TILGÆNGELIGHED OG UNIVERSELT DESIGN SVENDBORG KOMMUNE UNIVERSEL DESIGN OG TILGÆNGELIGHED JULI 2016 LARS S PEDERSEN, ARKITEKT, SBI Tegning: Trond Bredesen, https://www.regjeringen.no/nb/dokumenter/temaveileder-universellutforming-og-pla/id557913/ begrebsapparat Begrebsforståelse Tilgængelighed Universal Design universal design is the design of products and environments to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design 1985 -ronmace, 1
Hvorfor bygge for alle? Universal Design Tilgængelig hed Menneskeret - respekt for det enkelte menneske FN s standardregler om lige muligheder for handicappede (1993) Byggelovens kap.1 1: at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse (2001) FN s handicapkonvention om samme rettigheder for alle(23. august 2009) Begrebsforståelse Medicinske model Enten gennemsnitlige raske eller handicappede som skulle behandles(sygdom der kunne kureres) altså handicappede eller ikke handicappede. Paradigmeskifte til: Psykosociale model ændring af forståelsen af handicapbegrebet til at anerkende at funktionsnedsættelser er et alment menneskeligt vilkår og en del af den menneskelige diversitet. Har afgørende indflydelse på vores forståelse og fysiske omgivelser. FN konventionens begrebsforståelse FN s miljø relaterede handicapbegreb, Introduceret i Standardregler for lige muligheder for handicappede 1993 Beskriver relationen mellem et menneske med en funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Funktionsnedsættelse + Barriere = Handicap Et handicap betyder tab eller en begrænsninger i at kunne deltage ligeværdigt 2
FN konventionen og Universel Design Universal Design = løftestang Artikel 2 Definitioner I denne konvention: ( ) betyder universelt design udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. Universelt design udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor - FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, 2006 FNs Handicapkonvention Artikel 4 Generelle forpligtelser 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap. Med henblik herpå forpligter deltagerstaterne sig til: ( ) f) at påtage sig eller fremme forskning og udvikling af universelt designede varer, tilbud, udstyr og faciliteter som defineret i konventionens artikel 2, der bør kræve mindst mulig tilpasning og lavest mulige omkostninger for at opfylde de særlige behov hos en person med handicap, at fremme deres eksistens og anvendelse og at fremme universelt design ved udviklingen af standarder og vejledninger, - FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, 2006 FNs handicapkonvention Artikel 9 Tilgængelighed 1. Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter. Disse foranstaltninger, som omfatter identifikation og afskaffelse af hindringer og barrierer for tilgængelighed, gælder bl.a. for: a) bygninger, veje, transportmuligheder og andre indendørs og udendørs faciliteter, herunder skoler, boliger, sygehuse og andre sundhedsfaciliteter og arbejdspladser, b) informations- og kommunikationstjenester samt andre tjenester, herunder elektroniske tjenester og nødberedskab. 3
