ILAAP-rapportering. Likviditetsstyring og- ricici. Hals Sparekasse



Relaterede dokumenter
Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter. Høringsversion - Oktober 2014

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter Høringsversion: Oktober 2014

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport. pr. 31. marts 2014

Indhold. Indhold. Side

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Solvensrapport. Side

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

SOLVENSBEHOVSRAPPORT

Indhold. Indhold. Side

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter

Likviditet. Anne-Sofie Reng Japhetson 18. November 2013

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Risikorapport pr. 31. marts 2015

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts for Jutlander Bank A/S

Risikorapport. 1. halvår 2017

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018

Indhold. Indhold risikorapport Side

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter

Likviditetsbuffere i penge- og realkreditinstitutter

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

KOMMISSORIUM FOR RISIKOUDVALGET SALLING BANK A/S. 17. februar 2015

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Frøs Herreds Sparekasse

Risikorapport. 1. halvår 2016

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Tillæg til risikorapport

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012.

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Gældende fra Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

SOLVENSBEHOV 8+ model

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag december 2012

Risikorapport

1. halvår Risikorapport

Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2017

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Risikorapport. 1. halvår 2015

SOLVENSBEHOV

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Sønderhå-Hørsted Sparekasses solvensbehov , ny

SOLVENSBEHOV 30/

TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØREL- SE AF RISIKOESPONERINGER, KAPITALGRUND- LAG OG SOLVENSBEHOV

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2018

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

Risikorapport. 1. halvår 2018

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter

Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien

Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Sparekassen Thy. CVR-Nr

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr

TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØREL- SE AF RISIKOESPONERINGER, KAPITALGRUND- LAG OG SOLVENSBEHOV

Lokale Pengeinstitutters. Årsmøde Ulrik Nødgaard 26. maj 2011

Tillæg til risikorapport

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september for Jutlander Bank A/S

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

Transkript:

ILAAP-rapportering Likviditetsstyring og- ricici Hals Sparekasse 31.12.2014

Indholdsfortegnelse 1. Risikostyring på likviditetsområdet 1.a Vurdering af sparekassens likviditetsmæssige kompleksitet 1.b Operationelle krav til sparekassens likviditetsstyring 2. Opgørelse og vurdering af likviditetsposition og risici 2.a Regulatoriske krav til likviditet og funding 2.b ILAAP ens indhold

1. Risikostyring på likviditetsområdet 1.a Vurdering af sparekassens likviditetsmæssige kompleksitet Sparekassen anser sig selv som likviditetsmæssig simpel, hvilket understøttes af tabel 1, der vurderer likviditetens kompleksitet. Sparekassen har igennem en længere periode haft et markant indlånsoverskud, der primært er placeret i let omsættelige værdipapirer samt indestående i Nationalbanken. Indikatorer for likviditetsmæssig kompleksitet Indikator Indlånsoverskud/ indlånsunderskud Sammensætning af Indlånsportefølje Kommentar Sparekassens markante indlånsoverskud mindsker sparekassens samlede likviditets-risikoniveau og den likviditetsmæssige kompleksitet. Sparekassens indlån er fordelt på en række kunder. 88% af indlånet er dækket af indskydergarantifonden. Sparekassen har ingen indlån fra andre finansielle virksomheder. Markedsbaseret funding 152 likviditetsoverdækning i flere måneder frem i et likviditetsstressscenarie Afhængighed af centralbank finansiering Kompleks fundingstruktur Behæftelse af aktiver Instituttets størrelse Sparekassen har ingen markedsbaseret funding. Sparekassens likviditetsoverdækning er positiv i minimum 12 måneder frem i et stressscenarie. Sparekassen anvender ikke Nationalbankens eller ECB s ekstraordinære likviditetsfaciliteter. Sparekassen har ingen væsentlige eksponeringer i andre valutaer end DKK. En stor del af Sparekassens indlån er placeret på anfordring. Sparekassen har ingen behæftede aktiver (centralbank finansiering, repo aktiviteter, covered bonds udstedelser samt derivataktiviteter). Sparekassens størrelse i forhold til sektoren er yderst beskeden. Sparekassen er et gruppe 3 institut. Udover ovenstående indikatorer for likviditetsmæssig kompleksitet, nævner tilsynet nogle indikatorer som følge af lovkrav og tilsynsdiamant for pengeinstitutter, jf. nedenstående tabel.

