KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLEPOTENTIALET PÅ TVÆRS AF BRANCHER HØJE TAASTRUP ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

Relaterede dokumenter
KØLEPLAN DANMARK 2016 FJERNKØLING I SYMBIOSE MED FJERNVARME PRÆSENTATION ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

KØLEPLAN DANMARK 2015 KØL I SYMBIOSE MED VARME DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

HTF Rockwool, Køling og overskudsvarme RAMBØLL. KProjekt

TF, Køling og overskudsvarme RAMBØLL. KProjekt

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen

FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2017 TINA KRAMER KRISTENSEN DIREKTØR, RAMBØLL ENERGI

PROJEKTFORSLAG SAMPRODUKTION AF KØLING OG VARME VED ROCKWOOL CAMPUS

DTU CAMPUS Service RAMBØLL. DTU Varmepumpe rev

ELFORSK PSO-F&U 2007

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen oktober 2010 Eigtved Pakhus

DTU PROJEKTFORSLAG FOR VARMEPUMPE TIL FJERNKØLING

OVERSKUDSVARME I FJERNVARMEN FJERNVARME FYN CASE CHAN NGUYEN, FORRETNINGSUDVIKLER OG INDKØBER Foredrag hos Teknologisk Institut - Aarhus

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN

Varmepumpeløsninger i etageejendomme. Netværksdag 11. Juni Teknologisk Institut Svend Pedersen, Senior konsulent

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Effektiv varmeplanlægning

ANALYSER AF FREMTIDENS FJERNVARMESYSTEM I VIBORG - BEHOVSBASERET TEMPERATURSTYRING OG VARMEPUMPER BASERET PÅ OVERSKUDSVARME ELLER UDELUFT

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

PROJEKTFORSLAG FOR VARMEPUMPE OG FJERNKØLING I TÅRNBY

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME MED FJERNKØLING I HØJE TAASTRUP SYD

Varmepumper i fjernvarmen

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation

Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Dansk Fjernvarme. Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016


Drejebog til store varmepumper

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

FJERNKØLINGENS POTENTIALE

Sagsnr Bilag 1 til udvalgsindstilling: FJERNKØLING VED KONGENS NYTORV

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

FJERNKØLINGENS POTENTIALE

Det komplicerede afgiftssystem, som det ser ud i dag og måske i morgen. Claus Meineche Middelfart 24. Marts 2017

Smart energi - Smart varme

Power-to-gas i dansk energiforsyning

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Fra ide til virkelighed

Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Det indstilles, at Teknik- og miljøudvalget godkender etablering af ovennævnte ledning

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget

ENERGILAGRING ER ENERGILAGRING VEJEN TIL EFFEKTIV VEDVARENDE ENERGI?

Perspektivscenarier i VPH3

FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner

Fremtiden for el-og gassystemet

DANSK FJERNVARME KONCEPTER FOR SMART INTEGRATION AF VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESEKTOREN. Dansk Fjernvarmes F&U-konto, aftale

Transmission i Sønderjylland

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

Grontmij Grundvandskøling

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Rapport for. VARMEGENVINDING hos BHJ

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017

Fjernvarme til lavenergihuse

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm. Lavenergivarme 10 historier fra det virkelige liv

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

20 FACTORIES IN 9 COUNTRIES

Oplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje. Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Sydhavnen, postnummer 2450 samt dele af 1561

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

EL TIL FJERNVARME TEMADAG DANSK VINDMØLLEFORENING 1. SEPTEMBER John Tang, Dansk Fjernvarme

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

FlexCities 2. Vækst i fjernvarmesektoren Grøn Energi 7. februar 2017 Per Alex Sørensen 1

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.

