Indvendig efterisolering af massive murede vægge
|
|
- Torben Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca er ydervæggene fuldmurede (massive). Dette kan også være gældende for senere etageejendomme, samt en del enfamiliehuse indtil ca Disse bygninger har ofte en så stor arkitektonisk værdi, at en udvendig efterisolering ikke vil komme på tale, måske lige bortset fra frilagte gavle eller facader ind mod baggårde. Hvis disse ejendomme ikke kan efterisoleres udefra, kan en indvendig efterisolering være en mulighed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at indvendig efterisolering af massive murede vægge kun er den næstbedste løsning i forhold til en udvendig efterisolering, og at det af pladshensyn og fugttekniske årsager oftest ikke vil være hensigtsmæssigt at efterisolere op til nugældende standarder eller lavenerginiveau. Hvor udvendig efterisolering er mulig, henvises til energiløsningen Udvendig efterisolering af tung ydervæg. Efterisoleringen indefra kan udføres med en isoleret skeletkonstruktion som forsatsvæg, og skal så udføres som beskrevet i denne energiløsning for at undgå problemer med fugt og deraf følgende svamp og skimmel. Det er særdeles vigtigt, at konstruktionen udføres damp- og lufttæt på den varme side af isoleringen. Indvendig efterisolering af vægge under terræn (kældervægge) kan ikke anbefales og bør ikke udføres. For efterisolering af vægge under terræn henvises til energiløsningen Udvendig efterisolering af kældervæg. En meget vigtig forudsætning for at udføre indvendig efterisolering er, at murværket er tæt over for slagregn. Derfor skal murværk og fuger eftergås og eventuelt repareres inden en indvendig efterisolering udføres. Hvis der er tegn på frostskader i murværket, må det forventes at disse tager til efter en indvendig efterisolering, da muren på den udvendige side af isoleringen vil blive koldere og få et generelt højere fugtniveau med øget risiko for at murværket nedbrydes hurtigere. Hvor kuldebroer, f.eks. ved skillevægge og etageadskillelser, er i kontakt med det koldere murværk, vil temperaturen også blive lavere der, og den relative fugtighed i området vil stige. Det medfører øget risiko for fugtrelaterede skader, og særligt bjælkeenderne i træbjælkelag kan være udsatte, hvis de i forvejen er påvirket af lave temperaturer og fugt udefra. Figur 1: Indvendig isolering af massiv muret facade. Etageadskillelse af træbjælkelag. Figur 2: Indvendig isolering af massiv muret gavl. 1
2 Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Af fugttekniske årsager kan det som udgangspunkt kun anbefales at efterisolere massive murede vægge indvendigt med op til 100 mm. Med den isoleringstykkelse vil væggen ikke opfylde kravene i BR10, men tiltaget er stadig attraktivt i forhold til at nedbringe energiforbrug og modvirke kuldestråling og kuldenedfald fra kolde vægoverflader. Evt. isolering med større tykkelser end 100 mm kræver en nærmere undersøgelse af murværkets beskaffenhed og fugt- og temperaturforhold omkring bjælkeender i træbjælkelag. Ved indvendig efterisolering vil det være nødvendigt at anvende forskellige isoleringstykkelser, alt efter om det er vægge, brystningspartier under vinduer eller vinduesfalse omkring vinduer, der skal isoleres. Valg af isoleringstykkelser vil i praksis ofte afhænge af, om den indvendige efterisolering udføres som en selvstændig energiforbedring af ydervæggen eller som en del af en større renovering af ejendommen, hvor også vinduerne og evt. radiatoranlæg udskiftes. Hvor den indvendige efterisolering står alene, kan det være nødvendigt at tilpasse valg af isoleringstykkelse til de eksisterende forhold i brystningspartier og ved vinduets karme i vinduesfalsen. Hvor den indvendige efterisolering udføres samtidig med udskiftning af radiatoranlæg med radiatorer placeret i brystningspartierne, kan isoleringstykkelserne lettere øges, hvilket kan ske ved flytning af radiatorer og fordelingsrør længere ind i rummet. Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Husets værdi forøges Mulighed for at opholde sig i en større del af rummet, idet ydervæggene er varmere Mindre risiko for skimmelangreb bag møbler placeret op ad ydervægge Figur 3: Indvendig isolering af massiv muret facade. Etageadskillelse af beton. Energibesparelse Eksisterende forhold og isoleringstykkelse Tykkelse på tilføjet indvendig efterisolering 20 mm 45 mm 70 mm 95 mm Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år 3 stens væg uden isolering ½ stens væg uden isolering stens væg uden isolering ½ stens væg uden isolering stens væg uden isolering ½ stens væg uden isolering Energibesparelser ved indvendig efterisolering af massive murede vægge, brystningspartier og vinduesfalse. 2
