BRAND & SIKRING. Til kamp mod utryghed i boligområder Brandalarmer på skoler

Nr. 4 December 2009 BRAND & SIKRING Til kamp mod utryghed i boligområder Brandalarmer på skoler Dansk it mod terror Tyve går efter virksomheder Stigende problem med ukrudtsbrande

Brand & Sikring 10 16 18 Nr. 4 7. årgang December 2009 Udkommer 4 gange årligt Oplag: ca. 7.500 eksemplarer 19 Ansvarshavende: Peter Johansen pj@dbi-net.dk Redaktør: Ole B. Kristensen obk@dbi-net.dk Fotos: DBI (hvor intet andet er nævnt) Annoncer Jesper Høngaard, TechMedia A/S, jh@techmedia.dk, Tlf. 43 24 26 66 Produktion og layout TechMedia A/S, 2600 Glostrup Tryk Jørn Thomsen A/S. 6000 Kolding Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Telefon 36 34 90 00 Fax 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk ISSN 1603-0893 Bestil Brand & Sikring det koster kun nogle få klik Får du dit eget eksemplar af Brand & Sikring? Du kan helt gratis bestille DBI s fagblad via internettet på www.dbi-net.dk Klik dig frem via fanebladet Info og Bladet Brand & Sikring. Her kan du vælge, om du vil have bladet tilsendt i trykt udgave, eller om du vil modtage pdf-udgaven pr. e-mail. Brand & Sikring udkommer fire gange om året. INDHOLD 20 4 Sådan bekæmpes ballade i boligområder 8 Rådgivning om brandalarmanlæg på skoler 10 Til kamp mod trusler og hærværk 12 Når unge brænder skoler 16 Tyve går efter virksomheder 18 Brandalarmanlæg redder store værdier 19 Produktion reddet af brandalarmanlæg 20 Ny strategi skal styrke innovation 22 Travleste år for røde køretøjer 23 Ukrudtsbrændere bag stigende antal brande 24 Dansk it skal bekæmpe terror 25 Weber på DBI-grillen 26 Branchen samlet i Odense 28 Information om sikringsglas 29 Messerejse til IFSEC 2010 30 Bo Balschmidt takker af 32 Kort nyt om brand og sikring 35 Branche- og produktnyt 39 Leverandørregister 43 Nyt om navne Forsiden: Et stigende antal borgere føler sig utrygge i det offentlige rum. Derfor skal der blantandet gøres mere for, at folk kan færdes sikkert i boligområder. I dette nummer fortæller vi, hvad en række eksperter mener, der bør gøres og vi omtaler et konkret initiativ fra et boligområde i Albertslund på Københavns vestegn. (Foto:Flemming Schiller) 2 22 23 24 30

Ruko Panikbeslag Godkendt personsikkerhed i 1. klasse - Opfylder DS/EN 1125:2001 standarder for panikbeslag - Panikbeslag til ethvert formål - Maksimal plads i åbningen - Vandret beslag, der åbner døren ved let tryk, uanset hvordan det rammes Læs mere om Ruko Panikbeslag på www.ruko.dk eller kontakt din lokale Ruko forhandler. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

