VE-Outlook 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 November 2017
Dagens program 14.30 14.40 15.10 15.25 15.45 16.05 16.20 17.00 Introduktion v. Stine Leth Rasmussen, Dansk Energi VE-udbygning i Nordvesteuropa frem mod 2035 v. Karsten Capion, Dansk Energi Kommentar v. Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Spørgsmål VE udbygning i Danmark frem mod 2030 v. Torsten Hasforth, Dansk Energi Kommentar v. Knud Erik Andersen, European Energy Spørgsmål og afrunding Slut
VE outlook 2017 første i en serie Baggrunden for at lave outlooks Lange investeringshorisonter i energisektoren Forstå dynamikker på markedet Stabile rammevilkår forudsætter viden og faktabaseret debat Ambitionen med VE outlook 2017 Temperatur på grøn omstilling hvor langt er vi nået? Tegne mulige udviklingsveje for VE-udbygning til 2035 Forstå vigtigste drivere for VE særligt vind og sol (VE outlook omhandler ikke energianvendelse og distribution eller øvrige forhold relateret til energiproduktion).
Den grønne omstilling bliver billig øre/kwh Tyske auktionsresultater 80 70 60 50 40 30 20 10 0 jan-15 jul-15 jan-16 jul-16 jan-17 jul-17 jan-18 jul-18 Sol Landvind Havvind Stærkt faldende VEomkostninger Bringer os i nyt farvand VE fra niche til mainstream Forstå implikationer af det skifte
Danmark er ikke en ø vi er en del af et integreret nordvesteuropæisk elmarked Analyse med fokus på Nordvesteuropa Modellere investerings og driftsbeslutninger på elmarkedet Sol og vindudbygning i centrum
Men Danmark har også egne mål og midler stadig en vigtig ramme for danske aktører Hvilken betydning for Danmark? Hvad er mulighederne for at realisere VE mål 2030? Øvrige klima- og energipolitiske mål? Hvornår får vi VE på markedsvilkår i Danmark?
Dagens program 14.30 14.40 15.10 15.25 15.45 16.05 16.20 17.00 Introduktion v. Stine Leth Rasmussen, Dansk Energi VE-udbygning i Nordvesteuropa frem mod 2035 v. Karsten Capion, Dansk Energi Kommentar v. Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Spørgsmål VE udbygning i Danmark frem mod 2030 v. Torsten Hasforth, Dansk Energi Kommentar v. Knud Erik Andersen, European Energy Spørgsmål og afrunding Slut
Udsigter for VE i Nordvesteuropa Chefkonsulent Karsten Capion
Situationen i dag Samlet VE-andel 2015 Kilde: Eurostat
Situationen i dag VE andel i el 2015 Kilde: Eurostat
Vind og sol bliver billigere end fossil elproduktion 60 Elproduktionsomkostninger baseret på teknologikataloget 50 40 øre/kwh 30 20 10 0 2015 2020 2025 2030 2035 Landvind inkl. landomk. Havvind inkl. ilandføring Sol Ny kul Kul Gas Kilde: Energistyrelsens teknologikatalog, Dansk Energi
Vind og sol bliver billigere end fossil elproduktion 60 Elproduktionsomkostninger baseret på teknologikataloget 50 40 øre/kwh 30 20 10 0 2015 2020 2025 2030 2035 Landvind inkl. landomk. Havvind inkl. ilandføring Sol Ny kul Kul Gas Kilde: Energistyrelsens teknologikatalog, Dansk Energi
Vind og sol bliver billigere end fossil elproduktion 60 Elproduktionsomkostninger baseret på teknologikataloget 50 40 øre/kwh 30 20 10 0 2015 2020 2025 2030 2035 Landvind inkl. landomk. Havvind inkl. ilandføring Sol Ny kul Kul Gas Kilde: Energistyrelsens teknologikatalog, Dansk Energi
Vind og sol bliver billigere end fossil elproduktion 60 Elproduktionsomkostninger baseret på teknologikataloget 50 øre/kwh 40 30 20? 10 0 2015 2020 2025 2030 2035 Landvind inkl. landomk. Havvind inkl. ilandføring Sol Ny kul Kul Gas Kilde: Energistyrelsens teknologikatalog, Dansk Energi
Sådan virker elmarkedet Dyreste værk, der aktiveres i hver time, sætter elprisen for alle Pris Forbrug Elpris Vindkraft Atomkraft Kulkondens Volumen Solceller Kraftvarme Gaskraft
