Vinkelvej Prospekt
Indhold Leder og økonomisk ansvarlig... 3 Organisation... 3 Normering... 3 Fysiske rammer... 3 Kollegiet tilbyder... 3 Det overordnede mål for Kollegiet er... 4 Målgruppe... 4 Målgruppen omhandler ikke... 4 Udviklingshandicap definerer vi som... 4 Ud over udviklingshandicappet har personer med udviklingshæmning ofte andre handicaps bla... 5 Sent udviklede definere vi som... 5 Beskæftigelse i forbindelse med at bo på Kollegiet Vinkelvej... 5 Personalets sammensætning... 6 Den pædagogiske indsats... 6 Det sansemotoriske arbejde... 6 Flyt ind... 6 Det sociale... 7 Føl dig hjemme... 7 Kontaktpersonen... 7 Forældrekontakt og netværksarbejde... 8 Supervision og kompetenceudvikling... 8 Visitation og indflytning... 8 Øvrige resurser... 8 2
Kollegiet Vinkelvej Botilbud for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede I henhold til lov om social service 107 Vinkelvej 7 3000 Helsingør vinkelvej@chaplin.as Mobil: 27 89 86 32 www.chaplin.as Leder og økonomisk ansvarlig Jan Ryberg Christensen Ulstrupparken 14 3000 Helsingør Tlf. 40 54 56 58 Organisation Kollegiet er organiseret som en selvstændig enkelmands-virksomhed med eget Helsingør kommune føre tilsyn og godkendelse. SE-nr. 12008066. Normering 7 + 1 akut-plads. Fysiske rammer Bygningen fremstår nyistandsat. Kollegiet er en villa på 218m² i 3 plan som indeholder 8 værelser 15-25m², 1 stort fælles opholdsrum, 3 køkkener, 4 toiletter og 3 badeværelser. Derudover er der fuld kælder med vaskerum, disponible rum og kontor. Sanserum og sansehave til understøttelse af vores sansemotoriske sansepraksis. På alle værelser er der internetadgang, tv-/radiostik og telefon-stik. Til villaen hører en dejlig stor have samt 2 garager. Villaen er beliggende i Helsingør med sundudsigt og i gåafstand til city, stationen, stranden, havnen og Kronborg slot. Kollegiet tilbyder Døgnophold til voksne med udviklingshæmning, med et fysisk, psykisk og/eller socialt handicap. Døgnophold med botræning. Hjælp og støtte til at finde skole/uddannelse og/eller erhvervsarbejde hos lokale virksomheder samt til at finde fritidsaktiviteter i foreningslivet. Sansemotorisk udredning til udarbejdelse af plan for øget sanseintegration. 3
De overordnede mål for Kollegiet er: At yde en pædagogisk indsats i personlige og praktiske forhold med udgangspunkt i hjælp til selvhjælp, så Kollegiets beboere lærer at varetage flest mulige opgaver selvstændigt og ansvarsfuldt. At hjælpe og støtte beboerne i at vedligeholde og udvikle deres sociale netværk. At motivere beboerne til, at bevarer og tage ansvar for deres STU, skole-, beskæftigelses- og fritidsaktiviteter, herunder deltagelse i foreningsliv og udvikling af sociale relationer uden for Kollegiet. At medvirke til at skabe trygge og overskuelige rammer, så den enkelte beboer sikres muligheder for udfoldelse og udvikling. At støtte op om beboernes muligheder for at opnå indflydelse på egen situation og medvirke til at styrke beboerens selvopfattelse, som myndigt handlende og ansvarlig person. At støtte beboerne, så de tilegner sig kompetencer og kvalifikationer, der gør at de kan opretholde ansvarsfølelsen i at passe undervisning, beskæftigelse eller STU. At medvirke til stører selvstændighedsgørelse så beboerne kan flytte i eget hjem eller i bofællesskab med minimal pædagogisk støtte. At højne beboernes selvværd gennem anerkendende pædagogik. Målgruppe Botilbudet retter sig til voksne, 18 35 årige, sent udviklede og udviklingshæmmede, der har behov for botræning. Målgruppens sociale situation er karakteriseret ved, at de enten står overfor at skulle flytte hjemmefra, fraflytte efterskole ophold eller andet, men som har behov for yderligere botræning. Målgruppen omhandler ikke: Personer i kørestol, eller som er så gangbesværet, at de ikke kan komme op og ned ad trapper ved egen hjælp, da huset er i 4 