Frederikshavn Sportsdykker Klub Læsø, pinsen 2007
Det er fredag d. 25. maj 2007. Vi skal på dykkertur til Læsø. 11 parate dykkere, mad i lange baner og skulle vi snart finde ud af en blind passager: Murphy! Hvis du tror at det er Murphy der sidder og smiler med en dåseøl i hånden, så tager du fejl; Knud Christian som manden på dækket hedder er vores første helt! Måske er en forklaring på sin plads.. Vi skulle sejle fra Værftet kl ca 18.00. Der var stor ståhej. Alle for rundt og pakkede grej og madvarer, soveposer og gummistøvler. Da Anna Bang skulle startes op, lød alt som det plejede og kort efter var alt stille igen. 20 minutter efter kom Skipper, Svend, Knud Christian og Svend Åge op fra maskinen med bedemandsfjæs: Der var et stort hul i et rør, røret mellem motoren og trykflaskerne, uden det ville vi ikke kunne starte maskinen igen det skulle laves inden vi kunne sejle nogen steder! Heldigvis bor vi på et værft, så der blev hurtigt rigget svejseværk og rør og beskyttelsesmaske til og mens Knud Christian tryllede med metallerne i smedjen på værftet, stod vi andre og hyggesnakkede på dækket af Anna Bang mens vejret langsomt blev bedre og bedre. Vejrudsigten for pinsen havde nemlig ikke været alt for optimistisk, så der havde været tvivl om hvorvidt turen kunne gennemføres eller ej. Kl ca 20.00 lagde vi fra kaj i Frederikshavn. Røret var repareret og motoren lød præcis som den plejer. Knud Christian, aftenens helt, fejrede bedriften med en kold øl på dækket.
Her står et par dykkere og diskuterer præcis, hvor man med held kunne smide det gamle rør i havnebassinet, så man var sikker på, at der ikke længere blev forsøgt at reparere på det, men at der blev indkøbt et nyt og fint rør, så man ikke længere kommer ud for at Anna Bang ikke kan sejle Og her står en dykker og regner ud, hvor mange dyk han kunne have nået, hvis vi havde sejlet fra Frederikshavn som vi havde aftalt.. Og om han skulle ligge på deko, hvis dykkene var i havnebassinet Men hvor er Murphy?? Bare rolig han dukker op når vi mindst venter det..
Så er vi sejlet.. Tungen lige i munden, Skipper. Vi sejler mod øst, mens solen går ned i vest, vinden ligger sig og alt ånder fryd og gammen. Dykkermål for næste dag bliver debatteret. Alle er enige om, at der skal startes med nogle lægtvands dyk, da flere af dykkerne er rustne. Vi aftaler at korallerne omkring Læsø altid er et besøg værd, og at vi sejler derud tidligt lørdag morgen. Mørket sænker sig over Kattegat og det er kulsort nat da vi lægger til kajen i Østerby havn. Omkring midnat kan alle krybe i soveposerne og hvile ud ovenpå en spændende aften. Murphy? Jeg tror at han sov tidligt den aften
Så bliver der gjort klar til første dyk på Korallerne. Vejret var med os kun lidt vind, blå himmel og sol. Meget fint sigt og rigt dyreliv omkring korallerne. Knud og Chris var kun lige gået ned til deres første dyk, da vi ser dem komme til overfladen igen. Hvad nu tænkte vi. Min harpun stønnede Knud. Der er en stor, fed hummer lige hernede. Den skal jeg have. De fik harpunen med ned og kort tid efter.
Der var den så En flot hummer med masser rogn og lige til at spise. Der blev diskuteret kogetider på en hummer og andre tekniske detaljer ved tilberedningen af dyret, og alle var enige om, at den skulle på grillen til aften. I nettet var også en stor torsk. Den skulle lide samme skæbne som hummeren.
