Naturstyrelsen Østsjælland att. Jens Nielsen Syvstjernen, Fægyden 1 3500 Værløse Dispensation til at opsætte hegn i Farum Sortemose på matr.nr. 18d og 91, Kirke Værløse by, Værløse i Furesø Kommune og nr. 101, Farum By, Farum. Alle matriklerne ligger vest for Farum Sø. Furesø Kommune modtog den 09. juni 2017 Naturstyrelsens ansøgning om dispensation til at opsætte hegn og fangfold på styrelsens ejendom. Furesø Kommune har den 30. juni 2017 besigtiget området. Besigtigelsen blev udført af Søren Møller Starcke, Furesø Kommune og Jens Nielsen, Naturstyrelsen. Farum Sortemose er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at områdets tilstand ikke må ændres uden kommunens dispensation. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra loven. Området er derudover en del af Natura 2000-område N139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Dato: 20. juli 2017 Sags id: 190-2017-17347 Dok.nr.:190-2017-88246 Furesø Kommune Center for By og Miljø Tlf.: 7235 4000 Afd. tlf. nr.: 7235 5420 Telefon åbningstider: Mandag-fredag kl. 10-14 Torsdag kl. 10-17 Skriv til os via Digital Post fra borger.dk og virk.dk www.furesoe.dk Den nordvestlige del af Farum Sortemose er omfattet af Overfredningsnævnets afgørelse af 29. februar 1948 om fredning af områder i Mølleådalen vest og nord for Farum Sø. Kendelsen indeholder bestemmelse om, at det uden fredningsmyndighedernes tilladelse er forbudt at fjerne eller udtynde den på arealet stående beplantning af træer, buske og levende hegn. Fredningsnævnet har den 15. august 2016 meddelt dispensation til, at der kan udføres naturpleje i forbindelse med RigKilde-LIFE projektet i området, herunder fældning og udtynding af stående beplantning. Ifølge fredningens bestemmelser er det endvidere forbudt: At opføre bygninger af enhver art, herunder drivhuse, boder, skure eller anbringe andre indretninger, der kan virke misprydende, herunder ledningsmaster og lign.. At foretage afgravning eller opfyldning af det naturlige jordsmon. Det er kommunens vurdering, at fangfolden kræver dispensation fra fredningsnævnet. En stor del af resten af Farum Sortemose er omfattet af Fredningsnævnet for Københavns amtsrådskreds afgørelse om fredning af Sortemose ved deklaration den 16. januar 1942 og tinglyst den 23. januar 1942. Af kendelsen fremgår det at:
træbestanden på arealet skal i videst mulige grad bevares uberørt, dog må i fremtiden foretages ved ejerens foranstaltning den nødvendige udtyndingshugst (derunder brændehugst og hugst af gavntræ til ejendommene på matr.nr. 18a og matr.nr. 18d s egne, normale forbrug) og efterhånden foryngelseshugst og kultur. Kommunen vurderer, at projektet ikke strider mod denne frednings bestemmelser. Sagsfremstilling Farum Sortemose er en del af projektet RigKilde LIFE: Et EU-støttet projekt med det formål at bevare og genoprette de to våde naturtyper, rigkær og kildevæld, der begge forekommer i området. Naturstyrelsen har derfor fået midler til at igangsætte pleje af Sortemosen. På det grundlag ønsker Naturstyrelsen at opsætte hegn rundt om mosen for at muliggøre afgræsning med naturplejekvæg. I projektbeskrivelsen for Farum Sortemose fremgår det bl.a.: De små engblomster kan ikke vokse i skyggen af krat og tagrør, så de vigtigste indsatser er at rydde opvækst og etablere hegn til græssende dyr. Af ansøgningen fremgår, at det ny-hegnede areal vil være ca. 15 ha. Se figur 1. Hegnet vil være et almindelig totrådet elhegn til kreaturer og vil blive båret af stolper af FSC-certificerede robiniepæle. Mod grusvejen Sortemosen forsynes hegnet med tre tråde. Der er også ansøgt om dispensation til at anlægge to fægange over Hestetangs Å for at skabe sammenhæng med en fremtidig hegning nord for åen. Det fremgik ved besigtigelsen, at fægangene ikke bliver etableret i første omgang, og nærværende dispensation tager derfor ikke stilling til en eventuel dispensation hertil. Side 2 af 9
Figur 1. Den projekterede hegnslinje er markeret med rød. Fangfolden er markeret med lyseblå. I tillæg til græsningen ønskes der oprettet en fangfold i den vestlige del af området på ca. 5 x 7 meter, der funderes med stabilgrus. Fangfolden kommer til at bestå af gitre af galvaniseret stål (eller lignende materiale) og FSC-certificerede robiniepæle. Da fangfolden kræver dispensation fra fredningsnævnet, tager nærværende dispensation ikke stilling til en eventuel dispensation hertil. Side 3 af 9