Tilgængelighed universelt design Tilgængelighed: Omhandler mennesker med funktionsnedsættelser. Universelt Design vs tilgængelighed for personer med nedsat funktionsevne -Indeholder elementer af stigma, idet man gør noget særligt for en særlig gruppe. Universelt design: Omhandler alle mennesker og deres funktionsevne uanset alder, størrelse, køn samt eventuelle mobilitetsmæssige, sansemæssige eller kognitive funktionsnedsættelser. -Indeholder ikke, i sin tænkning, elementer af stigma idet man tænker alle ind i designet Tilgængelighed / Universelt Design Universel Design og/vs Tilgængelighed Tilgængelighed retter sig fortrinsvis mod lovgivning som byggelovgivningen. Tilgængelighed retter sig mod særlige tiltag for udvalgte grupper Universel Design retter sig mod alle - også de udvalgte grupper, den gravide og dem der taler et andet sprog. Universelt Design omfatter alle niveauer, varer, bygninger, byer, services Case Studie Kilen CBS: Tilgængelighed Analyseret ud fra SBi tjeklister/br: Afdækker ikke nødvendigvis manglende sammenhæng i tilgængelig rute til ex. kantine. Universelt Design Analyseret ud fra GUDC tjeklister: Afdækkede manglende sammenhæng i tilgængelig rute til kantine.,, 4
Nogle af vore undersøgelser Bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser set i forhold til byggeprocessen Baggrund Mangler i tilgængeligheden i ombygninger/nybyggeri Rådgivere og byggesagsbehandlere får ofte skylden for disse mangler Kvalificering af grundlag for fremtidig lovgivning og indsats for at fremme tilgængelighed Spørgsmål projektet søger at besvare Hvor i byggeprocessen opstår mangler i forhold til tilgængelighed? Hvorfor opstår disse mangler? 5
Målepunkter BR 08 indeholder 87 krav og 19 vejledende krav til tilgængelighed Et målepunkt er klynger af krav omkring en funktion i bygningen Eksempelvis: HC toiletter (7 krav) alle de steder det er i bygningen (nogle steder én gang, andre steder 3 gange) Del 1. opgørelse Af de 10 cases samlede 145 målepunkter er der i de færdige bygninger, baseret på registrering: 42 % opfyldte målepunkter i de færdige bygninger 7 % delvist opfyldte målepunkter i de færdige bygninger Ca. halvdelen af alle målepunkter er ikke opfyldt i de færdige bygninger Del 1. opgørelse Af de 145 målepunkter i myndighedsprojekterne 17 % af målepunkterne er ikke opfyldt i myndighedsprojekterne 44 % af målepunkterne er der ikke taget stilling til i myndighedsprojekterne Del 1. opgørelse Af de 145 målepunkter i byggesagsbehandlingen: 51 % af de 88 målepunkter der ikke er opfyldt eller beskrevet i myndighedsprojekterne, er ikke påtalt i byggetilladelsen 61 % målepunkter er ikke opfyldt eller ikke beskrevet i myndighedsprojekterne 6
Del 1. opgørelse Mangler opstår i gennem hele processen 73 % af de 57 målepunkter der er påtalt i byggetilladelserne, er ikke opfyldt i den færdige bygning 8 % af målepunkterne i de færdige bygninger er ikke opfyldt efter at have været OK i myndighedsprojekt og i byggesagsbehandling Der er mangler i myndighedsprojekterne Der er mangler der ikke påtales i byggesagsbehandlingen Der er påtaler der ikke fører til at mangler bliver rettet i den endelige projektering og i udførelsen Der opstår mangler i udførelsen Der er mangler der ikke fanges i færdigsynet og ikke påtales i.f.b. med ibrugtagningstilladelsen Hvilke krav opfyldes ikke Udearealer kravene der tager hensyn til blinde og personer med nedsat syn:(retningsgivende belysning på udearealer, taktil adskillelse af trafikformer, taktilt/farvet felt ved døre) Indgangsdøre (niveaufri adgang ved alle døre) Elevatorer (opfylder ikke normen taktil skrift + tale) HC-toiletter (ikke alle krav opfyldes) 7
Resultater opsummerende Viden om lovkrav om tilgængelighed Holdning og prioritering Udbuds- og samarbejdsform Grænseflader mellem rådgivere Grænseflader ved faseskift Byggesagsbehandling Forskelle i fokus i byggesagsbehandlingen Grænseflader mellem myndighedsinstanser Formulering af byggetilladelsen Studie af Nordkraft Eksplorativt studie af hvilke faktorer, der havde været bestemmende for tilgængelighedsløsningerne i Nordkraft Nordkraft et case studie Tidligere elværk Fysisk kompleksitet: Forskellige niveauer Lavet til maskiner Utilgængeligt Transformation 2006 2011: Kraftcenter for kultur og fritid 8