Sådan bekæmpes ballade i boligområder Borgere, beboere og lokalpolitikere må tage større ansvar Arne Gram: Borgerne føler sig utrygge og efterlyser mere sikkerhed. Et stigende antal borgere føler sig utrygge i deres boligområde og andre steder i det offentlige rum - med eller uden grund. På årets store sikringsmesse, Sikring & Sikkerhed i Odense, var denne problematik det gennemgående konferencetema. At der er et reelt behov for at skabe mere tryghed - blandt andet i nogle boligområder - var konferencens indlægsholdere enige om. Fra eksperterne lød budskabet, at det væsentligste problem er af social karakter, og at nødvendige tekniske løsninger bør indføres med betydelig omtanke. Herunder er det vigtigt, at beboerne i de aktuelle bebyggelser selv er med i processen for at skabe større sikkerhed og tryghed. Falsk tryghed - Den samlede kriminalitet er ikke i stigning, men borgerne føler sig utrygge og efterlyser mere sikkerhed, og det må vi tage alvorligt, sagde vicepolitidirektør i Odense, Arne Gram. Han fremhævede især den megen medieomtale af de nye hjemmerøverier som årsag til utrygheden. Peder Gellers, DBI, pegede på, at denne medieomtale dækker over relativt få forbrydelser. Men desværre er der folk i branchen, som på mindre sympatisk vis udnytter muligheden for at forstærke indtrykket af trussel til brug for egen markedsføring. - Vi har set, at et stort alarmfirma benytter den overdrevne presseomtale til at markedsføre en tillægsydelse i form at et alarmtryk, som ikke er de penge værd, det koster. Den slags kampagner bidrager til utrygheden hos dem, der ikke har alarmer, og giver en falsk tryghedsfornemmelse hos dem, der anskaffer en, sagde han. Social indsats - Der er sociale årsager til de unges kriminalitet, så det er især vigtigt, at vi påvirker adfærden, især hos børn og unge, sagde Arne Gram. - Der er dog behov for en øget social indsats. For eksempel bør kommunerne i stigende grad inddrage SSP i lokalplanerne, og der bør tilstræbes en blandet befolkningssammensætning i boligområderne. Derudover bør de forskellige initiativer, herunder både de sociale og fysiske tiltag, koordineres og kombineres. Den slags indsatser har vi set give resultater, sagde Odenses vicepolitidirektør. Risikostyringschef og formand for Danske Risikorådgivere, Steen Nedergaard Jensen, Næstved Kommune, var enig i, at indsatsen skulle rettes mod de unge: Men der er for få penge til rådighed, blandt andet til SSP-arbejdet. Derudover skal vi satse mere på nabohjælp vi kan ikke nøjes med at sikre os med udstyr, og politiet kan ikke løfte opgaven alene, sagde han. Beskyttende øjne - Jeg er glad for at se den indsats, der gøres mange steder i boligområder. Det handler blandt andet om, at folk skal lære at tage ansvar for deres eget område. Der skal være så mange beskyttende øjne som muligt, dvs. der skal være overskuelighed og ordentlig lyssætning. Hertil kommer øget brug af overvågningskameraer, som blandt andet hjælper os i politiet med opklaringsarbejdet, sagde Arne Gram. Vicepolitikommissær John Radmer fra Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, slog også til lyd for, at der skal flere øjne til: - Vi skal have den sociale kontrol ind, dvs. vi skal have folks hjælp. På samme måde, som det sker på Peder Gellers: Overdreven presseomtale og markedsføring bidrager til utryghed. John Radmer: Der skal forebyggelse ind i planlægningen. Steen Nedergaard Jensen: Der er behov for flere ressourcer. 4

Kasper Skov-Mikkelsen: Øget mulighed for tv-overvågning på vej. togstationerne, hvor DSB prøver at skabe liv ved hjælp af fx standpladser for salg af frugt og grønt. Det menneskelige øje kan hjælpe, sagde John Radmer. Nye muligheder for tvovervågning i boligområder I mangel af de menneskelige øjne kan man etablere tv-overvågning - et af de tekniske tiltag, som bliver mere og mere efterspurgt. Hidtil har det været ret begrænset, hvad der kunne tillades af den slags i boligområder, men det bliver der nu rådet bod på: - Folketinget forventes snart at revidere lovgivningen om tv-overvågning, så det blandt andet bliver tilladt at overvåge på udendørs offentlige arealer i boligområder. Tilladelsen forventes også at komme til at omfatte andre typer offentlige arealer, fx uden for fodboldstadions, oplyste SikringsBranchens direktør Kasper Skov-Mikkelsen. Planlægning af tryghed i byggeri John Radmer advarede mod i alt for stor udstrækning at basere sikkerheden på de tekniske løsninger. - Den sociale uro er især opstået i de ensformige boligbyggerier, som voksede op i omegnen af storbyerne siden 60 erne. Siden har man fundet ud af, at fornuftig design og projektering kan dæmme op for mange af problemerne. Dagligdagen må ikke være fyldt med mistænkeliggørelse i form af aflåsning, bomme og overvågning. Det er vigtigt med åbenhed og tillid. Vi skal have politikere, myndigheder og bygherrer til at tænke i forebyggelse. Anonyme, mennesketomme boligområder, som ligger uden for offentlige veje og stier, og hvor der er vanskelige oversigtsforhold, gør områderne udsatte. Man skaber større tryghed og sikkerhed med bedre lyssætning, gode nøgle- og låsesystemer, klar placering af ansvar for sikringens opretholdelse og ved at inddrage beboerne i beslutningerne. Når man planlægger boligområder, bør man desuden se på beboersammensætningen, sørge for at der etableres fællesskaber, som be- boerne deltager i, og at bebyggelsen opdeles i kvarterer med højst 50 boliger, eller 60-200 personer. Det bidrager til, at man føler et fælles ansvar, sagde John Radmer. Brandstiftelse koster Boligselskaber benytter sig i stigende grad af deres muligheder for at smide problemskabende familier ud af deres bolig. For nylig fik Brabrand Boligforening i Århus medhold i Boligretten til at smide en familie ud af Gellerup Parken. Sammen med andre unge havde familiens 14-årige søn deltaget i en række brandstiftelser. De samme brandstiftelser er årsag til, at yderligere tre sager om boligudsætning er under behandling. Hvis man er over den kriminelle lavalder koster brandstiftelse desuden ofte en hård straf. Således lød dommen på tre års ubetinget fængsel ved retten i Glostrup, da en beboer i BO- VEST-bebyggelsen Ulsøparken, Brøndby Strand, blev dømt for otte tilfælde af brandstiftelse. Beboeren, der stod bag brandene, er desuden fraflyttet afdelingen og BO-VEST. Hidtil har den kriminelle lavalder i Danmark været 15 år, men regeringen ønsker den nu sænket til 14 år. Glemmer at vedligeholde brandsikkerhed i boligejendomme Ib Bertelsen: Pas på brandsikkerheden, når der foretages bygningsændringer. Brandsikkerhed i boligejendomme var også på dagsordenen på Sikring & Sikkerhed i Odense. DBI har gennem de senere år haft et stigende antal opgaver med gennemgang af brandsikkerheden i boligselskabernes ejendomme. Om erfaringerne med det fortalte afdelingsleder Ib Bertelsen, DBI. - Når man opfører en ejendom, er der en række lovmæssige brandbestemmelser, som skal overholdes. Men siden kan man nemt glemme at vedligeholde brandsikkerheden, da der ikke er nogen bestemmelser, som automatisk sørger for, at disse forhold kontrolleres. Man skal især være på vagt, når man får udført bygningsændringer, sagde han. - Nogle håndværkere glemmer for eksempel at lukke ordentligt efter de huller, der laves, når kabler og rør føres gennem brandadskillelser. Det betyder, at den passive brandsikring ikke virker, som den skal, idet en opstået brand får mulighed for at sprede sig ukontrollabelt. Derfor gennemfører vi, sammen med F&P, om kort tid en ny kampagne, som sætter fokus på dette emne. Vi ser også en del manglende eller forkert udførte brandkamserstatninger samt undertage, der ikke er udført korrekt eller hensigtsmæssigt. Inden for de senere år har den slags byggesjusk desværre vist sig at være årsag til, at en række tagbrande har spredt sig hurtigt og udviklet sig til omfattende brande, lød det advarende fra Ib Bertelsen. 6

