BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold
|
|
- Dorte Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1
2 2
3 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet udfylder det hulrum, der er tiltænkt at skulle isoleres, foretages en termografering af de indvendige overflader under vinterforhold. Ved termograferingen registreres de indvendige overfladers temperatur. Lokalt forekommende temperaturforskelle kan indikere, at isoleringsarbejdet ikke er udført korrekt eller i overensstemmelsen med hensigten. Lokalt forekommende temperaturforskelle kan også skylles kuldebroer som ikke kan relateres til de isolerede konstruktioner. Yderligere kan lokalt forekommende temperaturforskelle også skylles luftindtag fra klimaanlæg, hvor forvarmningen af luft ikke forekommer eller hvor temperaturen er sat lavt i forhold til temperaturen inde. Alle de termograferede huse er opført som byggeri med skærpede krav til energiforbrug i forhold til det bygningsreglement hvorefter der er anmodet om byggetilladelse. Det vil sige at der ved husenes opførelse har været et særligt fokus på klimaskærmens termiske forhold for at undgå kuldebroer, luftutætheder og linietab samt lignende byggetekniske forhold som vil øge husets varmetab. Termograferingen har derfor til formål at adressere byggetekniske forhold og løsninger, som der ved efterfølgende byggerier, bør sættes yderligere fokus på for at forbedre og sikre klimaskærmens termiske forhold samt homogenitet. Termografering Overflader med en temperatur over det absolutte nulpunkt (-273 C) udstråler varme. Jo varmere overfladen er, desto mere intens er udstrålingen. Mennesket kan kun se varmen fra overflader med en temperatur på mindst 500 C. Ved bestemmelse af temperaturen på overflader, hvor temperaturen er under 500 C, kan termografering anvendes, idet udstyret, der anvendes til termografering, kan "se" varmestråling fra en overflade med meget lavere temperaturer end det menneskelige øje kan se. Ved termograferingen omsættes intensiteten af strålingen fra en overflade til en temperatur. Til denne beregning benyttes en omregningsformel og kendskabet til overfladens egenskaber for udstråling, også kaldet emissiviteten. Målinger Termografering kan foretages indefra eller udefra. For let som tungt byggeri. Selv om bagvægge f.eks. af letklinkerbeton, murværk, porebeton og i mindre grad gipsplader som indvendig beklædning på et træstolpeskelet til en vis grad vil udjævne lokalt forekommende temperaturforskelle, er termograferingen i dette projekt foretaget indefra ved alle huse, idet der for en del huses vedkommende ikke var ønske om at foretage termograferingen udefra, da en del af husene er konstrueret med facader udført med en ventileret luftspalte. Husets termiske forhold kan ikke undersøges udefra, når facaden er udført med en ventileret luftspalte. Der blev foretaget termografering af 8 huse, Husene er selvstendige bygninger individuelt opført med forskelligt visuelt udtryk. Beskrivelsen af de undersøgte huse indeholder en kort beskrivelse af de enkelte huse samt et foto til illustration. 3
4 Beskrivelse af de undersøgte huse. Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er sortglaseret vingefals tagsten lagt med en hældning på 25. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,08 0,18 0,10 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 25. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,08 0,18 0,10 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig facade i pudset skalmur i tegl og indvendig gips på spånplade fastgjort på træstolpeskelet med isolering. Dampspærren er trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 45. Indvendig skillevæg er opbygget af træstolper beklædt med spånplade og gipsplade. Etagedækket er opbygget af et isoleret træbjælkelag med plankegulv og gips på spredt forskalling til loft i stueetagen. Loft til kip er gips på lægter med isolering, dampspærre, spær med isolering mod et ventileret undertag. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Randfundamentet er to skifter med fundamentsblokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,15 0,18 0,11 [W/m 2 k] 4