3 Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I etageejendom på 5 etager uden fritliggende gavle isoleres facaderne indvendigt i alle rum. Det samlede areal på de to facader er 500 m 2. Heraf udgør arealet af vinduer og facade ud for etageadskillelser og indvendige skillevægge i alt 200 m 2, som skal fratrækkes det samlede areal. Herefter er det samlede areal til indvendig isolering 300 m 2. Facader er i eksemplet valgt som 2½ stens mur på alle etager, dog er brystningspartier under vinduer valgt som 1½ stens mur. Typisk vil vægtykkelser dog kunne variere fra etage til etage. Facader isoleres indvendigt med 95 mm isolering. Fordeling af vægtykkelser er flg.: 220 m 2 med 2½ stens mur og 80 m 2 med 1½ stens mur. Fjernvarmepris: 0,65 kr. pr. kwh Årlig energibesparelse kwh pr. m 2 2½ stens mur: 40 kwh/m 2 1½ stens mur: 71 kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh fjernvarme 2½ stens mur: 40 kwh/m2 x 220 m 2 = kwh 1½ stens mur: 71 kwh/m2 x 80 m 2 = kwh I alt kwh Årlig økonomisk besparelse kr. 0,65 kr./kwh x kwh = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,122 kg/kwh x kwh = kg CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO 2 pr. KWh El: 0,478 kg CO 2 pr. kwh Diffusionstæt fuge Panel Afstandsliste Figur 4: Tilslutning af indvendig isolering mod skillevæg. Figur 5: Indvendig isolering ved vinduesfals. 3
4 Udførelse Efterisolering af ydervæggen indvendig bør foretages under hensyntagen til fornuftig isoleringstykkelse i forhold til energibesparelse, og den plads den indvendige isolering tager i rummet. Radiatorer nedtages, og evt. nødvendig ændring af rørføring udføres før opsætning af væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. Fodpaneler, evt. stuk og afslutningsmateriel til elinstallationer nedtages. For at undgå senere gennembrydning af dampspærren kan det være en god ide at flytte placeringen af stikkontakter og lampeudtag til boligens skillevægge. Dette skal i givet fald forberedes, inden efterisolering påbegyndes. Indersiden af ydervæggen afrenses for maling, tapet og andet organisk materiale, så væggen står rå i enten mursten eller puds. Dette gøres for at fjerne: Organisk materiale, som kan danne grobund for svamp og skimmel, hvis der er tilstrækkeligt fugtigt. Damptætte lag, der kan medføre kondensdannelse og dermed skabe gode levevilkår for svamp og skimmel. Der opsættes skelet i form af slidsede stålrigler eller evt. træstolper på indersiden af den afrensede væg. Stålrigler eller træstolper skal holdes fri af væggen, f. eks. med underliggende mm isolering for at slippe for kuldebro og tilhørende sortsværtning af væggen ind mod rummet. Det inderste lag isolering på mm isolering skal enten fuldklæbes eller på anden måde tilpasses, så den slutter helt tæt til den afrensede væg, for at der ikke kan ske luftcirkulation mellem væg og isolering. Der isoleres mellem skelettet, således at isoleringen sidder stramt imellem træstolper/stålrigler. mod rummet for ikke at ødelægge dampspærren. Hvis stikdåserne indbygges, skal de være lufttætte og være samlet lufttæt med dampspærren. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, skal også tætnes med en såkaldt kabelkrave. Eventuel kanal for udeluftventil skal føres ind til den nye indvendige beklædning. n skal være tæt omkring røret. Det kan gøres med en såkaldt rørkrave. Der opsættes dampspærrer med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer. Alle samlinger skal ske over fast underlag. Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for svamp og skimmel. Væggen beklædes f.eks. med gipsplade. Eventuelle stikkontakter, radiatorer og udeluftventiler monteres. Andre løsninger til indvendig efterisolering kan være at anvende præfabrikerede forsatsvægge eller kapillarsugende plader. Præfabrikerede forsatsvægge er f.eks. gipsplader med hård isolering klæbet på bagsiden. Her skal der etableres dampspærre uden på de præfabrikerede plader og afsluttes med endnu et lag gips. Det er meget vigtigt, at dampspærren slutter tæt mod alle tilstødende bygningsdele og i samlinger på samme måde, som hvis forsatsvæggen blev opbygget med et skelet af stålrigler eller træstolper. Kapillarsugende plader er en løsning, der kan optage og afgive fugt, og hvor dampspærre udgår. Løsningen er ikke gennemprøvet i Danmark, hvorfor den ikke er nærmere beskrevet her. Hvis der er stikkontakter i den væg der efterisoleres, skal disse flyttes med indad i rummet. Stikkontakter bør placeres på den nye vægbeklædning længst ind 4
