Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger

GUIDE Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1

INDHOLD SÅDAN BRUGES DAMPSPÆRREN VED EFTERISOLERING AF BOLIGER... 3 HVORFOR EN DAMPSPÆRRE... 4 Hvad med tunge konstruktioner?... 5 Valg af korrekte materialer... 5 Eksempel på vurderingen af Z inde /Z ude forholdet... 6 Sommerkondens brug fugtadaptiv dampspærre... 7 PRAKTISK UDFØRELSE... 8 Hvor skal dampspærren placeres i en konstruktion?... 8 Hvordan laver man en tæt samling?... 8 Er dampspærren tæt nok?... 10 Er der en dampspærre i den gamle konstruktion?... 10 Hvorfor skal en dampspærre fjernes/perforeres, og hvordan?... 11 Holdbarhed af dampspærren... 11 LØSNINGER TIL TAG OG LOFT INKL. OVENLYSVINDUER OG -KUPLER... 12 LØSNINGER TIL FACADE INKL. VINDUER OG DØRE... 16 LØSNINGER TIL FACADE INKL. VINDUER OG DØRE... 18 LØSNINGER TIL GULV, KÆLDER OG FUNDAMENT... 20 YDERLIGERE INFORMATION... 22 Udgivet februar 2012 2

SÅDAN BRUGES DAMPSPÆRREN ved efterisolering af boliger Denne guide understøtter brugen af energiløsningerne fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB). I de enkelte energiløsninger er der generelle råd til brugen af dampspærre, mens formålet med denne guide er at samle de ofte stillede spørgsmål om dampspærren og de konkrete råd ved forskellige energitiltag. Guiden er samtidig en huske- og checkliste for både rådgivere og udførende håndværksfirmaer for, hvornår der skal tænkes i dampspærre, så man kan træffe de rigtige beslutninger i den konkrete situation. Guiden besvarer bl.a. centrale spørgsmål som: Hvordan sikrer man valg af korrekte materialer? Skal den nye, efterisolerede konstruktion have en dampspærre eller ej? Hvornår er den eksisterende dampspærre god nok? Hvor lægger man en ny dampspærre? Og hvad gør man ved den eksisterende? Hvilke placeringsmuligheder er der for dampspærren? Energiløsningerne, som guiden understøtter, ligger i en opdateret udgave (iht. BR10) www.byggeriogenergi.dk under disse kategorier. Guiden kan anvendes ved efterisolering med traditionelle isoleringsmaterialer. Den dækker kun boliger. 3

HVORFOR EN DAMPSPÆRRE? Dampspærrens opgave i en bygning er at bibeholde den opvarmede, fugtige luft på den varme side af isoleringen. Den har to funktioner: 1. At forhindre fugtrelaterede problemer i konstruktioner. Dampspærren kontrollerer og forhindrer herved utilsigtet transport af vanddamp. 2. At skabe en lufttætning, som hindrer ukontrolleret ventilation. Dampspærren kontrollerer og forhindrer herved utilsigtet transport af luft. For at opnå dette kræves, at det tætte læg omslutter hele den opvarmede del af bygningen: dvs., at dampspærren har tætte samlinger, og at den slutter tæt til andre bygningsdele, fx vinduer, mure, terrændæk osv. Blot et lille hul eller en revne i dampspærren eller en utæt samling kan resultere i opfugtning af konstruktionen, der er 100 til 1.000 gange kraftigere end gennem en hel flade med intakt dampspærre. Et beregningseksempel på dette findes fx i SBi- anvisning 224 (link). Figur 1. Illustration af dampspærrens funktion. Kilde: www.rockwool.dk Transporten af vanddamp og luft foregår typisk i fyringssæsonen, hvor der er en betydelig temperaturforskel mellem ude og inde. Den varme indeluft indeholder næsten altid meget mere vanddamp end udeluften. Fysiske love gør, at denne forskel automatisk vil udlignes, og den varme, fugtige luft vil derfor prøve at komme ud af en bygning. Uden en dampspærre vil fugten i den varme indeluft kondensere et koldt sted i konstruktionen, typisk inde i isoleringen. Hvis kondensvandet ikke kan komme væk eller tørre ud, og konstruktionen består af materialer, der er fugtfølsomme, fx konstruktionstræ eller gips- eller træplader, ender det med en byggeskade med mindst et skimmelsvampeangreb. Derfor skal der som hovedregel (ved traditionelle isoleringsmaterialer) altid bruges en korrekt monteret dampspærre i en let konstruktion, og man skal sikre, at materialerne længere ude i konstruktionen er mere diffusionsåbne. En tommelfingerregel siger, at diffusionsmodstanden Z på indersiden af det eller de varmeisolerende lag skal være 10 gange større end på ydersiden for at undgå fugtophobning: Z inde > 10 Z ude 4

