Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Relaterede dokumenter
Duer og hønsefugle Agerhøne

Vinterfugle ved foderbrættet

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Guldager Plantage

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

Information om råger og rågekolonier i byer

Kløverstier Brøndbyøster

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

Sanglærke. Vibe. Stær

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf januar

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Trækfugle ved Næsby Strand

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

Godt at vide: Godt at vide:

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

FLAGERMUS. Lavet af Albert F-N

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

RETHINK. BYENS FUGLE tiden til? Hvad bruger. Med på en kigger. Viden om: Tips til undervisningen. TIL LÆREREN Formål:

Natur og naturfænomener

100 hoteller i Randers

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på

En god start med din nye kat

Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

10. Lemminger frygter sommer

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

BLADSKÆRERMYRER INSEKT

Lars Heltborg Fugleobservationer Side 1

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Kløverstier Brøndbyøster

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i klasse.

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Kløverstier Brøndbyøster

Trækfuglespillet. Introduktion

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN Baggrund. Retningslinje. Ramme

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF Rønde Kommune

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Tillykke med din nye kanin

Kendetegn for vildt Rovdyr

Haiku digt - tidligere gæst. Vinden suser i trætoppene - Duften af jord - naturen i marts

naturhistorisk museum - århus

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Måger i Horsens. Regler og praksis for regulering og nedsættelse af gener fra måger

Måger i Horsens. Regler og praksis for regulering og nedsættelse af gener fra måger

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

Transkript:

Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul mellem træernes tætte grene. Skovspurve og gråspurve samles også af og til på fælles sovesteder i graner, hvor de sidder og trykker sig op mod hinanden, men de sover dog hellere i huller i træerne ligesom mejserne. Tidligere trak de danske måger syd på om vinteren, men nu bliver mange måger i Danmark hele året. Det skyldes ikke mindst, at der i havne, byer og på lodsepladser er rigeligt med føde i form af affald at finde for dem. Langs kysterne og ved søer og vandløb kan du møde masser af svømmeog dykænder. Det kan f.eks. være troldænder, skeænder, krikænder, gråænder, toppede lappedykkere, små skalleslugere, knopsvaner, sangsvaner eller grågæs. Og i Tøndermarsken og vadehavsområdet har de besøg af tusindvis af gæs på træk fra det arktiske område. Vinterens fugle Får vi en kold vinter, bliver havne og andre steder, der er fri for is, tilholdssted for mange svømmefugle. Du kan se mange forskellige arter på et lille område. Men læg mærke til, at de helst holder sammen i artsflokke og altså ikke blander sig indbyrdes. Lav mad til vinterens fugle De vilde dyr i naturen kan som regel klare en vinter med sne og frost uden hjælp. Men fugle, der bor i byer, hvor veje og bebyggelse forhindrer dem i at finde nye og større områder at søge føde i, kan det være en god idé at fodre. Samtidig kan du også få lejlighed til at studere fuglene. Læs her hvordan du kan lave mad til havens fugle

Fugle på træk Vandstær Vandstæren er en ret almindelig vintergæst i Danmark. Den gæster det samme sted år efter år, og etablerer et vinter territorium, men den yngler her meget sjældent. Du kan se den på de stenede bredder langs vandløb. Som den eneste spurvefugl har vandstæren nemlig valgt at søge føde i vandet. Langs de vandløb, hvor strømmen er frisk, sidder vandstæren på sten og tuer. Pludselig hopper den på hovedet i vandet, og ved at folde vingerne lidt ud får den vandstrømmen til at presse sig ned til bunden. Vandstæren har et ekstra øjelåg - en blinkhinde - der er halvgennemsigtig og som den bruger som dykkerbriller, mens den samler insekter og smådyr. Når den ikke længere kan holde vejret slipper den og klapper vingerne ind og stiger op som en prop.

Ved vandløbene afslører hvide ekskrementklatter på stenene ved vandet, at der er vandstære til stede. Isfugl Ser du en skinnende blå-grøn fugl sidde opret og stille på en gren, der rager ud over vandet er det Isfuglen, som jager og lever ved de ferske vande. Isfuglen jager fra en udkigspost, eller stående på kippende vinger, og fanger op til 10 cm lange fisk, tanglopper, guldsmedelarver og andre vandinsekter. Der er kun ganske få isfugle, som yngler i Danmark, men der kommer flere omstrejfende vintergæster på besøg.

Sjaggere Hver vinter kommer flokke af sjaggere til Danmark nordfra for at overvintre. Sjaggerne strejfer rundt og finder træer med bær som røn, tjørn og havtorn, og så er der festmåltid. Da sjaggere er ret stridbare både over for andre fugle og indbyrdes, går det aldrig stille af. Sjaggeren er en nær slægtning til solsorten, og både i bevægelse og adfærd ligner de hinanden. I løbet af vinteren opløses sjaggerflokkene, og man ser små hold eller enkeltfugle i vinterlandskabet, og der besøger den også ofte foderbrætter i haven. Det er en køn fugl og fødemæssig vil den have det samme som solsorten, og så må man acceptere at den bringer lidt uro. I Danmark var sjaggeren tidligere en ren trækfugl, men i dag yngler den også spredt i Danmark. Der er ofte mange sjaggere sammen, for ligesom sjaggere i vintertiden ofte færdes i flokke, kan den også i yngletiden godt lide at bo mange sammen i kolonier.

Fugle med en høj promille Nogle fugle finder deres vinterføde på frugt- og bærbuske, som stadig bærer frugter. Mange af disse frugter og bær er gæret og har derfor et højt indhold af alkohol, og de fugle, der spiser rigeligt, får en ordentlig kæp i øret. Det er specielt trækfuglene sjagger og silkehaler, der spiser mange gærede bær. Disse fugle er dog tilpasset dette vintermisbrug, og deres lever er derfor langt større end andre fugles. Hvert år kommer store mængder af sjagger og silkehaler flyvende hertil fra Norge og Sverige. Begge fuglearter optræder ofte i meget store flokke, som bl.a. kan ses i haver og parker. Kontakt til: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf. 7254 3000 nst@nst.dk Artiklen er fra Naturstyrelsens hjemmeside Tilrettet og redigeret til Strandby Borgerforenings hjemmeside / Kirsten Schøler Følg os Nyhedsbrev Ud i naturen Naturstyrelsens videoer