Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 29. dec.. 2017
Cykelviden / Artikler / Hønen eller ægget hvorfor cykler cyklister Hønen eller ægget hvorfor cykler cyklister 0 111 FORSKNING Mange undersøgelser peger på, at større byers kompakte udformning er med til at øge cykelandelen. Hvad der sjældent tages fuld højde for i disse undersøgelser er, at de borgere der bor i byernes centrum, ofte er forskellige fra dem der bor i mere spredte bebyggelser udenfor centrum. Af Lars Breum Christiansen & Thomas Madsen, SDU 23. februar 2015 Valg af bopæl Vi bosætter os ikke tilfældigt, men ofte på baggrund af økonomiske, praktiske eller sociale forudsætninger. I forskningen er det en af de væsentligste grunde til, at man har svært ved at vise en årsagssammenhæng mellem byernes udformning og cykling. Spørgsmålet er derfor: Cykler folk fordi de tilfældigvis bor et sted med gode cykelmuligheder, eller cykler de, fordi de har valgt at bo et sted, hvor det netop er muligt? Undersøgelse af bopæl og transportvalg Denne undersøgelse forsøger at finde svar på ovenstående spørgsmål, og er baseret på 642 spørgeskemabesvarelser fra borgere i Aarhus Kommune mellem 20 og 65 år. Deltagerne er udvalgt fra 16 områder med forskellige gennemsnitlige indkomster, og forskellige muligheder for aktiv transport. Valget er baseret på et GIS baseret index, som er beregnet ud fra bl.a. befolkningstæthed, vejkrydstæthed og variationen i arealudnyttelse (se figur 1). I spørgeskemaet, blev deltagerne spurgt ind til deres valg af bopæl, demografiske spørgsmål, og transportvalg i den seneste uge. http://www.cyklistforbundet.dk/cykelviden/artikler og videnblade/hoenen eller aegget hvorfor cykler cyklister 1/5
9/4/2015 Hønen eller ægget hvorfor cykler cyklister Cyklistforbundet Figur 1: De 16 områder i Aarhus var udvalgt på baggrund af et GIS index for aktiv transport (walkability) og gennemsnitlig indkomst (SES). Den inderste ringvej omkranser bymidten og havnen med ca. 60.000 indbyggere. Den anden ringvej omkranser resten af byen og forbinde Livsfasens betydning for transportvaner En af hypoteserne i undersøgelsen var, at bopæls præferencerne er forskellige for deltagerne i forskellige livsfaser. Deltagerne blev derfor inddelt i tre grupper: Unge under 35 år uden børn, forældre til børn under 18 år uanset alder, og endelig personer over 35 år uden børn. Det viste sig overordnet, at muligheder for cykling og gang havde næsthøjest præference, kun overgået af følelsen af tryghed i området. Der var dog også forskelle mellem deltagerne fra de tre livsfaser. De unge lagde mest vægt på lave omkostninger og gode muligheder for cykling, mens forældrene i højere grad havde præferencer for kvaliteten af http://www.cyklistforbundet.dk/cykelviden/artikler og videnblade/hoenen eller aegget hvorfor cykler cyklister 2/5
skoler, fritidsmuligheder og social samhørighed (se figur 2). Figur 2: Gennemsnitlig score af bopæls præferencer fordelt på tre livsfaser. Hvem cykler mest? De efterfølgende analyser viste, at der var størst sandsynlighed for, at deltagerne havde cyklet i den forgangne uge, hvis de var fra den unge gruppe uden børn, boede i områder med gode muligheder for aktiv transport, havde præferencer for at bo billigt, havde under 5 km til arbejde eller uddannelse, og havde en længerevarende uddannelse. Konklusioner Undersøgelsen viser, at en del af grunden til at der cykles mere i de kompakte og varierede byområder kan relateres til den demografiske sammensætning, og beboernes aktive valg af at bo i områder med gode muligheder for gang og cykling. Byens udformning viste sig dog også, at have betydning for deltagernes sandsynlighed for cykling. Denne betydning ser ud til at være størst for forældregruppen, mens de unge ser ud til at cykle mere uanset bopæl og de midaldrende mindre uanset bopæl. http://www.cyklistforbundet.dk/cykelviden/artikler og videnblade/hoenen eller aegget hvorfor cykler cyklister 3/5
Cykelplanlægning i livsfaser Overordnet set bekræfter undersøgelsen, at den kompakte by med mange destinationer, øger sandsynligheden for cykling. Samtidig sætter den fokus på, at forskellige borgere ikke har de samme behov, ressourcer og begrænsninger, når det gælder transport. Både i byplanlægningen og i udformningen af kampagner bør man derfor i højere grad tænke i målrettede tiltag mod specifikke målgrupper. Fx viste den midaldrende gruppe sig at cykle mindst på trods af, at de bor i områder med gode muligheder for aktiv transport, og der kan derfor være et potentiale i at sætte fokus på cykling for netop denne aldersgruppe. Om undersøgelsen Undersøgelsen i Aarhus er del af det internationale forskningsnetværk International Physical Activity and the Environment Network (IPEN). Netværket forestår sammenlignelige undersøgelser i 14 lande, hvis resultater publiceres i videnskabelige tidsskrifter. Undersøgelsen er udført i 2011 i samarbejde med Aarhus Kommune i forbindelse med Sundhedseksperimentariet. Reference Kerr et al., Advancing Science and Policy Through a Coordinated International Study of Physical Activity and Built Environments: IPEN Adult Methods, Journal of Physical Activity and Health, 2013, 10, 581 601. Kontakt redaktionen Trine Stig Mikkelsen Telefon: 40 70 83 58 Mail: tsm@cyklistforbundet.dk ISSN 1904 9447 Vil du vide mere Læs abstract fra undersøgelsen Læs om IPEN projektet Kontakt Lars Breum Christiansen http://www.cyklistforbundet.dk/cykelviden/artikler og videnblade/hoenen eller aegget hvorfor cykler cyklister 4/5
http://www.cyklistforbundet.dk/cykelviden/artikler og videnblade/hoenen eller aegget hvorfor cykler cyklister 5/5