Nuværende tekst/paragraf Forslag til kommende tekst/paragraf Eventuel kommentar BM 1-2010 Bilag 7.2 Valgregler for Aarhus Universitet I henhold til 36 i vedtægt for Aarhus Universitet har bestyrelsen fastsat følgende: Valgets tilrettelæggelse 1. Rektor er ansvarlig for afholdelsen af valgene. Stk. 2. Rektor fastsætter de nærmere regler om valgenes afholdelse, fastsætter de nødvendige frister og forestår tilrettelæggelsen og afholdelsen af valg til bestyrelsen, de akademiske råd, ph.d. udvalg, studienævn mv. Rektor beslutter, om valgene skal afholdes centralt eller decentralt. Stk. 3. Rektor kan nedsætte et valgudvalg med repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende. Rektor udpeger formanden for udvalget og kan bemyndige denne til på rektors vegne at varetage opgaver i henhold til dette kapitel. Bestemmelser for de enkelte organer 2. Reglerne om valgperiodernes længde og om stemmeret og valgbarhed til bestyrelsen er fastsat i vedtægt for Aarhus Universitet 9. Stk. 2. Reglerne om valgperiodernes længde og om stemmeret og valgbarhed til øvrige kollegiale organer er fastsat i 7, 8, 9 og 10.
Valgtidspunkt, skæringsdag, tiltrædelse 3. Ordinære valg afholdes i efterårssemesteret. Ved opgørelsen af hvilke personer, der er stemmeberettigede og valgbare, anvendes 1. oktober som skæringsdag. Valgte organer tiltræder 1. februar. Valgcirkulære 4. Universitetet udarbejder et valgcirkulære, der indeholder de vigtigste regler og frister for valgene. Valgcirkulæret bekendtgøres ved offentlig fremlæggelse og på anden hensigtsmæssig måde. Stk. 2. Valgcirkulæret skal bl.a. indeholde bestemmelser om følgende: - de enkelte organer, valgområder og mandattal, - valgperiodernes længde, - betingelser for stemmeret og valgbarhed, - tidspunkt for fremlæggelse af valglister, - frist for indsigelse mod valglister, - regler for og frist for opstilling af kandidater og lister, - frist for indgåelse af liste- og valgforbund, - tidspunkt for offentliggørelse af kandidatanmeldelser, - frist for indsigelse mod kandidatanmeldelser, - tidspunkt for valgenes afholdelse, - afstemningsmåden, 4. Universitetet udarbejder et valgcirkulære, der indeholder de vigtigste regler og frister for valgene. Valgcirkulæret offentliggøres på universitetets hjemmeside. Mere korrekt i forhold til praksis
- afstemningssteder, - valgets opgørelse, - tidspunkt for offentliggørelse af valgresultater, - frist for klage over valgene. Valggrupper 5. Vælgerne opdeles i 5 valggrupper: Valggruppe I (heltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere) omfatter medarbejdere, der er ansat med et ugentligt timetal på 18½ time eller derover, i stillinger, der er omfattet af ministeriets notat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale, og som ikke i notatet er defineret som deltidsstillinger. Kliniske professorer og kliniske lektorer ligestilles med heltidsansatte videnskabelige medarbejdere med hovedstilling ved universitetet. Kliniske lærere i odontologi, herunder afdelingstandlæger, med et ugentligt timetal på mindst 15 timer, ligestilles med heltidsansatte videnskabelige medarbejdere med hovedstilling ved universitetet. Valggruppen omfatter medarbejdere omfattet af stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner. Valggruppen omfatter medarbejdere omfattet af stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen samt medarbejdere ansat efter reglerne om adjunkter og lektorer ved
handelshøjskoleafdelingernes økonomi- og sprogstudier. Valggruppe II (deltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere) omfatter øvrige medarbejdere, der er omfattet af ministeriets notat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale, og hvis ansættelse omfatter mindst 100 løntimer i det semester, hvori valget udskrives, eller 200 løntimer i alt inden for det pågældende akademiske år. Valggruppe III (tekniske og administrative medarbejdere) omfatter alle tekniske og administrative medarbejdere med en aftalt ugentlig arbejdstid på mindst 18½ time. Valggruppe IV (studerende) omfatter studerende, der er indskrevet på universitetet på heltidsuddannelser. Ph.d.