Hele området har våd til meget våd jordbund. Skovsumpen er relativ ufremkommelig. Ved opsætning af hegn vil det derfor ikke være praktisk muligt at bruge køreplader. Der skal derfor bruges et lille, let køretøj, der kan køre i meget våde omgivelser. Hegnssætningen planlægges udført med maskiner på bælter for at mindske skade på arealet. Den planlagte hegning kommer til at løbe nogenlunde som den fremgår af figur 1. Dog vil hegnet blive trukket efter forholdene. I Farum Sortemose findes der Violetrandet Ildfugl og Tørveviol (jf. Furesø Kommunes Grøn Plan 2013-2014). Tørveviol har et af sine nationalt eneste voksesteder i Sortemosen, men planten kendes ikke fra området, som ansøgningen vedrører. Derudover vokser der Hjertegræs og flere sjældne plantearter, og området egner sig som habitat for Rosmarinlyng, Sod-Siv og Maj-Gøgeurt. Violetrandet ildfugl, Tørveviol, Mørk Pletvinge, Hjertegræs, Rosmarinlyng, Sod-Siv og Maj-Gøgeurt er fokusarter for Furesø Kommune. Afgørelse Furesø Kommune giver dispensation til anlæggelsen af hegn.. Afgørelsen er truffet af forvaltningen efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, jf. 3. En af de største trusler mod den lysåbne natur er tilgroning. Græsning er et af de bedste værktøjer til at modvirke dette. At få store græssere ud i Sortemosen vil skabe mere dynamik i området, da køerne tramper i den våde jord, græsser og gnubber sig op af træer og buske. Etableringen af hegn er en nødvendighed for at få afgræsset området, og hegnet har i sig selv et ubetydeligt indvirke på områdets tilstand. Overordnet set vil etableringen af hegn derfor virke naturplejende og medvirke til at opnå og vedligeholde gunstig bevaringsstatus for rigkær og kildevæld. Dispensationen gives på følgende vilkår: - Arbejdet med at anlægge hegn skal udføres så jordbunden og vegetationen skånes så vidt muligt. Gravemaskiner og lignende køretøj, der skal ud i Sortemosen, skal være designet til at kunne arbejde på våd jordbund. - Af hensyn til plante- og dyrelivet i mosen skal anlægsarbejdet foretages indenfor perioden 15. august 1. marts. Internationale naturbeskyttelsesområder Ejendommen ligger indenfor Natura 2000-område nr. 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Det indeholder Fuglebeskyttelsesområde F109 og Habitatområde H123 jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni Side 4 af 9
2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Habitatnatur: Følgende habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget findes i Sortemosen: Elleog askeskov (91E0); Skovbevokset tørvemose (91D0) og græsset eng med forekomst af Rigkær (7230). Anlæggelsen af hegn vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på elle- og askeskov, da der højst skal fældes nogle træer langs hegnslinjen. Den følgende græsning af området vurderes heller ikke at skade naturtypen, da græsningen bliver ekstensiv. Således er antallet af dyr per hektar lav nok til at lade nye træer spire op, imens de mange våde partier vil hindre, at alle steder bliver lige godt afgræssede. Både den skovbevoksede tørvemose og forekomsten af rigkær er i fare for at gro til i høje, næringskrævende urter. Græsningen vil modvirke tilgroningen og derfor have en gavnlig effekt på naturtypernes tilstand. Arter: Indenfor projektområdet er der registreret Sumpvindelsnegl, og der findes i Natura 2000-området også Skæv Vindelsnegl. Det kan ikke udelukkes, at der også findes Skæv Vindelsnegl i Sortemosen. Begge sneglearter er afhængige af, at vegetationen i deres levested ikke vokser op og bliver for høj og mørk. Samtidigt tåler de ikke, at vegetationen bliver nedbidt. Således skønnes en ekstensiv græsning at gavne arterne, såfremt antallet af græssende dyr per hektar ikke bliver for højt. Der er i Natura 2000-området observeret Rørhøg, Sortspætte og Isfugl. Projektområdet er mulig levested for alle tre arter. Rørhøg er knyttet til rørskove og kan derfor blive negativt påvirket af græsning. Kommunen vurderer, at projektet ikke vil have negative konsekvenser for Rørhøg, da det meste, hvis ikke det hele, af rørskoven afhegnes. Dette gøres for at forhindre kreaturer i at sidde fast i søbunden eller bevæge sig uden for afhegningen via søvejen. Sortspætte og Isfugl er knyttet til hhv. skov og vandløb med træer. Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig indflydelse på de to arter eller deres levesteder, da der fældes et begrænset antal træer, og der ikke ændres på vandforhold. I Natura 2000-området er der også registreret Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø. Spidssnudet Frø er endvidere registreret i Sortemosen. Projektområdet er egnet som levested for begge arter, da der er mange små vandhuller. Da projektet bliver udført efter ynglesæsonen for Stor Vandsalamander og pad- Side 5 af 9
