Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Transkript

1 Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1

2 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov om social service. Udmøntningen sker i henhold til bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for botilbud efter 107 i serviceloven. Kvalitetsstandarden skal indeholde information til borgerne om indhold, omfang og udførelse af de ydelser, som Bofællesskabet Birthe Marie tilbyder efter servicelovens 107. Med baggrund i den vedtagne kvalitetsstandard er serviceniveauet for Bofællesskabet Birthe Marie beskrevet mere detaljeret i en kvalitetsstandard for hver enkelt ydelse. Se bilag. Endvidere er det beskrevet i Tilbudsportalen med oplysninger om ydelsestyper, takster, antal pladser i tilbuddet, fysiske rammer, personaleforhold m.v. på hjemmesiden Kvalitetsstandardens indhold Udarbejdelsen af denne kvalitetsstandard er led i en fortløbende proces, der indebærer opfølgning og revision mindst hvert år med inddragelse af repræsentanter for beboerne og medarbejderne. Ydelserne indgår som en integreret del i 107-botilbuddet og tilbydes efter en individuel vurdering via 85 i Serviceloven. Det er afgørende, at hjælpen tager udgangspunkt i den enkelte beboers situation. Der er fokus på beboerens ressourcer, at beboeren deltager aktivt og med udgangspunkt i beboerens ønsker og behov. Ydelserne efter 85 er et bredt spektrum af socialpædagogiske og andre støtteforanstaltninger. Der kan f.eks. gives vejledning, rådgivning, hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens gøremål m.v. Formål med kvalitetsstandard. Formålet med en generel kvalitetsstandard for Bofællesskabet er, at informere om og synliggøre hvilken service beboerne kan forvente. Formålet med indsatsen er, at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte beboer på egne præmisser. Indsatsen tager bl.a. sigte på, at beboeren kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Formålet med støtten kan endvidere være udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder. Der skal arbejdes med at opretholde eller etablere sociale netværk, struktur i dagligdagen m.v. således at beboeren bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. Støtten tager udgangspunkt i den enkeltes særlige ønsker, behov og forudsætninger. Den tildeles efter en individuel behovsvurdering, mellem beboer og personale, så den enkelte kan fungere optimalt i dagligdagen og i samspil med de øvrige beboere. Det socialpædagogiske arbejde med mennesker med udviklingshæmning består i at støtte den enkelte beboer til selv at vælge og træffe beslutninger, således at beboeren kan få maksimal indflydelse på egen situation. 2

3 Målsætninger for Bofællesskabet. Bofællesskabet er som udgangspunkt beboernes hjem, hvor der skal være et trygt og godt miljø. Det er målet, at beboerne får en tilværelse med så høj livskvalitet som muligt. Desuden er den pædagogisk indsats med til at understøtte og sikre, at der sker udvikling af færdigheder. Pædagogikkens målsætning er at understøtte beboernes initiativ og selvstændighed. Endvidere skal støtte og omsorg tilrettelægges ud fra den enkeltes ønsker og behov. I støtten indgår også, at beboernes sociale relationer forsøges udbygget eller minimum fastholdt. Indsatsen skal stræbe mod, at beboerne opnår en meningsfuld helhed både i forhold til et arbejdsliv, fritidsliv og hverdagsliv i Bofællesskabet Birthe Marie. For bedre at kunne anvende loven arbejdes der i denne kvalitetsstandard med 3 overordnede begreber omkring 85 ydelser. Det er omsorg, støtte og træning af færdigheder. Under hvert begreb er der en række ydelser. Ydelser I det følgende beskrives de ydelser som tildeles efter 85. Ydelserne er kategoriseret ud fra de 3 overordnede begreber: omsorg, støtte, og træning. Omsorg Der kan være tale om den mere omsorgsbetonede og intensive støtte til beboere med udviklingshæmning, hvor f.eks. den personlige omsorg kan være et mål i sig selv. Omsorg kan være en lang og evig proces. For nogen kan processen være fastholdelse af ressourcer og færdigheder mens andre beboere er i stand til at udvikle sine færdigheder. Det handler om udnyttelse af iboende ressourcer - herunder at kompensere og formidle livsudfoldelse. Professionel omsorg rækker ud over det, der lige er umiddelbart. Personalet er altid observerende. Hvis der bliver observeret ændringer i beboerens helbred, hjælper personalet med at tage kontakt til lægen. Ligeledes hjælper personalet med at tage kontakt til andre relevante myndigheder såfremt, at der er et behov og ønske om det. Omsorg er også helt elementære ting som at lytte og trøste beboeren ved kærestesorg, handle for beboeren ved sygdom, lave lidt suppe osv. Støtte Der er tale om et bredt spektrum socialpædagogiske støtteforanstaltninger, som f.eks. vejledning, rådgivning og hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens gøremål m.v. Støtten skal tage udgangspunkt i pågældendes egne behov og forudsætninger og gives med respekt for den enkelte integritet og værdighed. Støtten ydes helhedsorienteret i forhold til den enkeltes beboers funktionsnedsættelse. 3

