3/2017 Lillebælt-Fyn Fra tillidsrepræsentant til politiker Fik fleksjobordning efter seks års kamp
Pouls leder 17 år med reformer I 17 år har den ene reform afløst den næste. Effekten for den gennemsnitlige dansker er 250 kr. mindre i skat om måneden. Det er ikke imponerende. Vi har et rekordstort økonomisk råderum, og Danmark tjener styrtende på eksport til udlandet. Alligevel forsætter regeringen sin reformpolitik med det ene mål at øge arbejdsudbuddet. Selvom investeringer i innovation, forskning eller opkvalificering af de ledige, kunne skabe tusindevis af nye jobs, så er regeringen kun fokuseret på at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. I 2008 faldt ledigheden til 1,8 %, og det understreger, at arbejdskraften er der, når jobbene er der. Med de refomer, der allerede er vedtaget, vil arbejdsudbuddet stige med op mod 200.000 frem mod 2030, så det er næppe arbejdskraft, der bliver mangel på. I princippet skulle hver dansker være blevet 22.500 kr. rigere på grund af reformerne. Men det er de færreste på Fyn, der har oplevet det. For mens skatten er blevet sænket for de rigeste, for aktionærer og virksomhederne, så har reformerne gjort det til en økonomisk og social katastrofe at få en fyreseddel eller blive syg. Vi har brug for en periode uden reformer og skattelettelser. Vi har brug for at evaluere det, der er vedtaget. Og hvis der er råd, kan vi fjerne det, der ikke var til gavn for hele samfundet, og vi kan tilrette det, der kunne bruges. Selvom investeringer i innovation, forskning eller opkvalificering af de ledige, kunne skabe tusindevis af nye jobs, så er regeringen kun fokuseret på at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Fleksjob - Nu kan jeg Efter seks år med skuldersmerter, kronisk hovedpine og endeløse kampe med kommunen har Anitta Pedersen endelig fået tilkendt en fleksjobordning med hjælp fra Fødevareforbundet NNF AF ANNE THOMMESEN / RUNE EVENSEN - Uden Fødevareforbundet NNF havde jeg givet op for længst, siger Anitta Pedersen. Hun er 45 år og arbejdede med at pakke skinker på det lokale slagteri i Faaborg, da hun i 2009 begyndte at have hovedpine og smerter i skulder og nakke, når hun kom hjem fra arbejde. - Skinkerne vejede 4 kilo, og der skulle to i hver pakning. Der blev indført rullende pauser, så pakningen kunne køre uafbrudt. Vores pauser blev reelt lidt kortere end de sædvanlige 10 minutter, og bordene, vi stod ved, kunne ikke indstilles, så de passede os i højden, fortæller Anitta Pedersen. Du fejler ikke noget Smerterne tog til i de kommende år, og i forbindelse med en fyringsrunde blev Anitta fyret i 2011 på grund af højt sygefravær. Nu begyndte en lang kamp for at finde ud af, hvad der var galt med skulderen og for at komme i arbejde igen. Anittas historie rummer en lang række af skuffelser og kasten frem og tilbage i systemet. Den første læge ville for eksempel ikke anmelde hendes skulder som arbejdsskade. En skulderkirurg sagde du fejler ikke noget. På Arbejdsmedicinsk Institut fik hun til gengæld at vide, at hun skulle være kommet til dem med det samme. PAUL FRUERGAARD SØRENSEN Af Paul Fruergaard Sørensen, Afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn. Anitta Pedersen arbejdede på slagteriet i Faaborg indtil 2011, hvor hun blev fyret pga. højt sygefravær. Siden 2009 havde hun haft hovedpine og smerter i skulder og nakke. 2 SUBSTANS 3/2017
Højsæson for Langelænder endelig komme videre med mit liv - Det var den første lille sejr, indtil vi fik Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, som lød på 8 % tab af erhvervsevne. Det passede ingen steder. Heldigvis hjalp NNF mig med at anke sagen, så vi fik en ny afgørelse på 25 %, siger Anitta Pedersen. Kampen og skuffelserne fortsatte i de kommende år, hvor Anitta bl.a. blev sendt i 13 ugers jobprøvning uden løn. Det var svært for familien at klare sig kun med mandens indtægt. Oveni viste det sig, at jobprøvningen ikke var tilstrækkelig, så Anitta skulle ud i en ny jobprøvning. En kæmpe lettelse - Jeg har været ved at miste modet så mange gange. Man føler sig blottet og ydmyget, men Fødevareforbundet NNF har hjulpet mig gennem alle årene og har holdt fast i mig og min sag. De har hele tiden vidst, hvad næste skridt skulle være, og de har taget alle kampene med det offentlige og taget sig af jura og regler, som jeg aldrig selv kunne have sat mig ind i, siger Anitta Pedersen. - Vi er virkelig glade for, at vi har kunnet hjælpe Anitta frem til en lykkelig slutning. Det har været en lang, sej kamp. Desværre er det ret almindeligt, at det tager så lang tid at få sager som disse igennem, siger Benny Mørch-Sørensen, som er arbejdsskaderepræsentant hos Fødevareforbundet NNF. - Det er en kæmpe lettelse, at jeg ikke skal kæmpe mere, og at vores økonomi er blevet stabil. Nu ved jeg, at jeg skal ud og finde et fleksjob på 15 timer ugentligt og kan komme videre med mit liv, siger Anitta. ANITTA PEDERSENS FORLØB 2011: Anitta bliver fyret fra Danish Crown i Faaborg 2012: Får anerkendt sin arbejdsskade ved Arbejdsskadestyrelsen, får tilkendt revalidering og kommer i praktik som klubmedhjælper. 2013: Praktikken som klubmedhjælper stopper og godkendes ikke. 2014: Begynder kursus på VUC, men kan ikke holde til arbejde foran computeren. 2015: Stopper på VUC og ryger ud af systemet. Starter praktik uden løn på en kirkegård for at blive indstillet af rehabiliteringsteamet. Praktikken godkendes ikke, fordi den er for hård. 2016: Tilkendt ressourceforløb 1 ½ år og ny praktik i blomsterbutik. 2017: Får tilkendt fleksjobordning på 15 timer. Anitta Pedersen er lettet over endelig at have fået tilkendt en fleksjobordning og fået en afklaring, så hun nu kan komme videre med sit liv. SUBSTANS 3/2017 3
