Johs. Pedersen Afløbsledninger i isoleringslaget under gulv Acceptkriterier ved TV inspektion af afløbsledninger Dræning af bygværker mv. Status på rottesikring af afløbsinstallationer Det gode galleri og erfaringsudveksling Strømpeforing/punktreparationer, - hvornår
Afløbsledninger i isolering under gulv. 2
Et kik i krystalkuglen sådan ser markedet ud for udførelse af TV inspektion ud i fremtiden
Kortlægning af tilstanden i hovedkloakker for forsyningsselskaber 4
Antallet af rotteanmeldelser har i 2016 rundet 212000 årligt, I 80 % af tilfældene stammer rotterne fra kloakken
Verificering af kloakker ved hushandler, - blandt andet med henblik på at spore fejlkoblinger Kan medføre TV inspektion
Tilstandsvurdering af kloaksystemer ved udarbejdelse af tilstandsrapporter
Dokumentation af kvaliteten for udført arbejde, - slutkontrol Ses ofte som bygherrekrav ved større projekter
TV inspektion og acceptkriterier 9
TV inspektion og acceptkriterier Hvilken betydning har observationen for : Drift Funktion Levetid. 10
TV inspektion og acceptkriterier nylagte ledninger af beton DS 437 Observationer kan opdeles således: Acceptable observationer Betinget acceptable observationer Uacceptable observationer VA = Vandstand i ledningen (afhænger af brug og fald) RB = Revner og brud (afskalning under/over daglig vandlinie) FS = Forskudt samling (F, R, Å) (Å max 2/3 af det tilladte) OK = Overgange (M, D, R) 11
Bemærk: Observationen FS Å ser ikke ens ud, og afhænger af om der køres medstrøms eller modstrøms.
TV inspektion og acceptkriterier nylagte ledninger af plast DS 430 VA = Vandstand i ledningen (afhænger af brug og fald) RB = Revner og brud FS = Forskudt samling (F, R, Å) DE = Deformation OK = Overgange (M, D, R) 13
Tilladelige deformationer i henhold til gældende regler (DS 430): PVC rør = tilladelig deformation max. 8 % PP rør = tilladelig deformation max. 9 % PE rør = tilladelig deformation max. 9 % Angiver tilladelige deformationer umiddelbart efter færdig udførelse af plastledninger i jord. Den endelige deformation opnås efter 1-3 år og vil typisk øges med 2 3 %
Fokus på den håndværksmæssige korrekte udførelse 15
Fugt i kældre, - få et omfangsdræn, - eller? Hvor kommer fugten fra? 16
Norm for dræning af bygværker og konstruktioner. (DS 436) Årsager til af dræne: Nedsivende overfladevand Høj grundvandsstand ( Bortlede Radon ) Et drænsystem består af : Et bortledningselement Et filterelement Omgivelser Omgivelser Filterelement Bortledningselement 17
Før et drænarbejde sættes i gang bør der foretages forundersøgelser om en række forhold : Jordbundsforhold Grundvandsforhold Terrænforhold Overfladevandets afstrømning. Disse oplysninger skal muliggøre en vurdering af drænsystemets opbygning, omfang og dets indvirkning på evt. nabokonstruktioner. Under hensyntagen til ovennævnte oplysninger kan grundvands- og jordbundsforholdene klassificeres i en af følgende klasser.
Klasse 1 Meget permeabel jordart, hvor grundvandsspejlet altid ligger under dræningsniveau, og hvor dræn eventuelt kan undlades. 10-4 = 0,00010 x 60 x 60 = 0,36 m/t
Klasse 2 Jordart med ringe permeabilitet, hvor grundvandsspejlet altid ligger under dræningsniveau. 10-5 = 0,000010 x 60 x 60 = 0,036 m/t
Klasse 3 Jordart med ringe permeabilitet, hvor grundvandsspejlet lejlighedsvis eller altid ligger over dræningsniveau.
Klasse 4 Meget permeabel, hvor grundvandsspejlet lejlighedsvis eller altid ligger over dræningsniveau, og hvor der derfor ikke kan eller må drænes. Tilstrømmende vandmængder kan vurderes på grundlag af målinger eller skøn. For bygværker vil disse vandstrømme sædvanligvis være små, og som skøn kan anvendes de nedenfor anførte værdier.
Vandstrømme Vægdræn: Jordbunds- og grundvandsforhold vandstrøm l/s pr m 2 væg klasse 1 og 2 0,01 0,03 klasse 3 0,03 0,10
Gulvdræn: Drænsystem til bortledning af tilstrømmende grundvand under gulv mod jord indenfor bygningsperiferien. Gulvdræn: Jordbunds- og vandstrøm grundvandsforhold l/s pr m 2 gulv klasse 3 0,001 0,005 24
Terrændræn: Jordbunds- og grundvandsforhold vandstrøm l/s pr m 2 terræn klasse 1 og 2 > 0,001 klasse 3 > 0,005 25
Hvilken type bruges til hvad??
