Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og
|
|
- Anton Petersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Blishøne Latinsk navn: Fulica atra Engelsk navn: Eurasian coot Orden: Traner Familie: Vandhøns Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og moser med en rig plantevækst. Blishønen er både en træk- og standfugl. Den kan ses hele året også som vintergæst nordfra. Blishønen er en tæt bygget og tung vandhøne. Den har en sort/koksgrå fjerdragt bortset fra det hvide næb og den hvide pandeblis. Blishønen har desuden kraftige fødder og lange tæer. Blishønsene finder både føde på land og nær rørskove. De kan dykke ned til et par meters dybde. n består især af vandplanter, skud af tagrør, småfisk, haletudser samt insekter og snegle. Levesteder: Sø og vandløb Vingefang: cm Længde: 38 cm Vægt (han): g Vægt (hun: g Maks. levealder: 20 år Kuldstørrelse: 6-10 æg -2 Rugetid: dage Ungetid: dage Om foråret kæmper blishønsene om yngleterritorierne. Det foregår under støj, vingebasken og plasken, når de pisker efter hinanden i vandoverfladen. Blishønsene truer hinanden ved at sænke hovedet og løfte vingerne højt.
2 Ederfugl Latinsk navn: Somateria mollissima Engelsk navn: Common Eider Ederfuglen er almindeligt udbredt i Danmark, hvor man kan se fuglene i store flokke hele året, men især om vinteren. Der yngler ca par ederfugle langs de danske kyster og på småøer i de indre farvande. Ederfuglen kan dykke over 20 m efter føde, men den foretrækker dog at søge føde på ret lavt vand. Hannen har i yngletiden en kontrastrig sort og hvid fjerdragt, hvor pande og underside er sort, og oversiden og kinder er hvide. Hannens nakke er grønlig og brystet rødlige. Hunnen er brun med sorte pletter og en lys næbspids. Ederfugle har lange, trekantede næb. Ederfugle lever af blåmuslinger, snegle, fisk og krebsdyr. Ungerne æder især tanglopper. Levesteder: Vingefang: cm Længde: Ca cm Vægt: g Max levealder: 37 år Kuldstørrelse: 4-6 æg Rugetid: dage Ungetid: dage Om vinteren kommer flere tusinde ederfugle til Danmark for at overvintre. Faktisk overvintrer ca. 1/4 af alle europæiske ederfugle i danske farvande. Fuglene raster i store flokke på havet i lavvandede områder nær muslingebanker, hvor vandet kun er 5-15 m dybt.
3 Fløjlsand Latinsk navn: Melanitta fusca Engelsk navn: Velvet scoter Fløjlsanden er meget almindelig i de indre danske farvande samt ved kyster og fjorde. Fløjlsanden yngler ikke i Danmark. Fuglene kommer til Danmark for at overvintre og trækker igen nordpå om foråret for at yngle. Fløjlsænderne lever ofte i meget store flokke. Hannen er helt sort med hvidt vingespejl og en hvid plet under øjet. Hannens næb er desuden gult og orange med en sort knop øverst. Benene er røde. Hunnen er helt brun med hvidt vingespejl og to lyse pletter på hovedet. Fløjlsænderne lever af krebsdyr, småfisk og muslinger, som de dykker efter på forholdsvis dybt vand, et godt stykke fra kysten. Fløjlsænderne kan dykke 30 m ned efter føde. Levesteder: Vingefang: cm Længde: cm Vægt: g Maks. levealder: 21 år Kuldstørrelse: 7-9 æg Rugetid: dage Ungetid: dage Der overvintrer omkring fløjlsænder i Danmark. Man kan dog allerede se ænderne i Danmark fra midten af august, hvor mange voksne fugle fælder deres fjer. Omkring fløjlsænder fælder deres fjer her i landet.
4 Gravand Latinsk navn: Tadorna tadorna Engelsk navn: Shelduck I Danmark er de fleste gravænder trækfugle. De kan dog ses hele året nær lavandende kyster eller ved søer og moser inde i landet særlig mange gravænder overvintrer ved Vadehavet. Gravænder er store gåselignende fugle med broget fjerdragt. De kendes især på det rustbrune brystbånd, det røde næb og det mørkegrønne hoved. Hannen og hunnen ligner hinanden. Hunnen er dog mindre, og hannen har en større rød knop på næbbet. Gravænder holder sammen i par, og de forsvarer et bestemt yngleterritorium nær kysten eller søer. Deres føde består af muslinger, krebsdyr, insekter og planter. Vingefang: cm Længde: 61 cm Vægt: 1,1-1,45 kg Max levealder: 24 år Kuldstørrelse: 8-10 æg Rugetid: dage Ungetid: dage Gravænder holder meget tæt sammen parvis. Modsat mange andre ænder passer både hannen og hunnen ungerne. Desuden flyver gravænderne ofte parvis. Hunnen, som er lidt mindre end hannen, flyver forrest.