NYT FRA DANSK FJERNVARME

VEJEN MOD 2050 MÅL FJERNVARME, FJERNKØLING, VARMEPUMPER SAMARBEJDE, KONKURRENCE ELLER KAOS

Transkript:

KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLEPOTENTIALET PÅ TVÆRS AF BRANCHER HØJE TAASTRUP 16-05-2017 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1

HVORFOR FJERNKØLING? 2

MEGET PEGER PÅ FJERNKØLING EU s direktiver og EU s varme- kølestrategi Planlægge for fjernvarme og fjernkøling i byerne Varmeforsyningsloven Fremme samfundsøkonomi og lavest mulige varmepriser, hvorfor kommuner og selskaber bør planlægge for fjernkøling Energikommissionen IPCC Peger på behov for at integrere vindenergi med store fleksible varmepumper i fjernvarmen, som udnytter varme fra køling advarer om et enormt stigende kølebehov - med deraf følgende stort potentiale for at planlægge for fjernkøling 3

LOVGIVNINGEN KAN FORBEDRES 4 GENERATION FJERNVARME VISER VEJEN Varmeforsyningsloven Kommunerne burde kunne planlægge og implementere fjernkøling i symbiose med fjernvarmen helt analogt til decentral kraftvarme Der er analogi mellem gasfyret kraftvarme og fjernkøling bortset fra, at fjernkøling er mindre risikabelt og meget aktuelt netop nu Bygningsreglementet Burde stille krav om integrerede anlæg til varme og køl i bygninger for at fremme smarte fleksible løsninger i bygningerne Kravet til lavtemperaturvarmeanlæg og højtemperaturkøleanlæg kunne skærpes for at fremme innovative løsninger og lavtemperaturfjernvarme 4

KØLEPLAN DANMARK BYGGER PÅ FJERNKØLINGENS HEMMELIGHED 5

HEMMELIGHEDEN VED FJERNKØLING Fjernkøling sparer investeringer Samtidighed og fælles udbygning Døgnudjævning med akk. og Storskalafordele for anlæg Dertil kommer øvrige fordele Fremmer store varmepumper til fjv. Fleksibelt elforbrug Bedre grundvandskøling, ATES Varmepumpen kan udnyttes bedre på tværs af brancherne Symbiose mellem komfortkøl og industrielle processer 6

MW KOMFORT KØL TIL SERVICE SEKTOR MWH KØLING I INDUSTRIEN Kølebehov i Danmark i MWh/år SNr SektorNavn Sum MWh Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 1 Landbrug og fiskeri 515.153 22.403 145.429 68.266 100.865 178.190 2 Industri 3.616.151 695.432 910.511 482.563 633.538 894.106 3 Detailhandel 495.653 85.645 155.765 59.114 74.843 120.286 4 Servicesektor i øvrigt 4.053.859 994.156 1.083.651 464.415 428.600 1.083.038 5 Kontorer og undervisning 837.513 245.292 283.249 73.884 112.404 122.684 Total 9.518.329 2.042.928 2.578.604 1.148.242 1.350.250 2.398.305 Køleeffektbehov i Danmark i MW SNr SektorNavn Sum MW Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 1 Landbrug og fiskeri 515 22 145 68 101 178 2 Industri 1.304 250 330 173 220 331 3 Detailhandel 343 60 103 43 50 87 4 Servicesektor i øvrigt 3.993 975 1.072 453 426 1.067 5 Kontorer og undervisning 622 180 189 61 84 108 Total 6.778 1.488 1.839 799 881 1.771 Benyttelsestid for kølebehov, h SNr SektorNavn timer Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 1 Landbrug og fiskeri 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 2 Industri 2.774 2.785 2.762 2.784 2.881 2.702 3 Detailhandel 1.444 1.430 1.510 1.369 1.504 1.377 4 Servicesektor i øvrigt 1.015 1.019 1.011 1.025 1.006 1.015 5 Kontorer og undervisning 1.346 1.360 1.500 1.206 1.337 1.139 Total 1.404 1.373 1.402 1.437 1.533 1.354 7

SAMPRODUKTION AF VARME OG KØL Traditionel varmepumpe 1 MWh el 2 MWh spildkøling 3 MWh varme ved ca. 65 grader (COP varme =3) Traditionel kompressor 1 MWh el 5 MWh nyttig køling (COP køl =5) 6 MWh spildvarme Samproduktion af køl og varme uden spild 1 MWh el 2 MWh nyttig køling 3 MWh nyttig varme ved 65 grader Marginal COP for varme ift. køling 1 MWh varme: (1-2/5)/3= 0,2 (COP varme =5) 8