Hvad med tunge konstruktioner? I forhold til transport af fugt er det for de fleste tunge konstruktionstyper ikke nødvendigt med en dampspærre. Selv om den varme og fugtige indeluft også her vil bevæge sig ud og kondensere i isoleringslaget, vil fugten normalt vandre til den udvendige overflade, hvor den fordamper og tørrer ud. Det skyldes, at traditionelle mursten har den egenskab, der gør det muligt. Hvis bagmuren er af beton, er den normalt så damptæt, at den kan sammenlignes med en dampspærre. I forhold til transport af luft skal tunge konstruktioner uden dampspærre sikres med tætte samlinger mellem bygningsdele og tætte overflader fx tæt indvendig pudslag. Læs mere om tætning af en bolig i Tætningsguiden som du kan hente her. Husk ventilationen Nedenfor er der angivet diffusionsmodstand Z for forskellige typer dampspærrer samt for en række typiske konstruktionsmaterialer med typiske tykkelser. Materialelag i konstruktionen Gipsplade Vindgipsplade Pudssystem Mineraluld Papirtapet Vindspærre af træfiberplade Plastmaling Tykkelse 13 mm 9 mm ca. 10 mm 100 mm 3 mm Typisk Z-værdi (GPa s m 2 /kg) 0,3-0,5 0,1-1 0,35-3,5 0,75 1 1-3 2,5 I forbindelse med en omfattende tætning er det vigtigt at etablere tilstrækkelig udskiftning af indeluften, specielt i bygninger, der tidligere var meget utætte. Det bedste er at etablere mekanisk ventilation med varmegenvinding. Men hvis dette bliver for dyrt eller besværligt, kan godt et indeklima også opnås ved, at der luftes ud effektivt og regelmæssigt. Læs mere i Videncentrets guide Ventilation skal der til, som du kan hente her. OSB plade Facadetegl Spånplade Letklinkerbeton Krydsfinerplade Porebeton EPS (15 kg/m3) 15 mm 110 mm 12 mm 100 mm 12 mm 100 mm 100 mm 2-4 2-6 3 3 3-12 4 18 Træ: Gran, vinkelret fibre 100 mm 15-25 Valg af korrekte materialer Det er meget vigtigt, at der kun bruges dampspærre, tape og fugematerialer, der er godkendte til brug som dampspærrematerialer, dvs. CE-mærket med DS/EN 13984 Fleksible membraner til fugtisolering eller med DS/EN 13859-1 Fleksible membraner til fugtisolering. Det bedste er at bruge systemløsninger, hvor dampspærre, tape, manchetter og fugemasser passer sammen og supplerer hinanden. Korrekt brug af dampbremser og lignende kræver altid nøjere analyse og projektering. Derfor behandler denne guide kun til brugen af en traditionel dampspærre, dvs. en dampspærre med en høj Z-værdi, altså Z > 50 GPa s m 2 /kg. Dampspærre af PVC PUR Fugtadaptiv dampspærre Dampspærre af polyethylen (PE) Tagpap 100 mm Tabel 1. Typisk diffusionsmodstand (Z-værdi) for en række typiske bygningsmaterialer. (Kilder til tallene: Fugt i Bygninger, Fukt i Bygninger og www.proclima.com) 50 65 1,5-200 250-500 500 5

Værdierne i tabellen kan bruges til groft overslag for, om materialevalget opfylder kriteriet om at undgå fugtophobninger i konstruktioner. Det sker ved at sikre, at materialelag på ydersiden af isoleringslaget er mere diffusionsåbne end på indersiden, altså Z inde > 10 Z ude. Med diffusionsåbent menes der i denne guide materialer, hvor Z-værdien er: Z < 3-5 GPa s m 2 /kg. Eksempel på vurderingen af Z inde /Z ude forholdet I tabellen nedenfor vises et beregningseksempel til vurdering af Z inde /Z ude forholdet ved udvendig efterisolering af en tung ydervæg. Til Z inde medtages diffusionsmodstanden for materialelag på den varme side af det inderste lag isolering (hvis der er flere), og til Z ude medtages lag uden for det yderste lag isolering. Hvis Z inde /Z ude > 10, er der ikke risiko for ophobning af fugt i konstruktionen pga dampmodstand i de forskellige materialelag. Facadepuds I so l er i n g, 1 0 0 m m, k l æ b es o g dy v l es t i l m ur st en Fo r m ur, r ø de m ur st en H ul m ur si so l er i n g ca. 8 0 m m B ag m ur, l et b et o n v æ g Forudsætninger En tung ydervæg ønskes efterisoleret med et udvendigt efterisoleringssystem, der består af 100 mm stenuld, der klæbes og dyvles til mursten og pudses bagefter med et tilhørende pudssystem. Til Z inde regnes lagene på den varme side af den gamle varmeisolering plastmaling og letklinkerbetonbagmur. Til Z ude regnes lagene på den kolde side af den yderste (nye) varmeisolering pudslaget. Beregning af Z inde Beregning af Z ude Z-værdi for plastmaling (typisk): Z-værdi for bagmur: Z inde = 2,5 GPa s m 2 /kg + 3 GPa s m 2 /kg = Z-værdi for pudssystem (diffusionsåbent) = Z ude = 2,5 GPa s m 2 /kg 3 GPa s m 2 /kg 5,5 GPa s m 2 /kg 0,35 GPa s m 2 /kg Beregning af Z inde / Z ude Vurdering 5,5 GPa s m 2 /kg / 0,35 GPa s m 2 /kg = 16 Ved de givne forudsætninger for materialevalget i eksemplet overholdes kriteriet: Z inde /Z ude > 10. Eksemplet understreger vigtigheden af at anvende et diffusionsåbent facadepudssystem ved udvendig efterisolering. 6