5 Gråand Latinsk navn: Anas platyrhynchos Engelsk navn: Mallard Gråanden er den mest almindelige and i Danmark. Den yngler overalt i landet i nærheden af vand altså både ved søer, moser, vandhuller, kysten og i parker. Større flokke af gråænder nordfra overvintrer i Danmark. I yngleperioden har andrikken et metalgrønt hoved og hals samt et rustbrunt bryst med en hvid halsring. Næbbet er gult. Anden har derimod en brunlig fjerdragt og et gulbrunt næb. Begge køn har blåt vingespejl. Gråænder er svømmeænder og finder derfor føde ved enten at snadre i vandoverfladen eller ved at dyppe hoved og hals ned i vandet. n består af frø, plantedele, skaldyr, insekter og brødrester. Vingefang: cm Længde: 58 cm Vægt: g Max levealder: 23 år Kuldstørrelse: 9-13 æg Rugetid: dage Ungetid: dage Når ællingerne udklækkes vil de i løbet af få timer være klar til at følge efter den første genstand, der bevæger sig bort fra den. I naturen er dette deres mor, men i forsøg har det vist sig, at det også kan være andre ting fx et menneske.
6 Gråstrubet lappedykker Latinsk navn: Podiceps grisegena Engelsk navn: Red-necked grebe Orden: Lappedykkere Familie: Lappedykkere Gråstrubet lappedykker ses over hele landet, men størstedelen af den danske bestand findes mod øst. Forekommer ved søer, moser, tørvegrave og andre vådområder med en rig vegetation. Almindelig trækfugl. Enkelte overvintrer ved de danske kyster. De gråstrubede lappedykkere har en brunsort ryg og en lys underside, mens halsen er rødbrun. Det øverste af hovedet og fjerørene er sorte, hvorimod kinderne og struben er lysegrå. Basis af næbbet er gult, mens resten af næbbet er mørkt. De to køn er ens. Gråstrubede lappedykkere spiser store vandinsekter, snegle, små padder, alger og andre vandplanter samt småfisk. Vingefang: cm Længde: cm Vægt: g Max levealder:? år Kuldstørrelse: 4-5 æg Rugetid: dage Ungetid: 72 dage Den gråstrubede lappedykker er en sky fugl, som kun opholder sig ganske lidt på den fri vandoverflade. Reden er gemt mellem rør i vandkanten. Man kan være heldig at observere en gråstrubet lappedykker og høre dens kald i yngletiden. Det lyder næsten om som et grisehyl.
7 Hvinand Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Hvinanden er vintergæst i Danmark og almindelig i hele landet i perioden oktober-april. Der er meget få ynglende par i Danmark. Hvinænderne holder til ved større søer, vandløb, kyster og fjorde. Hannen har en hvid fjerdragt med sort ryg og hale. Den har mørke undervinger og hvidt vingespejl. Hovedet er sort med et grønligt skær. Øjnene er gule. Ved næbroden sidder en karakteristisk hvid plet. Hunnen har brunt hoved og grå ryg, samt et gulligt næb. Begge køn har en kort hals og en høj pande. Vingefang: cm Længde: cm Vægt (han): g Vægt (hun): g Maks. levealder: 16 år Kuldstørrelse: 8-11 æg Rugetid: dage Ungetid: dage Hvinanden er en dykand, der finder sin føde på bunden af søer og lavvandede fjorde. Den æder insekter, snegle, muslinger, småfisk og vandplanter. Hvinanden har fået sit navn efter den hvinende lyd, som frembringes af vingeslagene.
