IBI/CTS - fejlfinding på decentrale anlæg

IBI/CTS - fejlfinding på decentrale anlæg

INDHOLDSFORTEGNELSE IBI/CTS - fejlfinding på decentrale anlæg...3 Opgaver - IBI/CTS - fejlfinding på decentrale anlæg...13 Stikordsregister...27 2-27 Rekv. 0 Prod. 08-09-2006-11:23 Ordre 000 EFU

IBI/CTS - FEJLFINDING PÅ DECENTRALE ANLÆG Ovenstående billede viser en konfiguration hvor der er mulighed for at overvåge og styre flere forskellige anlæg fra et eller flere centrale steder. Opstår der fejl på et sådan anlæg er det nødvendigt at vide lidt om de forskellige fejlfindingsværktøjer der er til rådighed til de forskellige typer anlæg (Netværk). Når der tales om netværk er det nok umuligt at opbygge disse så fejl helt undgås, men der kan gørens meget for at minimere risikoen for fejl. Når netværket opbygges er det vigtigt at dette er opbygget med kabler der er egnet til netværket(uskærmet/skærmet kabler, parsnoede ledere osv.) og stik der er egnede til det aktuelle netværk. Skal netværket ud over kommunikation også kunne spændingsforsyne komponenter, skal netværket dimensioneres så det kan klare denne belastning. 3-27 Emne BE Rev. 03-03-2006 Hft-0983 Rekv. 0 Prod. 08-09-2006-11:23 Ordre 000 EFU

IBI/CTS - FEJLFINDING PÅ DECENTRALE ANLÆG Netværksopbygning Dokumentation Nogle netværk kan opbygges efter forskellige topologier (eks. Bus, Ring, Stjerne og Fri topologi). Her skal man være opmærksom på at måden netværket er opbygget på kan få indflydelse på kommunikationslængden og kommunikationshastigheden. Fejlfinding på Ethernet TCP/IP(Transmission Control Protocol/Internet Protocol) For at lette fejlfindingsarbejdet er det vigtigt at have en god og ajourført anlægs og papirdokumentation. Derudover vil en god dokumentation minimere risikoen for driftsforstyrrelser af andre brugere under fejlfindingen. Ovenstående skema viser hvorledes EDB-udstyr er forbundet til switch i krydsfelt. 4-27 Emne BE Rev. 03-03-2006 Hft-0983 Rekv. 0 Prod. 08-09-2006-11:23 Ordre 000 EFU

IBI/CTS - FEJLFINDING PÅ DECENTRALE ANLÆG Hvis der f.eks. opstår kommunikationsfejl til PC 17, kan det ses at denne er tildelt IP nr. 192.168.168.24 har MAC adr. nr. 00 00 01 FF F3 64 (Fysisk adresse ~Pc'ens Personnummer.) er forbundet til dataudtag X3, D21(8-polet RJ 45 konnektor) der er forbundet til RJ45 konnektor nr. D21 i patchpanel i krydsfeltet. Herfra er der forbindelse til Switch nr. 1 (DES-1024R+), Port nr. 21. Fejlfinding på anlæg Ethernet Skal der fejlfindes på anlæg er det vigtigt at kende til de fejlfindingsværktøjer der er egnede til opgaven. Er der fejl under idriftsættelse af et nyt anlæg, er årsagen sandsynligvis forkert opsætning af udstyret. Netværket virker ikke. Tjek først om nettilslutningen til udstyret er etableret. Er dette i orden skyldtes problemet sandsynligvis et opsætningsproblem. Undersøgelse af korrekt opsætning af pc. Når der skal sendes data f eks. fra en CTS hovedstation til en pc via Ethernet, skal hovedstationen vide til hvilken pc data skal sendes til og omvendt. Når hovedstationen sender data skal denne derfor vide hvilke pc'er der må modtage data. Derfor skal hovedstationen kende pc'ernes IP-adresser. (Se opsætning af IP-adresse) Undersøg korrekt opsætning af TCP/IP-protokollen på pc'en. (TCP/IP Transmission Control Protocol/Internet Protocol) 5-27 Emne BE Rev. 03-03-2006 Hft-0983 Rekv. 0 Prod. 08-09-2006-11:23 Ordre 000 EFU

IBI/CTS - FEJLFINDING PÅ DECENTRALE ANLÆG Tryk på start Vælg kør Skriv: Command Tryk på OK. 6-27 Emne BE Rev. 03-03-2006 Hft-0983 Rekv. 0 Prod. 08-09-2006-11:23 Ordre 000 EFU