Sommerkondens brug fugtadaptiv dampspærre Figur 2 illustrerer mekanismen for sommerkondens: Facaden bliver opfugtet af regn. Hvis solen begynder at skinne kraftigt på facaden, før den er tør, drives fugten ind i konstruktionen. Hvis der er risiko for sådan opfugtning og solopvarmning af konstruktionen, kan brugen af almindelig dampspærre føre til ophobning af fugt lige bag dampspærren. Hvis der er brugt fugtadaptiv dampspærre, vil konstruktionen kunne tørre ud indadtil, og der opstår ingen fugtskader. I uventilerede tagkonstruktioner kan sommerkondens opstå ved, at konstruktionen bliver opfugtet indefra om vinteren, og denne fugt drives så indad om sommeren og i solskin. K o n den s V å dt m ur v æ r k Figur 2. Sommerkondens 7

PRAKTISK UDFØRELSE Hvor skal dampspærren placeres i en konstruktion? Som hovedregel skal dampspærren i helårshuse til beboelse placeres, så der højst er en tredjedel af varmeisoleringen på den indvendige, varme side af dampspærren, se figur 3. Hvis man bruger en dampspærre med variabel Z-værdi, er det vigtigt for udtørringen om sommeren, at membranen ligger så tæt på den indvendige overflade som muligt, så evt. kondens kan tørre ud. Elinstallationer og vandrør bør så vidt muligt holdes og føres inden for det tætte lag. Ved at lægge dampspærren et stykke ind i varmeisoleringen (som vist på figur 4) beskyttes den for mekaniske indgreb og muliggør installation af fx eldåser, uden at det ødelægger dampspærren. Figur 3. Det er normalt en fordel at lægge dampspærren lidt inde i varmeisoleringen for at beskytte den. Det er vigtigt at sørge for, at højst en tredjedel af varmeisoleringen ligger på indersiden af dampspærren. Dampspærren kan og bliver oftest placeret lige bag den indvendige beklædning. Dette er fugtteknisk i orden, men når det er muligt, anbefales det, at placere dampspærren et stykke ind i konstruktionen for at beskytte den mod huller fra montage af reoler, billeder, elinstallationer mm. Tredjedels-reglen er et godt udgangspunkt i almindelige rum. I fugtige miljøer fx badeværelset skal dampspærren placeres helt på den varme side af varmeisoleringen. Hvis der er behov for at trække installationer på ydervæggens inderside, må der derfor anvendes sikre løsninger, så man ikke risikerer at gennembryde dampspærren eller at gøre den utæt. Hvis dampspærren helt eller delvist kommer til at ligge længere ude i klimaskærmen, er det vigtigt ved hjælp af dynamiske beregninger at vurdere, om det er forsvarligt med hensyn til fugt. Husk også at vurdere, om der er flere tætte lag i konstruktionen (fx vådrumsmembran, vindspærre eller tagpap) og tage hensyn til dem i projekteringen og udførelsen, sådan at man undgår risiko for fugtophobning og sørger for at bruge fugtbestandige materialer såsom beton, tegl og rustfrit stål i de udsatte dele. Figur 4. Elektriske installationer skal holdes indenfor det lufttætte lag. Hvordan laver man en tæt samling? Udførelse af en tæt dampspærre foregår parallelt på to fronter: 1. Fladernes tæthed sikres ved, at de er uden revner, huller, osv. 2. Samlingernes tæthed sikres med tape, der er kompatibel både med dampspærren og med materialerne i de tilstødende konstruktioner. Alternativt kan man fuge alle samlinger udførligt med egnede produkter. Det er IKKE nok at klemme samlingerne sammen. Man skal være meget omhyggelig med at slutte dampspærren eller dampbremsen tæt til tilstødende konstruktioner med egnet fugemasse og -bånd og klemme den fast med en liste. Ved skillevægge skal man være opmærksom på, at skillevæggen længere inde kan have utætheder, der fx fører hele vejen op til tagrum- 8