8 Knopsvane Latinsk navn: Cygnus olor Engelsk navn: Mute swan Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, og det er vor mest almindelige svane. Knopsvanen kan ses hele året. Den lever og yngler i søer, lavvandede fjorde og kyster, moser samt byparker. De danske svaner er standfugle. Store træk af knopsvaner nordfra overvintrer ved de danske kyster. Knopsvanen er en stor svømmefugl med hvid fjerdragt. Den lange hals er s- formet. Næbbet er orangerødt med sort basis og sort knop. Knoppen er mindre hos hunner end hos hanner. Hannernes knop er et statussymbol. Levesteder: Sø og vandløb Vingefang: cm Længde: cm Vægt (han): 12 kg Vægt (hun): 10 kg Max levealder: 42 år Kuldstørrelse: 5-8 æg Rugetid: dage Ungetid: dage Knopsvanernes føde består mest af vandplanter og alger, som den finder på lavt vand ved at dykke halsen ned i vandet. Knopsvanerne spiser også græs og korn. Knopsvanens unger er gråsorte og pjuskede. Først efter nogen tid får de forældrenes elegante holdning med den s-formede hals. Der går flere år, inden knopsvanerne får deres smukke, hvide fjerdragt.
9 Krikand Latinsk navn: Anas crecca Engelsk navn: Common teal IDanmark yngler kun omkring 300 par krikænder, især ved næringsfattige søer og vandhuller. Til gengæld passerer store flokke af krikænder Danmark i trækperioden. Her ses de oftest ved lavvandede fjorde. Hannen har en grå fjerdragt og et rustbrunt hoved med en metalgrøn stribe gennem øjet med gul indramning. Gumpen er gul. Hunnen har en gråbrun fjerdragt. Begge køn har et grønt og sort vingespejl. Krikanden er den mindste and i Danmark. Krikændernes føde består om vinteren af frø og vandplanter. Om sommeren består føden af krebsdyr, bløddyr og insekter, som ænderne finder ved at snadre med næbbet i mudderet. Vingefang: cm Længde: cm Vægt: g Maks. levealder: 21 år Kuldstørrelse: 8-11 æg Rugetid: dage Ungetid: dage Når krikanden ligger i vandet og pludselig føler sig truet, reagerer den hurtigt. Den stryger lodret op i luften, hvor den ved hjælp af drej, vendinger og retningsskift forsøger at slippe af med sin fjende.
10 Lille lappedykker Latinsk navn: Tachybaptus ruficollis Engelsk navn: Little grebe Orden: Lappedykkere Familie: Lappedykkere Lille lappedykker er almindelig i Damark, hvor den kan ses året rundt, men den findes især i store antal om vinteren. Om vinteren lever fuglene alene eller i småflokke ved kyster, fjorde og havne. Nogle lappedykkere trækker sydpå om efteråret. Den lille lappedykker har pjuskede fjer og et kort næb med lysegule mundvige. I yngletiden er lappedykkeren sortbrun med rødbrune kinder og hals samt hvidgrå bug med pletter. Om vinteren er fuglen gråbrun på oversiden og lysebrun på undersiden, halsen og kinder. Lappedykkeren lever især af vandinsekter og deres laver samt krebsdyr, små bløddyr og småfisk. Den dykker efter føden. Levesteder: Vingefang: cm Længde: cm Vægt: g Maks. levealder: 13 år Kuldstørrelse: 3-6 æg Antal kuld: 2-3 Rugetid: 20 dage Ungetid: dage I yngletiden lever den lille lappedykker ret skjult ved små, lavvandede vandhuller, moser og søer med mange planter. Reden flyder på vandet og er fæstnet til vandplanter. Begge forældre varmer de små unger under vingerne i den første tid.
11 Pibeand Latinsk navn: Anas penelope Engelsk navn: Eurasian Wigeon Pibeanden er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, men den er en almindelig trækfugl og meget talrig vintergæst. Pibeænderne er vandfugle, der lever ved lavvandede kyster, på strandenge og marsken samt i andre vådområder. I træktiden er der desuden rigtig store flokke af pibeænder samlet i Vadehavet. I yngletiden har hannen rødbrunt hoved og hals samt gullig pande eller blis og grårosa bryst. Oversiden er grå, bugen er hvid og forvingerne er ligeledes hvide. Rumpen er sort med hvidt felt. Hunnen er brunlig med hvid bug. Begge køn har blågråt næb med sort spids. Pibeanden lever hovedsageligt af vandplanter, græsser og planterødder samt på træk også vinterafgrøder, som anden finder på dyrkede marker. Levesteder: Vingefang: cm Længde: 46 cm Vægt (han): g Vægt (hun): g Maks. levealder: 34 år Kuldstørrelse: 8-9 æg Rugetid: dage Ungetid: dage Trækket af pibeænder kommer til Danmark i august-september. De bliver i landet hele efteråret. Nogle af fuglene trækker så videre til andre europæiske lande for at overvintre, men en stor del vælger dog at blive i Danmark. Helt op til ænder overvintrer herhjemme, og de forlader først landet til foråret.