ET GODT INTERNT BEREDSKAB BEGYNDER MED EN GOD UDDANNELSE KURESER, PLANER OG ØVELSER: FØRSTEHJÆLPSKURSER HÅNDTERING AF TILSKADEKOMNE BRAND- OG REDNINGSKURSER KRISEHÅNDTERING KRISE-SORGPLANER EVAKUERINGSØVELSER UDSTYR TIL: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING/AED BRANDSLUKNING SKILTE OG MÆRKATER UNDERVISNINGSUDSTYR HAR DU INTERNE BEREDSKABSINSTRUKTØRER KAN DU BESTILLE ET GRATIS BOGSÆT

Licitation gav bedst mulig rådgivning om brandalarmanlæg Sådan skaber Assens Kommune bedre brandsikkerhed på skoler Gitta Ravn, risikokoordinator i Assens Kommune. Brandsikringen af folkeskoler i Assens kommune skal forbedres ved hjælp af automatiske brandalarmanlæg. Det har de lokale politikere besluttet som led i den vestfynske kommunes strategi for risikostyring. Hver af folkeskolerne i kommunen repræsenterer en værdi på mellem 20 og 30 millioner kroner, så blot en enkelt storbrand kan blive en dyr fornøjelse for kommunen (dvs. skatteyderne) og ramme den daglige drift i kommunen. Dertil kommer, at en brand ikke kan undgå at gå ud over elever og undervisning i en periode. Det viser erfaringerne fra det stigende antal skolebrande, vi har set i Danmark gennem de senere år. - Vores formål med at etablere automatiske brandalarmanlæg er at sikre hurtig detektering og dermed hurtig alarmering af brandvæsenet. Det vil kunne forhindre et eventuelt brandtilløb i at udvikle sig til en meget omfattende brand. Desuden vil et brandalarmanlæg med varsling af elever og personale kunne Både nye og gamle skolebygninger i Assens kommune, som her på Tallerupskolen, skal nu brandsikres med automatiske brandalarmanlæg. forbedre personsikkerheden på skolerne, forklarer risikokoordinator i Assens Kommune, Gitta Ravn. For at sikre det bedst mulige resultat med hensyn til både pris og kvalitet valgte kommunen at indbyde til licitation over rådgivningsarbejdet i forbindelse med projekterne. - Vi havde et klart ønske om at få den bedst mulige professionelle rådgivning, og det er jeg sikker på, at vi har fået med DBI, som vandt licitationen, fortæller Gitta Ravn. - Vores beredskabschef, Jan-Erik Trans, og jeg har haft et særdeles frugtbart samarbejde med DBI s brandtekniske rådgiver Svend Voss, som i første omgang afdækkede kommunens ønsker og krav til systemet. Siden foretog han en grundig teknisk gennemgang af skolerne sammen med beredskabschefen, udarbejdede tekniske kravspecifikationer til licitationen over arbejdet og foretog indstilling af leverandør. Med sit professionelle kendskab til såvel bygningsmæssig brandsikring, som ABA-anlæg og det kommunale beredskab har Svend Voss på én gang haft overblikket og været opmærksom på alle de detaljer, vi andre ikke lige tænker over. Og da beredskabschefen har deltaget i processen fra starten, har vi fået afklaret problemstillinger på stedet, og dermed har vi fået en glidende proces. På baggrund af Assens Kommunes ønsker og behov, og med den rådgivning vi har fået af DBI, har vi således fået nogle kvalitetsmæssigt gode anlæg, som er tilpasset de lokale forhold, fastslår Gitta Ravn. Projektet har været opdelt i to licitationsprocesser. I første omgang for Assensskolen og Vissenbjerg Skole. Anden del af projektet, som p.t. er i gang, omfatter Tallerupskolen. Men her stopper processen ikke i Assens, hvor det er politisk besluttet, at der skal etableres ABA-anlæg på alle kommunens skoler. 8