NORDKRAFT Viden en faktor FORVENTNING; hypotese: Tilgængelighedsløsninger bestemt af: byggeteknik kulturarv/arkitektur økonomi Konklusion : Viden + opmærksomhed ift. tilgængeligheden; 3 typer af opmærksomhedsforløb Samspil mellem faktorerne: viden, arkitektur/kulturarv, økonomi og byggeteknik Intro about Nordkraft: v Sidse Grangaard, Phd., arkitekt maa, SBi, Aalborg Universitet MUDT 04.11.2014 9
Sidse Grangaard, Phd., arkitekt maa, SBi, Aalborg Universitet MUDT 04.11.2014 10
Anbefaling pba. denne case Krav / ambition fra start til slut Viden / brugerforståelse fra start til slut Dialog fra start til slut Opfølgning undervejs CUBO og processen_en ligeværdig designstrategi Skitsering/konkurrence/udviklingsfase : Ligeværdig designstrategi TG krav Projektering: TG krav CUBO og processen_viden og samvittighed Ligeværdighedsparametre med fra start; ligeværdig tænkning Og så handler det altså om samvittighed, og vi tror på, at samvittighed også hænger sammen med viden...vi tror, der er nogle store gevinster at hente, at man har tænkt over, at der er passive tiltag frem for aktive add-on s. Man har styr på kotering, man ved, hvad en rampe betyder for nogle bruger osv. osv. Så ved at disponere huset rigtigt, så undgår man måske, eller vi er faktisk ret sikre på, at man undgår nogle af de her overraskelser. Man kommer ikke ud i at lige pludselig, så skal en trappe altså være meget længere, fordi stigning og grund ikke var den rigtige, fordi man ved, at det har man med. Det er selvfølgelig en mulighed for at også at blive skarpere på økonomi i et projekt, at man kan få mange af de der ups skubbet til siden. CUBO. Kendskab til brugerne og konsekvenser af valg: inklusion / eksklusion Der sidder man altså lidt i saksen, når man får den viden, for er det virkelig det, man vil? 11
Menneskets sanser Men hvad betyder for alle og ligeværdig Menneskets sanser Grundsanser: Synssansen Høresansen Følesansen Smagssansen Lugtesansen Kinæstetisk sans Menneskets sanser Grundsanser: 90 % opleves gennem synssansen 5 % ved høresansen 2 % ved følesansen 2 % ved smagssansen 1 % ved lugtesansen Kinæsterisk sans bevægelse kropsbevidsthed evne til at færdes sikkert En sans er sjældent tilstrækkelig, men bør forenes med andre sanser for at få fuldt udbytte mindre sårbar 12
Personer med nedsatte funktionsevner Bevægelseshæmmede Gangbesværede Amputerede Kørestolsbrugere Ny gruppe: Personer med svær overvægt > 350 kg Sensoriske funktionsnedsættelser Synshandicap Hørehandicap Kognitive funktionsnedsættelser Psykisk sygdom, demens Intellektuelle / kommunikative funktionsnedsættelser Personer med funktionsnedsættelser Bevægelseshæmmede: Ca. 200.000 i aldersgruppen 16-64 år skønnes at have funktionsnedsættelser i ben, arme og/eller hænder. Mulige hjælpemidler: Stokke eller krykker Rollator (3 eller 4 hjul) Kørestol (manuel / elektrisk, evt. hjælper) El-scootere (3 eller 4- hjul) Personer med funktionsnedsættelser Bevægelseshæmmede: Har bl.a. behov for: Korte afstande Adgangsveje med tilstrækkelig bredde Faste, jævne og skridhæmmende belægninger Udligning af niveauforskelle i terræn Tilstrækkelig vende- og manøvreplads Gode gribeegnede håndlister Egnede toiletter Personer med funktionsnedsættelser Synshæmmede: Blinde og svagtseende 65.000 med alvorligt synshandicap 50.000 over 70 år. 2000 børn/unge. Kan anvende hvid stok eller evt. førerhund 13
