Fra sæsonarbejde til fastansat. Sydjylland FRA DIN LOKALAFDELING. Valsemøllen i Esbjerg opruster. Flere slagtninger i Brørup. Bageren blev glaspuster

Transkript

1 LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SYDJYLLAND Sydjylland Det er lykken at få en fast ansættelse, siger Linda Jensen. FRA DIN LOKALAFDELING Fra sæsonarbejde til fastansat På Tulip i Esbjerg har man lagt en plan, så flere sæsonarbejdere får fast ansættelse. En af dem er Linda Jensen. Det er lykken, siger hun Valsemøllen i Esbjerg opruster Flere slagtninger i Brørup Bageren blev glaspuster På Tulip i Esbjerg har man lagt en strategi, som betyder, at flere sæsonarbejdere nu fastansættes. Omvendt betyder det, at antallet af sæsonarbejdere er blevet indskrænket væsentligt. For få år siden havde man omkring 15 sæsonarbejdere. I dag er tallet nede på mellem otte og ti. Det har været et stort ønske i flere år, at flere sæsonarbejdere blev fastansat. Nu kan planen føres ud i livet, fordi vi skal til at producere toast, som tidligere blev lavet på Tulip i Faaborg. Det betyder, at vi har fastansat fire medarbejdere, som alle har været sæsonarbejdere. Og det kan blive tale om flere med tiden, siger tillidsrepræsentant Torben Søgaard Hansen, Tulip Esbjerg. På Tulip har man lavsæson fra uge 10 til uge 27, hvor man har fire dages arbejdsuge på 32 timer. Efter sommerferien starter man op i uge 31 med femdages uge med 40 timer. Samtidig starter aftenholdet op.

2 Valsemøllen i Esbjerg opruster Ønsker at bygge kvadratmeter stort lager på havnen. Det betyder nye arbejdspladser Produktionen på Valsemøllen er højt specialiseret. Nu vil man satse mere på morgenmadsprodukter. Valsemøllen i Esbjerg er kommet godt gennem krisen. Produktionen har været svagt stigende og man har ansat nye medarbejdere. Det betyder, at planer om at bygge nyt lager på omkring kvadratmeter, formentlig nu kan realiseres. Vi har en langsigtet plan og det vil betyde nye arbejdspladser, men hvor mange kan jeg ikke udtale mig om endnu. Jeg håber FOTO POUL ANKER NIELSEN FORTSAT FRA FORSIDEN Undgår fyring af sæsonarbejdere Med produktionen af toast undgår vi en del fyringer af sæsonarbejdere. Det betyder rigtig meget, at vi kan hente medarbejdere til fastansættelse blandt folk, som vi kender og som vi Linda Jensen og tillidsrepræsentant Torben Søgaard Hansen er glade for, at flere fastholdes på arbejdspladsen. ved, er villige til at lære og nærmest betragter arbejdspladsen som deres andet hjem, siger Torben Søgaard Hansen. Lindas Jensen, 49, er en af de sæsonarbejdere, der nu har fået fast arbejde på Tulip. Hun har tidligere arbejdet i fiskeindustrien og var på Danish Crown i Esbjerg, da slagteriet lukkede. Jeg havde et stort ønske om at komme til at arbejde på Tulip. Jeg troppede op hver 14 dag for at høre, om der var arbejde og var heldig at komme ind som sæsonarbejder i Men, siger Linda Jensen, selv om det er godt at få arbejde, så er det en psykisk belastning at vide, at det er tidsbegrænset. Jeg skulle stoppe til jul, men sæsonen blev forlænget, så det først blev til februar. Linda Jensen havde fået arbejde som social- og sundhedshjælper på et plejehjem, da hun i maj blev kontaktet af Tulip. Man havde en fast stilling, som man gerne ville, at hun skulle søge. Man bliver meget glad, når man får en sådan opringning. Jeg var til samtale, og selv om jeg skulle arbejde i en anden afdeling end den, jeg havde været i - og dermed skulle have oplæring - så fik jeg jobbet. Det er simpelthen bare lykken. Medarbejderne ansætter nye Linda Jensen er meget glad for at arbejde på Tulip. Arbejdspladsen er jo ikke større end man kommer til at lære de fleste af kollegerne godt at kende. Omgangstonen er virkelig god og vi interesserer os for