Små problemer skaber stor utryghed Til kamp mod trusler og hærværk i plaget boligområde Trusler og hærværk hører til dagens orden i to af boligadministrationsselskabet Bo-Vests afdelinger i Albertslund. Det har ført til utryghed blandt beboerne og mange har valgt at flytte ud af bebyggelserne. - Vi har ikke de samme problemer med skyderier og vold, som man hører fra fl ere tilsvarende bebyggelser. Det er de mange tilfælde af trusler, chikanerier og ikke mindst hærværk, som plager området. Det betyder blandt andet, at vi har store reparationsudgifter - alene inden for de sidste par dage har vi fået Carsten R. Larsen, Bo-Vest. Bevoksninger som disse skal tyndes kraftigt ud, så der bliver udkig til stisystemet fra boligerne. Denne viadukt skal nedlægges, og stien hæves op i terræn, så den bliver synlig. smadret for 20.000 kroner ruder i bebyggelserne, fortæller afdelingsleder Carsten R. Larsen, Bo- Vest. Der er nu sat en række tiltag i gang for at løse problemerne. Carsten R. Larsen forklarer: - Vi har valgt at indføre en nultolerance-politik, som betyder, at vi benytter os af mulighederne for at kunne ophæve lejemål. Og det er noget, der har effekt. Da vi for nylig ophævede et lejemål, som efterfølgende skulle for retten, begyndte de pågældende beboere at opføre sig som de rene lam. Overvågning skal sikre beviser Oftest er det dog et problem at bevise, hvem der har begået hærværk eller andre ulovligheder. Derfor går vi nu i gang med at etablere videoovervågning af området. Ved hjælp af optagelserne ønsker vi at få mulighed for at skaffe beviser for, hvem der har begået hærværket. Samtidig vil vi få bedre muligheder for at se, hvor vi skal sende regningen for ødelæggelserne hen. Derudover håber vi, at kameraerne vil have en præventiv effekt. For at vi kan bruge optagelserne til vores formål, skal optagelserne have en høj billedkvalitet og fx kunne bruges, selv om der er modlys. Samtidig skal vi sikre os, at det vi foretager os er inden for lovens rammer. Vi ønsker blandt andet at gå tæt på indgangene, hvor de unge 10

BRANDKLASSIFICEREDE -Måske de eneste på markedet - Kameraovervågning skal være med til at skabe større tryghed i boligområdet. ballademagere ofte samles, ligesom vi gerne vil kunne overvåge affaldsøer og parkeringspladser. Samarbejde skal sikre løsninger Carsten R. Larsen tilføjer, at Bo-Vest er i tæt dialog med både kommunen og politiet for at opnå de bedst mulige løsninger. For at sikre, at man får den rigtige kvalitet til den rigtige pris har boligselskabet desuden entreret med DBI, som bistår med at gennemføre det omfattende udbudsarbejde. Bestyrelserne for de to boligafdelinger har godkendt overvågningsprojektet, der er gået i gang i november 2009 og forventes afsluttet i begyndelsen af 2010. Det er væsentligt, at optagelserne ikke kan misbruges. Derfor overføres optagelserne til en ekstern central og vil kun blive brugt når og hvis, der er sket noget, som skal opklares. Sideløbende med overvågningsprojektet arbejdes der med at øge sikkerhed og tryghed i områderne ved hjælp af bedre belysning, beskæring af beplantning og ved at hæve lavtliggende, delvist skjulte, stier op i niveau med det omgivende terræn. Kontaktperson hos DBI: Claus Soltau, cls@dbi-net.dk. Løbende produktionskontrol af DBI Folde- og mobilvægge med lydreduktion op til Rw 53 db Det bliver vanskeligere at skjule sig i indgangspartierne, der gøres større, lysere og mere gennemsigtige som dette. (Fotos: Flemming Schiller) Gulv- & Vægsystemer ApS Tlf. +45 9820 4299 www.ab-consult.dk 11 Vi gør ideer til virkelighed...

