KALØ SLOTSRUIN PROGRAM FOR BESØGSSTED SEPTEMBER 2012
INDHOLD Introduktion Kalø Slotsruin Den landskabelige situation Opgaven Drift og holdbarhed Planmæssige bindinger Økonomisk ramme Rådgiverydelser Tidsplan 2
INTRODUKTION Tårnet ligger majestætisk på toppen af banken. De åbne vidder og storslåede landskaber er noget, som både beboere, feriegæster og dagsturister sætter stor pris på. Nogle steder byder på helt særlige oplevelser på grund af en særegen flora og fauna, en unik udsigt eller kulturspor fra tidligere tiders brug. Det centrale er naturligvis den besøgendes oplevelse af naturen og landskabsformerne på det givne sted. Men for alle naturgæster og i selv det smukkeste naturområde spiller også udformningen og karakteren af ankomstarealer, pejlemærker eller anden fysisk vejvisning en særlig rolle i mødet mellem natur og menneske. Med initiativet Steder i landskabet - ét af tre delinitiativer i Realdanias kampagne Stedet tæller - sættes der fokus på, hvordan den gode oplevelse i naturen kan understøttes med enkel, smuk og funktionel arkitektur i mindste skala. Dæmningen udgør øens forankring til land. Gennem en opgradering af de faciliteter, der byder den besøgende velkommen, og en nænsom indretning, der gør det muligt at nyde udsigten fra tårnets top, tilføjes yderligere værdi til et ganske særligt sted... En trappe, der fører op til en storslået udsigt. En sti, der viser vej ind i landskabet. Læ og ly for regn og rusk. Et sted at nyde solens sidste stråler. Et bord og en bænk til den medbragte mad - og til de trætte fødder, der har vandret langs kysten, i marsken, på heden, gennem mosen eller mellem skovens træer. Nogle steder handler det om fysisk adgang og selve bevægelsen ud i landskabet, andre steder om muligheden for ophold og måske en iscenesættelse af bestemte landskabstræk. I alle tilfælde er det mødet mellem natur, kultur og menneske, der er det centrale. Det arkitektoniske greb bidrager til at skabe kontakt mellem menneske og natur - som en ordløs formidling af et ganske særligt sted og en invitation til at gå på opdagelse eller slå sig ned. 3
KALØ SLOTSRUIN Fra ruinen får man et vue over hele vigen. Ved foden af et bakket istidslandskab, der udgør en del af Nationalpark Mols Bjerge, ligger Kalø Vig. I bunden af vigen ligger den gamle slotsruin med tårnet som majestætisk vartegn. Ruinen er en af Danmarks bedst bevarede middelalderborge og vidner om et tidligere kongeslot, grundlagt af Erik Menved i 1313. Borgen blev placeret på en ø i vigen, og blev landfast gennem opførelsen af en dæmning. Kalø Slotsruin er et eksempel på, hvordan mennesket til fulde har forstået at medtænke den landskabelige situation på stedet. I begyndelsen af forrige århundrede startede National-museet et større bevaringsarbejde for at sikre resterne af borgen, og siden har slotsruinen været genstand for flere restaureringer. I det kommende år kan Kalø Slotsruin fejre 700 års fødselsdag. Den knoldebrolagte middelaldervej ligger stadig præcist i landskabet. FAKTA: Beliggenhed: Syddjurs Kommune Potentiale: Et velbevaret kulturlandskab i form af en borgruin og en middelaldervej Bygherre: Naturstyrelsen Primær ejer: Naturstyrelsen Partnerkreds: Realdania, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen DEN LANDSKABELIGE SITUATION Kalø Slotsruin er anlagt på en ø og er centralt placeret i bunden af en bugt. Øen er forbundet til fastlandet med en dæmning. Kysten er karakteriseret af lavtliggende strandenge, der rejser sig til et bakket landskab. Dette landskab danner en grydeformet ramme om hele sceneriet, hvor øen rejser sig som en knold på det flade vandspejl. Slotsruinen er med sin markante placering på bakketoppen stedets passive aktør. Den scenograferede ankomst via den historiske middelaldervej, hvor man næsten kan føle, at man går på vandet, udgør en af hovedrollerne i den samlede fortælling. Ruinen virker dragende, og vejen muliggør adgang. Kalø Slotsruin repræsenterer et unikt møde mellem natur og kultur, hvor menneskets indskrivning af borgen i det enestående landskab udgør et fornemt værk. 4
Opgaven set diagramatisk som et ankomststed, en vej og et udsigtspunkt - sted, linje og punkt. Topografisk kort. Kort & Matrikelstyrelsen 5
OPGAVEN Parkeringspladsen bør have en mere præcis, rumlig definering. Situationen omkring ankomst, parkering og adgang til tårnet skal bearbejdes til et arkitektonisk hele, der skaber sammenhæng og svarer til resten af anlæggets storhed, historie og magi. Med udgangspunkt i den scenograferede ankomst til øen, via den historiske vej, skal temaet viderebearbejdes i en samlet fortælling. Således kan anlægget tage sin begyndelse ved parkeringspladsen og anvise turen ud til øen, hvor det formmæssige tema afsluttes ved trappen i tårnet. Løsningen skal være gennemtænkt med henblik på lave driftsomkostninger og lang holdbarhed. Løsningen skal tilgodese ønsket om en stadig aflæselighed af historien og en fortælling set i samspil med nutiden. Frem for alt skal stedets ånd og værdighed bevares. Tilgængelighed for alle skal så vidt muligt tilgodeses i løsningen af opgaven. Entréen bør være mere afklaret og bedre forankret i