12 Rødstrubet lom Latinsk navn: Gavia stellata Engelsk navn: Red-throated loon Orden: Lommer Familie: Lommer Yngledragt Vinter Rødstrubet lom er ret almindelig i Danmark, hvor den kan ses hele året, især som træk- og vintergæst. Trækket af fugle kommer til landet i september-oktober og forlader os igen til foråret. Ca lommer overvintrer hvert år i danske farvande, især vestpå. Lommen ses om sommeren, men den yngler ikke i landet. Den rødstrubede lom har en langstrakt krop med et tyndt næb, der er en smule opadbøjet. I yngledragten kan lommen især kendes på den karakteristiske rødbrune strube samt det grå hoved og hals med sort-hvide striber. Oversiden er brunlig med lyse pletter, og bugen er lys. Om vinteren har fuglen en grå overside med lyse pletter og en hvid bug. Kønnene er ens. Levesteder: Vingefang: cm Længde: cm Vægt (han): 1750 g Vægt (hun): 1550 g Maks. levealder: 23 år Kuldstørrelse: 2 æg Rugetid: dage Ungetid: 43 dage Rødstrubet lom lever af især fisk, men de tager også krebsdyr, muslinger, snegle og orme. Rødstrubet lom er en meget dygtig svømmefugl, der dykker ned under vandet for at finde føde. Når lommen dykker, kan den blive under vandet i op til et par minutter. Om vinteren lever de rødstrubede lommer ofte i småflokke på meters dybde ude på havet, eller langs kysterne på lidt lavere vand.
13 Sangsvane Latinsk navn: Cygnus cygnus Engelsk navn: Whooper swan Sangsvanen er en trækfugl, der overvintrer i Danmark. Sangsvanerne kommer til Danmark nordfra i oktober og trækker bort igen i april. Ganske få par yngler i Danmark. Dette sker om sommeren ved uforstyrrede søer og moser. Om vinteren lever sangsvanerne i større flokke på marker, ved lavvandede kyster, fjorde, søer eller åer. Sangsvanen har en hvid fjerdragt samt et sort og gult næb, der er karakteristisk for netop sangsvanen. Fuglen holder sin hals strakt fremfor i s-form. Svanen har desuden et kraftigt og klangfuldt kald. Sangsvanens føde består af græs, frø og vinterafgrøder fra marker samt vandplanter. Vingefang: cm Længde: cm Vægt (han): kg Vægt (hun): 8-9 kg Maks. levealder: 26 år Kuldstørrelse: 5-6 æg Rugetid: 35 dage Ungetid: dage Om vinteren kan der forekomme mellem og sangsvaner, der lever sammen i flokke, her i landet. Der er dog kun registreret ca. 3 ynglepar. Det ene af disse par har fået 8 unger.
14 Sortand Latinsk navn: Melanitta nigra Engelsk navn: Common Scoter Sortanden er en meget almindeligt træk- og vintergæst i september-maj. Omkring en halv million sortænder overvintrer i danske farvande især i Kattegat og i Vadehavet. Ænderne lever langs kysterne eller ude på havet, hvor der højst er 20 meter dybt. Ænderne foretrækker ofte havområder med lavvandede sandbunker, hvor de dykker efter føde. Sortanden er som navnet siger sort. Hunnen er dog mørkebrun med lyse kinder og hals samt mørk kalot og brunt næb. Hannens næb er sort med en tydelig trekantet, gul plet foran en pukkel øverst på næbbet. Sortænder optræder normalt i meget store flokke på over fugle. Levesteder: Vingefang: cm Længde: cm Vægt (han): g Vægt (hun): g Maks. levealder: 16 år Kuldstørrelse: 6-8 æg Rugetid: dage Ungetid: dage Ungetid: dage Sortænder lever hovedsageligt af muslinger, krebsdyr, snegle og orme. I Danmark optræder sortænderne især i store antal om vinteren, men de findes dog også i landet om sommeren, hvor sortænderne bl.a. fælder deres fjer i store flokke i Vadehavet i juniaugust. Ænderne yngler dog ikke i Danmark, men længere nordpå i fjelde og tundraområder.