Afregning til vind og særligt sol er under pres Markedsværdifaktor 115% 110% 105% 100% 95% 90% 85% 80% Afregning til vind og sol i Tyskland 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Vind Sol Gennemsnitlig elpris Kilde: Dansk Energi pba. data fra SysPower
Yderligere prispres på vind og sol forude Markedsværdifaktor 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 2020 2025 2030 2035 Havvind Landvind Sol Gennemsnitlig elpris Kilde: Dansk Energi
Fysiske årsager til forskelle i værdi 16% Sæsonvariation 16% Døgnvariation 12% 12% 8% 8% 4% 4% 0% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 Vind Sol Forbrug Vind Sol Forbrug
Svagt kvotemarked har nødvendiggjort fortsat støtte til sol og vind Forventet afregning til vindkraft to år fra dato i Sverige SEK / MWh 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Elmarked Støtte Niveau i 2009-2011 Kilde: Dansk Energi pba. data fra SysPower
Scenarier i VE Outlook Højere / lavere kvotepris Transmission Støtte til vind og sol 5 øre/kwh Markedsscenariet Frozen policy Billigere solceller og havvind Batterier Stigende elforbrug Danmark Basisfremskrivning 50 % VE
Vind og sol fordobles over perioden 2020-2035 Massiv omlægning til gas TWh 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2015 2020 2025 2030 2035 Vandkraft Biomasse Landvind Havvind Sol TWh 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2015 2020 2025 2030 2035 Gas Øvrig fossil Kul Atomkraft Kilde: Dansk Energi
Vedvarende energi dækker over halvdelen af elproduktionen i 2030 Situationen i dag 2015 Kilde: Eurostat
Vedvarende energi dækker over halvdelen af elproduktionen i 2030 Nettoudbygning fra i dag til 2030 i området: 2030 + 110 GW vindkraft + 50 GW solceller Kilde: Dansk Energi
Nordens elproduktion bliver næsten fossilfri 2030 Kilde: Dansk Energi
Marked (Frozen policy) er ikke nok til at indfri Paris-målsætninger 800 700 600 500 Udledninger i el og fjernvarme Mtons 400 300 200 100 0 2005 2015 2030 - Marked 43% - reduktion 50% - reduktion Kilde: Dansk Energi, EU komissionen
Kvotereform afgørende for VE udbygning 12% 45 % samlet 11% Sol andel 10% 9% 8% 7% 40 % samlet 28% 30% 32% 34% 36% Vind andel Kilde: Dansk Energi
Kvotereform afgørende for VE udbygning 12% 45 % samlet 11% Sol andel 10% 9% 8% Marked 7% 40 % samlet 28% 30% 32% 34% 36% Vind andel Kilde: Dansk Energi Havvind: 12 % Landvind: 18 %
Kvotereform afgørende for VE udbygning 12% 45 % samlet 11% Sol andel 10% 9% Marked 8% 0 x CO2-pris 7% 40 % samlet 28% 30% 32% 34% 36% Vind andel Kilde: Dansk Energi
Kvotereform afgørende for VE udbygning 12% 45 % samlet 11% Sol andel 10% 9% Marked 2 x CO2-pris 8% 0 x CO2-pris 7% 40 % samlet 28% 30% 32% 34% 36% Vind andel Kilde: Dansk Energi
Kvotereform afgørende for VE udbygning 12% 45 % samlet 11% Sol andel 10% 9% Marked Støtte 5 øre/kwh 2 x CO2-pris 8% 0 x CO2-pris 7% 40 % samlet 28% 30% 32% 34% 36% Vind andel Kilde: Dansk Energi
Støtte giver VE, men færre CO2 reduktioner 100 Ændringer i elproduktion relativt til Markedsscenariet i 2030 50 TWh 0-50 -100 Marked 2 x CO2-pris Støtte 5 øre/kwh Vind Sol Gas Kul Kilde: Dansk Energi
Prisfald på vind er vigtigst for grøn omstilling i Nordvesteuropa 12% 45 % samlet 11% Sol andel 10% 9% 8% Marked 7% 40 % samlet 28% 30% 32% 34% 36% Vind andel Kilde: Dansk Energi
Prisfald på vind er vigtigst for grøn omstilling i Nordvesteuropa 12% 11% Billig sol 45 % samlet Sol andel 10% 9% 8% Marked 7% 40 % samlet 28% 30% 32% 34% 36% Vind andel Kilde: Dansk Energi
