VEJLE - EN FRI KOMMUNE PRINCIPPROGRAM FOR VENSTRE I VEJLE

Relaterede dokumenter
VENSTRES VALGPROGRAM ET STÆRKERE FREDERICIA, HVOR ALLE SKAL MED VENSTRE I FREDERICIA

Vejen Byråd Politikområder

Vedtaget 12. juni 2017 af Kommuneforeningen. Nye ideer langsigtede løsninger

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej Gentofte T F

2018 UDDANNELSES POLITIK

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

VI KAN LANGT MERE - SAMMEN

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Vi vil være bedre Skolepolitik

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Bydele i social balance

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Bydele i social balance

Arbejdsmarkeds- og integrationspolitik:

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Bilag 1: Bæredygtighedsplan status på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens indsatser 2018

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

SOCIALDEMOKRATIET FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Det Konservative Folkeparti i Silkeborg

Beskæftigelsespolitik

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Beskæftigelsesplan 2017

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Ringsted hjertet ligger i midten

Politik for det rummelige arbejdsmarked. - et arbejdsliv til alle mennesker

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

FRIRUM SYDDJURS FRIRUM SYDDJURS

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Erhverv og Uddannelse: en kommune i udvikling

1. Bosætning. 2 stevns kommune

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Budgettale Der er kun én ting, jeg synes ville være endnu mere trist og det er, hvis vi står i samme situation næste år.

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Idræt og motion til alle københavnere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Nyborg Kommune. - Fra udkant til naturligt centrum i Danmark

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

Den uddannelsespolitiske strategi

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Fremtidens Legeplads

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

EN NY SOCIALSTRATEGI

BYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Bæredygtighed. Sammenhæng for borgerne

Bæredygtighed. Sammenhæng for borgerne

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Børne- og Ungepolitik

Valgprogram

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

VÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.

Byrådets vision: Vejle med Vilje

VENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

Velkommen til borgertopmøde

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Arbejdsliv til alle. Marts 2019

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

EN BY MED PLADS TIL ALLE

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Uddannelses- strategi

Transkript:

VEJLE - EN FRI KOMMUNE PRINCIPPROGRAM FOR VENSTRE I VEJLE 2018-2021

BORGMESTEREN HAR ORDET... JEG GLÆDER MIG TIL FREMTIDEN! Det gør jeg, fordi Vejle Kommune går fremtiden i møde med en sund økonomi, en trimmet organisation og en tro på, at vores kommune også i de kommende år vil opleve vækst og fremgang. Venstre i Vejle Kommune går fremtiden i møde med en plan for hele kommunen. Alle dele af kommunen skal opleve vækst og udvikling. Fundamentet skal være på plads, hvis man vil udvide sit hus! Vi insisterer på høj kvalitet, når det gælder kernevelfærden: Pasningen af vores børn, folkeskolen, ældreplejen og hjælpen til personer med handikap. Blandt andet har vi sat et ambitiøst mål om at have Danmarks bedste folkeskole i Vejle Kommune. Sideløbende med opfyldelsen af disse mål skal kommunen udvikles på en række andre områder. Det er afgørende, at vi får udviklet infrastrukturen i Vejle by, i takt med at byen vokser. Vejle skal være byen med spændende arkitektur af høj kvalitet, og så skal vi passe på og udvikle vores unikke natur. En forudsætning for, at en kommune er attraktiv at bo i, er også, at der findes et rigt og varieret kulturliv. Som jeres borgmester vil jeg arbejde for, at Vejle Kommune bliver stedet, hvor vi tør afprøve nye kulturtiltag. Desuden skal foreninger og klubber i