Indikatorer som følge af lovkrav og tilsynsdiamant Indikator Likviditetsoverdækning i henhold til FiL 152 Regulativt krav Sparekassen har en likviditetsoverdækning på 512,5%, og dermed betydeligt over tilsynsdiamantens krav på 50% Fundingratio Sparekassens fundingratio er 32% og således solidt under tilsynsdiamantens krav på højst 100%. LCR Foreløbige beregninger pr. 31.12.2014, som ikke er fuldt ud vertificeret, indikerer, at vi med stor sandsynlighed væsentlig overstiger kravet allerede nu. LCR dækningskravet skal ligge over 60% for 2015. Når LCR er fuldt indfaset i 2018 vil kravet være 100%. Da sparekassen er over, indikerer dette også en lav likviditetsrisiko. NSFR Ej muligt at vurdere, da lovgrundlaget ikke er udarbejdet. Typiske kendetegn for simple pengeinstitutter Sparekassen er i gruppe 3. Kun finansieret ved almindelige mindre indlån fra private og ikke-finansielle kunder Mindre eksponering mod andre institutter eller Nationalbanken i forbindelse med den daglige likviditetsstyring Solidt indlånsoverskud og en meget høj 152-overdækning aktuelt og igennem en lang årrække Ingen markedsfinansiering 1.b Operationelle krav til Sparekassens likviditetsstyring Sparekassens likviditet styres via Sparekassens likviditetspolitik, hvortil der henvises. Der foretages daglig opfølgning på likviditeten, ligesom denne drøftes ugentligt mellem direktøren og regnskabschefen. Sparekassens overskudslikviditet er placeret hos flere forskellige porteføljeforvaltere, der er underlagt en forsigtig instruks bl.a. ift. papirenes omsættelighed. Sparekassen vil således med kort varsel kunne realisere værdipapirer, såfremt der måtte opstå et indlånsfald.

2. Opgørelse og vurdering af likviditetsposition og risici. 2 a. Regulatoriske krav til likviditet og funding Dato Likviditetsoverdækning i % Likviditetsoverdækning i tkr. Fundingratio Indlån i tkr. Udlån i tkr. 31.03.2013 493,4 306.899 0,37% 525.812 223.476 30.06.2013 527,6 328.417 0,35% 547.569 220.166 30.09.2013 527,9 327.063 0,35% 542.320 220.194 31.12.2013 536,5 345.664 0,34% 561.691 221.794 31.03.2014 506,4 341.421 0,34% 556.931 220.378 30.06.2014 534,1 358.104 0,33% 574.113 220.680 30.09.2014 524,5 364.594 0,33% 586.135 222.531 31.12.2014 512,5 354.344 0,32% 579.428 211.402 Sparekassen vurderer, at niveauet for såvel likviditet som funding er absolut tilfredsstillende set i forhold til sparekassens samlede risici og forretningsmodel. Sparekassen har opstillet følgende interne målsætninger i likviditetspolitikken: at likviditetsoverdækningen på 50% kan fastholdes måned for måned ved en fremskrivning af de forventede betalingsstrømme på et års sigt at likviditetsberedskabet er så robust, at der under det valgte stress-scenarium vil være likviditet nok til at overholde grænsen i FIL 152 i en periode på 12 måneder. Der fremlægges likviditetsrapporter på hvert bestyrelsesmøde, der dokumenterer, at ovennævnte målsætninger opfyldes. LCR EU s kapitalkravsdirektiv CRD IV stiller krav til sparekassens kortsigtede likviditetsoverdækning (LCR), der skal sikre en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver i forhold til sparekassens netto cash outflow over de kommende 30 dage. Reglerne indfases gradvist frem til 01.01.2018, men sparekassen opfylder allerede på nuværende tidspunkt kravene. Sparekassens højeste netto cash outflow over 30 dage er beregnet til tkr. 38.545. Sparekassen har et ønske om, at den LCR-compliante beholdning altid skal udgøre ovennævnte tal tillagt en buffer på 25% = tkr. 48.181.