Udsatte unge brænder udsatte skoler Hvorfor er der nogen, der sætter ild til skoler og hvad kan man gøre ved det? Tekst og foto: Anders Topp Thomsen, journaliststuderende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forestil dig en skole. Forestil dig så en container, proppet med skrald, ulåst og for nemheds skyld placeret lige op ad ydermuren. Og forestil dig så et par unge drenge trætte af lektier, utilfredse med deres egen utilstrækkelighed og vrede på verden. Et par unge drenge, der står lidt derfra og kigger. Det kunne meget vel være en helt typisk start på en af de 96 påsatte brande, der hærgede danske skoler sidste år. Hvis en skolebrand først får rigtig fat, kan den nemt koste et toeller trecifret millionbeløb, skabe frygt i lokalsamfundet og påvirke hverdagen for en masse børn, forældre og lærere. Politiet oplyser, at det er unge drenge, der begår den her form for kriminalitet, og det lader også til, at de ofte har en tilknytning til den skole, som de sætter ild til. Sociologer og psykologer mener, at drengene gør det for at hævne sig eller protestere. Som løsninger peger DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut på at aflåse skolerne, rydde flugtvejene og installere automatiske brandalarmer, mens Det kriminalpræventive Råd fokuserer på mobbefri skoler, som også skal benyttes til sociale arrangementer om aftenen. Det var en uagtsomt påsat brand, der brændte Gribskov Efterskoles hovedbygning ned i marts 2009. To drenge havde sat ild til papirkugler og kastet dem i tagrenden. 12

Kan du se værdien... af at kunne sikre dine kunder inden det for alvor brænder på? Brand har det med at udvikle sig, og det samme gælder kravene til brandsikring. Lemvigh-Müller har bred viden om sikring og alarmering ved brand og kan hjælpe dig med at finde den rette løsning uanset hvilket projekt du står overfor: Kontor, detailhandel, produktion osv. Vi ikke blot forhandler og yder support af godkendte brandanlæg, men også de supplerende produkter som brandtætning og brandhæmmende kabler, samt alt anden form for sikring og overvågning: Automatisk dørkontrol, indbrudsalarmering, talevarsling og ITV. Kan du se værdien? KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK/ASO ELLER RING 3695 5400 VVS EL-TEKNIK VVT STÅL