endnu højere grad se kommunen som en partner. Idrætsforeninger, lokalråd og frivillige er alle bærende kræfter i Vejle Kommune, og vi er klar over, at politik skabes af græsrødder. Derfor vil vi i Venstre åbne op og inddrage borgerne i udviklingen af fremtidens løsninger. Endelig er det mit mål, at alle virksomheder opfatter Vejle Kommune som en attraktiv samarbejdspartner. Derfor er det væsentligt, at vi får fjernet den sidste rest af dækningsafgiften, der kort sagt er en skat på investeringer og skabelsen af nye arbejdspladser i Vejle Kommune. Derudover vil vi fastholde en af landets laveste skatteprocenter. Nye virksomheder skaber nye job, nye medarbejdere betyder nye borgere i kommunen - og nye borgere har krav på en god oplevelse ved at flytte til Vejle Kommune. Alle led i denne kæde skal være stærke, hvis Vejle Kommune skal være fremtiden for nye virksomheder. Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den. Borgmesterkandidat for Venstre Jens Ejner Christensen

ARNE SIGTENBJERGGAARD HAR ORDET... DE SENESTE 7 ÅR Venstre overtog styringen af Vejle Kommune den 1. januar 2010, hvilket var en svær tid. Kommunekassen var næsten tom, og driften hang slet ikke sammen. Udgifterne oversteg ganske enkelt indtægterne. Vi havde et ønske om ikke at miste fokus på udvikling, samtidig med vi måtte tilpasse udgifterne. For at styre økonomien lagde vi budgetstrategier, der rakte flere år frem, og vi fjernede vendinger som ustyrbart område og ikke finansierede tillægs-bevillinger fra den kommunale ordbog. Vi indførte også et fleksibelt ansættelsesstop, som betød, at vi kun genbesatte ledige stillinger, såfremt det var absolut nødvendigt. Det hårde arbejde med at få styr på økonomien er helt sikkert en af årsagerne til, vi flere gange er blevet kåret som Danmarks mest effektive kommune. Fordi der ingen penge var i kassen, måtte vi generere penge selv ved at sælge aktiver, såfremt vi ville lave kommunale anlægsinvesteringer. Derfor nedsatte vi blandt andet en Task Force, som stadig mødes hver onsdag morgen, for i fællesskab at optimere på alle vores kommunale aktiver. Et godt eksempel er de store boligprojekter ved havnen. Her har vi solgt jord for omkring 180 millioner, og de penge er så gået til de investeringer,

som var kommunens ansvar. Der er altså ikke taget skattekroner op af kassen for at realisere projekterne, som både er almene og private boliger. I 2010 satte vi os nogle mål for 2020. Mål om flere borgere og flere arbejdspladser samt flere iværksættere og flere studerende. Det så i de første år ud til, at det ville blive rigtig svært at indfri de mål. De seneste år har vi dog fået så meget fart i væksten, at det ser ud til, at vi når målene og endda på flere områder overstiger målene. Det hårde arbejde har sikret, at vi har fået en kassebeholdning og en økonomi, som mange misunder os. Derfor kan vi nu igen investere i velfærden, nye anlægsinvesteringer og forbedre mulighederne for at drive virksomhed i Vejle Kommune. Det har dog alle dage været dyrt at være fattig. Derfor må Vejle Kommune aldrig igen glemme styring og retning. Den kommunale drift kan lynhurtigt sættes over styr. Alt i alt synes jeg, vi i Venstre kan se tilbage på de seneste 7 år med stolthed. Vi har fået styr på økonomien, tiltrukket rigtig mange borgere og investeringer samt stået i spidsen for udvikling i hele kommunen. Som prikken over i et glæder jeg mig over, at min tid som borgmester sluttede med meddelelsen om, at den nye vest-danske politiskole kommer til Vejle.