Da alle havde fået sine lyster styret på korallerne, mht dykning, blev vi enige om at hæve ankeret og sejle mod Østerby for at lave en hyggelig aften med god mad, hjemmebagt Dykker-kage med pynt og evt en enkelt øl. Anna Bang blev slået i gang og skipper gav tegn til at ankeret kunne tages op. MEN. Atter var Murphy vågnet og havde slået til uden nogen havde set det! Ankerspillet kunne ikke køre rundt! Der blev hevet i samtlige håndtag på spillet, diskuteret hvad der kunne være galt og gode ideer til løsning af problemet blev luftet. Atter blev det overvejet om man ikke lige så godt kunne smide spillet over bord så ville der dels være noget vraggods at dykke på, på korallerne, dels grundlag for at få et nyt og brugbart ankerspil. Men heldigvis vandt de fornuften over irritationen og alle var enige om, at den rigtige måde at få ankeret op var ved at dykke ned med en hævesæk, binde den på ankeret og derved få det bragt til overfladen, hvorefter vi så kunne hive ankerkæde ombord ved håndkraft. Det blev Chris og Svend Åge der sprang i dragterne igen og i løbet af 10 minutter anede vi at noget var under opsejling ude ved ankeret. De næste billeder viser hvordan man fisker et anker op hvis det en dag skulle blive aktuelt. Læseren opfordres til at spørge enten Chris eller Svend Åge om selve hændelsesforløbet under vandet, da det vil være alt for meget at beskrive på denne side.. Således blev Chris og Svend Åge vores næste to helte..i gummibåden sidder Brett og Bent, parat til at sejle ankeret over til Anna Bang og komme dykkerne til hjælp, hvis noget skulle gå galt.
Super teamwork aj, hvor var det flot at stå og se på alt klappede og gik lige præcis som det var aftalt det skulle: ankeret skulle hæves, et tov skulle bindes på ankeret og slæbes efter gummibåden over til Anna Bang og et par dykkere skulle vha det lille spil som stadig virkede, hive ankeret ombord. MEN, den opvakte læser vil bemærke at Murphy ikke har været nævnt i forbindelse med projektet og tænker sikkert: Hvad mon der nu sker? Ganske rigtigt tænkt Murphy stod på lur da Johnny lænede sig ud over rælingen for at tage fat på det tunge anker.. I sin brystlomme havde Johnny netop lagt sit kamera, men havde vist glemt at lyne lynlåsen!!!!! Plask, sagde det, da kameraet forsvandt på den blå hylde.. Heldigvis var Svend Åge netop ankommet til dykkerlejderen. Han blev hurtigt sat ind i situationen og gik til bunden endnu en gang. 12 sekunder efter ser vi Svend Åge på de de nerste trin af lejderen, med kameraet i hånden.. Det blev hurtigt skilt ad og lagt til tørre ved maskinen. Om det virker efter en tur i vandet, fornemmer jeg læseren tænker; det må du spørge Johnny om. Ankerkæden blev hevet ombord af stærke mænd og Anna Bang satte kursen mod Østerby. Knud Christian kunne dog ikke helt slippe tanken om at der måtte være sket et eller andet på spillet som havde forhindret det i at køre og begyndte at rykke lide i de forskellige håndtag og pludselig sagde det klik, som om noget faldt i hak, og spillet virkede!!!! Det viste sig at et af håndtagene på spillet kunne arbejde sig ud af stilling således at gearet ikke virkede. Nu var glæden stor for det betød at der kunne smides anker igen i morgen uden de store problemer. Endnu et uheld var reduceret til en spændende rednings aktion og et godt grin.
Så er vi kommet i havn. Vejret er fantastisk. Sol og ikke en vind rører sig. Grillen bliver tændt og vi finder Dykkerkagen frem. Nu skal der festes. Bent havde denne gang medbragt en lækker kage med en sovende dykker. Kagen blev beundret og tankerne gik naturligvis til vores formand som desværre ikke kunne deltage i turen. Vi troede at det var formandens naturlige lyst til kager der bragte mindet om ham frem, indtil vi fik set nøje på den sovende dykker på kagen.. På næste side kan du selv se, hvad det var, der havde bragt Erik frem i alles bevidsthed
En rigtig Dykker formands kage På de næste billeder kan du selv fornemme stemningen ombord på Anna Bang, lørdag i pinsen 2007.
Søndag morgen var vejrudsigten ikke for lovende. Vi forlod Østerby før morgenmaden med kursen mod Hertas Flak, da der var udsigt til noget vind om eftermiddagen. Flakket var en oplevelse. Godt sigt, masser af fisk og flotte undervands blomster. Der blev dykket på flakket til omkring kl 14.00. Da var alle enige om at det klogeste nok var at sætte kurs mod Frederikshavn og undgå dårligt vejr. Vi var hjemme kl 17.00 uden yderligere uheld. Murphy? Ja, spørger du mig så stak han af, skræmt af snarrådige dykkere, der ikke lod sig slå ud af lidt uheld undervejs. På den sidste side kan du nyde lidt af Flakkets natur. Tak for en rigtig god pinsetur.