Unge hævnere Det er oftest drenge mellem 11-18 år, der står bag de her ting, og de fleste af dem er mellem 14-16 år, siger Ole Madsen, central efterforskningsleder fra Århus Politi. Ifølge ham er gerningsmændene yderligere kendetegnet ved at have en tilknytning til skolen. Man ser altså ikke piger begå de her forbrydelser. Når unge mennesker bevidst sætter sig for at sætte ild til en skole, er det fordi, de vil hævne sig eller protestere, siger Sune Qvortrup Jensen, sociolog ved Aalborg Universitet. Vi har nok alle sammen på et tidspunkt i vores liv drømt om at smide en lort ind i postkassen til vores lærer. Det her kan måske bare være en meget ekstrem måde at hævne sig på skolen, siger han. For nogle unge er det selve skolen, som de er vrede på, mens andre ser skolen som et symbol på samfundet. I så fald går handlingen mere over og bliver en protest. Samtidig lægger Sune Qvortrup Jensen vægt på, at de unge er blevet inspireret til ildspåsættelserne. Det er ikke noget, man lige selv finder på, siger han. Han mener, at inspirationskilden er de optøjer, man har set i franske forstæder. Det handler om unge mennesker, der ikke føler sig godt behandlet i skolen eller af samfundet, siger Sune Qvortrup Jensen, der også har et bud på, hvorfor det lige er ild, de unge drenge benytter sig af. Det er let. ( ) Det er lidt som at kaste med sten. Det kan enhver skoleknægt finde ud af, siger han. En del af gruppen Det er i virkeligheden dybt, dybt problematisk. Det er meget alvorligt, siger Mette Bock, som er psykolog og til daglig arbejder i PPR i Århus Kommune. Hun er enig i Sune Qvortrup Jensens forklaringer. Samtidig peger hun også på, at der kan være et element at gruppepres. Hvis man nu som udsat ung kun har den her gruppe, så tror jeg, at man vil blive ved med at gå meget langt for at blive ved med at høre til, siger Mette Bock. Mette Bock mener, at de fleste unge godt er klar over, at det de gør, er ulovligt og uacceptabelt, men de føler sig berettiget, fordi samfundet eller skolen har været imod dem. Hun sammenligner det med, når autonome i København går amok. Jeg må gerne smadre den butiksrude, for samfundet er ondt mod mig. Det er sådan, det kan blive i ungdomskulturer meget sort/hvidt, siger hun. Skoler kan gøres sikre Man kan sammenligne brandsikkerheden med situationen på folkeskolernes toiletter, siger Kim Sommerlund-Thorsen, brandteknisk rådgiver i DBI. Der er kommet nye og gode brandsikkerhedsregler i loven, men det er kun nye skoler, der er omfattet, siger han. En skole fra f.eks. 1972 skal så kun leve op til lovgivningen fra dengang, medmindre den har gennemgået en omfattende renovation. Kim Sommerlund-Thorsen peger dog på tre punkter, hvor skolerne nemt, hurtigt og forholdsvis billigt kan højne brandsikkerheden. Man skal sørge for, at der er aflåst, når tingene ikke bruges, flugtvejene skal være ryddede, og så vil ABA-anlæg (brandalarmer der selv kontakter brandvæsenet, red.) også være en god investering, siger han. Han påpeger dog, at det at højne brandsikkerheden selvfølgelig ikke forhindrer ildspåsættelser, det begrænser kun skaderne. Hvis man skal problemet til livs, så er det vigtigt, at skolen har kulturog undervisningstilbud om aftenen, så flere brugere får ejerskab af den. Og så skal man sikre, at eleverne ikke bliver mobbet, siger Karsten Nielsen, specialkonsulent i Det kriminalpræventive Råd. Men, påpeger han, det er svært at gøre noget, der virkelig har stor effekt, for der er aldrig forsket i emnet. Fremtidens skole? Forestil dig igen en skole. Men denne gang er den brandsikret. Og denne gang er containeren flyttet, så den ikke står op ad ydermuren. Den er også forsvarligt aflåst. Indenfor på skolen er der automatisk brandanlæg og gangene er ryddet for kasser og andet ragelse. På hoveddøren er der hængt en invitation op til en koncert for lokale bands i næste uge. Og forestil dig så de samme to drenge fra før. De står stadig der og kigger på skolen. Og så går de igen. Forhåbentlig. Straf I straffeloven er der tre paragraffer, der finder anvendelse i forbindelse med påsatte brande: 1. Hærværk, 291. Bruges ved hærværk og mindre brande. Fængsel op til 1 ½ år. 2. Brandstiftelse, 180. Fængsel indtil seks år. 3. Skærpet bestemmelse, 181. Hvis man med fortsæt udsætter andres liv for fare eller laver omfattende ødelæggelser (tocifret millionbeløb). Fængsel indtil livstid. Unge under 15 kan ikke straffes, men overgives til de sociale myndigheder. Unge mellem 15-17 kan ikke få over otte års fængsel. Kilde: Annette Nørby Møller- Sørensen, ph.d. og ekspert i strafferet. Erstatning Som udgangspunkt dækker skolens egen forsikring ved brand. Hvis man derefter finder de skyldige, gælder følgende: - Er de under 14 år gælder forældrenes ansvarsforsikring, selvom det var med vilje. - Hvis de er over, så gælder deres egen ansvarsforsikring, hvis det var et uheld. - Hvis det var med vilje, så skal de selv betale. - Børn hæfter selvstændigt. - Der laves typisk en afdragsordning. Kilde: Helle Pedersen, konsulent i Forsikringsoplysningen. 14

Skal du med op og være CO 2 neutral? cameleon.dk - 2009207 Ved at outsource din it-drift til DIR A/S, Danmarks første CO 2 neutrale hostingcenter, kan du bruge øverste etage på dine kerneydelser DIR giver dig overblik over virksomhedens it: 2 neutral it-drift. It-outsourcing - frihed, fokus og nærhed vi står for det kedelige, så I kan lave det sjove. - Hosting og It-outsourcing