der, og der ikke bliver ændret vandstand eller vandhuller, vurderer kommunen, at det ikke vil få negative konsekvenser for Stor Vandsalamander eller Spidssnudet Frø. Græsningen kan føre til, at mere lys kommer ned til vandfladerne til gavn for padder og salamandre, men grundet kronedækket vil græsningen højst sandsynligt ikke få den store effekt på dyrene. Sumpvindelsnegl, Skæv Vindelsnegl og Stor Vandsalamander er en del af udpegningsgrundlaget for Habitatområde H123. Rørhøg, Sortspætte og Isfugl er en del af udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet F109. Generelt vurderer Furesø Kommune at dispensationen ikke vil medføre forringelse eller væsentlig forstyrrelse af de særligt beskyttede arter og naturforhold i det internationale naturbeskyttelsesområde. Kommunen vurderer derimod, at såfremt arterne og deres levesteder bliver berørt, vil den græsning, som projektet muliggør, forbedre forholdene for arterne og habitatet. I handleplanen for Natura 2000-området Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov er et af målene netop at sikre hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje af de beskyttede områder. Figur 2. Den del af Natura 2000-området der ligger umiddelbart omkring, og over projektområdet er markeret med gul farve, imens hegnet er markeret med rødt og fangfolden med lyseblå. Strengt beskyttede arter (Artikel 12 og 13) I EF-habitatdirektivets bilag IVa er listet en række arter af vilde dyr, hvis levesteder skal beskyttes mod beskadigelse eller ødelæggelse. Beskyttelsen af dyrene omfatter både ynglesteder og rastesteder. I EF-habitatdirektivets bilag IVb Side 6 af 9
er listet en række arter af vilde planter, som ikke må ødelægges. Alle livsstadier af plantearterne er omfattet af beskyttelsen. Levestederne og voksestederne skal beskyttes, uanset om de ligger inde i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder eller andre beskyttede områder. Grøn Mosaikguldsmed er registreret i Natura 2000-området og er knyttet til vandplanten Krebseklo. Hverken guldsmeden eller dens værtsplante er, så vidt kommunen er bekendt, fundet i Farum Sortemose. Da projektområdet grænser op til Mølleåen og Farum sø, er området potentielt levested for Krebseklo og Grøn Mosaikguldsmed. Da projektet bliver udført mellem 15. august og 1. marts, og græsningsområdet er hegnet af fra åen og søen, vurderer Furesø Kommune, at projektet ikke vil have nogen negativ effekt på de to arter. I den vestlige ende af Farum Sø er der blevet registreret Brunflagermus, Vandflagermus og Troldflagermus. Brunflagermus og Troldflagermus er knyttet til skove og holder til i træer eller bygninger. Vandflagermus holder også til i træer og til dels bygninger, men jager primært ved søer og vandløb. Troldflagermus ses også jagende ved søer og vandløb. Projektområdet vurderes af kommunen til at være et egnet levested og jagtmark for alle tre arter. Da projektet kun fælder et begrænset antal træer langs hegnslinjen, vurderes projektet til hverken at beskadige eller ødelægge flagermus eller deres levesteder. Fortidsminder Hvis du støder på spor af fortidsminder eller oldsager i forbindelse med anlæggelsen af hegnet, skal arbejdet standses med det samme, jf. museumslovens 27. Fundet skal meddeles til det lokale arkæologiske museum, Museum Nordsjælland - Hørsholm, Sdr. Jagtvej 2-4, 2970 Hørsholm, tlf. 72 17 02 40. Museet beslutter, hvornår arbejdet kan genoptages. Offentliggørelse og klagevejledning Dispensationen bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside torsdag den 20. juli 2017. Du kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, senest den 17. august 2017. Du skal være opmærksom på, at andre også kan klage over afgørelsen. De, der kan klage efter naturbeskyttelsesloven, er: adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder Side 7 af 9
en berørt nationalparkfond, oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser Dispensationen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis vi modtager klager fra andre, vil du blive orienteret efter klagefristens udløb. Du må i så fald ikke udnytte dispensationen, før klagesagen er afsluttet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til kommunen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Klagegebyret opkræves af Nævnenes Hus. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan i øvrigt læse om reglerne på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Har du ikke hørt fra os umiddelbart efter klagefristens udløb, kan du begynde arbejdet. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. naturbeskyttelseslovens 66. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter offentliggørelsen. Side 8 af 9
Venlig hilsen, Søren Møller Starcke Naturforvalter Elisabeth Gadegaard Wolstrup Centerchef, By og Miljø Kopi til orientering: Miljøministeriet, mst@mst.dk Dansk Botanisk Forening, naturbeskyttelsesudvalget, nbu@botaniskforening.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk / furesoe@dof.dk Friluftsrådet v/ Helle Bomgaard, helle@bomgaard.com Museum Nordsjælland, post@museumns.dk Værløse Naturgruppe, annabodil.hald@gmail.com Foreningen Naturparkens Venner, fnv@fnv.dk Side 9 af 9