IBI/CTS - FEJLFINDING PÅ DECENTRALE ANLÆG Her er der flere muligheder når der skal findes fejl f.eks. Ping, Ipconfig/all (, Tracert, NetStat, NBTStat. Ping: Packet Internet Groper Ping er et værktøj, som er en del af TCP/IP-protokolsuiten. Ping benyttes til at undersøge, om en host med en given IP-adresse kan "ses" fra et TCP/IP-baseret netværk. Ping bliver brugt til at teste og finde fejl på netværk. Den fungerer ved at sende en pakke til en bestemt IP-adresse, og dernæst vente på et bekræftende svar. Prøv at pinge pc'en (localhost) for at se om TCP/IP-protokollen er installeret korrekt (ping 127.0.0.1). Svarer maskinen ikke korrekt her, er det fordi TCP/IP-protokollen ikke er sat korrekt op. 7-27 Emne BE Rev. 03-03-2006 Hft-0983 Rekv. 0 Prod. 08-09-2006-11:23 Ordre 000 EFU

IBI/CTS - FEJLFINDING PÅ DECENTRALE ANLÆG Hvis den svarer så prøv at pinge maskinens eksterne IP-adresse (Ping (se IP-adresse på PC i dokumentationen) f.eks. 192.168.168.24 (PC 17)) Svarer den ikke, er det mest sandsynlig fordi du ikke har faet installeret TCP/IP korrekt på det pågældende netkort. Svarer den som vist i ovenstående bilede er netkortet opsat korrekt. Prøv nu at pinge den eller de maskiner der skal kunne modtage data. Ping NC1 (192.168.168.246). kommer der ikke noget svar tilbage, så check opsætningen på NC1. Er opsætning af NC l i orden, prøv da at se om der er aktivitet på din switch eller hub når du prøver at pinge. 8-27 Emne BE Rev. 03-03-2006 Hft-0983 Rekv. 0 Prod. 08-09-2006-11:23 Ordre 000 EFU

IBI/CTS - FEJLFINDING PÅ DECENTRALE ANLÆG Kommer der som vist i ovenstående billede svar tilbage, er netværk og netkort i modtageren korrekt opsat. På nettet er der også megen hjælp at hente. Prøv at se på siderne: http://www.net-faq.dk http://www.net-faq.dk/faq.pl?get=netdebug http://www.supportweb.dk/ http://www.supportweb.dk/artikler/visartikel.asp?id=1 9-27 Emne BE Rev. 03-03-2006 Hft-0983 Rekv. 0 Prod. 08-09-2006-11:23 Ordre 000 EFU

IBI/CTS - FEJLFINDING PÅ DECENTRALE ANLÆG Opsætning af IP-adresse Når en IP- adresse skal opsættes i en PC kan dette gøres på følgende måde: Tryk på startknappen i menulinien Her vælges: Indstillinger Dernæst: Netværks- og opkaldsforbindelser Vælg LAN-forbindelse 10-27 Emne BE Rev. 03-03-2006 Hft-0983 Rekv. 0 Prod. 08-09-2006-11:23 Ordre 000 EFU

IBI/CTS - FEJLFINDING PÅ DECENTRALE ANLÆG Tryk på egenskaber Vælg Internetprotokol (TCP/IP) og tryk OK. Nu er der to muligheder 1.Hent automatisk en IP-adresse 2.Brug følgende IP-adresse 11-27 Emne BE Rev. 03-03-2006 Hft-0983 Rekv. 0 Prod. 08-09-2006-11:23 Ordre 000 EFU

IBI/CTS - FEJLFINDING PÅ DECENTRALE ANLÆG Hvis følgende er afmærket: 1. Hent automatisk en 1P-adresse. Her tildeles IP-adresse via DHCPserver. Der vil derfor ikke være mulighed for at skrive i de markerede felter. 2. Brug følgende IP-adresse. Hvis det er til PC 17 indskrives: 1P-adresse 192.168.168.24 (se dokumentation for netværk) Undermaske 255.255.254.0 Standard gateway 192.168.168.11 12-27 Emne BE Rev. 03-03-2006 Hft-0983 Rekv. 0 Prod. 08-09-2006-11:23 Ordre 000 EFU

Indledning For at opbygge et fejlfrit netværk til decentrale IBIanlæg må man allerede i projekteringsfasen være opmærksom på de krav de enkelte IBI-anlæg stiller til en korrekt fejlfri installation. Nogle netværk kan/skal opbygges efter forskellige topologier eks. bus, stjerne, ring, fri topologi m.m. Nogle netværk skal termineres med modstande og kan have forskellige udstrækninger, som ikke må overskrides for at opretholde hastigheden samt kommunikation med de enkelte komponenter. Nogle netværk kræver strømforsyninger på bussen, der forsyner de enkelte komponenter med spænding. Disse strømforsyninger skal dimensioneres korrekt for at klare en given belastning. 13-27