DET HAR VI GJORT I de seneste snart 8 år har Venstre i Vejle Kommune arbejdet målrettet med at få styr på økonomien. Målet var at skabe stabilitet, så kommunen kunne udvikle sig. Det har vi opnået. Vores gode økonomi er grundlaget for, at vi de senere år har haft mulighed for at investere både i bedre ældrepleje og en bedre folkeskole samt renovere og udbygge en nedslidt bygningsmasse og infrastruktur. For eksempel har vi sat gang i byggeriet af to nye svømmehaller til en værdi af mere end 100 millioner kroner og ekstraordinært lagt ny asfalt for mere 50 millioner kroner. Endelig har vi sikret bedre forhold for erhvervslivet ved blandt andet at halvere dækningsafgiften og sænke byggesagsgebyrerne. Resultatet er en eksplosiv befolkningstilvækst og langt flere arbejdspladser i kommunen. Vejle har siden 2012 været frikommune. Den mulighed har vi brugt til at afbureaukratisere og sætte medarbejderne fri til at bruge deres faglighed. Selvom vores frikommunestatus ophører i 2017, skal vi holde fast i en kultur, der er baseret på tillid i stedet for kontrol.

VI ARBEJDER VIDERE MED Venstre i Vejle Kommune vil fortsat fokusere på en ansvarlig økonomisk linje, vækst og styrket kernevelfærd. Vores gode økonomi sikrer tryghed for både borgere og medarbejdere. Det vil vi under ingen omstændigheder sætte over styr. Vækst giver mulighed for, at flere borgere kan få chancen på arbejdsmarkedet og sikrer både private og offentlige indtægter. Derfor vil vi arbejde på at sikre erhvervslivet endnu bedre vilkår. Vi har afskaffet halvdelen af dækningsafgiften og vil i de kommende år afskaffe den resterende halvdel. Vi vil også forbedre samarbejdet mellem kommunen og virksomhederne yderligere. Vi anser det som vores vigtigste opgave at sikre kvalitet i den nære velfærd. Det gælder blandt andet daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen. Særligt folkeskolen i Vejle Kommune har tidligere ikke leveret gode nok resultater. I dag er vi på rette vej. Eleverne i Vejle Kommune er blandt dem i Danmark, der trives bedst, og karaktererne er over landsgennemsnittet. Men vi er ikke tilfredse, før vi har Danmarks bedste folkeskole både målt på trivsel og faglige resultater.

DET VIL VI MERE AF Vejle Kommune har en unik natur, som vi de kommende år vil arbejde for at udvikle og gøre mere tilgængelig. Det vil vi gøre i tæt samarbejde med lodsejerne. I Vejle Kommune har vi nemlig vist, at dialog og samarbejde giver langt mere natur for pengene og mere nyskabende løsninger. I den kommende periode vil vi også øge vores fokus på turisme, hvilket i høj grad går hånd i hånd med udviklingen af vores natur. Vejle Kommune har nemlig et uforløst potentiale i forhold til blandt andet cykelturisme. Vejle Kommune oplever i disse år stor vækst. Det er fantastisk, men det betyder også trafikale udfordringer, som kræver nytænkning og en ny strategi. For vækst og trafik hænger næsten uvægerligt sammen. Derfor bliver infrastrukturen i kommunen et tema de næste fire år. Vi vil også sikre, at den kollektive trafik fungerer. Sammenhængskraften i hele kommunen skal forbedres. De unge mennesker skal let kunne komme til og fra deres uddannelser. Venstre i Vejle ser muligheder for at få meget for pengene på dette område, hvis vi tør at tænke nyt og investere lidt ekstra.

AKTIVE BORGERE Venstre i Vejle Kommune hylder vores mange frivillige. Det er dem, der får verden til at fungere. I plejesektoren og mange andre steder gør de frivillige en kæmpe indsats. De skal fremover opleve uforbeholden opbakning og vide, at de ikke bliver en erstatning for den kommunale velfærd. Vi tror på, at borgerne ved bedst, når det gælder deres eget liv. Vi skal derfor tage udgangspunkt i borgernes ønsker og give dem valgmuligheder. Det gælder hvad enten børnene skal passes eller man er kommet op i årene og har fået brug for hjælp. Vejle kommune skal have et bredt udbud af forskellige boligformer, så borgerne har mulighed for at træffe aktive valg. Derfor skal vi tænke langsigtet, så vi kan imødekomme fremtidens efterspørgsel. Endelig vil vi fortsætte arbejdet med at udvikle nærdemokratiet. Med så stor en kommune er det vigtigt, at alle bliver hørt. I dag har vi aktive lokalråd i hele kommunen, der er en uvurderlig samarbejdspartner i forhold til vores mål om at sikre vækst og udvikling i hele Vejle Kommune. Derfor vil vi også fortsat honorere det lokale initiativ. Har frivillige lagt kræfter i at samle penge ind til en legeplads, en kunstgræsbane, en idrætshal eller andet, så spæder kommunen gerne til for at komme i mål.