etager. Personer, der kræver døgnbemanding, eller personer der kræver intensiv fysisk behandling, hvor dette f.eks. kræver store hjælperedskaber eller omfattede ombygning, eller psykisk behandling f.eks. skizofreni samt udadreagerende. Stærkt kriminaliserede. Personer der f.eks. er meget voldelige, er indblandet i organiseret tyveri og handel med stoffer. Personer med alkohol- eller stofmisbrug, dvs. personer, der fysisk eller psykisk er afhængige af alkohol eller stoffer, og som kræver særskilt behandling for dette problem. Udviklingshandicap definerer vi som: En tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede udviklingsniveau, dvs. de sansemotoriske, kognitive/intellektuelle, sproglige og social-følelsesmæssige evner og færdigheder. Mennesker med udviklingshandicap er lige så forskellige som alle andre mennesker, dvs. med forskellig personlighed, muligheder, talenter, begrænsninger og forskellige grader af funktionshæmning og forskelle på, hvor hurtigt hver enkelt kan lære. Udviklingshæmningen hos et menneske medfører en nedsat evne til at klare sig selvstændigt i samfundet. I dagligdagen giver dette sig konkret udtryk i, at den udviklingshæmmede ikke 4
behersker en række kognitive færdigheder (læse, skrive, regne) på et alderssvarende niveau, samt at han/hun: Har svært ved at overføre erfaringer fra en situation til en anden. Har svært ved at finde mening i tvetydige eller modsigende budskaber. Har svært ved at reagere fleksibelt og nuanceret på forskellige situationer. Har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen og ved at udføre flere opgaver samtidigt. Har svært ved at kunne fremstille nye begreber ved at sammenføje gamle begreber på en ny måde. Har svært ved at overskue de sociale samspil i en gruppe og i forhold til andre mennesker. Har svært ved at udtrykke egne behov og kommunikere disse til andre. Ud over udviklingshandicappet har personer med udviklingshæmning ofte andre handicaps bla.: Epilepsi absencer, krampeanfald. Lidelser i bevægeapparatet spasticitet og koordinationsvanskeligheder. Sansehandicap høre- og synsnedsættelse, nedsættelse af følesansen eks. vis opfattelse af kulde og varme. Dysfasi hæmmet sprogudvikling, som gør det vanskeligt at opfatte og bruge sproget. Psykiske lidelser. Sent udviklede definere vi som: Ved skolestart er disse børn ofte bagud i deres udvikling i forhold til deres jævnaldrende. De kan ikke leve op til de samme krav, som de fleste andre kan. De har svært ved de boglige fag. Hyppigt har de koncentrations- og taleproblemer, og nogle kan være følelsesmæssigt meget svingende. Alle modtager eller har modtaget specialundervisning. Nogle bliver i normalklasserne og modtager støtte i selve klassen. Andre har modtaget undervisning i specialklasser skole p.g.a. f.eks. tale-, høre-, eller sansehandicap. Årsagerne er forskellige, og problemerne giver forskelligt udslag. Når disse unge forlader skolesystemet, har de ofte vanskeligt ved at profitere af de eksisterende og traditionelle uddannelser, men skal fortsætte med en individuel tilrettelagt, hensyntagende uddannelsesform. Dette kendetegnes ved at de kan have: Svært ved at se/overskue handlemuligheder. Svært ved at indgå i en læringsproces. Et lavt funktionsniveau i hverdagen. Svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Beskæftigelse i forbindelse med at bo på Kollegiet Vinkelvej Det er en del af vores målsætninger, at beboerne bliver opkvalificeret i henhold til den enkeltes handleplan enten via skole/uddannelse, arbejde eller anden form for aktivering. 5