met. Disse skal også tætnes, fx ved eldåser. Der findes specielle lufttætte eldåser. Det er også vigtigt at sørge for fast underlag under samlingerne af dampspærre, se figur 5. Samlingerne omkring vinduer, døre og hjørner udføres bedst med egnet tape. Geometriske detaljer kan være en udfordring for at opsætte og opnå en tæt samling af en dampspærre. Figur 7 illustrerer, hvordan brugen af egnede produkter kan lette arbejdet og sikre en tæt og holdbar dampspærre. Figur 5. En dampspærre samles med egnet tape og gerne med fast underlag. Dampspærren skal ligge et stykke inde i varmeisoleringslaget (ca. 50 mm) for at være beskyttet mod huller i forbindelse med fx boring af et hul i væggen. Alle gennemføringer med kabler og rør tætnes med manchetter, se figur 6. Der findes en række specialprodukter og systemer til de fleste kabel- og rørdimensioner, som sikrer de tætte samlinger. Figur 7. Eksempel på tætning af en geometrisk detalje med dertil egnede produkter. Foto: www.dafa.dk Detaljer, hvor det tætte lag skal føres gennem etagedæk eller skillevæg, er særdeles udfordrende. Figur 8 viser princippet ved samlingen af etagedæk og skunkvæg, som er vanskeligt at udføre i praksis, men nødvendigt, da slutresultatet er vigtigt for holdbarheden af konstruktioner. Figur 6. Forskellige måder at tætne en installationsgennemføring i klimaskærmen, typisk i tagkonstruktionen. Manchetten kan være et standardprodukt eller fremstilles præcis til formålet med en plade som underlag. Figur 8. Eksempel på uafbrudt dampspærre gennem etagedækket. Tapesamlingen mellem dampspærrebanerne er ikke vist. 9

Figur 9. Det er meget vigtigt at tætne med egnet tape alle gennembrydninger af dampspærren, som man har mange af i en spærkonstruktion. Eksemplet viser tætning ved hanebånd og stammer fra rapporten Alternativ isolering i Tyskland udarbejdet af Teknologisk Institut, 1999. Er dampspærren tæt nok? I de fleste efterisoleringstilfælde er det bedst at etablere en ny, tæt dampspærre, da det er overvejende sandsynligt, at den eksisterende ikke er udført korrekt. I nogle tilfælde skal man helt fjerne eller perforere den eksisterende. Det er specielt tilfældet med indvendig efterisolering af lette konstruktioner. Hvis den gamle konstruktion ingen fugtskader har, indikerer det en dampspærre, der har været tæt nok. Men forøgelse af isoleringstykkelsen betyder, at de kolde dele af konstruktionen bliver koldere, og dermed kan tætheden være utilstrækkelig. Den sikreste måde at kontrollere dampspærrens og samlingernes kvalitet er at afmontere og besigtige udvalgte dele af konstruktionen. En måde at teste samlingerne i en dampspærre er at få udført en standard trykprøvning af bygningen. Utæthederne i dampspærren kan i en vis udtrækning lokaliseres fx med røgprøve eller termografi. Herved kan man teste kvaliteten af det udførte arbejde i det efterisolerede hus med en ny/forbedret dampspærre. Trykprøven skal udføres, før konstruktionen er helt lukket fx med indvendig pladebeklædning for at gøre det let at udbedre evt. utætheder. Er der en dampspærre i den gamle konstruktion? I bygninger med traditionelle murede konstruktioner er der normalt ikke blevet brugt dampspærre. Konstruktioner mod loftrummet, skunk og skrå lofter er dog også i disse bygninger normalt udført af træ. Hvis der er tale om gamle boliger opført før ca. 1960 med originale konstruktioner, er der normalt ikke brugt nogen form for dampspærre. Konstruktionen fungerer normalt alligevel, hvis der indvendigt er pudslag uden revner. Disse konstruktioner er normalt velventilerede og næsten uden varmeisolering. Hvis der er blevet udført efterisoleringstiltag eller anden modernisering, bør eksistensen og tilstanden af eventuel dampspærre undersøges før nye efterisoleringstiltag. I nyere huse fra ca. 1965 og specielt efter 1972 og som formodes at være bygget efter de gældende bygningsreglementer, er der højst sandsynligt blevet brugt en form for dampspærre i lette konstruktioner. Erfaringsmæssigt har der ikke været fokus på vigtigheden af lufttætheden af samlinger og gennemføringer før i de senere år. Derfor bør kvaliteten af netop samlinger og gennemføringer i den eksisterende dampspærre kontrolleres før den kan bruges som en dampspærre i den efterisolerede konstruktion. 10