Indbrudstyve går i stigende grad efter virksomheder Voldsom stigning i antallet af indbrud i første halvår 2009. Nu begås der et indbrud hvert femte minut, døgnet rundt. Foto: Flemming Schiller Hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2009 blive begået over 100.000 indbrud i danske boliger og virksomheder. Det vil være rekord for denne form for kriminalitet. I årets første seks måneder blev der ifølge Danmarks Statistik begået 50.016 politianmeldte indbrud, svarende til et indbrud hvert femte minut, døgnet rundt. Siden 2006 er der tale om en stigning på 50 pct. Mens indbruddene i villaer og lejligheder kun viser en stigning på 9,6 pct. i forhold til første halvår 2008, steg indbruddene i virksomheder, forretninger og offentlige bygninger med 24 pct. i forhold til året før. 18.634 gange blev der anmeldt et virksomhedsindbrud i første halvår af 2009. Stigningen har været mest markant i Nordjylland og Midtjylland, hvor indbruddene i virksomheder er steget med henholdsvis 35 pct. og 25 pct. - Den voldsomme stigning skyldes især, at virksomhederne ikke har været gode nok til at dæmme op for den øgede professionalisme blandt indbrudstyvene, vurderer Peder Gellers, der er leder af sikringsafdelingen i DBI. Brug for bedre rådgivning - Men det kan også være svært for den enkelte virksomhed at vurdere, hvad der skal til, på et marked, hvor der tilbydes et stærkt stigende antal avancerede sikringsløsninger. Det kræver professionel og uvildig rådgivning men de penge, det koster, er givet godt ud, siger Peder Gellers, som i mange tilfælde oplever, at Indbrud i virksomheder, m.fl. fordelt på regioner (Tabel 1) 1.halvår. 2009 2008 ( Villa /lejligheder) Reg. Nordjylland 2073 1532 = + 35 % ( + 9,7%) Reg. Midtjylland 3889 3117 = + 25 % (+ 9,2 %) Reg. Hovedstaden 5408 4346 = + 24 % (+ 19.6 %) Reg. Sjælland 3124 2523 = +24 % (+ 10,4 %) Reg. Syddanmark 4140 3525 = + 17 % (+ 15,4 %) Uoplyst kommune 22 12 Hele landet 18.656 15.055 + 24 % + 9,6 % Stigning i den samlede indbrudskriminalitet i Danmark (Tabel 2) 1. halvår 2009 i forhold til 1. halvår 2008 Virksomheder, forretninger, offentlige bygninger: 18.656 + 24 pct. Villa og lejligheder: 21.721 + 9,6 pct. Fritidshuse: 9.639 + 16 pct. I alt 50.016 + 22 pct. Kilde: Danmarks Statistik virksomhederne ikke kun bliver sikret bedre, men også direkte sparer penge på sikringsarbejdet. Han tilføjer, at virksomhederne i første omgang er velkomne til at kontakte DBI s telefonvagt for sikring. Her kan man få gratis råd af uvildige sikringsrådgivere på hverdage mellem kl. 10-12. Læs mere på www.dbi-net.dk. 16

Nøglebokse - Mekaniske & Elektroniske FORSIKRINGSGODKENDT Markedets bredeste program af nøglerør & bokse Besøg Birepo på Brandpunkterne i Aalborg - stand 90 d. 26-28 August www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733

Automatiske brandalarmanlæg redder store værdier Automatiske brandalarmanlæg redder værdier. Det blev endnu en gang understreget af tallene i Redningsberedskabets Statistiske Beretning for året 2008, som dokumenterer, at det en god ide at have et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg). Statistikken viser blandt andet, at tre ud af fire brande i erhvervsbygninger med ABA-anlæg når at blive slukket, inden brandvæsnet når frem. Kun 11 pct. af brandene når at udvikle sig til brande, der kræver et større slukningsarbejde. - Der er ingen tvivl om, at ABAanlæggene redder værdier, siger Martin Reland, der er chefkonsulent i Beredskabsstyrelsens Center for Samfundssikkerhed og Beredskab. Relativt fald i blinde alarmer Antallet af blinde alarmer i årets løb var 9.239, svarende til en stigning på 1,6 pct. fra 2007 til 2008. Men da antallet af installerede detektorer i samme periode er steget med ca. 10 pct., er der tale om et betydeligt relativt fald. Set i forhold til antallet af detektorer er de blinde alarmer faldet gennem de sidste syv år. - Der er fl ere forklaringer på forbedringerne. Dels er ABA-anlæggene - og driften af dem - blevet bedre, dels kan indførelsen af en afgift for blinde alarmer have haft en positiv virkning, forklarer Martin Reland. - Selv om det går den rigtige vej, så er én blind alarm stadig en for meget, understreger han. Derfor er det stadig nødvendigt, at ejere og brugere af anlæggene arbejder videre med at forebygge blinde alarmer - evt. i samarbejde med de kommunale redningsberedskaber. De fleste blinde alarmer skyldes menneskelige fejl og handlinger. Blandt de værste syndere er håndværkere, der svejser eller sliber i nærheden af ABA-anlæg. Andre hyppige årsager er mados, dampudslip, tobaksrygning, fejltryk, stød/beskdigelse og fugt. Redningsberedskabets Statistiske Beretning, som udgives af Beredskabsstyrlsen, redegør for udrykninger mv. til brand-, rednings- og miljøopgaver. Den kan ses på www.brs.dk. Har du sikret dine værdier...? Brandsikring med VIRUMA VIRUMA er specialister i Brandsikring, bl.a. med: Brandjalousier/Rullejalousier Porte/Døre Skabe m.v. Vi kan levere brandjalousier fra godkendelser E60 helt op til komplete løsninger EI120. Salg - Montage - Service Professionel Rådgivning Landsdækkende service Tlf.: 55 99 33 77 salg@viruma.dk www.viruma.dk Porten til god service 18