hinanden. Den måde at omgås kolleger på kan være svær på en stor arbejdsplads. På Tulip i Esbjerg er det et team af medarbejdere, og ikke HR eller en fabrikschef, der ansætter nye medarbejdere. Det er en ordning, vi har utrolig glæde af. Når der skal ansættes nye medarbejdere ser man først på sæsonarbejderne og udpeger de bedst kvalificerede, siger Torben Søgaard Hansen. Antallet af medarbejdere er det største i flere år, nemlig omkring 50 i produktionen. Læs mere på sydjylland.nnf.dk ARTIKLERNE PÅ LOKALSIDERNE ER SKREVET AF CLAUS GJEDSIG, FORSIDE 2 SUBSTANS 3/2014

3 dog, at den nye lagerbygning kan stå færdig om to til tre år. Byggeriet er dog endnu ikke godkendt, siger direktør Niels Brinch fra Valsemøllen. Det er udmeldinger, der glæder tillidsrepræsentant Bjørn Hvidtfeldt. Vi har en rigtig god arbejdsplads Valsemøllen er en arbejdsplads, hvor medarbejdere og ledelse arbejder tæt sammen. Jeg vil betegne Valsemøllen som en rigtig god arbejdsplads, blandt andet fordi medarbejderne bliver inddraget i virksomhedens planer for fremtiden. Valsemøllen har i dag 42 ansatte i produktionen. Man producerer alle typer af mel, koncentrater og havregryn. Nu vil man satse endnu mere på morgenmadsprodukter. Kunderne er et bredt udsnit inden for fødevareindustrien over håndværksbagere, storkøkkener til detailhandelen. Folk vil ikke undvære frisk brød Når vi ikke har været ramt af krisen skyldes det, at folk altid skal have frisk brød. Vi har da også mærket en tendens til, at flere og flere gerne selv vil bage selv og sætter pris på at blive hjulpet på vej med kornblandinger, så de kun skal tilsætte gær og vand. På den anden side er det gået ud over håndværksbagerne, siger Niels Brinch. Valsemøllen sidder på omkring 40 procent af det danske marked, og man foretrækker at benytte korn, der er produceret i Danmark. Danske bønder laver noget af det bedste korn i verden. Ved at købe korn i Danmark, tænker vi også på En udvidelse vil betyde flere arbejdspladser, siger direktør på Valsemøllen, Niels Brinch. Vi glæder os til at byde nye kolleger velkommen, siger Poul Petersen, der sidder i afdelingens faglige netværk og repræsenterer Valsemøllens medlemmer inden for den fødevareindustrielle overenskomst, og tillidsrepræsentant Bjørn Hvidtfeldt. miljøet, transport og lignende. Det er alt sammen med i den filosofi, som vi bygger Valsemøllen på. Læs mere på sydjylland.nnf.dk Leder Ny struktur stiller krav I forlængelse af den nye organisatoriske struktur i Fødevareforbundet NNF, er vi nu i afdelingen på plads med den nye afdelingsbestyrelse, der er blevet mindre. Dette skyldes beslutningen om, at der skal være et fagligt netværk, hvor alle virksomheder har retten til at være repræsenteret, forudsat de har overenskomst med os. Det nye Faglige Netværk bliver nyt omdrejningspunkt i afdelingen. Det er jo de tillidsvalgte, der ved, hvad der rører sig ude i virksomhederne og blandt medlemmerne. Det lytter vi gerne til, ligesom erfaringsudveksling er vigtigt for at kunne lære af andre. Formanden for afdelingens arbejdsmiljøudvalg er tilforordnet i netværket, fordi arbejdsmiljøet er et vigtigt fokusområde. En konsekvens af den nye konstruktion bliver, at alle tillidsvalgte får flere opgaver, der skal forsøges løst lokalt. Det sker i samarbejde med de faglige sagsbehandlere/konsulenter og afdelingen. Derfor er det vigtigt, at I alle, som medlemmer, stiller krav til alle i dette samarbejde, og støtter jeres tillidsvalgte i virksomhederne. Presset på mange af vore tillidsvalgte den seneste tid er ikke et udtryk for, at organisationen ikke står samlet, men snarere et udtryk for det modsatte: tillidsrepræsentanterne har jo fået indflydelse og løst opgaverne. Stor ros til alle tillidsvalgte, med håbet om, at de vil tage imod de uddannelsestilbud fællesskabet tilbyder, til gavn for hele organisationen og ikke mindst vore medlemmer. Af Peder Haahr Pedersen afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Sydjylland Det nye Faglige Netværk bliver nyt omdrejningspunkt i afdelingen. Det er jo de tillidsvalgte, der ved, hvad der rører sig ude i virksomhederne og blandt medlemmerne. - PEDER HAAHR PEDERSEN SUBSTANS 3/2014 3