Prisfald på vind er vigtigst for grøn omstilling i Nordvesteuropa 12% 11% Billig sol 45 % samlet Sol andel 10% 9% Marked 8% Billig hav 7% 40 % samlet 28% 30% 32% 34% 36% Vind andel Kilde: Dansk Energi
Prisfald på vind er vigtigst for grøn omstilling i Nordvesteuropa 12% 11% Billig sol 45 % samlet Sol andel 10% Billig sol og hav 9% Marked 8% Billig hav 7% 40 % samlet 28% 30% 32% 34% 36% Vind andel Kilde: Dansk Energi
Øget elforbrug dækkes primært af vind og sol 300 250 200 Stigende elforbrug 0,56 % årligt TWh 150 100 50-2015 2020 2025 2030 2035 Kul Gas Landvind Havvind Solceller Kilde: Dansk Energi
Batterier kan blive de nye spidslastværker 60 Ændringer ift. Marked 40 GW 20 - -20-40 2020 2025 2030 2035 Gas Vind Solceller Batteri Kilde: Dansk Energi
Transmissionsforbindelser kan gøre Norden til grønt kraftværk 60 Ændring ift. Marked 40 20 TWh 0-20 -40-60 2020 2025 2030 2035 Gas Landvind Havvind Sol Andet Kilde: Dansk Energi
Budskaber om VE udbygning i Nordvesteuropa Vind og sol er billigste valg til ny elproduktion i 20 erne Nyt elforbrug vil primært dækkes af vedvarende energi med gaskraft som backup Der er plads til både sol og vind i fremtidens energisystem Centrale budskaber Batterier kan blive væsentlig konkurrent til gas som spidslastværk og vil integrere solceller Biomasse bidrager væsentligt til VE andel Fravær af kvotereform kan fastholde VE på støtte Transmission medfører øget vindudbygning i begge ender af kablet
Spørgsmål?
Ea Energy Analyses Perspektiver på fremtidens VEudbygning Anders Kofoed-Wiuff Gå-hjem møde om VE-outlook, 21. november 2017 Ea Energy Analyses Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 Copenhagen K 1
Scenarieanalyser Ea s anvendelse af energisystemmodeller Analyser af markedsrammer og policies Grundlag for konkrete investeringsbeslutninger 2
Overordnet Relevante scenarier og meget velformidlet rapport Resultaterne ligger i god tråd med Ea s egne analyser VE-udbygningen kan ikke stoppes men rammerne er bestemmende for tempoet 3
Kommer den vedvarende energi af sig selv? Både Tyskland og Sverige har ambitiøse mål for udbygning med VE 160 140 120 Germany- RE minimum capacity GW 100 80 60 40 Solar Onshore Wind Offshore Wind 20 0 2015* 2020 2025 2030 VE udbygning i Danmark går sandsynligvis i stå på markedsvilkår Vigtig opgave at lave en god udbudsmodel 4
Fokus på tre tendenser i markedet 1. Bliver kul no-go! 2. Elektrificering og batterier 3. NIMBY 5
Coal phase out Britain, Canada, Denmark, Finland, Italy, France, the Netherlands, Portugal, Belgium, Switzerland, New Zealand, Ethiopia, Mexico and the Marshall Islands have joined the Powering Past Coal Alliance. 6
Kulkraftværker i EU Kuludfasning: Følger Tyskland trop? 7 Climate analytics (2017), A STRESS TEST FOR COAL IN EUROPE UNDER THE PARIS AGREEMENT
EU s elforbrug Kombination af: stigende elforbrug, kuludfasning og fleksibelt elforbrug øger markedet for VE 8
NIMBY + faldende havvindpriser kan flytte møller fra land til hav NIMBY NIMBY NIMBY NIMBY NIMBY NIMBY 9
Hovedbudskaber Nu er VE ikke til stoppe Der er plads til både sol og vind. M.a.o. der er stadigvæk plads til vind Der er en rolle for batterier Elmarkedet er afgørende instrument for omstilling Tid hvornår skal der produceres/forbruges Hvor skal der produceres/forbruges Stadigvæk brug for klimavirkemidler Forbedret kvotesystem eller Effektive tilskudsmodeller 10
Kontakt: akw@eaea.dk TAK FOR OPMÆKSOMHEDEN 11
Udbygning med VE i Danmark Seniorøkonom Torsten Hasforth Dansk Energi