Personalets sammensætning Den daglige leder er Søren Ryberg Christensen Derudover består personalet af tre pædagoger og en støtte/kontaktperson. Den pædagogiske indsats I det pædagogiske arbejde tager vi udgangspunkt i den narrative metode. Metoden indeholder blandt andet det synspunkt, at enhver er ekspert i eget liv. Det er derved personalets opgave at hjælpe med at finde den viden frem. Den narrative metode beskriver problemet som problemet, og ikke personen som problemet. Dette sker gennem eksternaliserende sprogbrug. Altså at man omtaler problemet som en ydre påvirkning i personens liv. Denne arbejdsmetode omfatter en ikke-bebrejdende tilgang til det pædagogiske arbejde og sikre en respektfuld, individuel og åben dialog med den enkelte. Det sansemotoriske arbejde Hvad kroppen ikke forstår, får hovedet aldrig lært. Inga Friis Mogensen (Kjeld Fredens) Sanserne er nøglen til verden hele livet. De er forudsætningen for al videre udvikling. Hvis ikke man har et veludviklet sansesystem, de ydre og indre sanser, så kan hjernen ikke udvikle sig optimalt. Et velfungerende sansesystem er essentielt for at forstå sig selv og verden omkring sig. Sanserne giver os blandt andet følelser og dermed forbereder os på at kunne skelne, sammenligne og træffe valg. Sansestimulering er en integreret del af husets og havens indretning, og gøres til en naturlig del af hverdagen. Alle beboere tilbydes en sanseudredning, og en dertilhørende plan, for mere målrettet sansestimulering og udvikling. Dette sker i dagligdagen ved eksempelvis middagsbordet, i stuens møblement, og i det dertil indrettede sanserum, hvor vi arbejder med den enkelte ud fra de individuelle sanseprogrammer. Igennem havens indretning mødes den enkeltes behov for stimulering og udvikling. Dette sker gennem forskellige aktiviteter og udfordringer. Samtidig rummer haven mulighed for ro, afslapning og hyggeligt socialt samvær. Kollegiet er tilknyttet en sansemotorisk konsulent, som løbende vejleder personalet om nye metoder og ideer indenfor den sansemotoriske verden. Flyt ind Ved indskrivelse udarbejdes i samarbejde med beboeren og Socialforvaltningen den handleplan der danner ramme for den pædagogiske indsats. Denne plan bliver løbende justeret og taget op til evaluering med beboeren og forvaltningen. Her bliver handleplanen drøftet og justeret så den hele tiden passer til den enkeltes drømme og evner. Det pædagogiske indhold, de fysiske rammer og dagligdagen tilrettelægges på en sådan måde, at beboeren efter endt ophold kan klare en selvstændig tilværelse i egen bolig med minimal støtte eller et andet bofællesskab, herudover at kunne håndtere dagligdags problematikker. Botræningen er individuelt tilrettelagt og består af støtte og vejledning i dagligdags færdigheder, herunder vejledning og instruering i madlavning, indkøb, ernæring, kostplan, rengøring, vask, vedligeholdelse af tøj, boligindretning, pasning af have etc. som virker inspirerende og opfordre til selvstændighed. 6
For at alle beboere får det bedst mulige ophold på Kollegiet Vinkelvej, arbejder vi altid på at støtte nye tiltag, opgaver og udfordringer, med den nødvendige støtte, indtil støtten til sidst er overflødig og et nyt tiltag kan startes. Det sociale Vi yder individuel social træning. Herunder strukturering af fritid samt etablering/styrkelse af netværk. For at fremme dette, er det vigtigt, at rammerne er overskuelige og tilpasses de enkeltes behov bla. ved hjælp af skemaer og planer, for den enkelte samt for hele gruppen. Gennemførelsen af fællesaktiviteterne, f.eks. fælles madlavning, rengøring af fællesarealer, pasning af have, aktiviteter, hygge og samvær omkring spil, tv, kreative udfoldelser m.v., er et led i at styrke beboernes selvstændighed og sociale liv, og samtidig sikre beboergruppens mulighed for indbyrdes at kunne give omsorg og støtte til hinanden i det daglige. Af samme grund gennemføres der beboermøder, hvor der laves aftaler og fælles problemstillinger diskuteres. Beboermøderne sikre også de enkelte beboers indflydelse på strukturen i huset. Der gennemføres faste ugentlige og årlige tilbagevendende fritidsaktiviteter, som tilrettelægges i samarbejde med beboerne, heraf