5 Huset er opført med udvendig facade i pudset skalmur i tegl og indvendig gips på spånplade fastgjort på træstolpeskelet med isolering. Dampspærren er trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 45. Indvendig skillevæg er opbygget af træstolper beklædt med spånplade og gipsplade. Etagedækket er opbygget af et isoleret træbjælkelag med plankegulv og gips på spredt forskalling til loft i underetagen. Loft til kip er gips på lægter med isolering, dampspærre, spær med isolering mod et ventileret undertag. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Randfundamentet er to skifter med fundamentsblokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,15 0,18 0,11 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 25. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er hvidpignenteret profilbrædder på lægteforskalling med dampspærre og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,08 0,18 0,10 [W/m 2 k] Husets stueplan er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er tagpap lagt i hældning efter indvendigt loft. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget ligger an mod den indvendige side at randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to leca blokke adskilt af isolering lagt på beton ført til bæredygtig bund. U-værdi [W/m 2 k] Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion 0,09 0,17 0,11 5
6 Huset er opført med ventileret beklædning af træ på facaden og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er tagpap lagt i hældning efter indvendigt loft. Loftet er et lag gips på etagedæk/tagspær af træ. Etagedæk og tagspær er isoleret. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to leca blokke adskilt af isolering lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,12 0,13 0,07 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er placeret bag gipslaget. Tagfladen er tagpap lagt i hældning efter indvendigt loft. Loftet er et lag gips på OSB plade fæstnet på bjælkespær af træ. Bjælkespær er isoleret. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et fiberbetonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget ligger an mod den indvendige side at randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med Leca-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. U-værdi [W/m 2 k] Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion 0,13 0,20 0,12 Den gennemførte termografering Termografien blev foretaget den 19. marts 2009, ved ca. 6 C. Vejret var stabilt, med nogen sol i løbet af dagen og svag til let vind mest fra sydøst. Termograferingen blev foretaget med et ThermaCam af typen B2 kamera, der var kalibreret forud for målingerne. Ved måling med kameraet kræves kendskab til overfladernes emissivitet samt omgivelsernes temperatur og relative luftfugtighed. Emissiviteten er valgt til 0,91, som er emissiviteten for hvidt papir, idet de indvendige overflader i de enkelte huse havde hvidmalet tapet. Mørke overflader, fx mørkt træ og læder, har en anden emissivitet end de hvide vægge. Dette medfører, at mørke overflader på de termografiske billeder vil fremstå, som om de har en højere temperatur end de hvide overflader. Referanceværdier for temperatur og relativ luftfugtighed blev indtastet i termograferingsudstyret ud fra målinger taget på stedet. Resultat af termografering Ved termograferingen blev der registreret lokalt forekommende temperaturforskelle mellem lokalt afgrænsede områder og et vægpartis generelle temperatur. Kuldebroerne viser sig hvor varmeledningsevnen ændre sig lokalt. Ændringerne kan skyldes samlinger mellem materialer med væsentlig forskellig varmeledningsevne eller være udtryk for at et byggematerialer med høj varmeledningsevne er ført ind i eller gennem det isolerende lag og derved termisk forbinder indvendige områder med den kolde udvendige side af klimaskærmen. De indvendige overflader kan også termisk være forbundet til de udvendige overflader hvis klimaskærmens isolerende lag i et lokalt område ventileres med kold udeluft. Årsagerne til en kuldebro kan konstruktivt være meget forskellige men kuldebroer er udtryk for at områder i bygningens klimaskærm termiske ændre sig, U-værdien lokalt forringes. Termograferingen kan bruges til at 6
7 vis inhomogeniteter i klimaskærmens isolerende lag. Lokalt forekommende temperaturfald på ensartede overflader kan være udtryk for ringe eller manglende isoleringsmateriale i et område. Yderligere kan isoleringsmaterialet i et område have en ringe eller manglende luftspærring eller være lagt med samlinger der er så åbne at isoleringen reelt ventileres og derved får reducerede isolerende egenskaber. Isoleringen kan også lokalt være reduceret i tykkelse for at give plads til samlebeslag og installationer som ønskes skjult i konstruktionen. De registrerede lokale temperaturforskelle blev efterfølgende opdelt i syv kategorier. De syv kategorier med lokalt forekommende områder med temperaturforskelle er opdelt efter: A: Kold overgang mellem ydervæg og loft B: Kolde hjørner i facade C: Kolde fodpaneler langs facade D: Kolde områder ved spær, lagt an på tung bagvæg eller ydervæg af træstolpeskelet E: Kolde områder i den isolerede klimaskærm F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet G: Kolde samlinger mellem bygningskomponenter Registreringen af overfladetemperaturer ved termografering sker i form af termografiske farvebilleder. Billederne er digitale og temperaturen i billedets enkelte punkter aflæses