VE Danmark har historisk højere VE-andel end Nordvesteuropa 90% VE-andel i Danmark og Nordvesteuropa 2004-2020 90% VE-andel i el i Danmark og Nordvesteuropa 2004-2020 80% 80% 70% 70% 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% 2004 2008 2012 2016 2020 0% 2004 2008 2012 2016 2020 DK DK - fremskrivning Nordvesteuropa DK DK - fremskrivning Nordvesteuropa Note: EU definition Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 og egne beregninger (effekt af 18 og 19 udbud) 2
VE Skiftet til VE i Danmark er sket i husholdning og erhverv 100% Husholdning Erhverv Transport I alt 80% 52% 42% 60% 74% 95% 40% 20% 26% 48% 58% 3 0% Fossile brændsler Øvrig VE Note: EU definition Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 og egne beregninger
VE El og fjernvarmesektoren driver omstilling 100% Husholdning Erhverv Transport I alt 80% 13% 14% 60% 30% 31% 16% 40% 16% 20% 37% 51% 15% 4 0% Fossile brændsler Fossil EL Fossil fj.varme VE EL VE fj.varme Øvrig VE Note: EU definition Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 og egne beregninger
VE VE-teknologier i Danmark Biomasse Havvind Biogas LIDT OM POTENTIALER OG UDFORDRINGER Sol Landvind Anvendelse
VE Fastholdelse af VE andel fra 2020 og frem er ikke givet 50% Samlet VE-andel Basisfremskrivning og worst case (2020-2030) 100% VE-andel i el Basisfremskrivning og worst case (2020-2030) 45% 40% 41% 90% 80% 70% 35% 60% 30% 25% 28% 50% 40% 30% 20% 2020 2022 2024 2026 2028 2030 20% 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Basisfremskrivning Stopscenarie Basisfremskrivning Stopscenarie Note: EU definition, Worst case: stop for biomasse i kraftværker, ingen udbygning med sol og vind efter 2020 og ingen iblanding af biobrændstof fra 2020. 6 Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 og egne beregninger
Vej til mindst 50% ved udbygning med sol og vind VE VE andel Danmark 2030 7 Note: EU definition Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 og egne beregninger
VE Sektoreffekt af mindst 50% VE opnået med vind og sol fokus 350 Fossil og VE anvendelse i 2030 300 250 200 PJ 150 100 50 0 El Varme og proces (uden el) Transport (uden el) 8-50 VE Overskydende VE-elproduktion Fossilt Note: EU definition Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 og egne beregninger
VE Øget fokus på anvendelse fortrænger fossile brændsler Elektrificeringsscenarie i varme og transportsektor Potentiel energiandel dækket af elektrificering i Dansk Energis høje elektrificeringsscenarie 20% 180 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Varmepumpe andel af varmeforbrug PJ 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Transport Varmepumper VE i transportsektor Elektrificering Potentiale 9 Note: Dansk Energis høje elektrificeringsscenarie Kilde: egne beregninger Note: Dansk Energis høje elektrificeringsscenarie; kun potentiale i non- ETS (udelukker centrale kraftværker og international transport Kilde: Egne beregninger
VE Sektoreffekt af mindst 50% VE opnået med vind og sol fokus Vind og sol fokus Kombineret fokus PJ 350 300 250 200 150 100 50 PJ 350 300 250 200 150 100 50 0-50 El Varme og proces (uden el) Transport (uden el) Øvrigt energiforbrug Overskydende VE-elproduktion VE 0-50 VE El Øvrigt energiforbrug Varme og proces (uden el) Ekstra VE Transport (uden el) Mindre energiforbrug 10 Note: EU definition Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 og egne beregninger
VE Bidrag til mindst 50% VE 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2020 2025 2030 Stopscenarie Grøn (kraft)varme Elektrificering Vind og sol 11 Note: EU definition Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 og egne beregninger
VE på markedsvilkår?