Kommunalvalg 2017 Søren Lind 52 år Stiller op for Socialdemokraterne i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF Tidligere tillidsrepræsentant hos Danish Crown i Faaborg Oprindeligt uddannet landmand Har taget en lederuddannelse Er gift og har tre børn Fra tillidsrepræsentant Søren Lind, tidligere tillidsrepræsentant for Danish Crown i Faaborg, stiller op til kommunalbestyrelsen for Socialdemokraterne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Han synes, ledige skal have mere uddannelse af den rigtige slags AF KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN Den tidligere tillidsrepræsentant hos Danish Crown-slagteriet i Faaborg, Søren Lind, besluttede at stille op til kommunalvalget for Socialdemokraterne i Faaborg-Midtfyn Kommune, fordi han følte sig provokeret. Venstre-borgmesteren Christian Thygesen, der ikke genopstiller, tonede i foråret frem på tv og sagde, at det var det lokale jobcenters fortjeneste, at så mange slagteriarbejdere hurtigt fandt ny beskæftigelse, efter slagteriet i Faaborg lukkede i begyndelsen af 2016. - Men det var ikke Jobcentret, der gjorde forskellen. Det var den indsats, vi lavede i Jobbanken i Danish Crown gennem de to år, hvor vi vidste, at vi skulle lukke. Vi sørgede for, at kollegerne benyttede deres ret til 6 ugers selvvalgt opkvalificering, og i dag er 90 procent kommet videre, siger Søren Lind. En brik i systemet Som tillidsrepræsentant var Søren Lind sammen med en kollega, bestyrer af den såkaldte jobbank, der skulle hjælpe kollegerne videre til et andet 4 SUBSTANS 3/2017
Jobcentret skal kigge meget mere på det individuelle menneske og lave nogle skræddersyede forløb. Der skal kastes noget uddannelse efter folk. Det skal ikke nødvendigvis være meget uddannelse, det skal bare være det rigtige. SØREN LIND, KANDIDAT TIL KOMMUNALBESTYRELSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE, TIDLIGERE TILLIDSREPRÆSENTANT HOS DANISH CROWN I FAABORG. til politiker Søren Lind tror han har gode chancer for at blive valgt til kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune, når der er valg til november. Som tidligere tillidsrepræsentant på Danish Crown i Faaborg har han et stort netværk i lokalområdet. arbejde. Jobbanken fik hjælp af et outplacement-firma med dygtige og professionelle konsulenter. - På Jobcentret er man ofte bare en brik i systemet. Der var ikke bøvl i samarbejdet med dem, men jeg synes ikke, de skulle have æren for, at det gik som det gik, siger Søren Lind, der bor i Åstrup lige uden for Faaborg, og i dag arbejder som faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF i Odense. Den rigtige uddannelse Hvis Søren Lind bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen til valget i november, er det arbejdsmarkedspolitik, han primært vil beskæftige sig med. Han vil bruge al den erfaring, han har fra virkelighedens verden til at skabe beskæftigelse. - Jobcentret skal kigge meget mere på det individuelle menneske og lave nogle skræddersyede forløb. Der skal kastes noget uddannelse efter folk. Det skal ikke nødvendigvis være meget uddannelse, det skal bare være det rigtige. Det har jeg med mig fra slagteriet i Faaborg. Vi havde masser af ufaglærte, der med den rigtige opkvalificering kom videre til et nyt job, siger Søren Lind, der også har kig på kommunernes brug af praktikforløb. - Kommuner laver praktikforløb bare for at lave praktikforløb. Nogle virksomheder får noget billig arbejdskraft i en kort periode, og det giver ikke fastansættelse bagefter. Det synes jeg ikke er helt fair. Det bliver bare billig arbejdskraft for virksomhederne i 4 eller 6 uger. Meget af det handler om bare at lave aftaler med virksomhederne om praktik for at opfylde nogle ting i systemet. Det vil jeg forsøge at ændre. Søren Lind vil også gerne være med til at præge den organisationsændring af Faaborg Kommune, der allerede er godt i gang. - Det synes jeg også kunne være spændende at arbejde med. At skære den kommunale organisation til, så den passer, siger han. Muligt systemskifte I øjeblikket er Faaborg-Midtfyn ledet af en Venstre-borgmester, men Søren Lind aner gode muligheder for et systemskifte efter valget. - Hans Stavnsager (den socialdemokratiske borgmesterkandidat, red.) går efter borgmesterposten, og jeg tror, det er muligt og sandsynligt, at han får den. Jeg tror også, jeg selv har en god chance for at blive valgt ind. Med min baggrund kender jeg mange mennesker, men det er kommunalpolitik, og det er de små ting, der afgør det, siger Søren Lind. SUBSTANS 3/2017 5