ved hjælp af en farveskala angivet i hvert billede. I Figur 1 til figur 27 er vist en række eksempler på områder, hvor der er registret lokale temperaturforskelle. Temperaturforskellene forekommer i de digitale billeder som lokalt afgrænsede områder og dets temperatur sættes i forhold til den pågældende vægs generelle temperatur. Figurerne er grupperet efter de syv kategorier, og for hver kategori er årsagen til temperaturforskellen søgt belyst, idet nogle temperaturforskelle sandsynligvis skylles kuldebroer i den valgte konstruktion og andre isoleringsfejl blandt andet manglende luftspærring af isoleringen. De undersøgte huse er opført i forskellig energiklasse, hvorfor billederne afspejler forholdene relateret til det enkelte hus og relativet i forhold til de øvrige målinger foretaget på øvrige huse. Termograferingen afbilder derfor ensartetheden i isoleringsforholdene for det enkelte hus og afslører inhomogeniteten i den termiske skal, klimaskærmen mellem inde og ude. Der er ikke angivet, hvor mange områder eller hvor store arealer der er registreret inden for hver kategori, fordi der kan være flere områder med de viste temperaturforskelle end registrerede, idet termograferingen ikke var total, da der f.eks. ikke blev flyttet møbler før termograferingen. I tabel 1 er de enkelte temperaturforskelle der er registreret inden for hver kategori angivet. Tabel 1. Temperaturforskelle registret ved termografering opdelt efter kategori jvf. de syv kategorier med lokalt forekommende områder med temperaturforskelle ovenfor. Temperaturforskelle er differencen mellem den pågældende vægs generelle temperatur og den laveste temperatur i et på væggen lokalt afgrænset område. For nogle kategorier blev der registreret flere lokalt afgrænsede områder med temperaturer forskellige fra den på den øvrige væg. Der er da angivet den højeste temperaturforskel. Der blev ikke fundet områder med lokalt forekommende temperaturforskelle i de pågældende kategorier i alle huse. Kategori A B C D E F G Temperaturforskelle i C Gennemsnit i C 3,9 4,25 4,3 3,5 7,3 4,7 6,4 Bemærkninger til termografering Kategori A: Kold overgang mellem ydervæg og loft Overgangen mellem ydervæg og loft dækker dels over, samlingen mellem ydervæg og loft for ventileret loftsrum dels over loftet under etageadskillelsen mellem to etager langs ydervæggen i et hus, herunder indadgående som udadgående hjørner mod loft og balkoner og indhakket ved indgangspartier. Målingerne viser, at samlinger mellem elementer med forskellig orientering medfører risiko for etablering af kuldebroer. Områderne omfatter såvel hjørnesamlinger af vægelementer i facaden og hvor indvendige skillevæg af helvægselement i letbeton forbindes til facaden mod endeligt loft som mod loft til etageadskillelse indenfor klimaskærmen. 7
8 Figur 1. Overgang mellem facade, indvendig skillevæg og loft i køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Den indvendige skillevæg er i helvægselement i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 23 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 2. Overgang mellem facade og loft i stue. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på spredt forskalling hæftet på etagedækkets bjælker. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 23 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 8
9 Figur 3. Overgang mellem to facader og loft i spiseskrog i åben forbindelse med køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 C og farven blå 21 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 4. Overgang mellem limtræsbjælker som udgør væg over vinduesparti og loft i stue i åben forbindelse med køkken. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 9
10 Figur 5. Overgang mellem facade, indvendig skillevæg i helvægselement i letbeton og loft i forstue. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 6. Overgang mellem to facader og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 C og farven mørkeblå 21 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 10
11 Figur 7. Overgang mellem facade og loft i køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på spredt forskalling hæftet på etagedækkets bjælker. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 C og farven mørkeblå 22 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori B: Kolde hjørner i facade Hjørner i facaden dækker over det lodrette hjørne mellem to ved siden af hinanden i samme vandrette plan beliggende vægge dels over udadgående hjørner som indadgående hjørner og går fra gulv til loft. Hjørnesamlingen mellem gavl og facade giver traditionelt risiko for små svært tilgængelige hulrum. Gøres der isoleringsmæssigt ikke noget ekstraordinært for at isolere i hjørnet mellem facader vil hjørnet være lidt koldere end de tilstødende vægflader da netop hjørnet er påvirket af kulden fra to sider, se figur 8 og figur 11. Målingerne viser, at hvis der i et byggeri ikke gøres noget ekstraordinært for varmeteknisk at sikre et velisoleret hjørne mellem tilstødende facader, kan det medføre kuldebroer. Figur 8. Overgang mellem to facader og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er hvidpigmenteret profilbrædder på spredt forskalling og isolering ovenover mod et ventileret tagrum med dampspærre mellem 11