VEJLE - FRI TIL AT SE FREMTIDEN EN HEL KOMMUNE Både borgere og politikere skal være meget bevidste om, at tanken om den hele kommune er kittet, der binder os alle sammen. Venstre i Vejle vil fortsat levere samme stabilitet i hele kommunen. Det er i samspillet mellem mennesker, at vi for alvor ser værdien af hinanden. Det er sådan, vi forbliver en HEL kommune. Alle borgere i Vejle Kommune skal føle, at de er i centrum. I Vejle har vi ingen udkant. Samtidig skal vi være opmærksomme på de kulturforskelle, der nu engang findes. Vi skal erkende dem og forholde os til dem. Det gør os i stand til at udvikle et samarbejde mellem borgerne og kommunen. Med Venstre i Vejle i spidsen vil byrådet også fremover give muligheder, som borgerne så kan gribe i fællesskab. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at brande de mange unikke ting, vi har at byde på i Vejle Kommune. Venstre i Vejle tør gentænke den måde, vores udvalg og forvaltning arbejder på. Det er på tide at nedbryde nogle siloer i kommunen. Vi har allerede taget fat i nogle organisatoriske forandringer, og det vil vi også fremover.

VEJLE - FRI TIL AT SE FREMTIDEN NYE SAMARBEJDER I Venstre tror vi på, at vi når de bedste resultater igennem et tæt samarbejde med erhvervsliv, foreninger, lokalråd med flere. Vi skal trække på den store viden og energi, der findes overalt i kommunen. I dag har vi allerede Innovationsudvalg og Kontaktudvalg for erhverv og uddannelse. Her arbejder vi tæt sammen med repræsentanter fra erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne om at forbedre og udvikle Vejle Kommune. Et samarbejde, der blandt andet har ført til et projekt, hvor erhvervsledere og skoleledere mødes og udveksler ideer og erfaringer. Erhvervs- og udviklingsstrategien for Vejle Ådal, som er skabt i samarbejde med lodsejere, organisationer og politikere, er et andet fremragende eksempel på den samarbejdsform, vi i Venstre vil mere af i fremtiden. Vi vil vælte siloerne både internt i den kommunale verden og til det omkringliggende samfund

FOKUSOMRÅDE VÆKST Vejle Kommune er inde i en rivende udvikling. Befolkningstilvæksten er blandt de største i Danmark, og de seneste år er der skabt mere end 1.000 nye arbejdspladser i kommunen. Det har hjulpet hundredvis af borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Venstre i Vejle vil også fremover gennemføre en række målrettede tiltag, der kan fastholde og forstærke væksten, så vores borgere har endnu flere muligheder for at skabe sig det liv, de ønsker sig. Det er Venstres ambition, at Vejle i fremtiden permanent er at finde øverst på listen over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. Venstre vil arbejde på at sikre Vejle havn som en driftig erhvervshavn, som vil kunne tiltrække nye virksomheder.

VENSTRE I VEJLE VIL ARBEJDE FOR at fjerne dækningsafgiften at øge samarbejdet med private virksomheder at investere i infrastrukturen, så kommunen er klar til fremtidens vækst at sikre hurtigere sagsbehandlingstider at styrke Vejle Kommunes satsning på turisme aktivt at opsøge og tiltrække nye investorer og virksomheder at fastholde en af Danmarks laveste skatteprocenter at sikre vækst for Vejle erhvervshavn.