Filterkriterier : Filterelementets egenskaber skal afpasses til omgivelsernes og bortledningselementets egenskaber. Dette kan medføre at filterelementet skal opbygges af flere materialelag. Fornøden permabilitet i filterelementet kan forventes opfyldt når kornstørrelsen i filterelementet er 4 gange større end i basen. For at sikre at materiale fra basen kun i ubetydelig omfang og kun i den indledende fase trænger ind i filterelementet, kan der være særlige krav til filtermaterialets sammensætning.
Drænformer, - dræning af bygværker kan udføres med: Ledningsdræn Omfangsdræn Stikdræn Netdræn Indskudsdræn. Klasse 1: Normalt ikke behov for dræn. Evt omfangsdræn. Et ledningsdræn er et sammenhængende system af bortledningselementer og filterelementer omkring og / eller under bygninger. Klasse 2: Omfangsdræn med stikdræn med forbindelse til det kapilarbrydendelag
Omfangsdræn med stikdræn. Klasse 2: Omfangsdræn med stikdræn med forbindelse til det kapilarbrydendelag
Omfangsdræn med netdræn, - kan tilsluttes afløbssystemet via pumpe eller som gravitation. Felter á max 30 m2 Klasse 1: Normalt ikke behov for dræn. Evt omfangsdræn. Omfangsdræn og netdræn. evt afløb via pumpe Klasse 2: Omfangsdræn med stikdræn med forbindelse til det kapilarbrydendelag Indskudsdræn. Altid afløb via pumpe
Indskudsdræn ved konstruktioner under grundvandsspejlet. 31
Eksempel på drænpumpebrønd. 32
Ved etablering af drænsystemer gælder følgende: Afledning af vand fra drænsystemer kræver myndighedernes godkendelse. Dræn skal sikres permanente afløbsforhold Drænsystemer skal forsynes med rensemuligheder evt. via nedgangsbrønd eller en min ø 300 mm. rense og inspektionsbrønd. Skal kunne renses i knækpunkter Indbyrdes afstand mellem renseadgange er max. 60 m. Drænets mindste dimension er ø 70 mm. Filterelementet skal sikres mod rodindtrængning. Drænvand skal passere sandfang inden tilslutning til afløbssystem eller pumpebrønd Tilslutning skal altid ske over højeste opstemningskote, - Højeste opstemnings kote oplyses af de fleste kommuner til at være terræn. Dræn skal næsten altid pumpes.
Ved etablering af drænsystemer gælder følgende: Drænets tilslutning til nedløbsbrønd bør ske min. 20 cm. over vandspejlet. Tilslutning til afløbsinstallation skal ske med et lige rørstykke og være tætte. Ledningssystemet fra drænet må ikke forsynes med højvandslukke. Dræn skal placeres i frostfri dybde 75 cm. (ved bygning 60 cm.) Fald på drænrør er min 3 o/oo og gerne 5 o/oo Dræn placeres med bundløb min. 30 cm. under den konstruktionsdel der skal tørholdes. Dræn under gulv skal altid placeres under undersiden af det kapillarbrydende lag Udgravningen til drænet må ikke være dybere end underkant fundament.
Hvordan mon det går med rotterne?? Krav i Bygningsreglement BR 18. Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres : Så rotter hindres i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygninger Generelle pligter (ny bekendtgørelse 2018) 4. Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt.
Fakta Antallet af rotteanmeldelser er steget markant fra 2012 til nu På 5 år er udgifterne til rottebekæmpelse steget med mere end 50 % 173500 anmeldelser i 2014 altså en stigning på ca. 14 % årligt Ca 190000 anmeldelser i 2015, - og 212000 i 2016
Mere fokus på forebyggelse frem for bekæmpelse. Den bedste metode til forebyggelse af at rotterne bryder ud af kloakken er: At udføre sit arbejde efter gældende regler og håndværksmæssigt korrekt. Her går det galt top 5 1. Blinde ledninger 2. Bund i nedgangsbrønde 3. Samlinger ved overgange til andet materiale 4. Knæk i samlinger 5. Reduktioner og grenrør i plastledninger 37
Foreslåede ændringer på rotteområdet (17 nye initiativer) Styrke den forebyggende indsats Mere effektiv bekæmpelse Administrative lettelser Bedre anvendelse af bekæmpelsesmidler 38
Autoriserede rottebekæmpere (R1) ansat i en autoriseret kloakmestervirksomhed må montere rottespærrer. (Bekndtgørelse 1227, - træder i kraft 1. januare 2018 Kommunalbestyrelsen skal undersøge kloaksystemet opstrøms ifm. montering af rottespærrer. (finansieres via den kommunale rottebekæmpelse) Alle institutioner med særlig udsatte brugere skal have rottespærrer monteret Strategi for den private rottebekæmpelse beskrives i de kommunale handlingsplaner. Handlingsplaner skal udarbejdes hvert 3. år. Primærproducenters bekæmpelse på egen drift efter bestået endagskursus (R2) Udvidet adgang til rotteautorisation R2, - f.eks. boligselskaber, grovvareselskaber og landmænd 39
Udvidet kommunal åbningstid (uden ugrundet ophold) Ændring af krav om tilsynsbesøg i landzone. (kun aktive bedrifter skal besøges) Tilsynsrapporten, - kun når der er konstateret rotter Ændrede og bedre retningslinier for anvendelse af rottegift 40
41