Hvorfor skal en dampspærre fjernes eller perforeres, og hvordan gør man? Når den gamle dampspærre ikke kan regnes for at være tæt nok eller ligger et forkert sted i den efterisolerede konstruktion, skal den gamle dampspærre enten helt fjernes eller perforeres. Det skal sikre, at indtrængende fugt kan komme ud igen i stedet for at blive fanget mellem to tætte lag, hvilket vil give fugtophobning i konstruktionen. Perforering bliver aktuelt i de tilfælde, hvor det vil være nemmere end at fjerne den indvendige beklædning og beklædning. Perforering betyder, at man skal skære eller bore huller i dampspærren. Der skal mange små huller til (10 til 100 pr. m2) eller nogle snit pr. m2. Det er dog meget tidskrævende at bore så mange huller i dampspærren, så oftest er det lettere at fjerne den gamle helt. Den gamle dampspærre kan også fjernes eller perforeres ved, at man løfter i den gamle isolering uden at fjerne den helt, fx i en tagkonstruktion. Når man perforerer den oprindelige dampspærre, skal man være sikker på, at der et andet sted i den efterisolerede konstruktion sørges for, at den samlede konstruktion bliver absolut lufttæt. Dampspærre i Bygningsreglementet Bygningsreglementerne (BR) har haft følgende omtale af brugen af dampspærre: I BR66 nævnes dampspærren første gang: Der skulle anbringes et dampstandsende lag mellem tagkonstruktioner af træ og opvarmede rum på den side af varmeisoleringen. Ifølge BR72 skulle der bruges dampspærre i træstolpevægge og i tagkonstruktioner af træ. Yderligere skulle dampspærren i taget have tilslutning til evt. dampspærre i ydervæggen Ifølge både BR77 og BR82 skulle der yderligere i tagkonstruktioner sørges for god ventilation på ydersiden af varmeisoleringen, og at der ingen luftgennemstrømning finder sted. Fra BR72 omtales, at fugtspærre 0,15 mm polyethylenfolie eller lign. skulle bruges i gulvkonstruktioner og kældergulve mod jord for at hindre fugtindtrængningen udefra. Holdbarhed af dampspærren Godkendte dampspærresystemer (dampspærre, tape og fugematerialer), dvs. CE-mærket med DS/EN 13984 Fleksible membraner til fugtisolering eller med DS/EN 13859-1 Fleksible membraner til fugtisolering er testet for aldringsbestandighed. Traditionelle dampspærre af plastikfolie bliver nedbrudt af UV-lys. Derfor er det vigtigt, at dampspærren er godt skjult i konstruktionen. Ved korrekt håndtering, dvs. at membranen ikke udsættes for dagslys, skarpe genstande eller kemikalier, kan man regne med en god tæthed af dampspærren i hele konstruktionens levetid. 11

LØSNINGER TIL TAG OG LOFT inkl. ovenlysvinduer og -kupler Der skal stort set altid bruges en dampspærre i en tagkonstruktion. Den skal være 100 % tæt omkring alle samlinger og gennemføringer. Der er næsten altid brugt træ og/eller træbaserede materialer i en tagkonstruktion, hvilket gør konstruktionen specielt sårbar overfor fugtbelastning fra indeluften. Derudover betyder de naturlige trykforhold omkring en tagkonstruktion, at selv en meget lille utæthed kan resultere i stor transport af fugt ind i tagkonstruktionen. Disse forhold gør, at kvaliteten af udførelsen skal være i top, og at der højst sandsynligt skal etableres en ny dampspærre for at sikre en tilstrækkelig tæthed. Behovet for og aktion vedrørende dampspærre ved forskellige former for efterisoleringstiltag kan ses i Tabel 2. Tabel 2. Aktion med dampspærre ud fra eksisterende konstruktion og efterisoleringstiltagefter ændringen af driftstiderne. Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Fladt tag Udvendig efterisolering Den eksisterende tagbelægning skal være intakt og fungere som dampspærre i den nye konstruktion. Evt. eksisterende dampspærre skal fjernes eller perforeres. Ny varmeisolering skal være mindst to gange den gamle varmeisoleringstykkelse. Gitterspærsog hanebåndsloft Udvendig efterisolering Der skal højst sandsynligt etableres en ny dampspærre over eller under den eksisterende loftbeklædning. A f st an dsl i st e m i n. 5 2 m m h ø j T æ t un der t ag 2 0 m m ven t i l at i o n s- å b n i n g m ed n et T eg l st en V i n db r æ dt Fug em asse Det kan være nemmest at montere dampspærren under den eksisterende loftbeklædning og opsætte ny loftbeklædning. Sørg for tæthed mod ydervæg og skillevægge. V en t i l at i o n spr o f i l m ed dr æ n kan al N y sm i g sk å r et i so l er i n g N y i so l er i n g E k si st er en de dam pspæ r r e Ek si st er en de i so l er i n g 12