Fejlfinding med EIB generelt Topologi Inden man påbegynder den egentlige fejlfinding på EIB-anlæget, må man sikre sig at de systemspecifikke krav er opfyldt. Kravene kan eksempelvis være blevet overskredet ved flere udvidelser af installationen. EIB-bussen er udformet efter den frie topologi. Ved udførelsen af bussen skal man dog være opmærksom på, at der ikke må forekomme ringforbindelser!. 8 1 2 5 7 3 Ikke tilladt!! 6 4 1+2+3+4+5+6+7+8 < 1000 m Bus deltager Strømforsyning med drossel Afgrening. EIB-bus 14-27

EIB-bussen Til EIB-bussen benyttes et 2 x 2 x 0,8 mm 2 godkendt grønt buskabel med EIB logoet påtrykt. Det ene trådpar (rød/sort) benyttes til datakommunikation og strømforsyning af busdeltagerne, det andet trådpar (gul/hvid) kan frit benyttes til andre formål. Ved opbygningen af den enkelt linie, er der specifikationer der skal overholdes for at sikre kommunikationen på linien. Specielt ved udvidelse på installationen må man sikre sig at de totale længder ikke bliver overskredet. Samlet længde på linien inkl. Alle afgreninger. Maksimal afstand imellem to deltagere. Maksimal afstand imellem strømforsyning og en deltager. Minimal afstand imellem to strømforsyninger med drossel. Afstand Max. 1000 m Max. 700 m. Max. 350 m. Min. 200 m 15-27

Strømforsyning EIB-bussen er forsynet med en strømforsyning, der forsyner de enkelte deltagere med en spænding på 24 VDC. De enkelte deltagere på bussen er driftssikre ned til en spænding på 21 VDC. Hver linie, område og back-bone, har sin egen strømforsyning. Hver deltager i systemet optager en strøm fra bussen på typisk 5-6 ma. Ved udvidelse af EIB-bussen skal man sikre sig at den eksisterende strømforsyning er tilstrækkelig til at forsyne de nye deltagere på linien. Det kan blive nødvendigt at indsætte yderligere strømforsyninger på linien, dog skal man være opmærksom på, at minimumsafstanden imellem to strømforsyninger med drossel ikke må være mindre end 200 m. To strømforsyninger kan sammenkobles parallelt i samme tavle, hvis de benytter en fælles drosselspole. 16-27

Fejlfinding med ETS2 software ETS2 softwaren har en række fejlfindingsværktøjer, der kan benyttes til fejlfinding på EIB systemet. Med ETS2 softwaren kan en deltager undersøges på en række forskellige måder. En deltager kan undersøges ved: - At blinke med deltagerens diode. - At få deltageren til at skrive dens fysiske adresse tilbage. - At spørge til deltagerens tilstand. - At skrive/ læse på deltagerens tilhørende gruppeadresse. Med ETS2 softwaren kan en linie gennemsøges for at finde tilsluttede deltagere. Endvidere kan man se om en deltager er programmeret eller ej. 17-27

Opgave 1 kip Start med at opret en styring, hvor en indgang på en sensor med den fysiske adresse 1.1.2 styrer en udgang på en aktuator med den fysiske adresse 1.1.3. Objekterne for sensor og aktuator samles i gruppeadressen 1/0 Parameteret for sensoren stilles til kip. Forlad projektdesign, gå i idriftsættelse, programmer deltagerne og afprøv styringen. Styringen anvendes nu til afprøvning af nogle af de værktøjer ETS2 softwaren stiller til rådighed for fejlfinding. 18-27

Opgave 2. Blink diode I idriftsættelse findes sensoren med den fysiske adresse 1.1.2. Afmærk sensoren og vælg TestPA. Vælg faneblad "Komponent-LED", og marker: LED blinker, Aktiver "Koble". Bemærk at lysdioden blinker på deltageren med den angivet adresse 1.1.2 Funktionen kan anvendes til identifikation af en deltager med en bestemt fysisk adresse. Endvidere giver det information om, at den pågældende deltager har forbindelse med bussen samt at deltageren er i stand til at reagere på telegrammer sendt til deltageren. 19-27

