Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej

Relaterede dokumenter
Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Passivandel kontanthjælp

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Geografisk indkomstulighed

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Kun fem kommuner uddanner nok faglærte

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Flere elever går i store klasser

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Tema 1: Status for inklusion

CFU s Lønkort for staten pr. 1/

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018

Region Hovedstaden. Kommune

Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt

Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Samtaler i alt 1. halvår halvår mdr fælles samtaler mdr fælles samtaler ugers fælles samtaler. 104.

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint

Klamydiaopgørelse for 2012

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018

Hjemmehjælp til ældre 2012

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Transkript:

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse. Det niveau har været konstant siden 2012. Kun 16 procent af de unge forventes at få en faglært uddannelse. Det er andet år i træk, at andelen er rekordlav. I 1990 erne var det mere end 30 procent af en årgang, der forventedes at få en faglært uddannelse. Altså knap dobbelt så mange som den nuværende forventning. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 25. december 2017 Analysens hovedkonklusioner Omkring 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse. Det niveau har været konstant siden 2012. Ca. 68 procent forventes at få en gymnasial uddannelse, 16 procent får en faglært uddannelse, og knap 4 procent af en årgang har fået begge dele. Dertil kommer nogle få procent, der forventes at få en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), og de, der får en videregående uden først at have en ungdomsuddannelse. Ser man rundt om i landet, så er det primært i Jylland, at unge får en erhvervsuddannelse. I nogle kommuner er det 21-30 procent af de unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Generelt er tilslutningen til erhvervsuddannelserne dalet i alle landets kommuner. Andelen er fra 2014 til 2016 faldet i 91 ud af 98 kommuner. Kun i 5 kommuner er andelen steget. Det gælder for Ishøj, Norddjurs, Bornholm, Kerteminde og Dragør. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Få unge går den faglærte vej Undervisningsministeriet har offentliggjort nye tal for, hvor mange der forventes at få en uddannelse, når man ser på de unge, der forlod 9. klasse i 2016. Efter aftalen om Forberedende Grunduddannelse fra oktober 2017 har man ændret uddannelsesmålsætningen til, at 90 procent skal have mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år i 2030. Det tolker Undervisningsministeriet som 8 år efter 9. klasse, hvor de fleste unge vil være blevet 23-24 år. Tidligere var der en uddannelsespolitisk målsætning om, at 95 procent af en årgang skulle have en ungdomsuddannelse. De seneste tal viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse. Det niveau har været konstant siden 2012. Med den nye uddannelsespolitiske målsætning er der fortsat et efterslæb på 6 procentpoint til måltallet på 90 procent. Det fremgår af figur 1. Figur 1. Andel unge, der forventes at have gennemført mindst en ungdomsudd. 8 år efter 9. kl. 95 90 85 80 75 70 95 90 85 80 75 70 65 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 65 Andel med mindst en ungdomsuddannelse (8 år efter 9. kl) Nyt mål Anm.: I FGU-aftalen fra oktober 2017 blev der vedtaget en ny målsætning om, at 90 pct. af alle unge skal have en mindst ungdomsuddannelse, før de fylder 25 år i 2010. Det tolker UVM som 8 år efter 9. klasse. Se mere i analysen Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i 2030 - hvordan går det?. Ser man på, hvilken type ungdomsuddannelse de 84 procent vil få, så er forventningen, at 68 procent får en gymnasial uddannelse, 16 procent får en faglært uddannelse, og knap 4 procent af en årgang får begge dele. Dertil kommer nogle få procent, der forventes at få en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), og de, der får en videregående uden først at have en ungdomsuddannelse. Det betyder, at man aldrig har haft så lave forventninger til andelen af en årgang, der forventes at få en erhvervsuddannelse som nu 1. I 1990 erne var det mere end 30 procent af en årgang, der forventedes at 1 Vi har også set på andelen, der forventes at have en EUD hhv. 10 og 25 efter 9 klasse, jf. bilagsfigur 1. Det viser samme billede; at andelen ikke har ligget lavere end i 2016/2015. 2

få en faglært uddannelse. Altså knap dobbelt så mange som den nuværende forventning. Det fremgår af figur 2. Det er en katastrofal kurs for Danmark. Mange ældre årgange af faglærte træder ud af arbejdsmarkedet i disse år, og sammenlagt med, at færre yngre kommer til, så er der risiko for en mangel på op imod 70.000 faglærte i 2025. Figur 2. Andel unge med forskellige ungdomsuddannelser, 8 år efter 9 kl. 80 70 60 50 40 30 20 10 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 EUD GYM Begge 0 Erhvervsuddannelserne går tilbage i næsten alle kommuner Ser man rundt om i landet, så er det primært i Jylland, at unge får en erhvervsuddannelse. Her viser figur 3, at det i nogle kommuner er 21-30 procent af de unge, der forventes at få en faglært uddannelse. 3