Personer med funktionsnedsættelser Synsnedsættelse/blinde: Behov bl.a. for: Markerede adgangsveje f.eks. følbare (taktile) kanter eller ledelinjer Markering af niveauforskelle med opmærksomhedsfelter Trinforkanter markeret i kontrast Håndlister ved trin/trapper Tydelige indgange Hørbar/følbar information Personer med funktionsnedsættelser Hørenedsættelse/døve: Døvfødte, døvblevne og hørehæmmede Ca. 800.000 har høretab Ca. 300.000 bruger høreapparat eller lign Ca. 50.000 svært hørehæmmede ca. 10.000 døve Behov for: Gode akustiske forhold Mikrofonanlæg forbundet med teleslynge Mulighed for evt. personligt lydanlæg Minimering af baggrundsstøj Visuel information Personer med funktionsnedsættelser Intellektuelle/kommunikative funktionsnedsættelser Udviklingshæmning mange grader - skøn 80-100.000 i DK Opstået hjerneskade følgeskader: synlige,fx lammelser / ikkesynlige fx kommunikationsvanskeligheder, balanceproblemer. Læsevanskeligheder ca. 7% kan ikke læse/forstå tekst Psykiske funktionsnedsættelser Psykisk sygdom (fx stress, depression, skizofreni) Demenssygdomme skønnes 100.000 i 2020 i DK Behov for: Tydelige adgangsveje og indgange Overskuelig indretning Forskellige muligheder for ophold - alene eller sammen Tekstinformation suppleres med farver, symboler og piktogrammer Personer med funktionsnedsættelser Personer med allergi og/eller astma ca. 10-25 % af voksne befolkning Behov for bl.a. Godt indeklima Bevidst anvendelse af pollenbærende planter og træer 14
Ligeværdighed i det byggede miljø Om regelværket Komme frem til, ind, rundt, op og ned og udenfor Kunne bruge, deltage, opleve - på en ligeværdig måde Nyt sæt af anvisninger bl.a. SBi anvisning 250 indledende spørgsmål med plakater. 15
Hvornår tages beslutningerne? Byggeloven: ansvar De fleste forhold bliver konkretiseret allerede i idéprojekt og dispositionsforslag, særligt når der arbejdes med bygningsinformationsmodeller Er det aftalt hvem, der sørger for, at tilgængelighed indarbejdes? Og at der følges op lige fra skitsen til projektering og udførelse? Er der klarhed over, at enhver kan klage til kommunen over eventuelle fejl, også mange år efter færdiggørelsen? Og at kommunen så skal pålægge ejeren at rette dem? Byggeloven: ansvar Love og bekendtgørelser: skitse af struktur for byggeri Indtil 1968-72 udstedte kommunen en attest på, at bygningen overholdt bygningsreglementet Fjernet i byggeloven derefter Ejeren/Bygherren står med det meste af ansvaret Andre kun i andet led Byggeloven (egentlig plus Almenboligloven) Bekendtgørelser: BR 10(snart BR15) og BEK 1250 Henvisninger, primære: Sbi 230 og Sbi tjeklister, DS 105, Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende 16
Lovgivningsstruktur Eksempel: kompleksitet af kravstruktur FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap (2009) Byggeloven BR Kravtekst BR Vejledning SBi-anvisning 230 til BR10 SBi-anvisninger Normer og standarder Håndbøger og vejledninger Ikke lovgivning! Omtrentligt omfang af love, bekendtgørelser og vejledninger i Danmark (til venstre) og Storbritannien Eksempel: byggeloven om ansvar Bygningsreglementet 2010-BR10 BR15 Ejer / bygherre har ansvaret for overholdelsen af krav Ingen tidsmæssig udløbsfrist for hvor længe ansvar gælder Kommunen skal "påse", men ikke kontrollere Men er pligtig til at få ejeren til at rette evt fejl, som kommunen bliver bekendt med www.bygningsreglementet.dk 17