sine omgivelser. Opgavebeskrivelsen skal ses som et oplæg: nærværende fortolkning af stedets muligheder forventes udfordret, og det ønskes, at der i skitseringsfasen finder en løbende dialog sted. Ankomsten Indkørslen fra landevejen til parkeringspladsen skal bearbejdes med henblik på at skabe trafikal sikkerhed og entydighed med brug af et begrænset antal skilte. Også på afstand skal indkørslen markere sig smukt og indbydende, så historien om stedet antydes, inden man stiger ud af bilen. Parkeringen Parkeringspladsen skal rumligt gentænkes og struktureres, så den dels har tilstrækkelig kapacitet på dage med stort besøgstal, og dels så den ikke virker for kedelig på dage med få besøgende. Parkeringspladsens belægningsmateriale kan fortsat være grus, der afvandes, så der selv ved stort slid ikke opstår lunker. Faciliteter som affaldskurve og skilte skal håndteres rationelt og æstetisk. Adgangen til dæmningen bør bearbejdes, så den indgår i et samlet design for hele anlægget. 6
Besøgsfaciliteter Adgangens arsenal af stolper og porte bør forenkles. Gåturen fra parkeringspladsen til banken og tårnet vil være trættende for nogle besøgende. Der skal derfor i tilknytning til parkeringspladsen være faciliteter, som sikrer, at de besøgende kan sidde ned og slappe af, nyde mad og drikke, komme på toilettet m.v. De nuværende faciliteter fremstår til dels rodede og uoverskuelige. Derfor skal denne del af ankomststedet bearbejdes. Dæmningen Den brolagte vej på dæmningen bør styrkes i den nordlige ende ved parkeringspladsen, hvor vejen er gået i opløsning og ender i ingenting. Der kan udformes en overgang mellem den historiske vej og parkeringspladsen, som kan fungere som afsæt for turen ud til dæmningen. Banken Middelaldervejens møde med parkeringspladsen bør være præcis, tilgængelig og smuk. Øen med ruinen har sit eget liv, der ikke bør påvirkes synligt. Den bør fortsat fremstå som en afgræsset grøn banke med enkelte grupper af træer. Den oprindelige adgangsvej, der har gået fra dæmningen til overgangen mellem de vandfyldte grave og videre gennem den nu ikke længere synlige ladegård til slottet skal fremhæves/ synliggøres, så besøgende ved ankomsten kommer den historiske rigtige vej til slottet. Ruinen Publikum skal på diskret vis anvises adgang øst om øen uden brug af skiltning som i dag. I slotsruinens tårn skal der etableres et trappeløb, der giver adgang til både et nedre niveau (en fangekælder ) og et øvre plateau, hvorfra udsigten ud over vigen kan nydes. Trappe og plateau må ikke kunne ses udefra. Trappekonstruktionen skal tilgodese mulighederne for løbende vedligeholdelses - og restaureringsarbejder af indermurene og murkronerne på den fredede ruin. Konstruktionen i tårnet kan 7
bruge de oprindelig bjælkehuller indvendigt i tårnet uden anden fysisk kontakt med tårnets indervægge således, at det hænger som et selvstændigt element i tårnet. Der kan ikke udføres funderinger i bunden af tårnet. Udformningen skal indgå i det samlede design for hele anlægget. Øen bør fortsat fremstå med græs og enkelte grupper af træer. DRIFT OG HOLDBARHED Der skal ved udformning af konstruktioner og ved valg af materialer sikres minimal drift. Ved udformningen skal der lægges vægt på, at materialerne er miljøvenlige. Daglig drift, langsigtet vedligehold samt sikkerhed bedes medtænkt og prioriteret. PLANMÆSSIGE BINDINGER Trappen skal konstrueres som en selvstændig enhed, der ikke har fysisk kontakt med tårnets indervæg. Området er omfattet af fredninger og beskyttelsesbestemmelser, både i forhold til kulturarv, landskabsbevaring og naturbeskyttelse. Ankomstområdet med parkeringspladsen, kro, toiletbygninger m.v. er omfattet af en lokalplan. Projekteringen skal derfor foregå i et tæt samarbejde med de relevante myndigheder. Der etableres fra programstart en følgegruppe med repræsentanter fra bl.a. disse myndigheder. Dette skal sikre, at den indledende registrering også indeholder en fuldstændig kortlægning af de nuværende rammer for projektering. 8
ØKONOMISK RAMME Den økonomiske ramme for opgaven er 4 mio kr. inkl. moms. Alle udgifter i forbindelse med realisering af projektet inkl. uforudseelige udgifter samt alle rådgiverydelser skal holdes inden for denne ramme. RÅDGIVERYDELSER Rådgivningsydelsen skal indeholde alle faser fra skitseforslag og frem til aflevering af færdig entreprise med følgende ydelser jf. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012 udgivet af FRI og Danske ARK: Projekteringsledelse (afsnit 2.1) Projektering (afsnit 3.) Byggeledelse og fagtilsyn (afsnit 4.1 og 4.2) Registrering af eksisterende forhold (afsnit 7.1) TIDSPLAN Som inspiration ift. opgavens karakter henvises til publikationen Steder i Landskabet, der er udleveret og iøvrigt kan downloades på www.stedet-taeller.dk. På hjemmesiden findes også mere information om delinitiativet Steder i landskabet og kampagnen Stedet Tæller i sin helhed. Registrering oktober 2012 Studietur oktober 2012 Skitsering oktober-december 2012 Projektering januar 2013 februar 2013 Udbud marts 2013 Licitation marts 2013 Mobilisering april 2013 Anlæg maj 2013 - september 2013 Aflevering oktober 2013 9