kan nævnes: weekendture, biografture, ferier, motion, musikfestival m.v. Beboerne får mulighed for introduktion til div. foreninger, sports klubber samt kulturelle foreninger med henblik på at skabe en sund, aktiv og social fritid. Føl dig hjemme Det er af stor vigtighed, at beboerne oplever Kollegiet som deres hjem, mens de bor her. Og der arbejdes på at ansvarliggøre beboerne i forhold til deres omgivelser og dem selv. Som led i denne opgave finder vi det hensigtsmæssigt, at beboerne deltager i indkøb, den daglige madlavning, rengøring og daglig husholdning herunder alm. havearbejde. Vi lægger vægt på traditioner som eksempelvis jul, påske, Skt. Hans og andre højtider, som vi altid ser frem til. Kontaktpersonen Hver beboer har en personlig kontaktperson, som har ansvaret for at sikre beboeren: Støtte i at planlægge dagligdagen, ferie- og fridage m.v. En samarbejdskontrakt mellem beboeren og kontaktpersonen der klarligger mål og drømme. Personlig kontakt (personlige samtaler med kontaktpersonen). Kontakt til de involverede instanser, være koordinerende led og skabe sammenhæng i indsatsen omkring den enkelte beboer holde i trådene. Løbende status beskrivelser, så opholdet bliver målrettet og udviklingsorienteret. Støtte i at holde kontakten til det oprindelige netværk. At det sansemotoriske arbejde forbliver udviklende og udfordrende. At nye tiltag vedr. beboeren bliver diskuteret og fulgt op. Deltages i møder vedr. beboeren. 7
Hjælpe med henvendelse til offentlige kontorer, bank, posthus, læge, tandlæge, frisør etc. Hjælp til læsning og forståelse af post, samt hjælp til besvarelse af breve, skemaer etc. Orden i økonomien Den nødvendige hjælp til daglige gøremål eksempelvis at få vasket tøj og personlig hygiejne. Efter endt ophold, vil vi i samarbejde med hjemkommune søge efter en egnet boligform. Forældrekontakt og netværksarbejde Efter aftale med beboeren holdes i videst muligt omfang løbende kontakt til beboerens netværk på den måde, at familien/netværk inddrages i udviklingen. Kontaktpersonen vil efter behov tage kontakt til arbejdsplads/uddannelsessted for at følge op på, hvordan beboeren trives både arbejdes/uddannelsesmæssigt samt socialt. Ligeledes holdes kontakt til familien gennem samtaler og div. sammenkomster som beboerne arrangerer i fællesskab. Supervision og kompetenceudvikling Personalet modtager løbende supervision, og forskellige superviserer bruges i forhold til problemstillingens omfang. Personalet modtager ligeledes løbende undervisning, således at medarbejdernes kompetence konstant udvides. Personalet tilbydes løbende faglige og personlige relevante kurser og uddannelser, blandt andet til systemisk og narrativ coach. Visitation og indflytning Visitation til Kollegiet sker i et tæt samarbejde mellem kommunen, den daglige leder, personalegruppen og den pågældende beboer. Der udarbejdes en kontrakt, som underskrives af anbringende myndighed og bofællesskabets leder. Øvrige resurser Kollegiet Vinkelvej er et familie projekt. Familien Ryberg er en stor og gammel familie i Helsingør med et stærkt sammenhold som betyder stærke relationer til byen. Mange familiemedlemmer er medlemmer af div. foreninger, klubber, bestyrelser etc., som samlet giver en meget stor berøringsflade og mange gode kontakter, som vi kan gøre brug af i forbindelse med at hjælpe de unge til at opbygge og vedligeholde et godt og stærkt netværk. Jeg håber at dette har vagt din interesse, og jeg ser frem til et godt samarbejde. Med venlig hilsen Søren Ryberg Chaplin For voksne med særlige behov Beskæftigelsestilbuddet 103 & STU Uddannelses- 23 49 92 91 pernille@chaplin.as Bo tilbud; 107 kollegiet Vinkelvej 40 54 56 60/ 27 89 86 32 kollegietvinkelvej@chaplin.as Bo tilbud; 85 kollegiet Axeltorv 27 89 86 33 axeltorv@chaplin.as Kontor: Kampergade 3, 3000 Helsingør. Kontor: 49 26 56 59 kontor@chaplin.as 8