12 forskalling og isolering. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rødgul 24 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 9. Overgang mellem facader, indvendig skillevæg og loft i wc-rum. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Indvendig skillevæg er helvægselement i letbeton Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 20 C og farven mørkeblå 16 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 10. Overgang mellem to facader og loft i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Loftet til kip er et lag gips på OSB plade fæstnet på træbjælkespær. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Der er isolering mellem bjælkespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 12
13 Figur 11. Overgang mellem to facader og loft i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på etagedæk af træ. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 26 C og farven mørkeblå 23 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori C: Kolde fodpaneler langs facade Kolde fodpaneler langs facaden blev observeret i enkelte af de observerede huse. Kolde fodpaneler blev ikke observeret på steder med en isoleret facade nedenunder. Målingerne viser enkelte fundamentsløsninger, der varmeteknisk distancerer fra fundamentsløsninger med reelt lavt linietab. 13
14 Figur 12. Overgang mellem to facader og gulv i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Gulvet er 14 mm parket på polyfilt. Terrændækket er 100 mm beton med gulvvarme lagt på 275 mm thermisol grus. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 100 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 24 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 14
15 Figur 13. Overgang mellem to facader og gulv i stue i åben forbindelse med spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Gulvet er 14 mm parket på polyfilt. Terrændækket er 100 mm beton med gulvvarme lagt på 275 mm thermisol grus. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 100 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 23 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 14. Overgang mellem to facader og gulv i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. gulvet er 22 mm trægulv på gulvkarton på gulvvarmefordelingsplade. Terrændækket er 100 mm beton med 25 mm kantisolering på 450 mm terrænbats lagt på et 150 mm kapillarbrydende lag. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 80 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori D: Kolde områder ved spær, lagt an på tung bagvæg eller ydervæg af træstolpeskelet Termografiske observationer af overgangen mellem facade og loft viser for observationer i enkelte huse spærfodens eller forskallingsbræddernes kontaktpunkt med bagvæggen, bestående af såvel letbeton som 15
16 træstolpeskelet, som regelmæssige punktformede vel afgrænsede områder med temperaturforskelle på loft og væg. Afhængigt af hvor omhyggelig isoleringsarbejdet er udført omkring spærfoden vil de regelmæssige punktformede områder med temperaturforskelle i en omegn på loft og væg mod facaden være mere eller mindre vel afgrænsede, se figur 15 og figur 16. Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af, at lægge spærfoden an mod bagvæggen af letklinkerbeton eller, mangelfuld vindspærring at isoleringen omkring spærfødder og forskallingsbrædder som underlag for loftbeklædning. Figur 15. Overgang mellem facade og loft i bryggers. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rødgul 24 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 16. Overgang mellem facade og loft i spiseskrog i åben forbindelse med køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 25 C og farven blågul 23 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 16
17 Kategori E: Kolde områder i den isolerede klimaskærm Kolde områder i den isolerede klimaskærm blev observeret i enkelte af de observerede huse under termograferingen. Under databehandlingen af de termograferede huse blev der skelnet mellem lokalt afgrænsede kolde områder og kolde områder ved loft. Lokalt afgrænsede kolde områder i den isolerede facade blev observeret i nogle huse under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i facaden og viser sig på den indvendige side som afgrænsede kolde områder, se figur 17 til figur 19. Målingerne viser den varmeteknisk konsekvens af inhomogen varmeisolering af facaden. Figur 17. Ydervæg og overgang mellem facade og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 C og farven mørkeblå 17 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 18. Loft i stue mod facade. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 23 C og farven mørkeblå 13 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 17