FOKUSOMRÅDE UDDANNELSE Venstre i Vejle Kommune vil skabe Danmarks bedste folkeskole. Trivslen hos Vejle Kommunes elever er den næsthøjeste i Danmark. Fagligt klarer eleverne i Vejle sig bedre end landsgennemsnittet, men vi er ikke tilfredse, før vi også i forhold til de faglige resultater er med helt fremme. Vi vil sikre, at alle elever bliver udfordret fagligt, og at ingen bliver opgivet eller glemt. For at opnå dette vil vi målrettet tilføre midler til folkeskolen med fokus på at løfte fagligheden. Vi vil også arbejde på at udbrede best practice, og så vil vi sikre større rum til læringsledelse på skolerne. Endnu et fokuspunkt bliver at forbedre elevernes IT-kompetencer, så de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Vi vil også fokusere på at styrke den åbne skole. Det er vigtigt både for elevernes motivation og uddannelsesvalg, at vi åbner op for det omkringliggende samfund. Vi vil også øge vejledningen i folkeskolen, så vi kan leve op til målsætningen om, at mindst 30 procent af en årgang vælger en erhvervsuddannelse. Derfor vil vi arbejde på:

VENSTRE I VEJLE VIL ARBEJDE FOR at udfordre alle elever på deres eget niveau at styrke uddannelsesvejledningen i folkeskolen at målrette tilførslen af midler med fokus på at øge fagligheden at forbedre elevernes IT-kompetencer at styrke den åbne skole at styrke mulighederne for at udøve læringsledelse at sikre en sikker skolevej i hele kommunen at styrke indsatsen for integration og inklusionen i folkeskolen.

FOKUSOMRÅDE VELFÆRD Vejle Kommune skal tage hånd om de svageste, så de, der ikke selv kan, altid får den støtte og hjælp, der kræves, for at de kan leve et værdigt liv. Vi tror på, at vi skaber de bedste løsninger ved at tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. Det betyder, at vi skal indrette fleksible systemer, der indretter sig efter borgerne, og ikke omvendt. Vi ønsker at give borgerne flere muligheder, mere ansvar og medbestemmelse. Det betyder også, at vi vil arbejde for, at borgerne, hvis det er muligt, kan forblive i deres nærområde hele livet. Det er også vigtigt for os, at de mange frivillige og ildsjæle får den anerkendelse, de fortjener. I Venstre lytter vi og tager borgerne alvorligt. Derfor vil vi arbejde på:

VENSTRE I VEJLE VIL ARBEJDE FOR at øge det frie valg at give alle samme muligheder, men behandle hver enkelt borger individuelt at styrke investeringer i velfærdsteknologi at forbedre de frivilliges forhold at skabe flere varierede boligmuligheder at styrke den tidlige indsats og arbejdet med forebyggelse at mindske bureaukratiet, med særlig fokus på de mest udsatte borgere, så de ikke farer vild i systemet.

FOKUSOMRÅDE ARBEJDSMARKED Vejle er i dag den kommune i Syddanmark med færrest borgere på overførselsindkomst. Det gør en kæmpe forskel for både de ledige og kommunens økonomi. Derfor er det afgørende, at vi bevarer den position. Vi går gerne nye veje for at nå vores mål, men altid med fokus på, at vi ikke spilder de lediges tid og skatteydernes penge. De ledige skal mødes med respekt og en beskæftigelsesindsats, der giver mening, men også med en forventning om, at de både kan og vil hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Virksomhederne skal opleve Vejle Kommunes Jobcenter som en troværdig og servicemindet partner, der er opsat på at hjælpe dem med at finde den rigtige arbejdskraft. Vi skal både assistere, når der er behov for at finde en ledig, og når der er behov for opkvalificering af borgere til brancher med mangel på arbejdskraft. Vi står i disse år også over for en stor integrations-opgave. Vi møder alle flygtninge med en klar forventning om, at de både kan komme og hurtigt vil på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi arbejde på:

VENSTRE I VEJLE VIL ARBEJDE FOR at møde alle ledige med en klar forventning om, at de både kan komme og gerne vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet at et tæt samarbejde med virksomhederne om rekrut tering og opkvalificering at sikre flygtninge ikke bliver placeret i boligområder med høj arbejdsløshed og mange sociale problemer at støtte den enkelte, så man bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet på trods af sygdom.