5 Særligt om vinduesfalse I forbindelse med indvendig efterisolering af ydervægge skal vinduesfalsene også isoleres. Oftest vil der kun være plads til et ganske tyndt lag isolering (20-30 mm), når isoleringen skal tilpasses til karmen på et eksisterende vindue, eller hvis lysindfald ikke skal mindskes for meget ved udskiftning til nye vinduer. Ved pudsede false kan pudsen fjernes for at skabe mere plads til isolering. Hvor der i stedet er lysningspaneler, kan disse nedtages for efterfølgende genmontage og tilpasning efter at isolering af falsen er udført. I begge tilfælde skal det sikres, at dampspærren i fasen udføres med tæt dampspærre, der samles tæt og klemmes mod vægisoleringens hjørnestolpe og mod diffusionstæt fuge ved vinduets karm. På væggen i falsen monteres der tæt ved vinduets karm en liste som underlag for den klemte og klæbede dampspærre. Mellem listen og vinduets karm udføres diffusionstæt fuge. Inden efterisolering af falsen skal det sikres, at fuge mellem vinduets karm og murværk er intakt og korrekt udført. Særligt om brystningspartier af brystningspartier under vinduer kan udføres som beskrevet i løsning til indvendig isolering af facader. Mange brystningspartier er imidlertid udført med et bagpanel af træ, hvor på radiatoren er monteret. Hvis det er tilfældet, kan isolering udføres ved indblæsning af egnet isoleringsgranulat i mellemrum mellem murværk og bagpanel. Indblæsning kan ske udefra som ved almindelig hulmursisolering eller indefra gennem borede huller i panelet. Indblæsning af isolering i hulrum foretages af specialiserede firmaer. Vælg et firma, der er tilknyttet en garantiordning. Det skal sikres, at murværket er intakt, inden indblæsning af isolering udføres, samt at det indvendige panel slutter helt tæt mod vinduesfalsene. Inden indblæsning skal hulrummet inspiceres for fugt gennem de borede huller, enten udefra eller indefra. Løsningen med indblæsning i brystningspartier, hvor radiatorer er placeret, kan erfaringsmæssigt udføres uden indbygning af tæt dampspærre ved isoleringstykkelser op til 100 mm og vægtykkelser på minimum 1 sten, da varmen fra radiatoren medvirker til at holde murværket tørt. Hvis isolering af brystninger finder sted samtidig med en vinduesudskiftning, skal det sikres, at isoleringen forbindes tæt til isolering under vinduet, så man undgår en kuldebro. Bagpanel Afstandsliste Figur 6: Indvendig isolering i brystningsparti under vindue. Figur 7: Indvendig isolering af brystning under vindue ved indblæsning af isolering. 5
6 Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Eksisterende ydervæg og fundament Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Mursten, fuger og facadepuds Er der revnede eller smuldrede mursten, og/eller mangler der fuger i udvendigt murværk? Hvis ja: se 2 Fugt i ydervæggen Er ydervæggen fugtig? Hvis ja: se 3 Fugtspærrer mod fundament Er der fugtspærrer mellem ydervæg i stueetagen og fundament? Hvis nej: se 4 Etageadskillelse Er etageadskillelse udført som bjælkelag? Hvis ja: se 5 Brystningspartier eller blændinger Er den eksisterende væg en halvstensvæg? Hvis ja: se 6 Indvendig overflade af eksisterende ydervæg Er indvendig overflade af ydervæggen total fri for maling, tapet eller andet organisk materiale? Hvis nej: se 7 El-installationer Er der el-installationer i ydervæggen? Hvis ja: se 8 Udeluftventiler Er der udeluftventiler i ydervæggen? Hvis ja: se 9 Varmeinstallationer Er der radiatorer og rør for disse på væggen? Hvis ja: se 10 Ventilation Lufter beboerne/brugerne tilstrækkeligt ud? Hvis nej: se 11 Ophængning på den nye forsatsvæg Ønsker brugerne at hænge reoler, malerier eller andet op? Hvis ja: se Eksisterende ydervæg og fundament Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Mursten, fuger og facadepuds Murværket skal være intakt for at være egnet til indvendig efterisolering. Revnede, forvitrede eller frostsprængte sten skal udtages og erstattes med frostfaste sten. Forvitrede, revnede eller bløde fuger skal udkradses og efterfuges, så de er hele, fyldte og tætte. Pudsede facader skal udbedres, hvis pudsen er løs eller skaller af. 3. Fugt i ydervæggen Hvis den eksisterende ydervæg er fugtig, må den ikke efterisoleres indefra. 4. Fugtspærrer mod fundament Der skal være fugtspærrer i form af murpap eller lignende mellem muret væg i stueetage og fundament for at undgå, at fugt nedefra trænger op i muren. Hvis der ikke er fugtspærre, skal det etableres, inden væggen kan efterisoleres indefra. Ny fugtspærre kan etableres ved indlægning af murpap eller bølgeformede stålplader i lejefuger eller ved injektion af vandafvisende væske i murværket. 