Sparekassen har pr. 31.12.2014 følgende beholdning af LCR-aktiver: Level 1a (statsobl., foliokonto i Nationalbanken) Level 1b Realkreditobl. med cirk. mængde over 500 mio eur Beholdning tkr. Haircut Beholdning efter haircut tkr 83.666 0% 83.666 291.044 7% 270.671 Level 2a 35.559 15% 30.225 Realkreditobl. med cirk. mængde mellem 250-500 mio. euro I alt 384.562 Fradrag overskydende aktiver -105.675 I alt efter fradrag 278.887 LCR-krav 38.545 Sparekassens krav (LCR+buffer 25%) 48.181 Sparekassen opfylder dermed LCR-kravet. NSFR Der er nyt lovkrav under udarbejdelse vedrørende krav om stabil finansiering, formentligt i form af et NSFRmål. Da lovgrundlaget endnu ikke er endeligt udarbejdet, er det p.t. ikke muligt at vurdere, om sparekassen overholder kravet. 2 b. ILAAP ens indhold Dokumentation ved opgørelse og vurdering af likviditet Emne Likviditetsposition på kort og mellemlangt sigt På hvert bestyrelsesmøde fremlægges likvidtetsrapport til godkendelse. Likviditeten stresses efter LOPI s model. Intradag likviditetsrisiko Clearingen er outsourcet til Spar Nord Bank A/S. Der følges dagligt op på likviditeten. Likviditetsstresstests Sparekassen er likviditetsmæssig simpel og anvender LOPI s likviditetsregneark som stresstest Der fremlægges likviditetsrapport på alle bestyrelsesmøder (månedligt) Stresstesten viser, at sparekassen har en betydelig likviditetsmæssig overdækning, hvilket dokumenteres af, at likviditetskravet overholdes i minimum 12 måneder i en stresssituation. Likviditetsbuffer Sparekassens andel af aktiver pr. 31.12.2014, der kan medregnes i det kommende LDR-krav kan opgøres således: Kreditforeningsobligationer.291 mio. kr. Indestående foliokonto Nationalbanken.. 81 mio. kr.

Kreditforeningsobligationerne består udelukkende af serier med en cirkulerende mængde over 500 mio. EUR. Haircuttet iht. LCR er således 7%. Aktiverne i likviditetsbufferen kan falde i værdi i en stresset markedssituation. Haircuttet tager højde herfor. Aktiverne er fysisk placeret i depot i sparekassen. Ca. halvdelen af porteføljen styres af tre porteføljeforvaltere, der handler via fuldmagt fra sparekassen. Likviditetsbufferen består udelukkende af aktiver i DKK. 100% af de likvide aktiver, kan belånes i Nationalbanken Aktiverne er særdeles likvide, idet de omsættes på dagligt på likvide markeder. Der vil dog være en afviklingsperiode på 2 dage. Alle aktiverne er tilgængelige på ethvert tidspunkt. Dokumentation ved opgørelse og vurdering af funding Emne Aktuel fundingprofil Den aktuelle fundingsammensætning anses for stabil, idet den udelukkende består af indlån, der er bredt fordelt over mange kunder. 88% af indlånet er dækket af indskydergarantifonden. Indlånet vurderes at være stabilt. Kun 7% af indlånet stammer fra højrentekonti. Indlånet har været stødt stigende gennem de seneste år. Der forventes ingen større ændringer i fundingprofilen Fundingplan Sparekassen anvender LOPI s skabelon til likviditetspolitikken. Såfremt likviditeten kommer under de fastsatte grænser, er der i likviditetspolitikken defineret tiltag i prioriteret rækkefølge. Markedsadgang til funding Sparekassen har en comitted line i Spar Nord Bank A/S på 10 mio. kr. Den løbende likviditetsstyring Styringen af den samlede likviditet sker for at sikre, at sparekassens omkostninger til likviditetsfremskaffelse ikke stiger uforholdsmæssigt meget og for at undgå, at manglende funding forhindrer sparekassen i at opretholde den vedtagne forretningsmodel. Ultimativt skal likviditetsstyringen sikre, at sparekassen altid er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser. Likviditetsstyringen foregår via en række styringsmekanismer. Den kortsigtede likviditet styres via daglig opfølgning. Den langsigtede likviditet styres via stresstest og fokus på den strategiske fundingstruktur. Regnskabschefen har ansvaret for den løbende rapportering om sparekassens likviditetssituation. I sparekassens forretningsgang for opgørelse af likviditetsreserven er de løbende rapporteringskrav fastsat. Bestyrelsen modtager rapportering om likviditetssituationen på hvert bestyrelsesmøde, jf. de besluttede rapporteringskrav i sparekassens likviditetspolitik. Der modtages følgende rapportering: 1. En opgørelse af likviditetsreservens sammensætning. 2. Størrelsen på likviditetsoverdækningen i henhold til 152 i lov om finansiel virksomhed eller anden gældende regulatorisk likviditetskrav. 3. Resultater af fremskrivninger af likviditeten på 12 måneders sigt såvel under et forventet normalforløb af betalingsstrømmene som under et stresset forløb