15 Taffeland Latinsk navn: Aythya ferina Engelsk navn: Common pochard Taffelanden forekommer hele året, enten som almindelig vintergæst nordfra eller som trækgæst i april-september. Taffelanden lever i fjorde og lavvandede kyster. Taffelænderne yngler ofte ved større søer eller moser. Lever af og til i kolonier med hættemåger. Hannen har i yngledragt et rødbrunt hoved samt sort bryst og bagparti. Kroppen er grålig. Næbbet er sort med et gråt tværbånd. Hunnen er gråbrun, men har ellers det samme mønster som hannen. Vingefang: cm Længde: cm Vægt: g Maks. levealder: 23 år Kuldstørrelse: 8-10 æg Rugetid: 25 dage Ungetid: dage Taffelandens føde består af vandplanter, muslinger, snegle, småfisk og krebsdyr. Ungerne fodres især med insektlarver. Dykker eller snadrer i vandoverfladen efter føden. Uden for yngletiden raster taffelanden ligesom troldanden på vandet om dagen. Først om natten søger den føde. Taffelanden er en dykand, men den dykker kun et par meter. Taffelanden foretrækker derfor at søge føde på lavt vand. Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen steen Illustration: Kirsten Hjørne
16 Toppet lappedykker Latinsk navn: Podiceps cristatus Engelsk navn: Great crested grebe Orden: Lappedykkere Familie: Lappedykkere Toppet lappedykker er almindeligt udbredt i hele Danmark året rundt. Nogle som standfugle, der overvintrer i landet, andre kun som trækgæster. Toppet lappedykker lever ved større søer samt åløb med en kraftig plantevækst på bredden. Den forekommer ligeledes i fjorde. Toppet lappedykker er den største af de danske lappedykkere og i yngledragten er den let genkendelig på de lange, sorte fjerører. Issen er sort. Oversiden er gråbrun, mens underside, hals, strube og kinder er hvide. Kindfjerene er orange. Vingefang: cm Længde: cm Vægt: g Maks. levealder: 19 år Kuldstørrelse: 3-4 æg Rugetid: 28 dage Ungetid: dage Lappedykkeren lever især af småfisk men den tager også frøer, krebsdyr og vandinsekter, og den spiser vandplanter. Toppet lappedykkerne bygger rede ved søbredden. Reden er flydende og oversvømmes derfor ikke. Ungerne passes efter udklækningen af begge forældre, som tit ses svømme rundt med ungerne på ryggen. På den måde kan ungerne holde sig varme.
17 Troldand Latinsk navn: Aythya fuligula Engelsk navn: Tufted duck Troldanden ses hele året i Danmark som træk- og vintergæst. Troldænderne yngler i næringsrige søer og moser gerne i kolonier med hættemåger. Generelt lever troldanden i flok i større søer, åer og ved lavvandede kyster. I yngletiden har hannen en lang nakketop. Fjerdragten er sort med hvide sider. Bugen er også hvid. Hunnen er mørkebrun med lysere sider og bug. Nakketoppen er mindre hos hunnen. Begge køn har hvidt vingespejl, gule øjne og blågråt næb med sort spids. Troldanden lever i sær af muslinger, som den finder ved at dykke. Derudover tager anden også snegle, orme, vandinsekter samt frø fra vandplanter. Vingefang: cm Længde: cm Vægt: g Maks. levealder: 22 år Kuldstørrelse: 8-11 æg Rugetid: 25 dage Ungetid: dage Ungetid: dage Troldænder er meget inaktive om dagen. Først om natten søger de føde. Pladserne, hvor troldænderne hviler om dagen, kan godt ligge langt fra stederne, hvor de søger føde.
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereLære om kendetegn for vildt Dykænder
Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset
Læs mereAgerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord
Læs mereAgerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereDobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Læs mereDobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa
Læs mereVELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Jagttegn 2012/2012 Øvrige
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereFøde Den voksne blodrøde hedelibel lever af flyvende insekter, mens nymfen æder vandinsekter, larver og krebsdyr.
Blodrød hedelibel Latinsk navn: Sympetrum sanguineum Engelsk navn: Ruddy Darter Klasse: Insekter Orden: Guldsmede Familie: Libeller Blodrød hedelibel er almindeligt udbredt over hele landet. Den lever
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Læs mereVELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 4. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 4. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereOplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier
Oplev Nationalpark Thy med Pil og Storm Oplevelses- og opgavebog til familier Hugorm Kend hugormen Hannerne er som regel sandfarvede eller grå, mens hunnerne er lysebrune til sorte. På ryggen af hugormen
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereI det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.
Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs mereKort og godt om dyr og planter
Kort og godt om dyr og planter 6. klasse Lær om seks seje plante- og dyrearter Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 6. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt
Læs mereFeltkendetegn for terner (yngledragter)
Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs mereDommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.
Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereDansk fugleedderkop. Føde Fugleedderkoppen. tusindben, biller og andre smådyr og insekter.
Dansk fugleedderkop Latinsk navn: Atypus affinis Engelsk navn: Purse-web Spider Klasse: Spindlere Orden: Edderkopper Familie: Fugleedderkopper Dansk fugleedderkop er sjælden og findes kun få steder i Danmark.
Læs mereEr naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereFrank Sundgaard Nielsen Zebrafinker
Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige
Læs mereMånedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae
Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE Knopsvanen H314 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 93, 95 og 97 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Trine regers
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Blishøne. Status
Blishøne Videnskabeligt navn: Fulica atra Status Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark, udbredt over hele landet, men lidt mere spredt i Vestjylland. De fleste danske blishøns er nok standfugle,
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereBiologi. Biologi og terræn
Biologi Fasan (phasianus Colchicus) Fasanen, der oprindeligt stammer fra asien, har været udsat i Danmark siden 1870 erne. I dag er den udbredt over hele landet, men de største tætheder finder man i Østjylland
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 5. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 5. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereBlå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår
Blå kærhøg Latinsk navn: Circus cyaneus Engelsk navn: Hen Harrier, Northern Harrier Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår og efterår samt en udbredt vintergæst i landet. Blå kærhøg lever
Læs mereBetydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Læs mereVANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)
Læs mereDette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.
Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget
Læs mereGråanden Alberte MATERIALER:
Gråanden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko brun (26), øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål:
Læs mereSpændende Måger - Klintholm Havn i november
Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm
Læs meregyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal
INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse
Gravand Videnskabeligt navn (Tadorna tadorna) (L) Gravand han, med stor næbknop Status og udbredelse Gravanden er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den yngler ved vore fjorde, søer og vandløb. Indtil
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles online på
EMNE Knopsvanen H313 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave, 2. sal Senest opdateret 16.04.2015 Lærervejledning På skolen: Opgavesættet kan bruges til et emne om årstider,
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mere[Bellis] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd. Videnskabeligt navn: Bellis perénnis. Anvendelse: Sjove fakta: Livscyklus
[Bellis] Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd Videnskabeligt navn: Bellis perénnis Beskrivelse: Planten har en gul skivekrone og hvide randkroner, der ofte har et rosa skær på ydersiden. Stænglen er bladløs,
Læs mereUndersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013
Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89
Læs mereVingeindsamling fra jagtsæsonen 1999/2000 i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Vingeindsamling fra jagtsæsonen 1999/2 i Danmark Wing survey from the 1999/2 hunting season in Denmark Faglig rapport fra DMU, nr. 324 2 Ib Clausager
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereDe undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet
Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk
Læs mereFUGLE VED VÆNGE SØ 2014
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset
Læs mereVinterfugle ved foderbrættet
Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt
Læs mereLundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række
Lunden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), orange (1406), blå (1420), Sort (1443) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål: Der er anvendt en
Læs mereAnden Albert. FORKORTELSER: m = maske
Anden Albert MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), græsgrøn (1476) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04), øko grå (18), øko mørke grå
Læs mereDMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
Læs mereUdbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.
Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige
Læs mereVingeindsamling fra jagtsæsonen 2000/2001 i Danmark
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vingeindsamling fra jagtsæsonen 2/21 i Danmark Wing survey from the 2/21 hunting season in Denmark Faglig rapport fra DMU nr. 364 Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereVingeindsamling fra jagtsæsonen 2001/02 i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vingeindsamling fra jagtsæsonen 21/2 i Danmark Wing survey from the 21/2 hunting season in Denmark Faglig rapport fra DMU, nr. 43 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereRasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereVingeindsamling fra jagtsæsonen 1998/99 i Danmark
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vingeindsamling fra jagtsæsonen 1998/99 i Danmark Wing survey from the 1998/99 hunting season in Denmark Faglig rapport fra DMU nr 282 1999 Ib Clausager
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereGennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.
Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)
Læs mere