4 For beboere med udviklingshæmning er støtten læring/genlæring i daglige færdigheder. Der er støtte til at vise omsorg og støtte til udvikling af egne ressourcer, f. eks til at kommunikere og indgå i samvær med andre. Vejledning, rådgivning, forebyggelse og hjælp til selvhjælp og selvstændighed. Til nogle udviklingshæmmede kan der f.eks. være behov for støtte med henblik på de pågældendes muligheder for selv at klare dagligdagen, f.eks. hjælp til indkøb, madlavning, vask, tøjvask, læsning af post, rengøring, lave en indkøbsseddel, personlig hygiejne, lægebesøg m.v. Der kan også være behov for støtte i forbindelse med opretholdelse af sociale netværk samt hjælp i forbindelse med personlige forhold, konfliktløsning samt hjælp til økonomisk planlægning. Rådgivningsindsatsen udgør en vigtig faktor, idet rådgivning både kan have en forebyggende og en støttende effekt. Rådgivningen kan bidrage til at hjælpe den enkelte over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt gøre den enkelte bedre i stand til at løse opstående problemer ved egen hjælp. Indsatsen kan bl.a. bestå i rådgivning i forbindelse med tilbud om aktivitets- og samværstilbud, samt fritids- og kulturaktiviteter m.v. Træning Træning og rådgivning som forebyggende foranstaltning kan have form af et tværfagligt samarbejde med f. eks fysio- og ergoterapeuter, massør, psykiater. Hvor i mod formålet med den socialpædagogiske optræning vil være at give tillid og tryghed til træning, og udvikling af iboende ressourcer Personalet Personalet i Bofællesskabet har en socialpædagogisk uddannelse, da det kræver en generel stor socialpædagogisk viden for at kunne vejlede beboerne. Det er vigtigt at være bevidst om, at der sker en matchning, så beboeren får den rette kontaktperson i forhold til kvalifikationer, kompetencer og personlige egenskaber. Der ydes støtte efter 85 ud fra et helhedssyn på den enkelte beboer. Beboerne har en kontaktperson, som sammen med beboeren samarbejder om at tilrettelægge den overordnede opgave, så beboeren har gode forudsætninger for udvikling. Personalet har en viden om mennesker med forskellige grader af udviklingshæmning og har erfaringer med andre problematikker, som kan forekomme for mennesker med udviklingshæmning. Personalet giver støtte til, at den enkelte beboer føler sig værdsat og anerkendt som et ansvarligt voksent menneske og respekterer at beboeren har sine egne kompetencer og samarbejder ud fra det. Endvidere får beboeren støtte til indsigt i egne muligheder og begrænsninger og støtte i at tilvejebringe muligheder for udvikling. Der samarbejdes med relevante personer i forhold til støttearbejdet f. eks pårørende andre fag personer og offentlige myndigheder. 4