-studerende, der ikke i kraft af deres ansættelsesforhold hører under valggruppe I, hører under valggruppe IV. Valggruppe V (deltidsstuderende) omfatter studerende, der er indskrevet på universitetet på deltidsuddannelser. Valglister, stemmeret og valgbarhed 6. Rektor udarbejder valglister over de stemmeberettigede og valgbare. Valglisterne fremlægges til eftersyn, således at indsigelser kan fremsættes inden en bestemt frist. Efter udløbet af indsigelsesperioden kan ingen kræve ændringer i valglisterne, men rektor kan, så længe det er praktisk muligt, berigtige egentlige fejl i listerne. 6. Rektor udarbejder valglister over de stemmeberettigede og valgbare. Valglisterne offentliggøres på universitetets hjemmeside, således at indsigelser kan fremsættes inden en bestemt frist, der fastsættes i valgcirkulæret. Efter udløbet af indsigelsesperioden kan ingen kræve ændringer i valglisterne, men rektor kan, så længe det er praktisk muligt, berigtige Mere korrekt i forhold til praksis
Stk. 2. Personer, der den 1. oktober, og tillige på det tidspunkt hvor valget afholdes, falder inden for en af de i 5 nævnte grupper, og som er optaget på valglisten, er stemmeberettigede og valgbare til kollegiale organer i det omfang, det fremgår af 9 i vedtægten og af 7, 8, 9 og 10 i dette regelsæt. Dog er personer i valggruppe IV, der afholder orlov den 1. oktober eller på det tidspunkt, hvor valget afholdes, ikke valgbare. Stk. 3. Personer, der har orlov den 1. oktober eller på valgtidspunktet, optages ikke på valglisterne. egentlige fejl i listerne. Stk. 2. Personer, der den 1. oktober, og tillige på det tidspunkt hvor valget afholdes, falder inden for en af de i 5 nævnte grupper, og som er optaget på valglisten, er stemmeberettigede og valgbare til kollegiale organer i det omfang, det fremgår af 9 i vedtægten og af 7, 8, 9 og 10 i dette regelsæt. Stk. 3. Personer, der har orlov den 1. oktober eller på valgtidspunktet, er ikke stemmeberettigede og valgbare og optages ikke på valglisterne. Sidste afsnit i stk. 2 er fjernet, jf. stk. 3. Det er en fejl, at dette ikke tidligere er blevet fjernet, så her er der blot talt om en konsekvensrettelse. Præcisering af stk. 3. Organer Akademisk Råd 7. Repræsentanterne til for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, vælges af og blandt de heltidsansatte medarbejdere (valggruppe I) for en periode på 4 år. Stk. 2. Repræsentanterne for de studerende vælges af og blandt studerende indskrevet på en heltidsuddannelse (valggruppe IV) for en periode på 1 år. Ph.d. udvalg 8. Repræsentanterne for det videnskabelige personale, bortset fra ansatte ph.d.-studerende, vælges af og blandt de heltidsansatte medarbejdere (valggruppe I) for en periode på 3 år. Akademisk Råd 7. Repræsentanterne for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, vælges af og blandt de heltidsansatte medarbejdere (valggruppe I) for en periode på 4 år. Stk. 2. Repræsentanterne for ph.d. Slåfejl i paragraffens første linje er rettet
studerende vælges af og blandt ph.d. studerende (valggruppe I og IV) for en periode på 1 år. Lønnede ph.d.-studerende, der indgår i gruppen af heltidsansatte videnskabelige medarbejdere (valggruppe I), betragtes som studerende ved nedsættelse af ph.d. udvalg. Stk. 3. Ph.d. udvalg består af repræsentanter for det videnskabelige personale og for de ph.d.-studerende. Medlemstal og sammensætning fastsættes af dekanen ved oprettelsen og kan ændres efter høring af det pågældende ph.d. udvalg. Studienævn 9. Studienævnenes repræsentanter for det videnskabelige personale vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere (valggruppe I), der underviser inden for det pågældende studienævns område, jf. dog stk. 4. Stk. 2. De studerendes repræsentanter i studienævnet vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende (valggruppe IV), der studerer inden for det pågældende studienævns område, jf. dog stk. 5. Stk. 3. Studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og for de studerende. Medlemstallet fastsættes af dekanen ved oprettelsen og kan ændres efter høring af det pågældende studienævn. Stk. 4. Rektor kan efter forslag fra dekanen, der hører det pågældende studienævn, beslutte, at deltidsansatte lærere skal have stemmeret og være valgbare, samt om de i givet fald skal udgøre et særskilt