FRA KØLEKOMPRESSOR TIL VARMEPUMPE Investering i traditionel kølekompressor med storskalafordel, alt inklusive 0,5 MW køl koster 3,0 MW køl koster 10 mio.kr/mw køl 6 mio.kr/mw køl Investering i traditionel varmepumpe til fjernvarme 5 MW varme koster 6 mio.kr/mw varme Merinvestering i varmepumpe i forhold til traditionel kølekompressor 5 MW varme koster 1 mio.kr/mw varme 9

MWh-varme GRUNDVANDSKØLING 5 FLUER MED ÉT SMÆK ELLER MÅSKE 6 1. Varmepumpe til køling med spidslast om sommeren 2. Samme varmepumpe til varmeproduktion vinter til nedkøling af grundvand 3. Kølelager ned til 4 grader 4. Varmelager op til 20 grader 5. Varmepumpe til varme resten af året med fleksibelt elforbrug 6. Koordineres med rensning og kontrol af forurenet grundvand 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Varmeudnyttelse fra køl med og uden grundvandskøling i 2025 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Varmeproduktion fra køl uden grundvandskøl Varmeproduktion fra køl med grundvandskøling 10

VARMEPUMPE PÅ TVÆRS AF BRANCHER HVAD LAVER VARMEPUMPEN? Uden grundvandskøling Komfortkølekapacitet til service erhverv 1.000 timer sommer Med grundvandskøling Komfortkølekapacitet supplement til grundvandskøl, 500 timer sommer Varme ved nedkøling af grundvand, 2000 timer vinter Varmepumpe med spildkøling og fleksibelt elforbrug max 6-7000 Nye datacentre med spildkøl ved 16-30 grader Fødevareindustrier, lavtemperatur varme eller spildkøl 20 grader El-transformere Hydrolyseprocesser (P2G) i fremtidens konverteringsanlæg Spildevand, drænvand, proceskølevand, drikkevand 11

Varmeproduktion i TWh Kraftvarmeandel KØLEPLAN DANMARK VEJEN TIL STORE FLEKSIBLE VARMPUMPER 2.400 MW køl fjernkøleeffektbehov an kunder 4.000 MWh køl fjernkøleenergibehov an kunder 70 60 50 40 Fjernvarmens lastfordeling Hurtig udvikling Statistik Fremskrivning Kedler, fossile brændsler Kedler, biomasse Solvarme Geotermi Elpatroner Store varmepumper Biogas-kraftvarme Biomasse-kraftvarme Dec. kraftvarme, naturgas Central kraftvarme, fossil Affaldsvarme/kraftvarme Industrioverskudsvarme Kraftvarmeandelen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 1.400 MW køl kølekapacitet til fjernkølenet med køleakkumulator 30 20 10 40% 30% 20% 10% 600 MW køl grundvandskøl 800 MW køl / 1.100 MW varme varmepumpe 6.000 GWh varme 500.000 m3 kølelagerkapacitet 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Helt tilfældigt peger prognosen i Varmeplan Danmark 2010 netop på 6.000 GWh fra store varmepumper Fjernkøling er vejen til store varmepumper i fjernvarmen For de etableres af hensyn til køl 0% 12

Elforbrug til køl og vamre [GWh-el] KØLEPLAN DANMARK - POTENTIALET FREMMER SMART ELFORBRUG TIL VARME Uden fjernkøling (rød) 700 GWh ufleksibel el bliver til: 4.000 GWh køl 2000 1800 1600 Udvikling af Elforbrug til kombineret varme og køl i forhold til elforbrug til køl i reference Med fjernkøling (blå) 1.900 GWh fleksibel el bliver til: 4.000 GWh køl i samproduktion med 6.000 GWh varme 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Tid [ År ] Elforbrug køl i referencen Elforbrug til varme og køl ved fjernkøling Vi får 6.000 GWh varme fra 1.200 MWh el, 5 GWh varme / GWh el Dertil kommer et potentiale for at hente overskudsvarme/spildkøling på 3.000 GWh varme fra andre kilder med fleksibelt elforbrug 1.100 MW varmepumper kan i samspil med andre sektorer levere 9.000 GWh varme med fleksibelt afbrydeligt elforbrug med sæsonlager 13