VE Lille spænd til afregningspris allerede i 2025 for fluktuerende VE i Danmark 40 VE-afregning i DK1 år 2025 - Markedscenarie 35 30 25 øre/kwh 20 15 10 5 0 Landvind Solceller Havvind inkl. ilandføring Afregningspris LCoE2025 13 Note: Markedsscenarie, Begrænsning på udbygning af landvind Kilde: Balmorel, egne beregninger
VE I markedsscenarie etableres sol og vind på markedsvilkår frem mod 2030 VE-afregning i DK1 år 2025 Markedsscenarie VE-afregning i DK1 år 2030 Markedsscenarie 40 40 35 35 30 30 øre/kwh 25 20 15 øre/kwh 25 20 15 10 10 5 5 0 Landvind Solceller Havvind inkl. ilandføring 0 Landvind Solceller Havvind inkl. ilandføring Afregningspris LCoE2025 Afregningspris LCoE2030 Note: Markedsscenarie, Begrænsning på udbygning af landvind Kilde: Balmorel, egne beregninger 14
VE En forceret europæisk udbygning vil give mere VE men også udhule afregning til VE i Danmark VE-afregning i DK1 år 2030 Markedsscenarie VE-afregning i DK1 år 2030 Støttescenarie (5 øre/kwh) 40 40 35 35 30 30 øre/kwh 25 20 15 øre/kwh 25 20 15 10 10 5 5 0 Landvind Solceller Havvind inkl. ilandføring 0 Landvind Solceller Havvind inkl. ilandføring Afregningspris LCoE2030 Afregningspris LCoE2030 15
VE Reform af kvotemarked bringer VE tættere på markedsvilkår VE-afregning i DK1 år 2030 Støttescenarie (5 øre/kwh) VE-afregning i DK1 år 2030 Dobbelt CO 2 -pris 40 40 35 35 30 30 øre/kwh 25 20 15 øre/kwh 25 20 15 10 10 5 5 0 Landvind Solceller Havvind inkl. ilandføring 0 Landvind Solceller Havvind inkl. ilandføring Afregningspris LCoE2030 Afregningspris LCoE2030 Kilde: Balmorel, egne beregninger 16
VE Større prisfald vil bringe havvind bringer på markedsvilkår VE-afregning i DK1 år 2030 Markedsscenarie VE-afregning i DK1 år 2030 Scenarie med billigere havvind 40 40 35 35 30 30 øre/kwh 25 20 15 øre/kwh 25 20 15 10 10 5 5 0 Landvind Solceller Havvind inkl. ilandføring 0 Landvind Solceller Havvind inkl. ilandføring Afregningspris LCoE2030 Afregningspris LCoE2030 Note: Scenarie med billigere havvind Kilde: Balmorel, egne beregninger 17
VE Støttesystem skal bygge bro til markedsvilkår Et fremtidigt støttesystem vil i stigende omfang rumme en markedsgørelse af: Teknologivalg Valg af sites Planlægning VVM Projektering Tilslutning Risici knyttet til elmarked Flere forskellige hensyn eller ikke prissatte elementer tilsiger et fortsat varierende støtteniveau. Klimaeksternalitet Miljøeksternalitet Kapacitetsbegrænsninger Varierende værdi og omkostning for elsystem mio. kr./mw 20 15 10 5 0 Omkostninger til havvind fordelt på park og nettilslutning 2015 2020 2030 2050 Park Nettilslutning Kilde: Energistyrelsens Teknologikatalog 18
VE VE udbygning i Danmark Mindst 50% VE i 2030 opfylder ikke sig selv Dilemma mellem nødvendig omstilling og afregning i elmarked Udfasning af kul, ny vind og sol samt fokus på anvendelse kan levere mindst 50 pct. VE i 2030 Opsummering Små forskelle i rammer mellem lande kan betyde rigtig meget for VE udbygning Støttebehovet for vind og sol i Danmark er begrænset og faldende Støtte skal bygge bro til markedsvilkår
Spørgsmål?