Opgave 3. Check fysisk adresse Den fysiske adresse på en deltager kan afsløres ved at deltageren skriver sin adresse tilbage til ETS softwaren. Vælg faneblad "check fysisk adresse". Marker: "Læs ved tryk på komponentens programknap" Aktiver. "Læs". Softwaren leder nu på linien efter de komponenter, der har deres dioder tændt. Hvis dioden er tændt på flere komponenter samtidigt, vil de fysiske adresser på samtlige komponenter blive skrevet tilbage. Adressen på en specifik komponent er derved ikke kendt. 20-27

Tryk kun på relæudgangens programknap og aflæs efter et øjeblik udgangens adresse: Tryk igen på programknappen for at slukke LED på udgangen Gentag proceduren for indgangen og se nu indgangens fysiske adresse. Hvis en komponent endnu ikke er blevet programmeret med en fysisk adresse og man aktivere programknappen for at spørge til den fysiske adresse, svare komponenten tilbage med cifrene: 15.15.255, der indikere at komponenten ikke er programmeret. Funktionen kan anvendes til identifikation af en programmeret ukendt deltagers fysisk adresse. Endvidere giver det information om, at den pågældende deltager har forbindelse med bussen samt er i stand til at reagere på telegrammer sendt til deltageren. 21-27

Opgave 4. Gennemsøg linje Ønsker man at gennemsøge en linie for tilsluttede komponenter er det muligt med funktionen: gennemsøg linie. Linien man ønsker at gennemsøge angives i linieadressen. Første ciffer angiver område. Sidste ciffer angiver linien. Ønsker man at gennemsøge linie 2 på område 4 vil linieadressen være: 4.2 Gennemsøg din linie. Linieadresse:1.1 Aktiver: "Gennemsøg". Tryk på Afbryd omkring 1.1.15, ellers scannes indtil 1.1.255 og vinduet lukkes. Bemærk at 1.1.1 (RS 232) ikke er (og skal ikke) programmeres. Funktionen kan anvendes til at identificere deltagere på en enkelt linie. 22-27

Opgave 5 Komponent info Funktionen komponent info kan anvendes til undersøgelse af tilstanden på en deltager i EIB systemet. Komponent info giver blandt andet informationer om, busspændingen ved den pågældende deltager, producenten af deltager samt informationer om fejl på deltageren. Afprøv funktionen Komponent info. I idriftsættelse findes aktuatoren med den fysiske a- dresse 1.1.3. Afmærk aktuatoren i idriftsættelse og vælg AppInfo. Den fysiske adresse er automatisk overført til komponent info. En anden adresse kan frit vælges og skrives i feltet "Fysisk adresse". Aktiver: Læs 23-27

Den pågældende komponent undersøges, og informationer om komponenten tilbageskrives til ETS2 softwaren. Den viste komponent i dette skærmbillede er en Siemens. Komponenten har ingen "Runtime errors" og kører fejlfrit. Øverst i komponent info kan busspændingen ved EIBkomponenten aflæses, ca. 29 volt. Ikke synlig her. Hvilken producent er din deltager 1.1.3? Svar: Hvad er busspændingen ved din deltager 1.1.3? svar: 24-27

Opgave 6 Læs værdi fra gruppeadresse I gruppeadressen er de enkelte komponenternes objekter sammenkoblet for at kunne kommunikere med hinanden. Objekter i samme gruppeadresse kan udveksle informationer til hinanden, og på denne måde udføre handlinger. Ønsker man at undersøge om en komponent giver informationer til en gruppeadresse, kan man markere den pågældende gruppeadresse i idriftsættelse, højreklikke med musetasten på gruppeadressen og vælg grupper. Nu fremkommer et skærmbillede hvor det er muligt at læse eller skrive en værdi fra gruppeadressen. Test af telegrammer fra trykkontakten til gruppeadressen 1/0. Faneblad: "Læs værdi". Aktiver: "Læs" Betjen trykkontakten nogle gange og se svaret: 0-1-0-1... Fra fysisk adresse 1.1.2 læses en kip information til gruppeadressen. 25-27

Opgave 7 Skriv værdi til gruppeadresse Følg samme procedure som i opgave 6. I stedet for fanebladet "læs værdi" vælges i stedet fanebladet skriv værdi. Test med værdi fra gruppeadresse 1/0 til relæudgangen. Faneblad: "Skrive værdi". Værdi = "1" Aktiver: "Skrive". Bemærk at udgangen tænder. Gentages der med værdien "0" vil udgangen slukke. 26-27

STIKORDSREGISTER Dokumentation... 4, 12 Ethernet...4, 5 Fejlfinding på anlæg...5 Netværksopbygning...4 Opsætning af IP-adresse... 5, 10 27-27 Rekv. 0 Prod. 08-09-2006-11:23 Ordre 000 EFU