BR10 - fakta Trådte i kraft 31.12.2010 opdateret 1.1.2014 BR 2010 gælder til 30.06.2016 herefter kun BR 2015 BR15 har egen hjemmeside: www.bygningsreglementet.dk Ét reglement for alle byggerier: offentligt tilgængelige, erhvervsbyggeri og boliger Gælder ved nybyggeri, tilbygning, ombygninger og forandringer samt ændret anvendelse af bebyggelse. Gælder også for udearealer på matrikler - frem til bygning og til lege- og opholdspladser BR10/15 indhold 1. Administrative bestemmelser 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 3. Bygningers indretning 4. Konstruktioner 5. Brandforhold 6. Indeklima 7. Energiforbrug 8. Installationer Tilgængelighedsforhold: 1: 1.2. Begrænsninger 1.4. Ansøgningsmateriale 2: 2.6. De ubebyggede arealer 3: Alle kapitler. Bygningers indretning 4: 4.3. Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner 4.5. Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg 5: 5.2. Flugtveje og redningsforhold 8: 8.1 Installationer generelt flyttet til 3.5 i BR 2015 BR10 - væsentligste forhold SBi-anvisning 258 om BR15 Funktionsbaseret Tidligere detailkrav er nu vejledning og eksempler Øgede krav til tilgængelighed for bevægelses- og synshandicappede Målkrav for tilgængelighed fastholdes (ingen funktionskrav her!) SBi-anvisning 230 om Bygningsreglementet. http://anvisninger.dk/anvisninger/pages/258-anvisning-om-bygningsreglement- 2015-1.aspx 18
SBi-anvisning 258 om BR15 Generelt: Hjælp til praktisk forståelse og anvendelse Struktur som bygningsreglementet Indeholder fuld reglementstekst Kommenterer og uddyber krav Henviser til standarder, anvisninger, baggrundsmateriale samt uddybende information Gratis i online udgave Findes på www.anvisninger.dk Eksempel på kvalitetsniveauer BR10, 3.3.1, stk.1: Dørbredder Døre i boligers adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m, så de kan passeres af bl.a. kørestolsbrugere SBI-anvisning 230 om BR10, 3.3.3.1: Dørbredder Kvalitetsniveau C Fri passagebredde på mindst 0,77 m B Fri passagebredde på mindst 0,87 m. Gør det lettere at bruge drivringe på manuelle kørestole i døråbningen A Mindst 1,07 m. Anvendes, hvor almindelige plejesenge og bredere hjælpemidler skal kunne passere. Meget bred dør deles evt. op i asymmetrisk, to-fløjet dør, hvor ene dørblad opfylder krav om 0,77 m eller 0,87 m fri passagebredde. Mindst 1,5 m. Anvendes i sundheds- og plejeorienteret byggeri for stærkt overvægtige (bariatriske) personer. BR 15: Hvordan er det med begreberne? Se SBi 258 og tilhørende tjeklister www.sbi.dk eller www.anvisninger.dk Grundlæggende: Byggeloven har ikke til formål at sikre tilgængelighed for personer med handicap men at fremme tilgængeligheden, ligesom med arkitektonisk kvalitet Problematiske udtryk: Hvad er en enhed? Forskel på fx brandmæssig, erhvervsmæssig og indretningsmæssig henseende Hvad er et adgangsareal? Hvad er en fælles adgangsvej? Kan opfyldes ved, at : hvad sker der, hvis man gør noget andet end beskrevet i vejledningen? 19
BR: Parkering for personer med handicap BR: Adskilt trafik på enkeltmatrikel Er der tilstrækkeligt mange parkeringspladser for personer med handicap placeret tæt ved indgang? Vejledende: afstand max. ca. 30 m, størrelse 4,5 x 8 m og 3,5 x 5 m. Er antallet af pladser aftalt med kommunen eller er vejledende tabel benyttet? Er gående og kørende trafik adskilt taktilt (følbart) i bebyggelser på enkeltmatrikler, fx med kantsten, værn, græsrabat eller afvandingsrende? Eksempel: Arealudlæg på en anden måde BR: Fast, jævn belægning på adgangsarealer Separat gangareal fra matrikelgrænse frem til indgange Er der fast og jævn belægning i mindst 1,3 m bredde på udendørs adgangsarealer? Vær fx opmærksom på at opnå jævne gangflader ved klimatilpassede løsninger, hvor regnvand skal sive gennem belægningen 20