Figur 3. Andelen af unge fra kommunen, der forventes at få en EUD, 8. år efter 9. kl., 2016 Generelt er tilslutningen til erhvervsuddannelserne dalet i alle landets kommuner. Det fremgår af figur 4. Andelen er fra 2014 til 2016 faldet i 91 ud af 98 kommuner. Kun i 5 kommuner er andelen steget (Ishøj, Norddjurs, Bornholm, Kerteminde og Dragør). Det ses, at andelen af unge, der forventes at have en faglært uddannelse, også er faldet i flere jyske kommuner, der tidligere plejede at være de steder i landet, hvor erhvervsuddannelserne havde bedst fat. Det gælder fx Ringkøbing-Skjern og Rebild, hvor andelen er faldet fra 26-27 til 22 procent fra 2014 til 2016. 4

Figur 4. Udvikling i andelen, der forventes at få en EUD, 8. år efter 9. kl. 2014-2016 Ændring i andelen, der forventes at have en EUD. 2014-2016 Skagerak Hjørring Frederikshavn 0-2 pct. (7 kommuner) (-3)-0 pct. (30 kommuner) (-4)-(-3) pct. (30 kommuner) (-9)-(-4) pct. (31 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm.: Udvikling i andelen, der forventes at få en EUD fra 2014-2016. Kommune i 9. kl. Generelt stor variation i hvor mange, der får en uddannelse På landsplan forventes 84,1 procent af 9. klasseeleverne i 2016 at have fået mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter. Der er dog store variationer henover landet, jf. figur 5, der viser andelen pr. kommune. Generelt ligger en del kommuner på Sjælland og øerne relativt lavt, mens Nordsjælland og flere jyske kommuner ligger på en relativt høj andel, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Kun fem kommuner opfylder 90-procents målsætningen; Rudersdal, Gentofte, Allerød, Dragør og Hørsholm. 5

Figur 5. Andelen af unge, der forventes at mindst en ungdomsuddannelse, 8. år efter 9. kl., 2016 Ser man på udviklingen i andelen, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse, så er andelen vokset i 42 kommuner, faldet i 52 kommuner og forblevet uændret i de resterende 4 kommuner. Det fremgår af figur 6. 6

Figur 6. Udvikling i andelen af unge fra kommunen, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse, 8. år efter 9. kl. 2014-2016 Anm.: Udvikling i andelen, der forventes at få en EUD fra 2014-2016. Kommune i 9. kl. 7

Bilag Bilagsfigur 1. Andel, der forventes at få en erhvervsuddannelse fordelt på antal år efter 9. kl. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 25 år efter 10 år efter 8 år efter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 AE: Pba. Profilmodellen fra UVM. Bilagstabel 1. Profiltal på kommuner Kommune 2014-16 2016 2016 2014-16 Ændring i andelen, der forventes at have en EUD Andel, der forventes at have EUD Andel, der forventes at have mindst en ungdsomudd. Ændring i andelen, der forventes at have min. en ungdomsudd. Procentpoint Procentpoint Albertslund -5,4 12,6 78,1-1,3 Allerød -1,7 8,5 91,1 0,2 Assens -2,5 20,1 83,7-1,3 Ballerup -2,8 14,0 81,6-2,4 Billund -2,6 22,0 85,6-3,0 Bornholm 0,4 21,9 83,3-0,5 Brøndby -2,0 15,4 81,8 6,0 Brønderslev -1,1 21,0 83,9-3,0 Dragør 1,5 13,1 90,5 3,7 Egedal -3,7 15,9 87,5-1,8 Esbjerg -2,5 17,9 84,8 0,9 Fanø -6,7 11,0 85,8 7,6 Favrskov -2,9 19,9 86,1-1,1 Faxe -4,0 19,7 80,7-2,0 Fredensborg -4,2 9,9 84,6 1,3 Fredericia -1,3 18,3 84,2 1,3 Frederiksberg -2,7 6,7 83,4 0,4 Frederikshavn -3,0 21,5 84,0-0,5 8