CASE 1 EN TYPISK KØLEKLYNGE 40 KUNDER 20 MW KØLEBEHOV AN KUNDER 14

MW køleeffektbehov KØLEKAPACITET CA. 20 MW AN KUNDER BLANDING AF PROCESKØL OG KOMFORTKØL 30 MW køl design kapacitet? 20 MW køl an kunder (rød) 15,3 MW køl an net (blå) 4,6 MW køl lager tank 10,7 MW køl køleproduktion 4,6 MW køl grundvand 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 20 18 16 14 12 10 8 Kundernes samlede behov 6 Nødvendig produktionskapacitet med 4 samtidighed 2 0 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 6,1 MW køl /9 MW varme VP, 65-75 gr 15

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 ENERGI FRA FLEKSIBEL VARMEPUMPE MED SÆSONVARMELAGER Køleproduktion 35 GWh køl Varmeproduktion i samproduktion med fjernkøling 48 GWh varme Varmeproduktion med spildkøling fra andre sektorer??: 24 GWh varme I alt 72 GWh varme 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 60.000 50.000 40.000 Fjernkøleproduktion i MWh-k Forventet produktion af varme fra køling i MWh-v Køleoverskudsvarme, som bortkøles MWh Grundvandskøl, der udnyttes til overskudsvarme MWh Komfortkøl, der udnyttes til overskudsvarme MWh Proceskøl, der udnyttes til overskudsvarme MWh Grundvandskøl, der udnyttes til overskudsvarme MWh 8.000 timer max. 760 timer afbrudt 30.000 20.000 10.000 Komfortkøl, der udnyttes til overskudsvarme MWh Proceskøl, der udnyttes til overskudsvarme MWh 0 16

MWh-varme ATES FLYTTER VARME FRA SOMMER TIL VINTER 4,6 MW køl fra GV 6,1 MW køl fra VP 26 GWh køl 19 GWh køl Proces 7 GWh køl komfort 9 GWh køl GV køl (i lager) 17 GWh køl kompressorkøl 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Varmeudnyttelse fra køl med og uden grundvandskøling i 2025 Varmeproduktion fra køl uden grundvandskøl Varmeproduktion fra køl med grundvandskøling 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 36 GWh varme 13 GWh varme fra lager/vp vinter 23 GWh varme jævnt fordelt over året 17

mio.kr. lb. priser mio.kr. faste priser ROBUST ØKONOMI, MED FORSIGTIG STRATEGI INVESTERINGERNE DOMINERER OG KENDES 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 Selskabsøkonomi for varme/køleprojekt Nuværdigevinst i faste priser 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 Nutidsværdi, 50 akkumuleret Selskabsøkonomi for varme/køleprojekt Likviditet i løbende priser 40 30 20 10 0-10 -20 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 Likviditet 18

EKSEMPLER FRA UDLANDET 19

SVERIGE EU S STØRSTE FJERNKØLESYSTEM I STOCKHOLM PRODUCERER OVERSKUDSVARME 20

HOLLAND FORAN MED GRUNDVANDSKØLING I BYGNINGER MEN FJERNVARME/FJERNKØLING ER PÅ VEJ 1.500 individuelle grundvandskølanlæg med egen varmeproduktion på 20 år i Holland Det er ofte sub-optimalt ift. Fjernvarme og fjernkøling Kilde: If Technologies 21

DE VARME LANDE Black-out og Rotating Load shedding i Indien, primært på grund af ukontrollabel air condition fjernkøling med lagre og absorptionskøling er løsningen 200 MW fjernkøl i Tokyo centrum absorptionskøl, men baseret på naturgas 600 MW traditionel fjernkøl i Mecca bedre komfort for turister og en investering i en fremtiden 22 Photo: Umm Al Qura for Development and Construction Company

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN AD@RAMBOLL.DK WWW.RAMBOLL.COM HTTP://BLOG.RAMBOLL.COM/URBANENERGYSOLUTIONS/ SEE OUR CLIMATE SOLUTIONS AT HTTP://WWW.STATEOFGREEN.COM/PROFILES/RAMBOLL 23