5. Etageadskillelse Træbjælker i etageadskillelser skal være i god stand og ikke påvirket af fugt. Hvis fugtindhold i træbjælker er kritisk i forhold til et niveau, hvor sænkning af temperaturen kan medføre angreb af trænedbrydende svampe, må der ikke efterisoleres indvendigt. Fugtindhold skal måles inden beslutning om indvendig efterisolering, og i tvivlstilfælde skal særlig fagkyndig tilkaldes. 6. Brystningspartier/ blændinger Ved halvstensvægge skal fugtforholdene vurderes konkret i det enkelte tilfælde, da murværket i større grad kan være opfugtet indvendigt pga. påvirkning fra slagregn. Hvis ydervæggen er en halvstensvæg skal den indvendige efterisolering udføres med et udeluft-ventileret hulrum mellem halvstensvæg og isolering. Det ventilerede hulrum medfører, at murværket ikke indgår som en isolerende del i brystningen. Hvor der er radiatorer i brystningspartier medvirker en opvarmet radiator til at udtørre murværket. 6
7 7. Indvendig overflade af eksisterende ydervæg Den eksisterende overflade på indvendig side af ydervæggen skal være afrenset ind til rå væg inden efterisoleringen udføres. 8. El-installationer Er der el-installationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem el-installationer og dampspærre skal være helt lufttæt. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. 9. Udeluftventiler Kanal for udeluftventil skal forlænges til indvendig side af ny vægbeklædning. Samlingen mellem udeluftventiler og dampspærre skal være lufttæt. Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver væggens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for indvendig kondens og giver mindre træk. Men når der isoleres indvendigt, bliver den gamle del af væggen samtidig koldere, hvilket medfører risiko for fugtproblemer, hvis dampspærren ikke er tæt. Det er derfor vigtigt at have fokus på, at dampspærren skal være tæt både under udførelsen og senere, når man fx skal hænge billeder på væggen. På grund af det lavere varmetab gennem ydervæggene kan det blive sværere at opretholde store temperaturforskelle mellem bygningens enkelte rum og lejligheder. 10. Varmeinstallationer Eventuelle radiatorer på væggen og rør for disse flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. 11. Ventilation Beboere/brugere skal informeres om vigtigheden af at lufte ud 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter samt efter bad og madlavning. En anden mulighed er at få monteret mekanisk ventilation med varmegenvinding. 12. Ophængning på den nye forsatsvæg I samarbejde med bygningsejeren bør der placeres ophængningsmuligheder i form af vandrette løsholter mellem stolperne placeret i bestemte højder over gulv, så beboerne/brugerne kan hænge malerier og reoler op uden at perforere dampspærren. Virksomhedens stempel og logo: Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger SBI-anvisning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger BYG-ERFA (37) : Indvendig efterisolering af ældre ydermure (29) : Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 7
Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereIndvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 2018 Indvendig efterisolering af tung ydervæg Tunge ydervægge er vægge af enten mursten eller letbeton. Bagmuren er normalt bærende. Hvis væggen er massiv,
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereUdvendig efterisolering af massive murede vægge
Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereEfterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereENERGILØSNINGER. til etageejendomme. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret juli 2015
ENERGILØSNINGER til etageejendomme Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret juli 2015 Kom godt i gang med energirenovering Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, gør det nemmere
Læs mereFordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 201 Efterisolering af sokkel Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET OKTOBER 2018 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereUdvendig efterisolering af massive murede vægge
Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET OKTOBER 2018 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereEfterisolering af fladt tag
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført
Læs mereEfterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1
Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af mansardtag - indefra For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet bag dem efterisoleres, hvis de er isoleret
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude
Læs mereIndvendig efterisolering af massive murede vægge
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).
Læs mereIsolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.
Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en
Læs mereFare for fugtskader når du efterisolerer
Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme
Læs mereEksisterende isoleringstykkelse. 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm. Afstandsliste min. 25 mm høj. Tæt undertag. Eksisterende isolering
Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET JUNI 2018 Efter af loft Denne energiløsning vedrører efter af loft i tilgængeligt ikke udnyttet tagrum fx med gitterspær eller på hanebåndsloft. Hvis loftets
Læs mereEfterisolering af mansardtag - indefra
Energiløsning store bygninger UDGIVET SEPTEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af mansardtag - indefra Ældre etageejendomme bygget fra ca. 1860 1930 kan være udført med mansardtag. Et mansardtag
Læs mereENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011
ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs mereENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013
ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereEfterisolering af kviste
Energiløsning Efterisolering af kviste store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af kviste Energiløsningen gælder for efterisolering af traditionelle kviste i etagebyggeri med udnyttet tagetage
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereOfte rentable konstruktioner
Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,
Læs mereEFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier
EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende
Læs mereEksisterende isoleringsstykke. 0 mm. 50 mm. 100 mm. 125 mm. 150 mm. 175 mm. 200 mm. Parcelhus og halvtredservilla i 1½ plan
Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af skunk For at spare energi bør husets skunk efterisoleres, hvis den er tilgængelig, og hvis skunkens væg og gulv har en isoleringstykkelse,
Læs mereSådan efterisoleres med kvalitet
Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet
Læs mereRawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599
1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,
Læs mereSådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab
Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.
Læs mereINTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR
INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR Introduktion til de tre anvisninger om efterisolering SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 239: Efterisolering
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereUdskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereMarts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle
Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.
Læs mereEfterisolering af skråvæg
Energiløsning Efterisolering af skråvæg - udefra - etageejendomme store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af skråvæg - udefra Denne energiløsning gælder for efterisolering af skrå tagflader
Læs mereUdskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de
Læs mereUdskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til
Læs mereenergiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010
energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereUdskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer med ét lag glas med begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning kan, såfremt de oprindelige
Læs mereEnergiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.
Energiløsning Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af loft Energiløsningen gælder for efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum, typisk for tagkonstruktion med gitterspær
Læs mereEffektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående
Læs mere50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:
10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
Læs mereEnergirigtig. 60-70 er huset
Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereFACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade
FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade Facadepakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ, LET FACADE...
