A og B hold på arbejdspladserne. Arbejdsmarkedspolitiske reformer

Transkript

1 A og B hold på arbejdspladserne Arbejdsmarkedspolitiske reformer

2 Kate Sørensen Socialformidler og freelance underviser på LO skolen Til 1989 beskæftiget i Københavns kommune, senest som fuldmægtig Fra 1990 beskæftiget i fagbevægelsen Snedker- og Tømrerforbundet, Træ-Industri-Byg, nu FOA Sjælland. Alle årene med såvel den sociale lovgivning som arbejdsskader. En enkelt periode som regionsmedlem Egen baggrund

3 De reformer jeg beskæftiger mig med Sygedagpenge reformen Fleks- og førtidspensionsreformen Kontanthjælpsreformen Refusions- og ankereform Sundhedsområdet muligheder eller mangel på samme for sygdomsramte borgere NY PRAKSIS i Arbejdsskadestyrelsen og andre forsikringssystemer.

4 Har reformerne på beskæftigelsesområdet i sig selv skabt et A og B hold på arbejdspladserne? Eller forøger de til en allerede bestående ulighed og opdeling herunder på arbejdspladserne.

5 En analyse fra Dansk Byggeri Introduceret i flygtninge debatten

6 Klassekamp fra oven Den danske samfundsmodel under pres Danmark har helt tydeligt fået flere af de træk, vi kender fra voksende ulighed og skarpere skel i fx USA og Storbritannien. For få år siden var alvorlig utryghed næsten umålelig i det, der blev kaldt verdens lykkeligste folk. I dag frygter mange for morgendagen.

7 Pres også på det danske arbejdsmarked DISCUS sommeren 2014 Det har ikke, selv om det er forsøgt gennem de gennemførte analyser og interviews, været muligt at afdække, i hvilket omfang virksomhederne rent faktisk har taget yderligere socialt ansvar på sig og nu gør en større indsats for at fastholde de medarbejdere, der tidligere fik et fastholdelsesfleksjob. Det skyldes blandt andet at der på de danske arbejdspladser hele tiden tages formelle og uformelle skånehensyn på mange forskellige måder, og at eventuelle ændringer i praksis er vanskelige at identificere

8 Forud for fleksjob og førtidspension mv. er der altid en sygeperiode Hvad der sker i forhold til sygedagpenge og sygedagpenge reformen er derfor måske vigtigst at holde sig for øje.

9 Langvarig kontakt med sygedagpenge systemet Hvem har risikoen?

10 AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Juni 2016 Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet Hver fjerde byggearbejder kæmper med slid og tunge løft. Blandt personer, der arbejder med ledelse og videns intensive job, f.eks. Ingeniørarbejde og arbejde inden for samfundsforhold er det tilsvarende tal bare 1,4 procent. Hver femte rengøringsassistent har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at arbejde i et hårdt fysisk arbejdsmiljø

11 Arbejdspladsernes besvarelse af 3 spørgsmål fra jobcentret Spørgsmålene - Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen? - Hvor længe har sygdommen påvirket arbejdsevnen? - Har I forsøgt at tilpasse arbejdet til medarbejderens tilstand? For det første deltog kun 25 procent af de adspurgte arbejdsgivere i undersøgelsen. 62 procent af den svarede, at de sjældent eller aldrig besvarer de 3 spørgsmål!

12 Hvem er det, der i sidste ende tager stilling til tilkendelse af sygedagpenge, fleksjob, førtidspension mv.

13 Eksempel fra Ankestyrelsens praksisundersøgelse af sager, hvor Jobcentret har standset eller undladt udbetaling af sygedagpenge fordi borger ikke vurderes fuldt uarbejdsdygtig. Det er tale om borgere som selv (ofte med støtte fra egen læge) mener sig uarbejdsdygtige. Sagen vedrørte 49 årig borger, der sygemeldte sig med virkning fra 10. april Fraværsårsagen var svær overvægt, rygproblemer, smerter i højre skulder, sukkersyge, social fobi og for højt blodtryk. 2 måneder efter sygemelding, traf Jobcentret afgørelse om, at borger ikke var berettiget til sygedagpenge fra ansøgningstidspunktet. Borger havde været sygemeldt ad flere omgange. Jobcentret vurderede, at han kunne stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet, eventuelt med nedsat timetal. Ankestyrelsen vurderede, at det var korrekt at give afslag på sygedagpenge.

14 Sundhedsforsikring Skaber den A og B hold blandt arbejdspladserne? Skaber den A og B hold på arbejdspladserne? Er den med til at sikre den enkelte bedre betingelser i forhold til sygedagpenge systemet og dermed en vej til afklaring af fremtidig situation?

15 Tv dokumentaren med fokus på ulighed i sundhedssystemet Ålborg Øst Hasseris området

16

17

18 Elmer Advokaterne Folkemødet på Bornholm Hvem hjælper syge og invalide, nu det offentlige ikke gør. Jeg har i mit arbejde som advokat med speciale i socialret talrige gange mødt klienter, som har følt sig fanget og holdt for nar, da de endelig skulle gøre brug af de sociale ordninger, de ofte via skattebilletten har været med til at finansiere gennem mange år Sådan skriver Nikolaj Nielsen i sin kronik, der blev bragt i Politiken sidste uge. I sin kronik sætter Nikolaj ord på de problemer, som han mener knytter sig til, hvad han tillader sig at omtale som kollapset af den offentlige sociale sikring mod invaliditet og sygdom. Her italesætter Nikolaj behovet for en kollektiv solidarisk løsning, da det er urealistisk at overlade håndteringen af problemet til det private forsikringsmarked. Derfor forsøger Nikolaj igennem sin kronik at råbe de parter op, som reelt kan gøre noget ved problemerne.

19 Hvad gør VI?