4. Fremadrettet en opgørelse over tallet for stabil funding, jf. Tilsynsdiamantens definition 5. En opgørelse over øvrige grænser i likviditetsinstruksen 6. En gang årligt modtages en redegørelse om pengeinstituttets overordnede likviditets- og fundingsituation, herunder en vurdering af det forventede fundingbehov på tre års sigt 7. Årligt behandler bestyrelsen ILAAP redegørelsen Udover ovennævnte overvåger og rapporterer sparekassen, hvorvidt sparekassens likviditetsrisiko ligger inden for de udstukne rammer ligesom den løbende rapporterer om instituttets likviditets- og fundingpositioner (såvel de aktuelle niveauer som forventede ændringer) er i overensstemmelse med instituttets likviditetspolitik, beredskabsplan m.v. Kommer 152 - likviditetsbrøken under den af bestyrelsen fastsatte overdækning på 50 procent, skal Direktionen sammen med instituttets ledelse omgående igangsætte nødvendige tiltag for at retablere den besluttede overdækning, jf. instituttets beredskabsplan. Mulige initiativer kunne være: optagelse af kortsigtet funding i pengemarkedet, etablering af uigenkaldelige pengemarkedslines, salg af obligationer og aktier, der ikke medregnes i likviditetsopgørelsen efter 152. Derudover overvejer Direktionen løbende, om der er omdømmerisici eller strategiske tiltag (nye kunder, nye produkter m.v.) eller ændringer i forretningsmodellen, der kan indebære ændrede likviditets- og fundingpositioner og ændrede risici på disse områder. Det er bestyrelsens opfattelse, at Hals Sparekasse er et likviditetsmæssigt simpelt institut. På den baggrund vurderes det, at de etablerede styringssystemer og den løbende rapportering giver en tilstrækkelig sikring for, at likviditets- og fundingrisici holdes inden for de risici, der er fastlagt i likviditetspolitikken og de dertil hørende forretningsgange og instrukser m.v. Likviditetsstyringssystemerne Til sikring af, at de af bestyrelsen opstillede mål for likviditetsrisikoen overholdes, er der etableret en række likviditetsstyringssystemer. Regnskabschefen har ansvaret herfor: 1. Månedligt opgøres likviditetsoverdækningen i henhold til FiL 152 2. Dagligt opgøres behovet for intradag-likviditet. Clearingen er outsourcet til Spar Nord Bank A/S. Der foretages daglig overvågning af sparekassens saldo i Spar Nord Bank A/S. 3. Månedligt udarbejdes oversigter over likviditetssituationen opgjort som den månedlige udvikling på 12 måneders sigt. Dels under forudsætninger om en forventet udvikling og dels under en stresset udvikling. LOPI s likviditetsmodel anvendes til dette formål. Bestyrelsen tager stilling til de anvendte antagelser herunder udviklingen i indlån, udlån, garantier samt træk på utrukne kreditter 4. Ved fremlæggelsen af likviditetsrapporten på bestyrelsesmøderne, vurderes det samtidig, om der er sammenhæng mellem likviditetspolitik, forretningsgange, instrukser og limits. Således forelagt på bestyrelsesmøde den 19. marts 2015