t t m m m m Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Tabel 2. Løsninger til tag og loft inkl. ovenlysvinduer og -kupler Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Skunk (fortsat) Udvendig efterisolering Derfor kan den gamle skunkvæg med beklædning, dampspærre og varmeisolering med fordel fjernes og konstruktionen opbygges på ny. Bemærk: Evt. lemme og fuger omkring rør- og kanalføringer, der går ud til skunken, skal kunne lukke helt lufttæt. Indvendig efterisolering Se indvendig efterisolering af skråvæg. Tagrem Udvendig efterisolering Nej Den nye udvendige beklædning skal være diffusionsåben eller med ventileret beklædning. V i n db r æ D i f f usi o n så b en udv en di g b ek l æ dn i n g E k si st. i so l er i n g 5 0 m N y i so l er i n g 1 3 0 m Indvendig efterisolering V i n db r æ Dampspærre opsættes på den varme side af den nye varmeisolering og tætnes omhyggeligt til den indvendige ydervægsbeklædning og til loftbeklædningen/dampspærren. E k si st. i so l er i n g 5 0 m N y dam pspæ r r e N y i so l er i n g 7 0 m m N y i n dv en di g b ek l æ dn i n g Ved vindues- og dørpartier videreføres dampspærren med tæt samling til overkarmen. Ovenlyskupler Udskiftning og udvendig efterisolering S am K ar m l i n g Fokus på tæt samling af dampspærre og den indvendige side af karmen. Hvis den eksisterende varmeisoleringstykkelse er højst en tredjedel af den samlede nye varmeisoleringstykkelse (fx 100 mm eksisterende isolering, og der efterisoleres med 200 mm), kan den nye dampspærre opsættes på ydersiden af den gamle varmeisolering. L y sn i n g span el el l em o v en l y s o g t ag i so l er i n g Den gamle dampspærre skal fjernes eller perforeres. 14

G Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Tabel 2. Løsninger til tag og loft inkl. ovenlysvinduer og -kupler Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Ovenlysvinduer Udskiftning og udvendig efterisolering T ag b ek l æ dn i n g 2 0 0 m m n y i so l er i n g D i f f usi o n så b en t un der t ag V en t i l er et h ul r um R am m e o g k ar m R ude i ps L y sn i n g span el 1 0 0 m m ek si st. i so l er i n g D am pspæ r r e Fokus på tæt samling af dampspærre og den indvendige side af karmen. Hvis den eksisterende varmeisoleringstykkelse er højst en tredjedel af den samlede nye varmeisoleringstykkelse (fx 100mm, og der efterisoleres med 200mm), kan den nye dampspærre opsættes på ydersiden af den gamle varmeisolering. Den gamle dampspærre skal fjernes eller perforeres. 15

M Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger LØSNINGER TIL FACADE inkl. vinduer og døre Om der skal bruges en dampspærre eller ej i en facadekonstruktion dvs. i en ydervæg afhænger i høj grad af den eksisterende konstruktion. Traditionelle murede ydervægge uden organiske byggematerialer har ikke brug for en decideret dampspærre, da den indvendige væg fungerer som et relativt damptæt lag i forhold til resten af konstruktionen. Derfor tørrer konstruktionen ud, hvis den bliver opfugtet. Samtidig sørger brugen af uorganiske materialer også som varmeisoleringsmateriale for, at konstruktionen er robust nok. Lette ydervægge derimod har næsten uden undtagelse altid brug for en dampspærre på den varme side af varmeisoleringen for at kunne fungere. Behovet for dampspærre ved forskellige former for efterisoleringstiltag ses nedenfor. Tabel 3. Behovet for dampspærre ud fra eksisterende konstruktion og efterisoleringstiltag Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Tung ydervæg (fx. mursten, beton, gasbeton, letbeton) Hulmursisolering Nej Der må ikke etableres nogen diffusionstæt maling mm på ydersiden. Fo r m ur, m ur st en G r an ul at ca. 8 0 m m B ag m ur, M ur st en ur pap P uds Udvendig efterisolering Facadepuds I so l er i n g, 1 0 0 m m, k l æ b es o g dy v l es t i l m ur st en Fo r m ur, r ø de m ur st en H ul m ur si so l er i n g ca. 8 0 m m B ag m ur, l et b et o n v æ g Nej Ny facadebelægning skal være diffusionsåben eller ventileret. Evt. vindspærre skal også være diffusionsåben. 16