4 Flere slagtninger i Brørup Man kommer op på at slagte mange flere svin i Brørup. Ny miljøgodkendelse betyder, at SB Pork i Brørup må slagte flere svin om ugen. Det betyder nye arbejdspladser En ny miljøgodkendelse betyder, at SB Pork i Brørup nu må slagte flere svin om ugen ud over de , man allerede har tilladelse til. Fabrikschef Torben Kock siger, at antallet af slagtninger skal øges gradvist. Det vil automatisk betyde flere nye arbejdspladser. Hvor mange tør jeg ikke udtale mig om, siger han. Tillidsrepræsentant Bo G. Christensen er glad for, at SB Pork har medvind. Leverandørerne er meget trofaste og loyale, men jeg har problemer med at se, hvordan vi skal få slagtet endnu flere grise, end vi gør i dag. Effektiviteten er meget stor. Vi slagter mellem og svin om dagen, og der må meget ofte arbejdes over, samt om lørdagen. Men, siger han, når grisene er der, så skal vi også være parate til at slagte, så de ikke forsvinder til andre slagterier. De er jo med til at sikre arbejdspladser. Og jeg tror på, at der nok skal findes en løsning. Rullende firedagsuge På SB Pork har man en lokalaftale, der betyder, at man har rullende firedagsuge. Og den er Bo Christensen ikke tilhænger af. Den indebærer arbejdsdage på omkring ti timer og mange gange mere, fordi der var overarbejde. Det er der ingen mennesker, der kan klare i længden. Jeg kan forstå, at vores polske og rumænske kolleger gerne vil arbejde længe i en kortere årrække for at spare penge op. Men for de danske kolleger er det vejen til både fysisk og psykisk nedslidning. Efter, at efterlønnen blev afskaffet, har vi jo mange kolleger, der skal arbejde til de er 74 år. Og det er simpelthen umuligt med en rullende firedagsuge. De fik deres familieliv smadret, fordi de var så trætte, når de kom fra arbejde, at der ikke var overskud til at deltage i det sociale liv. Og så klagede mange over smerter i specielt arme, skuldre og ben. Bo Christensen siger, at flere ansatte tidligt tog konsekvensen af den rullende firedagsuge og sagde op. Nogle fik arbejde på det nye kreaturslagteri i Holsted, mens andre fandt arbejde uden for slagteribranchen Problemer med kommunikationen Der er omkring 350 slagteriarbejdere ansat på SB Pork og omkring halvdelen er udlændinge, specielt polakker og rumænere. Det kan give store problemer med kommunikationen i det daglige, for mange af polakkerne og rumæner- Døgnet kunne nogle gange godt have mere end 24 timer Peder Haahr Pedersen - fisker-sønnen, der blev afdelingsformand. Nu fylder han 50 år. Afdelingsformand Peder Pedersen, Fødevareforbundet NNF Sydjylland fylder 50 år og holder reception. Afdelingsformand Peder Haahr Pedersen, Fødevareforbundet NNF Sydjylland, er en mand med faste meninger og holdninger, som han argumenterer stålfast for. Men han er også typen, der accepterer flertallets beslutninger. Sådan er demokratiet - det demokrati jeg kæmper for, siger Peder Pedersen, der fylder 50 år søndag den 28. september. Der stod ingen steder skrevet, at fisker-sønnen fra Esbjerg skulle blive fagligt aktiv. Og slet ikke, at han skulle brænde for de socialdemokratiske værdier. Hans far var således med til at oprette den lokale afdeling af Fremskridtspartiet og første gang unge Peder skulle stemme til et folketingsvalg, 4 SUBSTANS 3/2014