Produktion og millionordre reddet af brandalarmanlæg Et automatisk brandalarmanlæg reddede midt på sommeren produktionen i plastvirksomheden RC Plast A/S, da der opstod en brand på virksomheden, der ligger i Varde. - Mindre end et minut efter, at brandalarmen gik, kunne vi høre sirenerne fra udrykningskøretøjerne. Det fortæller firmaets administrerende direktør Michael Nielsen i forbindelse med branden, der opstod den 15. juli i en lagerhal med cirka 500 tons plastfibre. Ilden udviklede sig meget hurtigt og voldsomt i det yderst brændbare materiale, men det lykkedes at begrænse branden til den 1.000 kvadratmeter store lagerhal. Dels på grund af den hurtige alarmering og slukningsindsats, dels fordi brandportene automatisk blev lukket af ABA-anlægget. - Vi har i alt 11.500 kvadratmeter under tag, så det er faktisk billigt sluppet, at branden kun tog de 1.000 kvadratmeter, forklarer Michael Nielsen. Han var glad for, at produktionsapparatet stort set var intakt efter branden, da der ugen efter skulle afsendes en stor millionordre til en ny kunde i Thailand. Virksomheden har en inspektionsaftale med DBI, som gennemgår ABA-anlægget regelmæssigt for at sikre, at det fungerer korrekt, hvilket det gjorde ved branden. Både brandalarmanlægget og inspektionsaftalen har vist sig at være en rigtig god idé for virksomheden i Varde. RC Plast A/S, som har specialiseret sig i at fremstille kundespeciferede plastgranulater på basis af såkaldt fabrikswaste fra plastindustrien, er en af Europas mest moderne på sit felt. Den voldsomme brand udviklede en røgsøjle, der kunne ses 20 km væk og var så kraftig, at bevoksning blev antændt af strålevarme på 10-12 meters afstand. Alligevel var det mindre end 10 pct. af bygningsarealet i Vardevirksomheden, som blev ramt. (Foto: Martin Dalhoff Knudsen) EN54 strømforsyning 19

Ny strategi skal styrke brandog sikringsinnovation DBI går tættere på kunderne med anvendelsesorienteret viden Jesper Ditlev overtog i starten af 2009 jobbet som administrerende direktør for Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Ved indgangen til 2010 er han klar med en ny strategiplan, som skal være pejlemærke for DBI s virke i de kommende tre år. Planen bygger på en omfattende analyse af kundernes og markedets behov. - Som selvejende GTS-virksomhed har DBI til formål at yde teknologisk service til gavn for erhvervslivet og samfundet i øvrigt. Det betyder, at vi må udvikle og tilrettelægge vores organisation og forretningsstrategi, så vi er på linje med den udvikling, der sker på markedet og i verden omkring os, siger Jesper Ditlev og fortsætter: - Vores eksistensgrundlag er, at vi kan styrke samfundet og virksomhedernes økonomiske betingelser ved hjælp af optimerede sikrings- og sikkerhedsforhold. Det sker i en verden, hvor de aktuelle rammeparametre er økonomisk krise, globalisering, teknologisk udvikling, terrortrusler og klimaændringer. Alt sammen forhold, som har betydning for de produkter og ydelser, vi arbejder med i DBI. Overordnet handler det om at skabe sikring og sikkerhed for personer, virksomheder og samfund. Konkret satser vi med den nye strategiplan på at udvikle og udnytte brand- og sikringsteknisk viden, der kan optimere samfundets ressourcer og virksomhedernes konkurrencesituation. Jesper Ditlev: Videnopbygning er en vigtig del af DBI s nye strategiplan. Vi skal udvikle vores kompetencer, så vi hele tiden er et skridt foran. Et skridt foran - Det er vores ambition, at vi skal udvikle vores kompetencer, så vi hele tiden er et skridt foran. Dermed vil vi være forberedt på at kunne hjælpe kunderne med at løse de opgaver, som de får brug for om to eller tre år. Som led heri har vi samtidig udarbejdet planer for en udvidelse af forsknings- og udviklingsindsatsen i de kommende år, forklarer Jesper Ditlev. Et væsentligt element i den nye strategiplan er at forstærke DBI s relationskultur i forhold til kunder og samarbejdspartnere. Om det fortæller han: - Vi ønsker at komme tættere på vores kunder i det daglige arbejde. Eller sagt med andre ord: Vi skal være i øjenhøjde med dem og indgå i en innovativ dialog, der gør os i stand til at afdække deres specifikke behov. For at for- 20