5 Udarbejdelse af og opfølgning på pædagogiske planer. Den skriftlige handleplan som udarbejdes af kommunen efter Servicelovens 141 for beboerne skal være i overensstemmelse med den pædagogiske handleplan som Bofællesskabet udarbejder sammen med beboeren Formål og indhold i pædagogiske handleplaner. Planen beskriver formålet med den pædagogiske indsats og hvilken støtte, der er behov for, for at opnå formålet. Planen indeholder endvidere aftaler indgået med beboeren og mål og delmål der vedrørende den samlede pædagogiske indsats for beboeren. Den beskriver hvilke områder beboeren ønsker støtte til, men også hvilke områder de ikke ønsker støtte til. Beboerens medvirken i udarbejdelse af handleplanen. Den pædagogiske plan skal udarbejdes ud fra beboerens forudsætninger med så aktiv deltagelse og samarbejde med beboeren som muligt. Det betyder, at arbejdet i forbindelse med planen skal være sådan, at beboeren uanset handicap er sikret mulighed for at forstå, hvad det drejer sig om og har mulighed for at komme med sine ønsker og behov. Målsætningerne for arbejdet med individuelle pædagogiske planer er at planen: bliver brugt som samarbejds- og koordineringsredskab i det daglige arbejde med henblik på at styrke en helhedsorienteret indsats øger dialogen og inddragelsen af den enkelte beboer og styrke dennes selvbestemmelse sikrer at indsatsen er individuelt tilpasset beboerens ønsker, behov og livssituation tydeliggør nuværende mål og indsats samt mål på længere sigt er formuleret konkret og på en måde, så beboeren kan gennemskue indholdet Opfølgning på den pædagogiske plan. Den pædagogiske plan skal altid være aktuel, hvilket betyder, at den revideres løbende når/ hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne for planen dog minimum 1 gang om året. Personalet har ansvaret for at tilbyde beboeren at få udarbejdet en pædagogisk plan. Grundlaget for planen er i samarbejde med beboeren, at aftale det individuelle behov for støtte. Brugerindflydelse. Lovgrundlag I henhold til 16 stk. 1 i Serviceloven skal kommunalbestyrelsen sørge for, at beboerne får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelse af ressourcer i Bofællesskabet. Der kan tales om brugerindflydelse på 2 niveauer: når der træffes beslutninger om brugerens eget liv dvs. på det personlige plan når der træffes beslutninger, der vedrørende dagligdagen i det tilbud beboeren benytter Vedrørende brugerindflydelse på det personlige plan i henhold til 16, stk. 1 Retten til at bestemme over eget liv er en grundlæggende menneskeret. 5

6 For beboere i 107 botilbud er det nødvendigt at få hjælp, støtte og vejledning i at realisere denne grundlæggende rettighed. Støtten, der skal have et omfang og en form, der er afpasset den enkeltes funktionsniveau, skal ydes på en sådan måde, at beboeren i højst muligt omfang opfatter sig selv som værende bestemmende, når der træffes beslutninger om eget liv. Vedrørende brugerindflydelse i forhold til dagligdagen i det botilbud, som beboeren benytter i henhold til 16, stk. 1 I Bofællesskabet skal der være fokus på et godt hverdagsliv, menneskelig trivsel og udvikling samt et godt socialt samvær. Beboerne skal i dialog og med nødvendig hjælp fra personalet træffe beslutninger vedrørende fælles anliggender i botilbuddet f.eks. fælles økonomi, regler for samvær, planlægning af aktiviteter i og udenfor botilbuddet, indretning af fælleslokaler, skabelse af traditioner på stedet, ansættelse af personale og mange andre dagligdags forhold. Beboermøde. Demokratiet og brugerindflydelsen er organiseret ved faste beboermøder hver anden mandag, hvor alle beboere som udgangspunkt deltager. Beboerne i Bofællesskabet Birthe Marie har desuden valgt en beboer som deres sikkerhedsrepræsentant, denne beboer indgår i sikkerhedsgruppen, sammen med forstander og personalets sikkerhedsrepræsentant. Personalets rolle er at støtte, udvikle og opmuntre beboerne til at gøre brug af deres muligheder for indflydelse og sikre at de demokratiske spilleregler overholdes. Visitation. Når en borger ønsker at flytte ind i Bofællesskabet, skal der rettes henvendelse til Social- og Handicapcentret, Høje-Taastrup Kommune, Bygaden 2, 2630 Taastrup. Tlf I forbindelse med visitationen til et 107 botilbud foretages der en konkret og individuel vurdering af den kommende beboers behov og ressourcer. På baggrund af vurderingen af beboerens funktionsniveau og behov for støtte, ydes pædagogisk støtte efter 85. Klage. Ved klager over forhold i Bofællesskabet kan der rettes henvendelse til: 1. Birthe Maries forstander, Liselundager 13, 2640 Hedehusene. Alle klager vil blive behandlet og registreret. De involverede parter vil blive hørt og klagen,. vil blive behandlet skriftligt, med svar. Bestyrelsen vil blive orienteret. 2. Birthe Maries bestyrelse. 3. Høje-Taastrup kommune. Social- og Handicapcenteret. Vedlagt klagevejledning. Der kan klages både skriftligt og mundtligt. 6