5 ne taler kun deres hjemlands sprog, og f.eks. hverken tysk eller engelsk. Derfor skal oplysninger og arbejdsgange oversættes. Og det kan give misforståelser. Vores udenlandske medarbejdere er gode kolleger, men jeg opfordrer alligevel ledelsen til at ansætte danskere. Det vil lette arbejdet utrolig meget, siger Bo Christensen. SB Pork blev etableret af danske slagtermestre i 1980 under navnet Slagteriet Brørup A/S, Formålet var at forsyne ejerkredsen med kvalitetssvinekød og fokusere på slagtermestrenes behov. I sommeren 2005 blev slagteriet solgt til den tyske slagterikoncern Tönnes Fleisch, der er en af Europas største slagterikoncerner. Det skete for at sikre virksomheden fortsatte udvikling. Man har siden skiftet navnet til det mere internationale klingende navn SB Pork. Jeg er modstander af den rullende firedagesuge, siger tillidsrepræsentant Bo Christensen. blev krydset sat ved de konservative. Men da jeg først for alvor fik kontakt til fagbevægelsen vidste jeg langt inde i mit hjerte, at jeg var socialdemokrat, siger Peder Pedersen, der foruden arbejdet som afdelingsformand og medlem af Fødevareforbundet NNF s hovedbestyrelse, sidder i en lang række bestyrelser og udvalg. Nogle gange kunne døgnet godt have mere end 24 timer, fortæller han bl.a. i et stort fødselsdagsinterview, som du finder på sydjylland.nnf.dk Bageren blev glaspuster Der er mange lighedspunkter mellem at være konditor og glaskunstner, siger John L. Poulsen fra Høruphav Han ville egentlig have været kok, men blev i stedet bager og konditor. Og så slutter han sit arbejdsliv som glaspuster. Men ikke før om en halv snes år. Det er mit liv alt for spændende til, siger den 68-årige John L. Poulsen, der driver Dansk Glaskunst i Høruphav på Als sammen med hustruen Ulrike. Han kom i lære som bager i 1961 i Tønder og blev som 18-årig medlem af Fødevareforbundet NNF. Da han stod med sit svendebrev i hånden tog han sammen med barndomskammeraten og kollegaen Holger Johansen ud for at se på verden. De endte i en kibbutz i Israel, hvor han traf tyske Ulrike, som han snart kan fejre guldbryllup med. Smage på livet Jeg har altid haft en voldsom lyst til at smage på livet. Ulrike og jeg har da også oplevet mange lande, hvor vi kørt uden at have et fast mål. Bl.a. arbejdede jeg som konditor i Tyskland i et par år. Men det blev da også til et længere ophold i Afghanistan. Familien bosatte sig senere i Sønderborg, hvor John L. Poulsen blev Reception Afdelingsformand Peder Haahr Pedersen, Fødevareforbundet NNF Sydjylland, fylder 50 år søndag den 28. september I den anledning holdes der reception i afdelingen, Borgergade 2, Esbjerg Fredag den 26. september 2014 kl. 12 til 15. At puste glas er nærmest som at bage rugbrød. Det skal være perfekt hver gang, siger John L. Poulsen. ansat i bageriet hos Coop. Her var han i 15 år. Jeg havde det utrolig godt som bager og konditor. Selv om det var store portioner, vi skulle lave hver dag, så gik vi ikke på kompromis med kvaliteten. Kunderne skulle have en oplevelse - hver gang. Altså på samme måde, som når de kommer i vores forretning og værksted i dag, siger han. Ulrike er kunstner og forretningen var efterhånden blevet så stor, at John L. Poulsen besluttede at kvitte bagerfaget og arbejde sammen med hustruen. Eller chefen, som han kalder hende. Derfor kom han i lære som glaspuster. Med til at skabe Der er egentlig ikke den store forskel på at arbejde som konditor og glaspuster. Man er med til at skabe, fortæller John L. Poulsen, der lader Ulrike være den skabende kunstner og lave unika, mens han tager sig af de ting, som skal laves i mange eksemplarer. Lige som, når man laver rugbrød. Selv om man laver mange, så skal hver enkelt være i orden, siger han. FOTO: PREBEN BONDE SUBSTANS 3/2014 5