Frederikssund -2,3 17,2 80,8-4,1 Furesø -1,4 9,4 87,6-2,3 Faaborg-Midtfyn -3,1 19,6 83,0 1,3 Gentofte -1,1 5,2 91,6-0,2 Gladsaxe -3,2 11,6 83,6-0,6 Glostrup -2,7 14,7 81,9-0,1 Greve -4,8 15,6 85,2-0,8 Gribskov -1,0 19,1 80,0-1,0 Guldborgsund -5,2 16,9 80,2 1,7 Haderslev -4,5 17,4 84,0-0,6 Halsnæs -2,3 23,5 79,0-0,9 Hedensted -5,2 22,0 84,8 1,6 Helsingør -3,1 12,9 81,8-0,6 Herlev -3,7 15,5 80,8-0,2 Herning -2,1 19,0 87,5 0,1 Hillerød -0,4 14,5 86,9-2,1 Hjørring -1,3 22,0 86,7 0,4 Holbæk -4,8 15,4 81,9-0,4 Holstebro -3,4 17,7 86,7 0,6 Horsens -2,5 18,7 85,5 4,2 Hvidovre -2,3 17,9 81,1 1,9 Høje-Taastrup -3,1 15,6 79,5-1,0 Hørsholm -0,1 7,2 90,0-1,8 Ikast-Brande -4,4 21,7 86,5 0,3 Ishøj 0,2 16,5 76,2-2,2 Jammerbugt -6,0 20,1 84,0-0,4 Kalundborg -0,8 23,7 80,3-1,4 Kerteminde 1,4 22,2 82,8 1,0 Kolding -3,7 16,2 85,8 1,8 København -3,6 9,7 79,1 1,1 Køge -6,5 15,7 83,4 0,6 Langeland -4,4 22,4 80,3-0,6 Lejre -3,5 16,0 85,9-0,5 Lemvig -4,4 20,2 87,9-0,9 Lolland -3,9 17,7 75,1-1,5 Lyngby-Taarbæk -1,8 7,1 89,4-0,6 Læsø 0,0 30,1 70,1-7,8 Mariagerfjord -8,7 17,5 87,2 1,9 Middelfart -2,0 18,2 86,9 0,7 Morsø -3,7 22,8 81,6-0,3 Norddjurs 0,3 25,9 79,9-4,2 9

Nordfyn -0,2 24,8 81,9 0,1 Nyborg -2,0 17,5 85,5 2,5 Næstved -1,4 16,9 82,3 0,5 Odder -1,9 16,3 85,3 0,0 Odense -3,8 12,8 84,3 1,7 Odsherred -5,3 19,6 78,6-0,4 Randers -3,8 18,7 85,0 0,3 Rebild -5,0 21,5 86,4 0,6 Ringkøbing-Skjern -3,8 21,9 87,1-0,8 Ringsted -3,8 17,0 78,1-4,7 Roskilde -2,5 12,6 87,8 0,8 Rudersdal -0,3 6,8 92,2 0,0 Rødovre -1,4 17,5 81,7 2,7 Samsø -6,1 23,0 79,2 3,3 Silkeborg -3,6 16,0 86,1 0,0 Skanderborg -3,3 15,3 86,7 1,0 Skive 0,0 23,0 88,2 3,1 Slagelse -3,6 17,6 80,6-0,4 Solrød -6,6 13,1 89,1 3,1 Sorø -0,8 21,4 79,7-2,2 Stevns -7,7 20,2 83,1 4,2 Struer -1,0 19,5 84,2-0,7 Svendborg -1,3 15,4 85,7 2,6 Syddjurs -2,2 20,4 86,3 1,5 Sønderborg -4,1 15,0 82,6-1,2 Thisted -3,2 19,2 81,9-1,4 Tønder -3,9 21,0 81,9-2,1 Tårnby -3,9 18,9 81,5-0,2 Vallensbæk -4,8 10,2 87,4-1,2 Varde -2,9 21,3 87,3 1,3 Vejen -2,7 21,1 82,6-1,0 Vejle -3,0 16,6 86,3 0,8 Vesthimmerland -3,3 21,7 83,1 0,0 Viborg -4,8 18,3 86,9-1,1 Vordingborg -6,5 14,1 78,7-1,5 Ærø -2,1 23,3 82,8 2,8 Aabenraa -2,2 20,8 84,4-0,5 Aalborg -2,6 15,7 86,0 1,4 Aarhus -2,5 11,3 83,6-0,1 Anm: Kommune er bopælskommune i 9. klasse.. Tal trukket 15/12-17. 10