23. juni 2016 Tina Landbo Olsen natsisileritooq Jurist Legal Adviser Aatsitassanut kummatissanullu Naalakkersuisoqarfik Råstofdepartementet Ministry of Mineral Resources Postboks 930, 3900 Nuuk Vedr.: Offentlig høring af forslag til ændring af råstofloven Kære Tina Tak for din e-mail af 20. juni 2016 vedrørende forslag til ændring af råstofloven. Vores høringssvar er af hensyn til overskueligheden opdelt i en teknisk og en ikke-teknisk del. For så vidt angår den tekniske del har Peter Schriver fra Nuna Advokater ApS udarbejdet et notat vedrørende de foreslåede ændringer. Hudson Resources nc. og Hudson Greenland A/S (i det følgende tilsammen benævnt Hudson ) er fuldstændig enige i de problemstillinger og konklusioner, der beskrevet i notatet. Hudson er på et ikke-teknisk grundlag og som rettighedshaver efter en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse i Grønland imod enhver ændring, som medfører, at rettighedshaveren bliver ansvarlig, og potentielt set erstatningsansvarlig, for underentreprenørers skattebetalinger. Hudson ønsker en garanti for, at Hudson ikke vil blive gjort erstatningsansvarlig for en underentreprenørs manglende skattebetalinger. Hudson er ikke skatteopkræver og kan ikke tvinge andre til at betale skat. Hudson er ligeledes bekymret for, at minedrift er den eneste sektor, hvor disse bestemmelser vil blive indført. Efter Hudsons (og vores revisorers) opfattelse bør opkrævning af skatter være en opgave, der ligger hos skattemyndighederne alene. Det er ikke ud fra ændringsforslagets ordlyd muligt at udlede, hvilke faktiske konsekvenser ændringen vil have, da dette øjensynligt er noget, der først vil blive afgjort på et senere tidspunkt og sandsynligvis efter Råstofstyrelsen skøn. Hudson har i et vist omfang allerede gjort opmærksom på dette i forbindelse med forhandlingerne vedrørende Hudsons Udnyttelsestilladelse for Naajat. Hudson har påtaget sig en tilsynsrolle, hvor Hudson pålægger sine aftaleparter at vedgå og betale alle skatter og afgifter i forbindelse med kontrakter indgået med Hudson. Hudson er ikke forpligtet til at auditere indbetalinger, men Hudson skal sikre, at aftaleparterne foretager indbetaling. Det fremgår udtrykkeligt af udnyttelsestilladelsen, at Hvis Rettighedshaverens aftalepart ikke foretager indbetaling af skatter eller afgifter til de grønlandske skattemyndigheder som krævet i henhold til grønlandsk lovgivning, er Rettighedshaveren ikke forpligtet til i henhold til dette [henvisning til pkt.] at betale de ubetalte skatter eller afgifter til de grønlandske skattemyndigheder. Hudson er i overensstemmelse med ovennævnte bekymret for, at de nye bestemmelser vil træde i stedet for de eksisterende aftaler. På forhånd tak for, at vores bemærkninger tages i betragtning. James Tuer President Suite 1460-1066 West Hastings Street Tel: (604) 628-5002 Vancouver, B.C. V6E 3X1 Fax: (604) 688-3452
EQQARTUUSSSSUSERSUT LAW F RM Advokat: Peter Schriver Sekr.: Marie Kathrine Heilmann J.nr.: 2100057 PS/mh Dato: 23.06.16 N O T A T Nuuk, 23. juni 2016 VEDR.: HØRNG OM UDKAST TL ÆNDRNG AF RÅSTOFLOVEN Råstofdepartementet har sendt et udkast til ændring af råstofloven i høring. Nuna Advokater har udarbejdet nedenstående notat til den grønlandske advokatforening Grønlandske Advokater som danner grundlag for foreningens høringssvar. Bemærkninger til 3 + 3a + 3b Forslaget indebærer, at det ikke længere skal være råstofmyndigheden, som forestår sagsbehandlingen på råstofområdet, men i stedet Naalakkersuisut, som så kan uddelegere sagsbehandlingen til de kompetenceområder, hvor Naalakkersuisut mener, opgaven