18 Figur 19. Loft i køkken mod facade med åben forbindelse til spisekrog. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på etagedæk af træ. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet Kolde områder i den isolerede facade langs overgangen mellem facaden og loftet blev observeret under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i konstruktionen og viser sig på den indvendige side som et afgrænset koldt område, se figur 20 til figur 22. Samlingen mellem loft og facade giver risiko for små svært tilgængelige hulrum som kan give anledning til en kuldebro. Ved isolering af overgangen mellem facaden og loftet er det nødvendigt at sikre sig, at isoleringen ikke glider fra hinanden, samt at isoleringen samles så tæt, at kold luft ikke kan passere ind på den varme side af isoleringen. Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af at isoleringen i facaden langs loftet er varmeledningsmæssig inhomogen, ventileret, reduceret eller manglende. 18
19 Figur 20. Overgang mellem facade og loft i køkken. Køkken er i åben forbindelse med stue og spisekrog. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet til kip er et lag gips på nedforskallet loftunderlag fæstnet på undersiden af plankespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 C og farven mørkeblå 18 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 21. Overgang mellem facade og loft i stue. Stuen er i åben forbindelse med køkken og spisekrog. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet til kip er et lag gips på nedforskallet loftunderlag fæstnet på undersiden af plankespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 22. Loft i wc-rum mod facade. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træskelet. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Loftet er et lag gips på OSB plade fæstnet på træbjælkespær. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Der er isolering mellem træbjælkespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 22 C og farven mørkeblå 18 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 19
20 Kategori G: Kolde samlinger mellem bygningskomponenter Kolde områder i omegnen af overgang mellem bygningskomponenter blev observeret i alle husene under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i konstruktionen og viser sig på den indvendige side som et afgrænset koldt område, se figur 23 og figur 27. Samlingen ved bygningspomponenter i loft og facade giver risiko for små svært tilgængelige hulrum og uisolerede samlinger som derved kan give anledning til en introduceret kuldebro. Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af varmeledningsmæssig inhomogenitet i isoleringen omkring dørkarme, vinduesrammer, loftslemme og gennembrydninger til gennemføringer af tekniske installationer i loft og facade. Figur 23. Overgang mellem muret skorsten i tegl og loft til kip på repos. Loftet er et lag gips på lægter fastgjort til spær. Dampspærren er trukket et stykke ind i isoleringen og lagt mellem lægter og spær. Der er isoleret mellem spær og lægter. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 22 C og farven mørkeblå 17 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 20
Erfaringsopfølgning på lavenergibyggeri klasse 1 og 2. - med "Fremtidens Parcelhuse" som eksempel
Afrapportering til Energiforskningsprogrammet 2007 Det Grønne Hus i samarbejde med SBi Erfaringsopfølgning på lavenergibyggeri klasse 1 og 2. - med "Fremtidens Parcelhuse" som eksempel Udarbejdet af: Lars
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2
Læs mereOfte rentable konstruktioner
Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,
Læs mereTermografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk
Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereTeknisk forståelse af termografiske
Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol
Læs mereGod energirådgivning - klimaskærmen
God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereBy og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt
By og Byg Dokumentation 8 Måling på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Målinger på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Torben
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget
Læs mereTorvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk
BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I
Læs mereTermografisk inspektion af bygning.
Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:
Læs mereISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse
ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereTermografisk inspektion af bygning
Termografisk inspektion af bygning Bygnings data: Inde temperatur målt i bygning ved opstart: Ca. 22 C Ude temperatur: Målt til ca. 10 C Temperatur differences inde - ude Δt 12 C Type af bygning: Nyt indgangsparti
Læs mereTERMOGRAFIRAPPORT. Udarbejdet for: Boligforening Vesterport Abildgårdsvej Frederikshavn
TERMOGRAFIRAPPORT Udarbejdet for: Boligforening Vesterport Abildgårdsvej 35 9900 Frederikshavn Undersøgelsessted: Afd. 4, Mølleparken, 9900 Frederikshavn Dato for undersøgelse 21.12.2009, 14 og 20.01.2010
Læs mereTermografisk inspektion af bygning.
Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 129 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 21 C Ude temperatur: Målt til ca. -5 C Temperatur differences inde - ude Δt:
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mereEnergirigtig. 60-70 er huset
Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke
Læs mereBygningsundersøgelse 2
Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs mereTILSTANDSRAPPORT-KLADDE
Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter
Læs mereTERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse
TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings
Læs mereThermografi rapport indefra
Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere
Læs mereTorvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk
BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk København d. 13.03.2011 Sag 10259 Termografirapport
Læs mereU-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)
Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,
Læs mereIndvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx
Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)
Læs mereTermografi Af Beboelse
Rolighedsvej 11 5600 Faaborg Termografi Af Beboelse Kunde: xxxx xxxxxx xxx 12/3-2010 Termografisk inspektion af bygning. xxxxxx Bygnings data: Grundareal i undersøgt bygning/lejlighed: 96m² og 60m² 1.
Læs mereTILSTANDSRAPPORT-KLADDE
Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:
Læs mereETAGEBOLIGER BORGERGADE
(1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereEn bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.
Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,
Læs mereBEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del
BEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN Bygn Bygn. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? del JA: NEJ: Bygn Bygn. 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del JA: NEJ: kunnet
Læs mereISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV
ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling
Læs mereStatikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013
Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse
Læs mereEFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier
EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende
Læs mereNotat vedr. Indlejret energi
Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til
Læs mereBondehuset. Energirigtig
Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereTorvegade København K Tlf Fax
BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Varmetabsberegninger Ny tilbygning Liden Kirstens
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse
Læs mereAlternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis
Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Praktiske erfaringer hentet fra Borup Seniorby incl. Indbygning af isolering, måling af indeklima/udeklima, måling af fugtniveau på varm/kold side af
Læs mereTermografisk inspektion af bygning.
Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:
Læs mereSådan efterisoleres med kvalitet
Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereTermografirapport. Kunde: Klaus Villadsen Adresse: Vesterled 8, 9630 Tårs. Termografidato: 21. februar Temperaturforskel inde-ude Δt:
Termografirapport Kunde: Klaus Villadsen Adresse: Vesterled 8, 9630 Tårs Termografidato: 21. februar 19 Termograf: Kenn Mikkelsen Udendørs temperatur: Stuetemperatur: Temperaturforskel inde-ude Δt: Vejr:
Læs mereSyd facade. Nord facade
Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereE/F Kajkanten Islands Brygge 36 A C 2300 København S
Ejerforeningen Kajkanten v/ Bestyrelsesformand Klaus Juul Islands Brygge 36 A, 3 sal. DK 2300 København S Sendt pr. e-mail kla@gmail.com Thermografirapport for enkeltstående lejligheder i boligkomplekset