m m m m m Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Tabel 3. Løsninger til facade inkl. vinduer og døre Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Tung ydervæg (fx. mursten, beton, gasbeton, letbeton) Indvendig efterisolering Fo r m ur, m ur st en H ul m ur si so l er i n g ca. 8 0 m m B ag m ur, l et b et o n v æ g N y i so l er i n g 2 x 5 0 m D am pspæ r r e I n dv en di g v æ g b ek l æ dn i n g Den gamle overflade renses grundigt. Evt. damptætte lag på den indvendige overflade skal fjernes. Hvis der er hulmursisoleret med mineraluld e.l., kan den nye dampspærre placeres mellem to 50 mm lag varmeisolering. Ellers skal dampspærren placeres bag den nye indvendige beklædning. Generelt ved indvendig efterisolering er det altid meget vigtigt, at samlinger med skillevægge, loft mm. udføres tæt. Let ydervæg (træskelet) med let, ventileret beklædning eller med skalmur Udvendig efterisolering V i n dpap A f st an dsl i st e f o r v en t i l at i o n B r æ dder på k l i n k N y i so l er i n g 2 0 0 m E k si st. i so l er i n g 1 0 0 m D am pspæ r r e I n dv en di g b ek l æ dn i n g Den gamle dampspærre er højst sandsynligt ikke tæt nok i samlingerne/gennemføringer. Ny dampspærre placeres gerne en tredjedel ind i konstruktionen. Den gamle dampspærre skal fjernes/perforeres i givet fald. Indvendig efterisolering V i n dpap Den eksisterende indvendige vægbeklædning og eksisterende dampspærre skal fjernes før der opsættes efterisolering. A f st an dsl i st e f o r v en t i l at i o n B r æ dder på k l i n k E k si st. i so l er i n g 1 0 0 m N y i so l er i n g 1 0 0 m N y i so l er i n g 5 0 m m Ny dampspærre placeres gerne en tredjedel ind i konstruktionen. D am pspæ r r e I n dv en di g b ek l æ dn i n g 17

LØSNINGER TIL VINDUER OG YDERDØRE I forbindelse med udskiftning af vinduer skal der tages stilling til afslutning af dampspærren og tætning omkring vinduerne. Helt generelt skal de nye vinduer installeres med en ny, tæt to-trinsfuge til den eksisterende facade eller facaden, der er blevet efterisoleret, se illustrationen nedenfor. Figur 9: Eksempel på ny to-trinsfuge omkring et nyt vindue og en yderdør i en tung konstruktion: Den udvendige fuge er diffusionsåben, mens den indvendige skal være diffusions- og lufttæt. L uf t E k span der en de f ug e- b å n d el l er m ø r t el f ug e S å l b æ n k 2 l ag s en er g i r ude A f st an dspr o f i l P ak n i n g / t æ t n i n g sl i st e B ag st o p ( r un dpr o f i l ) L uf t t æ t f ug e r la me 20 mm isolering tningsliste Fuge Bagstop Murpap u tt t uge Bagstop Klinke Behovet for at integrere en dampspærre til løsningerne ved forskellige former for efterisoleringstiltag kan ses nedenfor. Tabel 4. Behovet for dampspærre i forbindelse med udskiftning af vinduer ud fra eksisterende konstruktion og efterisoleringstiltag Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre eller tætning Tung ydervæg (fx mursten, beton, gasbeton, letbeton) Kun udskiftning af vinduer Udvendig efterisolering + nye vinduer Nej Ingen dampspærre. Nye fuger og afdækning. Indvendig efterisolering + nye vinduer Nye fuger og afdækning. Den nye dampspærre forbindes lufttæt med den indvendige fuge. Let ydervæg (fx. træskelet) Kun udskiftning af vinduer Nej Nye fuger og afdækning. Den eksisterende dampspærre forbindes lufttæt med den indvendige fuge. 18

Tabel 4. Løsninger til vinduer og yderdøre Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre eller tætning Let ydervæg (fx. træskelet) Udvendig efterisolering + nye vinduer Nye fuger og afdækning. Den nye dampspærre forbindes lufttæt med den indvendige fuge. Indvendig efterisolering + nye vinduer Figuren illustrerer en tæt samling mellem den nye dampspærre og det nye vindue. Kilde: www.isover.dk 19

LØSNINGER TIL GULV, KÆLDER OG FUNDAMENT Ved efterisolering af gulve og kældre opstår der næsten altid en udfordring med at vurdere, om der er behov for både damp- og fugtspærre, og hvordan de skal placeres. Rent fysisk behøver der ikke være nogen forskel mellem fugtspærre og dampspærre, men de bruges med forskellige formål: Fugtspærren beskytter konstruktionens fugtfølsomme materialer og dele mod opstigende grundfugt og byggefugt. Dampspærren bruges til at holde den varme og fugtige luft på den varme side af varmeisoleringen for at undgå kondens og generelt fugtophobning i konstruktionerne. Behovet for dampspærre og fugtspærre ved forskellige former for efterisoleringstiltag kan ses nedenfor. I terrændækskonstruktioner bruges ikke dampspærre, men evt. en fugtspærre. Tabel 5. Behovet for fugtspærre ud fra eksisterende konstruktion og efterisoleringstiltag Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Terrændæk Varmeisolering ovenpå eksisterende terrændæk t. antisolering p mm Fugtspærren lægges normalt på det gamle terrændæk. Højst 75 mm varmeisolering kan lægges ovenpå. l br dder p str er Isolering max. 75 mm gtsp rre radonsp rre Beton Kapillarbrydende lag Bemærk: Opklodsning i organisk materiale må ikke være i kontakt med materialerne i sokkel og ydervæg, men skal adskilles med mindst en strimmel varmeisolering. Opklodsningens kiler skal på dette sted være af uorganisk materiale. Terrændækket hugges op, og isoleres under betonpladen. Kantisolering min. 20 mm l br dder p str er Isolering gtsp rre radonsp rre Beton Trykfast isolering (/Nej) Hvis hele terrændækket hugges op, så bliver opbygningen af gulvet som i nybyggeri. Damp- og fugtspærre skal bruges, hvis byggefugten i betondækket ikke er tørret ud inden lægningen af gulvbelægning - og altid ved fugtfølsom (trægulv) eller diffusionstæt belægning. Se overfor angående opklodsning ved soklen. Kapillarbrydende lag 20

n Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Tabel 5. Løsninger til gulv, kælder og fundament Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Dæk over krybekælder Varmeisolering mod krybekælder Klemliste med utyl nd mpsp rre Isolering 50 mm Frarådes generelt. Men foretages isoleringen alligevel, skal følgende nedenfor overholdes. Læs også Energiløsningen Efterisolering af gulv over krybekælder Zinkprofil Puds Rist Zinkprofil Puds Ny isolering 150 mm Placeringen af dampspærren er afhængig af den tilførte varmeisoleringstykkelse: t indsp rre Isolering 100 mm r nende fyld r n r nk sse ugtsp rre Hvis den er mindst to gange den eksisterende isoleringstykkelse, kan dampspærren sættes fast direkte under bjælkerne. Efterisolering lægger under dampspærren. Ellers lægges dampspærre direkte under gulvbrædderne, evt. i baner mellem bjælkerne og tapes lufttæt fast i bjælkerne. Dæk over uopvarmet kælder Br ddegulv Isolering 100 mm B lke Loft iffusions ben overfladebehandling ldervindue Placeringen af dampspærren er afhængig af den tilførte varmeisoleringstykkelse: Hvis den er mindst to gange den eksisterende isoleringstykkelse, kan dampspærren sættes fast direkte under bjælkerne. Efterisolering lægges under dampspærren. r nende fyld iffusions ben overfladebehandling Letbeton eller andet uorganisk materiale Isolering 50 mm Beton Ellers lægges dampspærre direkte under gulvbrædderne, evt. i baner mellem bjælkerne og tapes lufttæt fast i bjælkerne. Sokkel Indvendig efterisolering Facadepuds I so l er i n g, 1 0 0 m m, k l æ b es o g dy v l es t i l m ur st en Nej Der skal sørges for luft- og damptæt samling mellem ydervæg, sokkel og terrændæk. Soklen i sig selv har ikke brug for dampspærre. Fo r m ur, m ur st en H ul m ur si so l er i n g ca. 8 0 m m B ag m ur, l et b et o n v æ g P uds S o k k el i so l er i n g 1 0 0 m m D r æ n en de f y l d D r æ 21

Tabel 5. (Løsninger til gulv, kælder og fundament) Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Kældervæg Udvendig efterisolering af kældervæg solering Drænende fyld Diffusionsåben o erfladebe andling eton Fuge antisolering in eton Nej Indvendigt må kældervæggen kun males med en diffusionsåben maling, da væggen skal have mulighed for at tørre ud indadtil. Fugtspærren i kældergulvet skal tætnes mod kældervæggen (også af hensyn til radon). Dræn Fugtspærre/radonspærre ry fast isolering apillarbrydende lag Indvendig efterisolering af kældervæg Br ddegulv - Anbefales ikke. Se SBi Anvisning 224. Isolering 100 mm B lke Loft iffusions ben overfladebehandling ldervindue iffusions ben overfladebehandling Letbeton eller andet uorganisk materiale Isolering 50 mm r nende fyld Beton YDERLIGERE INFORMATION SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al, 2009) SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007) Fukt i Bygninger. Byggforsk (Geving & Thue, 2002), Norge Dampspærrer i klimaskærmen fugttransport og materialer (Byg-Erfa, 2007): https://byg-erfa.dk/dampspaerrer-fugttransport Dampspærrer udførelse og detaljer mod opvarmede rum (Byg-Erfa, 2008): https://byg-erfa.dk/dampspaerrer Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf. 7220 2255, hvis du har spørgsmål. Se også hjemmesiden: www.byggeriogenergi.dk 22

Om Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger VEB - samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark. Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008. Der er afsat 32 mio. kroner fra 2008 til og med 2011 til etablering og drift af Videncentret. Vores logo huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger. Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Tlf. 7220 2255 www.byggeriogenergi.dk 23