FOKUSOMRÅDE FÆLLESSKAB Venstre i Vejle er meget optaget af udviklingen i hele kommunen. Vi tror på, at de gode initiativer kommer fra borgerne, som ser, hvad der er vigtigt og rigtigt i deres område. Derfor vil vi også fremover støtte op om initiativer som f.eks. Tommelisedammen i Ødsted, opera i Smidstrup, fællesområdet i Nørup, sti- og sundhedsinitiativet i Børkop og de mange idrætsfaciliteter, der er skabt i samarbejde med ildsjæle i denne periode. Vi ser mangfoldighed og den lokale stemme som vigtige. Her ser Venstre i Vejle gerne, at demokratiet kan udvikle sig lokalt. Vi tror grundlæggende på, at det bedste vokser nedefra blandt initiativrige borgere i lokalområderne. Venstre i Vejle er stolte af vores centerbyer, landsbyer såvel som Vejle by, fordi alle steder skaber deres egen identitet, som er med til at danne en hel og attraktiv kommune. Derfor vil vi arbejde på:

VENSTRE I VEJLE VIL ARBEJDE FOR at lokalområderne får større indflydelse og flere ressourcer at de frivilliges arbejde anerkendes at skabe fælles løsninger at øge samspillet mellem forvaltningen og de lokale områder.

VU FOR FREMTIDEN VEJLE 2050 I 2050 er Vejle en kommune, hvor det er fedt at være barn, ung, voksen og gammel. Vi ser Vejle som en levende kommune, hvor bussen kører til tiden, der er arbejde til alle, vi får noget ud af vores lønseddel, børn løber glade rundt, og der er rent hjemme hos vores forældre og bedsteforældre. Børn har brug for: Konkurrence mellem daginstitutionerne, så vi får udviklet de bedste tilbud Fagligt stærke folkeskoler. At være ung i en by kræver flere ting: God offentlig transport Varierede uddannelsestilbud Mulighed for indflydelse gennem et ungebyråd Et fast sted at bo. Derfor skal en større del af det almene boligbyggeri sættes af til de unge Som voksen er det vigtigt med Et levende handelsliv Et stærkt iværksættermiljø Få og lave afgifter, så man selv kan styre sit familieliv Som ældre, er det vigtigt med: God ældrepleje, hvor vi skal inkludere teknologi En lav skat, så man får mest muligt ud af sin pension. Det opnår Venstre i Vejle ved: at kommunen følger med udviklingen og har fingeren på pulsen, når det gælder velfærdsteknologi. Vi ved, at vores forældre sætter pris på at være med i den nyeste udvikling, og der skal kommunen kunne følge med. at øge niveaudelingen i folke- skolen, så alle talenter bruges, og læreren kan bruge sin faglighed bedst muligt. at etablere et samarbejde

med Vejles ungdomsuddan nelser om kunst og kultur, så kulturprojekter i fremtiden ikke per definition er kommunale at skabe luft i det kommunale budget, så man kan sænke skatter og afgifter og gøre det attraktivt at starte en virksomhed eller tage på strøgtur i Vejle I 2050 skal Vejle Kommune: Ligge i top 15 over fagligt stærke folkeskoler Ligge i top 10 over kommuner, der får ledige i job Ligge i top 10 på Dansk Industris liste over erhvervs- venlige kommuner Fastholde, at Vejle er det bedste sted i Syddanmark at gå i byen I VU glæder vi os til at byde dig velkommen i Vejle Kommune 2050!

BLIV MEDLEM AF VENSTRE OG FÅ INDFLYDELSE www.venstre.dk/bliv-aktiv/bliv-medlem Kontakt formanden for Venstre i Vejle kommune Jacob Bogh Nielsen for yderlige oplysninger Jacob@bogh-nielsen.dk eller 28458700