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 9087 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Køkken, sætninger i gulve, store fuger over køkkenbord i vægfliser, sætninger i gulve i bryggers. 2. Sætninger
Læs mereTermografirapport. Kunde: Søbo Blok I Adresse: Thorsager, Reerslev. Udendørs temperatur: 6 C Stuetemperatur: 21 C Temperaturforskel inde-ude Δt: 15 C
Termografirapport Kunde: Søbo Blok I Adresse: Thorsager, Reerslev Termografidato:.03.015 Termograf: Kjeld Kielstrup Udendørs temperatur: 6 C Stuetemperatur: 1 C Temperaturforskel inde-ude Δt: 15 C Vejr:
Læs mereIsoleringsevne. Lad os få det på det rene. Build with ease
Isoleringsevne Lad os få det på det rene Build with ease Få overblik over isoleringsevnen i din ydervæg Effektiv varmeisolering står højt på dagsordenen overalt, og alle i byggeriet er i dag opmærksomme
Læs mereBygningsundersøgelse Termografering af bygninger efter DS/EN Blower Door-test efter DS/EN 13829
Bygningsundersøgelse Termografering af bygninger efter DS/EN 137 Blower Door-test efter DS/EN 13829 Lejligheder Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 137 Bygningers termiske
Læs mereTermografirapport. Kunde: Søbo Blok II Adresse: Thorsager, Reerslev. Udendørs temperatur: 6 C Stuetemperatur: 21 C Temperaturforskel inde-ude Δt: 15 C
Termografirapport Kunde: Søbo Blok II Adresse: Thorsager, Reerslev Termografidato:.03.015 Termograf: Kjeld Kielstrup Udendørs temperatur: 6 C Stuetemperatur: 1 C Temperaturforskel inde-ude Δt: 15 C Vejr:
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereTERMOGRAFI AF BOLIG Kunde Adresse xxxx
TERMOGRAFI AF BOLIG Kunde Adresse xxxx 08/12-2012 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Sådan tydes billedmaterialet Selve det infrarøde
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs merePorebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader.
Side 1 Lejlighedsskel med Multipladen 535, Murblokken 535 og Vægelementet 575 Når det drejer sig om reduktionstal for en dobbelt væg, så er det vigtigt, at de to vægdele er fuldstændig adskilte med adskilt
Læs mereTERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand
TERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand Udarbejdet for: Brabrand Boligforening Gudrunsvej 10 A 8220 Brabrand Undersøgelsessted: Afd. 6, Holmstrup, Brabrand Dato for undersøgelse 23.02.2011
Læs mereByg sådan 2. Indrag loftsrummet og merisolér. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt
Byg sådan 2 Indrag loftsrummet og merisolér paroc.dk PAROC PROTECTION Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Januar 2013 MERISOLERING MED FLERE FORDELE Er der brug for et større boligareal og står
Læs mereSådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab
Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.
Læs mereKurt Andersen Thermografi Når utæthederne skal findes Ejbyvej Rødovre - Mob Tlf www. ka-thermografi.
Ejerforeningen 10 AM Frederiksberg Nordre Fasanvej 60-66 00 Frederiksberg Att. Anette Amundsen Dato: 4/3 16 Rapport nr.: 5962 Thermografi rapport Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave,
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7129 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1.Skimmelsvampe på vægge i køkken og gangen, konstateret fugt/vand i hulmur. 2. Opfugtning af murkrone og gavl mod syd. 3.Hjørne
Læs mereIndvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 2018 Indvendig efterisolering af tung ydervæg Tunge ydervægge er vægge af enten mursten eller letbeton. Bagmuren er normalt bærende. Hvis væggen er massiv,
Læs mereBOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken Hørsholm
BOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken 7 2970 Hørsholm 21/02-2012 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kirstineparken
Læs mereTermografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal
Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereFACADEISOLERING, DER VIRKER
VIDENCENTER FOR ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER NETVÆRKSDAGEN, 27. NOVEMBER 2015. FACADEISOLERING, DER VIRKER HENRIK M. TOMMERUP, CIVILING., SENIORKONSULENT RAMBØLL, ØRESTAD AFD. RENOVERING & BYGNINGSFYSIK
Læs mereRYETHAVE TERMOGRAFERING
Til E/F Ryethave Dokumenttype Rapport Dato April, 2017 RYETHAVE TERMOGRAFERING Revision Dato 2017-04-06 Udarbejdet af TPO Kontrolleret af JANL Godkendt af TPO Ref. 1100022467 1/29 INDHOLD 1. INDLEDNING
Læs mereENERGIREDEGØRELSE. -Status og mulige tiltag for energioptimeringer. Odensevej Svendborg
ENERGIREDEGØRELSE -Status og mulige tiltag for energioptimeringer Odensevej 79 5700 Svendborg Indholdsfortegnelse Grundlæggende oplysninger... 2 Energimærke... 2 Placering ved nuværende tilstand... 2 Forudsætninger...