skal ligge. Det anses for usædvanligt at overlade ansvaret for sagsbehandlingen på et område til Naalakkersuisut, således at Naalakkersuisut selv kan beslutte, hvilken myndighed inden for Naalakkersuisut der skal varetage de forskellige arbejdsopgaver på området. Dette medfører en uigennemsigtig organisering af råstofområdet med en iboende risiko for retssikkerheden i relation til magtfordelingen internt i Naalakkersuisut og dets myndigheder. Det vil derudover på det rent praktiske plan blive anset for en forringelse for brugerne på råstofområdet, hvis et-dørs-princippet afskaffes. Det er ligeledes en direkte afledt forringelse af retssikkerheden, at den eksisterende klageprocedure fra råstofmyndigheden til Naalakkersuisut afskaffes, hvilket betyder, at der ikke længere kan ske administrativ prøvelse af afgørelser, der træffes af en myndighed. Nuna Advokater ApS, Qullilerfik 2, 6., Boks 59, 3900 Nuuk, Grønland (ApS reg. nr.: 452478) T:(299) 32 13 70 F: (299) 32 41 17 E: email@nuna-law.gl H: www.nuna-law.gl
EQQARTUUSSSSUSERSUT LAW FRM side 2 Muligheden for at få en afgørelse genoptaget af samme myndighed, som har truffet afgørelsen, er uden praktisk betydning, da det er urealistisk at forestille sig, at den samme myndighed når frem til et andet resultat. en situation, hvor der fremkommer nye oplysninger i en konkret sag, vil den pågældende myndighed under alle omstændigheder være forpligtet til at genoptage sagen. Den lovbestemte ret til at få en sag genoptaget giver således ikke klageren nogen form for reel retssikkerhed i relation til en administrativ prøvelse af myndighedsafgørelsen, og klageren er således reelt tvunget til at indbringe afgørelsen for domstolene, hvis klageren ønsker at påklage afgørelsen. Loven fastsætter desuden i relation til domstolsprøvelsen en tidsmæssig frist på et år fra tidspunktet for afgørelsen til at indbringe sagen for domstolene. Dette er meget betænkeligt, da der er en risiko for, at en part i en sag afskæres fra at få afgørelsen prøvet for domstolene, f.eks. hvor virkningen af afgørelsen ikke viser sig før efter et år. Den ulempe, der for den pågældende myndighed ligger i at blive involveret i en retssag mere end et år efter, at afgørelsen er truffet, står ikke mål med det tab, som adressaten for afgørelsen risikerer at pådrage sig ved at blive afskåret fra en domstolsprøvelse. Og sammenholdt med, at adressaten for afgørelsen samtidig fratages muligheden for en administrativ prøvelse af afgørelsen, udgør dette en alvorlig forringelse af retssikkerheden. Det er muligt, at Naalakkersuisut kan give tilladelse til at indbringe sagen for domstolene efter fristudløb, men det er i denne situation ligeledes et problem for så vidt angår retssikkerheden, at det er den samme myndighed, som har truffet afgørelsen og således risikerer en sag imod sig, som skal vurdere, om der skal gives tilladelse til domstolsprøvelse efter fristudløb. Der er således overordnet betragtet ikke nogen saglig begrundelse for, at Naalakkersuisut begrænser adgangen til domstolsprøvelse ud over de almindelige regler, der gælder i forhold til forældelse og passivitet. Bemærkninger til 34a og 34b følge ovennævnte bestemmelser er grundlaget lagt for, at indehavere af småskalatilladelser kan operere i et område, hvor en rettighedshaver efter 16 har eneret til efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer. 34a er selvsagt ikke så problematisk endda, eftersom en rettighedshaver efter 16 kan nægte at give andre tilladelse til at efterforske og udnytte efter en småskalatilladelse inden for eneretstilladelsens område.