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereUdvendig efterisolering af massive murede vægge
Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.
Læs mere6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm
6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,
Læs mereForslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S
Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,
Læs mere- udvendig efterisolering afsluttet med flytning af formur. Fordele
Energiløsning Murede ydervægge udvendig efterisolering afsluttet med flytning af formur UDGIVET MAJ 2017 - REVIDERET JUNI 2018 Murede ydervægge - udvendig efterisolering afsluttet med flytning af formur
Læs mereKvik-tjek af husets energitilstand
UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet
Læs mereUNDGÅ FUGT OG KONDENS
UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereBondehuset. Energirigtig
Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en
Læs mereTERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse
TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings
Læs mereBygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X
Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6
Læs mereFACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade
FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade Facadepakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... EKSEMPEL
Læs mereEnergitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder
Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier
Læs mereEfterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk. Terrændæk, før. Beton. Nyt terændæk
Energiløsning UDGIVET AUGUST 2017 Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk Terrændæk i småhuse opført frem til 17 er relativt dårligt isolerede. Især i huse opført før 172 er varmeisoleringen
Læs mereGod energirådgivning - klimaskærmen
God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet
Læs mereEfterisolering af mansardtag - indefra
Energiløsning store bygninger Efterisolering af mansardtag - indefra Ældre etageejendomme bygget fra ca. 1860 1930 kan være udført med mansardtag. For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet
Læs mereKrav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i
Læs mereEnergibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet
fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk
Læs mereSpar energi med garanti. - ideer til sikker isolering
Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.
Læs mereEfterisolering af skunk
Energiløsning Efterisolering af skunk - etageejendomme store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af skunk Energiløsningen gælder for efterisolering af skunkrum i bygninger med tagkonstruktioner
Læs mereSag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato:
Galgebakken Notat - Rev. A Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato: 2017-06-06 Vedr.: Renovering af krybekældre 1. Resumé Der har efter det oplyste været mange tilfælde med skimmelvækst i Galgebakken
Læs mereAjourføringsprogram v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima
Ajourføringsprogram 2017 v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima Hele huset rundt Læringsmål i 2016 Energivejlederen anno 2016 Energirenovering efter BR15 Tilskud fra Energiselskaber
Læs mereEnerginotat for Frederikssundsvej 180 A-D. Efterisolering af gavle. Marts 2017
Energinotat for Frederikssundsvej 180 A-D Gaihede ingeniører og arkitekter, har efter aftale med AB Frederikssundsvej 180 A-D indledt en undersøgelse af energimæssige tiltag for ejendommen. Undersøgelsen
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereTætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering
Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et
Læs mereRYETHAVE TERMOGRAFERING
Til E/F Ryethave Dokumenttype Rapport Dato April, 2017 RYETHAVE TERMOGRAFERING Revision Dato 2017-04-06 Udarbejdet af TPO Kontrolleret af JANL Godkendt af TPO Ref. 1100022467 1/29 INDHOLD 1. INDLEDNING
Læs mereIndvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx
Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)
Læs mereBOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken Hørsholm
BOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken 7 2970 Hørsholm 21/02-2012 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kirstineparken
Læs mereEnergiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereKlimaskærm ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret marts 2016
ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret marts 2016 Klimaskærm Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereL7: FUGT I KONSTRUKTIONER
L7: FUGT I KONSTRUKTIONER SCHOOL OF ENGINEERING DAGENS PROGRAM Opgave fra lektion 6 Håndberegning af fugtforhold i konstruktioner ved hjælp af Glazer s håndberegningsmetode Eksempler på fugtforhold i efterisolerede
Læs mereEksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen
Læs mereTommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI
DTU Symposium om indvendig efterisolering Containerforsøg hvad viser målingerne Tommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI 1 Bygningsfysik, in short Case studie Sammenfatning Agenda
Læs mereEnergiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.
Energiløsning Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af loft Energiløsningen gælder for efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum, typisk for tagkonstruktion
Læs mere