Læs mereEUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab
EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen
Læs mereTermografirapport. Kunde: Andelsforeningen Søbo v/ Johnny Berggren Adresse: Thorsager 26 B, Reerslev, 2640 Hedehusene
Termografirapport Kunde: Andelsforeningen Søbo v/ Johnny Berggren Adresse: Thorsager 2 B, Reerslev, 240 Hedehusene Termografidato: 13.1.2014 Termograf: Udendørs temperatur: 10 C Stuetemperatur: 22 C Temperaturforskel
Læs mereBygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse:
Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper Fundament under kælder Lecarille, blokke højde 190mm, bredde 390mm Lecablokke, højde 190mm bredde 100mm /fugtspærre Beton, bredde 490mm Se tegning: 13.1.1.5 Lecablokke
Læs mereE/F Gammel Ladegaard
E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts
Læs mereSKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG
SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.
BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:
Læs mereEftersynsskema til 1- og 5-års eftersyn. Vejledning for byggesagkyndige
Eftersynsskema til 1- og 5-års eftersyn Vejledning for byggesagkyndige Version 2 December 2013 Indhold Emne 1: Bygningsdele vedr. byggegruber, fundamenter og kælder... 2 Emne 2: Bygningsdele vedr. bærende
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereStatiske beregninger. Børnehaven Troldebo
Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
Læs mereElement til randfundering opbygget af EPS og fibercement.
Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge
Læs mereLinjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse
Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab
Læs mereTilstandsregistrering, af B Sisimiut
Kâlêraq Bech Tattoqeqarfik 4, 3911 Sisimiut Side 1 Tilstandsregistrering, af B-608 3911 Sisimiut Suliakkiisoq / Arbejdsgiver: Birte Haugaard Jørgensen Adammip aqq. 10.0.1. Postboks 1001 3911 Sisimiut Nalunaarusiortut
Læs mereDer blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.
Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereSundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø
Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2
Læs mereRawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599
1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
IR001386.IS2 På billedet ses IR001390.IS2 På billedet ses Toilet IR001414.IS2 Vægge før undertryk: Ses med kuldeindtræk mellem væg og loft. Loft i stue IR001431.IS2 Vægge under undertryk: Vinduer under
Læs mereForslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S
Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,
Læs mereBYGGETEKNISK-RAPPORT Skadesregistrering
Side: 1 af 8 Nebsmøllevej 70 4100 Ringsted BYGGETEKNISK-RAPPORT Skadesregistrering Stuehus Side: 2 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Baggrund 3 2. Beskrivelse af bebyggelsen 3 3. Formål 4 4. Bygningsgennemgangen
Læs mereMONTERINGS- VEJLEDNING
... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 8042 Oversigt over klagepunkter: Ad. 1. Der er klaget over at 1. salen ikke kan varmes op på blæsende dage, på grund af utæt ikke korrekt udført dampspærre. Det trækker bl.a. ind
Læs mereBILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION
Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide
Læs merePraktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006
Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: tjørnevangen 2 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005385 Energikonsulent: Henrik Tetsche Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.
Læs mereOVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri.
OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. Skitseforslag til Skema A maj 2015 Situationsplan OVER BÆKKEN, STØVRING /DISPOSITIONSPLAN FOR GRUNDEN OVER BÆKKEN,
Læs mereGALGEBAKKEN ALBERTSLUND
GALGEBAKKEN ALBERTSLUND Orienteringsmøde om Helhedsplanen Tirsdag d. 7. maj 2019 EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf.: 45 65 01 11 e-mail: ekas@ekas.dk www.ekas.dk Dagsorden Præsensation
Læs mere