BR: Alle yderdøre niveaufri BR: Alle adgangsarealer niveaufri Er adgangsarealerne frem til alle yderdøre uden trin? Er alle yderdøre til bygningen uden trin? Har adgangsarealerne kun svage hældninger (højst 1:20 / 50 mm pr. m) og vandrette reposer foran alle døre? Husk ramper og elevatorer er tilladte, men ikke trappelifte og løfteplatforme. Fugt: Er fald mod bygningen undgået? Er der primært regnet med lokale terrænhævninger ved yderdøre? Ny SBi Rapport om fugt, klimaforandinger og niveaufri adgang De sidste mange år: ramper som udgangspunkt Trin kun et muligt supplement BR: Markering af trapper på adgangsarealer Eksempel: trapper på adgangsarealer Trapper udenfor bygningens fundament vil normalt være en del af et adgangsareal Illustration fra sbi.dk/tjeklister Markering med ændret belægning ovenfor trappe Markerede trinforkanter Afskærmning af underside Lukkede stødtrin 21
BR: Dør- og gangbredder Ny statsforvaltningsafgørelse vedr: 0,50m BR: Markering af fælles adgangsveje Er døre og fælles adgangsveje brede nok til at opfylde kravet om 0,77 m fri bredde? Ofte kræves 10M for at opfylde dette, fx ved lyddøre og facadedøre med tykkere dørblad. Er fælles adgangsveje tilsvarende øget til min. 1,5 m bredde, så der er 0,5 m plads ved siden af døren til at åbne den imod personen? Er der ved plejeorienteret byggeri regnet med fri bredder gennem døre på 1,1-1,5 m? Og større gangbredder til at manøvrere? Er fælles adgangsveje markeret ved hjælp af belysning, farver eller materialer? Inklusive trapper? Planlægges der fx udnyttelse af farver og belysning, der kan lette orienteringen i større rum og gange? BR: Orientering i bygning BR: Niveaufri adgang til alle enheder Er det let at forstå, hvordan man færdes i bygningen? Udnyttes fx selve bygningens udformning? Er der letforståelig information og digitale værktøjer? Dette krav gælder, hvor en bygning har en borgerrettet servicefunktion. Kan samtlige enheder på hver etage nås uden trin, også altaner? Ramper er tilladte, men ikke trappelifte og løfteplatforme. Trin er tilladt i et område af en enhed, men ikke hvor man skal passere frem til en anden enhed. En enhed er normalt det samme som et rum. 22
Eksempel: Hvad betyder enhed i kap 3? Eksempel: hvordan hænger enheder sammen med fælles adgangsveje? En enhed er normalt det samme som et rum, men ikke ved boliger Boliger regnes som en enkelt enhed Altaner regnes ligeledes for en enkelt enhed Fælles adgangsveje fører frem til to eller flere enheder Rum kan have funktion som fælles adgangsvej BR: Trapper og værn Eksempel: trappe i fælles adgangsvej Er grund og stigning på trapper afstemt efter brugen? Er der afsat tilstrækkeligt areal hertil i trappeskakter? Tillader bredden af trappen, at værn og håndlister adskilles, så værn er minimum 1,2 m og håndlister 0,8-1,0 m over trinforkanter på trapper? Er der afsat plads til håndlister i begge sider af trapper, der skal kunne bruges ved fx brand? Krav og vejledning til værn, håndlister og trin indarbejdet Illustration fra sbi.dk/tjeklister 23