EE- outlook 2017-2035 Knud Erik Andersen, CEO
2035 2035- mål for Danmark Am bit ion Energiproduktion 2035: PV + vind = 100% PAGE 2
Status 2017 Forbrug PAGE 3
Sektoroverblik 2017 Energiforbruget i Danmark i dag Elektricitet 18 % Transport 34% Fjernvarme 20% Individuel varme 28% Elektricitet Fjernvarme Individuel varme Transport PAGE 4
Anvendelse vedvarende el Elforbrug = 45% dækkes af VE el (PV + vind) V a r m e = 1% dækkes af VE el (PV + vind) Transport <1% dækkes af VE el (PV + vind) PAGE 5
PV Prisen på PV- energi er faldet 85% over de seneste 7 år 400 LCOE 350 300 USD/ MWh 250 200 150 100 50 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Source: Lazard - 20 16
Vind Prisen på vindenergi er faldet 66% over de seneste 7 år 160 140 LCOE 120 USD/ MWh 100 80 60 40 20 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Source: Lazard - 20 16
Seneste globale prisudvikling Senest vundne auktionspriser viser trend lige under grid parity Krigers Flak Offshore Wind (2016): 58 USD/ MWh Dubai Solar PV (2016): 29.9 USD/ MWh Mexico Solar PV (20 17): 20.5 USD/ MWh Saudi Arabia Solar PV (2017): 17.9 USD/ MWh Chile Solar PV (20 16 ): 29.1 USD/ MWh Portugal Solar PV (2016): 2 GW green licenses without subsidies
Nyt regim e for udbygning af VE Politisk stop/go udskiftes med grid parity PAGE 9
Ny VE el kapacitet 2015-2017 PV, onshore vind, offshore vind 120 GW 100 80 60 40 20 0 2015 2016 2017 PV Onshore vind Offshore vind PAGE 10
Fremskrivning onshore + offshore vind 2035 10 % årlig vækst 350 GW 300 250 200 150 100 50 0 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 Onshore Offshore PAGE 11
Udbygningsfremskrivning PV 2035 25% årlig vækst 6000 GW 5000 4000 3000 2000 1000 0 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 GW 300 GW vind PAGE 12
VE el frem m arch i de forskellige sektorer VE el giver Grid parity i m ange markeder i 2 0 17 El - Pris: OK Fjernvarme - Pris: OK - Varmepumper - E lpatroner - Damlagre / Gigas torage - Teknologi: OK - Teknologi: OK - Afgifter: OK - Afgifter: (OK) Transport Individuel varme - Pris: OK - Pris: OK - Tesla - Elbil roll- out fra 2020 - Teknologi: - OK - Afgifter: (OK) - Teknologi: OK - Afgifter: (OK) - Varmepumper - PSO - Elvarmeafgift PAGE 13
Transport Brændstofbesparelse på over $200.000 Tesla Sem i Electric energy costs are half of those of diesel. With fewer systems to maint ain, the Tesla Sem i provides $200,000+ in fuel savings and a two- year payback periode. PAGE 14
Frem tiden Implementering af energineutrale skatter og energiauktioner BESKATNING AF FORSKELLIGE ENERGIKILDER I DAG TEKNOLOGINEUTRAL BESKATNING I FREMTIDEN 0% X% + skat på CO2- udledning 33% = 35 mia. DKK = 35 mia. DKK X% 39 % X% 48% X% PAGE 3
Frem tiden Fremtidens energisystem 2035 i DK PRIMÆR ENERGIPRODUKTION TRANSMISSION BALANCERING Gas Kaverner Transport Elektricitet Fjernvarme Interkonnektorer Batterier Transport EE GigaSt orage Status 2017 Produktionen fra vindog solparker udgør 7% af det danske energiforbrug og 45% af elforbruget. PAGE 16
EE GigaStorage EE GigaS torages lagrer energien i vand Synergi EE GigaS torage sikrer, at energi fra vindmøller og solceller kan bruges i fjernvarmeforsyningen uger eller måneder efter, at energien er produceret. På den måde skaber EE GigaS torage synergi mellem el- og varmesektoren. PAGE 17
Kontakt Knud Erik Andersen CEO T: +45 40 30 84 63 E: kea@europeanenergy.dk PAGE 18