EQQARTUUSSSSUSERSUT LAW FRM side 3 34b synes at have særdeles vidtgående konsekvenser for indehavere af tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse. Bestemmelsen giver Naalakkersuisut mulighed for at tillade indehavere af småskalatilladelser at efterforske efter og udnytte mineralske råstoffer inden for et område, som en indehaver af en tilladelse i henhold til 16 har eneret til. Loven fastlægger end ikke kriterierne for de betingelser, der skal opfyldes for, at en sådan tilladelse kan meddeles. Når der meddeles tilladelse med eneret til at efterforske og udnytte inden for et bestemt område, vil indehaveren af tilladelsen have en berettiget forventning om, at denne vitterligt også har eneret til området. En indehaver af en tilladelse efter 16 forpligter sig til at afholde et mindstebeløb i efterforskningsomkostninger i løbet af efterforskningsperioden som betingelse for at få eneret til et område. Dette beløb beregnes bl.a. på baggrund af områdets størrelse, og der er således ingen tvivl om, at en indehaver af en tilladelse med eneret efter 16 ikke vil ansøge om eneret til et område, der er større end nødvendigt. En tilladelse til efterforskning gælder desuden i mindst 10 år, forudsat at indehaveren opfylder alle forpligtelser, og man kan således ikke bare konkludere, at en indehaver ikke "har brug for" en del af området, alene fordi der ikke er nogen aktivitet i det pågældende område på ansøgningstidspunktet. Det kan opfattes som et urimeligt drastisk skridt, hvis en indehaver af en småskalatilladelse kan udføre væsentlig aktivitet i et område, hvortil der er meddelt eneret, uden at skulle betale efterforskningsomkostninger mv. Det har i denne forbindelse ingen betydning, om en indehaver kan anmode om, at dette ikke gælder "et mindre antal bestemte mineralske råstoffer", hvilket i hvert fald ikke giver mening i relation til efterforskningstilladelser, da disse giver indehaveren ret til at efterforske efter de fleste mineralske råstoffer. Det er vores opfattelse, at potentielle mineselskaber vil opfatte denne bestemmelse som særligt uhensigtsmæssig, og sådan bestemmelse vil uden tvivl blive tillagt negativ vægt i et mineselskabs vurdering af, hvorvidt det skal investere i Grønland. Bemærkninger til 45c På baggrund af dette forslag kan fastboende indsamle og bryde alle mineraler bortset fra radioaktivt materiale. Det vil med andre ord sige, at forbuddet mod at indsamle værdifulde mineraler ophæves. Det er korrekt, at den eksisterende bestemmelse giver anledning til en diskussion af, om mineraler er "værdifulde mineraler", men det kan ikke anføres som et sagligt argument for ophævelse, at dette er en vanskelig diskussion.
EQQARTUUSSSSUSERSUT LAW F RM side 4 For selskaber, som er meddelt en eneret til at efterforske efter og udnytte sådanne værdifulde mineraler, vil en ophævelse af forbuddet endvidere vanskeliggøre kontrol og tilsyn med områder omfattet af eneretten i forhold til, hvorvidt sådanne mineraler fjernes fra området. Eftersom det åbenlyst er mere attraktivt for fastboende at finde diamanter eller opaler end at indsamle f.eks. zink, vil en ophævelse af forbuddet helt klart mest påvirke selskaber, der efterforsker efter eller udnytter sådanne mineraler, og hensynet til disse selskaber bør således tillægges langt større vægt end hensynet til den enkelte fastboendes muligheder for at finde værdifulde mineraler. Bemærkninger til 86a, stk. 3. bemærkningerne henvises til, at man i praksis skriver en lignende bestemmelse ind i tilladelserne, hvilket er delvist korrekt. tilladelserne er konsekvensen af leverandørens eller entreprenørens manglende opfyldelse af skattekravene, at indehaveren af tilladelsen skal "foretage afhjælpning". ndehaveren kan således gøre misligholdelse gældende over for leverandøren med den konsekvens, at kontrakten ophæves, hvis leverandøren ikke tager skridt til at sikre opfyldelse af forpligtelserne vedrørende skatteoplysninger og - betalinger. Hvis indehaveren af tilladelsen opfylder kravet om at "foretage afhjælpning", kan Naalakkersuisut ikke efter tilladelsernes ordlyd forlange, at indehaveren ophører med sine aktiviteter ud fra den betragtning, at indehaveren har gjort de muligheder gældende misligholdelsesbeføjelser i henhold til kontrakten som indehaveren har over for leverandøren. henhold til ordlyden i 86a, stk. 3, kan Naalakkersuisut beslutte, at indehaveren af tilladelsen skal ophøre med sine aktiviteter som en direkte konsekvens af, at leverandøren ikke har indberettet skatteoplysninger eller foretaget skattebetalinger. Dette vil efter vores opfattelse resultere i, at indehaveren af tilladelsen pålægges at hæfte indirekte for leverandørers manglende skattebetalinger, da der ikke tages højde for, hvilke midler indehaveren må anvende over for leverandøren, og den fulde risiko påhviler således indehaveren, som kan blive tvunget til at betale en skattegæld for at undgå driftsafbrydelser. Der bør således være en klar angivelse af, hvor kompetencen til at fastlægge regler vedrørende konsekvenserne af leverandørers manglende skattebetalinger eller indberetning af skatteoplysninger ligger, således at der kun kan ske afbrydelse af aktiviteterne, hvis indehaveren af tilladelsen ikke gør misligholdelse af kontrakten gældende over for leverandøren.
EQQARTUUSSSSUSERSUT LAW FRM side 5 Udover ovennævnte forhold introducerer forslaget til ændring af råstofloven desuden nye regler vedrørende småskalatilladelser, indsamling og udvinding af mineraler uden tilladelse samt voldgift. Vi står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål i relation til forslaget om ændring af råstofloven eller ovennævnte bemærkninger. Med venlig hilsen /