Eksempler: Gribeegnet? BR: Elevator Er der mindst én elevator af type 2 med hensyn til størrelse og indretning efter DS/EN 81-70 i hver opgang? Gælder, hvis der er stuetage og to etager over denne. Betjener elevator samtlige etager og alle enheder på hver af etagerne? I byggeri med mange besøgende og i plejeorienteret byggeri bør elevatorer normalt være væsentlig større end type 2. BR: WC-rum Eksempel: WC-rum "standardløsning" Hvis wc-rum også er til brug for andre end de beskæftigede i bygningen, er mindst et af dem så indrettet også for personer med handicap? Er der regnet med mindst et wc-rum for personer med handicap på de etager, hvor der findes wc-rum, når bygningen er til kontor og administration? Er der afsat tilstrækkelig areal foran og ved siden af wc samt til eventuelt forrum? Pas på detaljerne i indretningen af WC-rum De 8 af dem er krav og ikke længere vejledning Standardløsningen er ikke den eneste mulighed - men indeholder mere end umiddelbart synligt Ved ombygninger kan man lempe på kravene, men det skal være brugbart 24
Eksempel: varierende brugssituationer Eksempel: varierende indretninger Plads er det vigtigste Brug med og uden hjælper giver udfordringer Spejlvend gerne planløsningerne op igennem en bygning Muligt at gå hårdt til kravene men det skal fungere Vær opmærksom på forrum Spejlvend gerne planløsningerne op igennem en bygning Indret evt nogle med udvidet hensyn, fx faciliteter til omklædning BR: Publikumspladser for kørestolsbrugere Eksempel: Ligeværdig udforming Er der to eller flere pladser for kørestolsbrugere (min. 1 %) fordelt mellem de øvrige tilskuerpladser i offentlig tilgængelige lokaler og anlæg med fastmonterede publikumspladser? Er der mulighed for at sidde sammen med ledsagere? Hvordan er det løst ved eventuelle mobile tribuner? 25
Eksempel: Ligeværdig udforming BR: Sengepladser i hoteller mv. Mobile siddepladser på skrå opstillinger: hvordan løses det? Er der ved fx hoteller regnet med, at en vis andel af sengepladserne skal have bade- og wc-rum med indretning, der tilgodeser personer med handicap, og at værelser skal have ekstra manøvreplads? BR: Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg BR: Flugtveje Sikres det fra starten, at it-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater, adgangskontrol og porttelefoner kan anvendes af personer med funktionsnedsættelser? Er disse planlagt placeret fri af hjørner, med lavtsiddende betjening og kort rækkeafstand? Er der i brandstrategien taget højde for, hvordan personer med handicap kan redde sig ud af bygningen eller blive reddet? Opfylder flugtveje krav til fælles adgangsveje, herunder niveaufrihed på etager og ud? Er trapper udformet med henblik på sikrere evakuering? Er der afsat areal hertil? 26
BR: Akustik BR: Teleslynge i forsamlingsrum Er efterklangstid og taleforståelighed tilpasset brugen af rummene? I højloftede rum: er der afsat areal til ekstra store lydregulerende flader, så efterklangstider kan holdes nede? Trinlyde og nabo støj vigtig for nogle I rum til foredrag og anden underholdning: er fast teleslynge planlagt installeret tidligt for at opnå tilstrækkeligt godt signal/støjforhold? Kan overlapning af signal til tilgrænsende rum undgås? Andre typer også mulige: infrarød, FM mv Eksempel: Teleslynge i større rum Ombygninger Ofte skal flere sløjfer lægges under gulvet i større rum. Kan overlapning af signal til tilgrænsende rum undgås? Vær opmærksom på, at opdelinger af rum også kræver mulighed for opdeling i flere systemer. 27
BR: Væsentlige ombygninger Eksempel: Vedligehold Ved ombygning af bygningsdele som er omfattet af en bestemmelse om tilgængelighed: disse skal som udgangspunkt udføres efter samme krav som ved nybyggeri. Et nyt indgangsparti med ændrede dimensioner vil fx skulle udføres som niveaufrit. Tilgængelighedsbestemmelserne gælder ikke vedligehold, hvor fx døren udskiftes med en ny med samme placering og mål. Vil efterlevelse af tilgængelighedsbestemmelserne betyde fx flytning af bærende konstruktioner? Der kan evt. lempes på kravene, fx kan en lidt stejlere rampe tillades. Hvis udskiftning med samme dimensioner etc: Normalt ikke omfattet af krav om forbedret tilgængelighed Eksempel: Indgribende ændringer og lempelser Eksempel: lempelse af elevatorkrav Hvis efterlevelse af krav betyder indgribende ændringer som flytning af fx bærende konstruktioner, kan der søges om en lempelse Det betyder man finder den næstbedste løsning Fx: lidt mindre elevator, lidt stejlere rampe, lidt smallere indgang Hvis efterlevelse af krav betyder indgribende ændringer som flytning af fx bærende konstruktioner, kan der søges om en lempelse Det betyder man finder den næstbedste løsning Fx: lidt mindre elevator, fx type 1 i stedet for type 2 Indretning stadig efter DS/EN 81-70 28
BR: Ikke-væsentlige ombygninger: BEK 1250 - niveaufri adgang BR: Ikke-væsentlige ombygninger: 9 % af byggesummen reserveret? Ved ombygninger, der ikke er omfattet af tilgængelighedsbestemmelser: udføres bygningen med mindst en niveaufri adgang? Gælder, hvis bygningen langt overvejende har offentlig adgang eller bruges til service eller administration. Kravet gælder normalt ikke, hvis bygningen indeholder boliger. Hvis der er tale om ombygning af en bygning med offentlig adgang eller til service og administration: Er der taget højde for, at op mod 9 % af byggesummen eventuelt skal afsættes til handicapparkering og handicapegnet toilet. Og desuden til elevator, hvis bygningen har offentlig adgang? BR: Væsentlig anvendelsesændring Supplerende krav for flere bygningskategorier Ved væsentlig ændring af en bygnings anvendelse, fx hvis der ændres fra bolig til erhverv eller fra en type erhverv til en anden: Imødekommer indretningen ændrede krav til tilgængelighed ved eventuel ny anvendelse? Ved ændring af fx personale-wc til wc-rum også for besøgende: er der taget højde for, at det skal indrettes som egnet for kørestolsbrugere og have niveaufri adgang udefra? Plejeorienteret byggeri BYGST DSB Vejregler EU: stationer, lufthavne, busterminaler, færgeterminaler 29
Lokalplaner overset instrument ifht. Tilgængelighed Eksempler 30
Ledelinjer: Disse ved vi virker Disse ved vi giver problemer Kræver også planlægning Krav om toilet ved anvendelsesændring 31
Niveaufri adgang ved omlægning af belægning. Bus knæler/knæler ikke! Ny vejregel implementeret Ny vejregel implementeret 32
Næstved Bio Næstved Bio Viborg Rådhus Viborg Rådhus 33
Viborg Rådhus Viborg Rådhus Viborg Rådhus Godsbanearealet i Aalborg 34
Godsbanearealet i Aalborg Godsbanearealet i Aalborg Håndbøger og vejledninger Færdselsregler for alle håndbog i tilgængelighed, jan. 2013 Nye principper for reguleret fodgængerkrydsning Principskitser af fodgængerkrydsning Principskitse af kombineret rampeudformning 35
Håndbøger og vejledninger DS-Håndbog 105:2012 Udearealer for alle Udearealer generelt Faciliteter på udearealer: borde, bænke, skulpturer, isboder, læskærme Rekreative områder: parker, sansehaver, koloni- og nyttehaver, kirkegårde, friluftsscener, legepladser, strandområder, svømmebassiner Naturfaciliteter: vandrestier, udkigstårne, fiskepladser, sejllads, roning Pris 495 kr + moms! Nye anvisninger www.anvisninger.dk Bl.a. Anvisning 250 Indledende spørgsmål, 262, 261, 260 m.fl. Ny form på tjeklister Ligger på www.anvisninger.dk Foreløbig bliver de gamle tjeklister hvor de er på www.sbi.dk To uddannelser på SBi TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Auditor i Tilgængelighed i bygninger og udearealer Og Master i Universelt Design og Tilgængelighed 36