repræsentationsområde. Stk. 5. Dekanen kan, efter høring af det pågældende studienævn, beslutte, at studerende på deltidsuddannelser skal have stemmeret og være valgbare, samt om de i givet fald skal udgøre et særskilt repræsentationsområde. Valgområder 10. Valgområderne svarer, for hver valggruppe, til de enkelte organers områder, medmindre andet besluttes i henhold til stk. 2. Stk. 2. Rektor kan, efter indstilling fra en dekan, beslutte, at et valgområde til akademisk råd eller til et af fakultetets studienævn eller ph.d. udvalg opdeles i repræsentationsområder. Stk. 3. Stemmeret og valgbarhed kan kun gøres gældende inden for én valggruppe, til ét blandt flere sideordnede kollegiale organer og inden for dette til ét valgområde. I særlige tilfælde kan rektor dog tillægge en person stemmeret og valgbarhed til flere sideordnede organer. Personer med tilknytning til flere områder kan inden for en fastsat frist meddele, hvor de ønsker at udøve deres stemmeret og valgbarhed. Gives en sådan meddelelse ikke, afgør rektor, hvor retten skal udøves. Valgmåder mv. 11. Valgene afholdes som forholdstalsvalg mellem lister, med mulighed for indgåelse af liste- og valgforbund. Valgene opgøres Stk. 3. Stemmeret og valgbarhed kan kun gøres gældende inden for én valggruppe, til ét blandt flere sideordnede kollegiale organer og inden for dette til ét valgområde. Rektor kan dog tillægge en person stemmeret og valgbarhed til flere sideordnede organer. Personer med tilknytning til flere områder kan inden for en fastsat frist meddele, hvor de ønsker at udøve deres stemmeret og valgbarhed. Gives en sådan meddelelse ikke, afgør rektor, hvor retten skal udøves. i særlige tilfælde er fjernet, da det på flere hovedområder er hovedreglen snarere end undtagelsen, at VIP stemmer til mere end ét sideordnet organ, f.eks. på hovedområder hvor man har et bachelor- og et kandidatstudienævn.
under anvendelse af divisorerne 1, 2, 3, 4, 5 osv. Stk. 2. Valgene afholdes som elektroniske valg. Alle afstemninger er hemmelige. Det skal dog sikres, at stemmeafgivning kan foretages uden brug af elektronisk kommunikation. Stk. 3. Genvalg til kollegiale organer kan finde sted uden begrænsning, jf. dog vedtægtens 9, stk. 5, om bestyrelsen. Deltagelse som tjenestepligt 12. Medlemmerne af valggrupperne I og III kan ikke nægte at lade sig opstille til valg til et kollegialt organ. Ingen kan dog mod sit ønske opstilles på en kandidatliste, der omfatter andre kandidater end den pågældende selv. Stk. 2. Hvis det ved valgets opgørelse konstateres, at der i et valgområde ikke er valgt det nødvendige antal medarbejdere i valggruppe I og III, foranstalter rektor umiddelbart efter valgets afholdelse og inden dets offentliggørelse lodtrækning mellem gruppens ikke valgte valgbare i valgområdet om, hvem der skal indtræde i vedkommende kollegiale organ, samt om hvem der skal være suppleanter, idet rektor træffer bestemmelse om antallet af disse. Tilsvarende regler følges, hvis ingen kandidater er opstillet til valget inden for det pågældende område. De medarbejdere, der enten er valgt eller udtrukket ved lodtrækning, har pligt til at indtræde i organet og deltage i dettes arbejde.
Kandidatopstilling 13. En kandidatliste kan ikke indeholde flere navne end det dobbelte af det antal, der skal vælges. Der kan dog altid opstilles indtil 10 kandidater. Stk. 2. Kandidatlisterne skal være underskrevet af kandidaterne, som herved med bindende virkning erklærer sig villige til at modtage valg. Stk. 3. Såfremt det ikke fremgår direkte af listen, at kandidaterne er opstillet sideordnet, betragtes de som opstillet i den rækkefølge, hvori de er opført på listen (prioriteret liste). Stk. 4. Anmeldelserne af kandidatlister skal være underskrevet af 5 stemmeberettigede stillere inden for valggruppen og valgområdet. Der kræves dog højst et antal stillere svarende til ¼ af antallet af stemmeberettigede for hvert mandat inden for den pågældende valggruppe. Kandidaterne er automatisk stillere for den liste, hvorpå de pågældende selv er opstillet. Ingen kan være stiller for mere end én kandidatliste ved valg til samme kollegiale organ. Stk. 5. Anvendes der prioriteret opstilling, kan der ikke efter aflevering af listen ændres på rækkefølgen af de opstillede kandidater medmindre samtlige stillere og kandidater i en skriftlig erklæring, har accepteret, at en eller flere navngivne personer kan ændre i den oprindelige rækkefølge. Rækkefølgen kan ikke ændres efter opstillingsfristens Stk. 4. Anmeldelserne af kandidatlister til bestyrelsen skal være underskrevet af 5 stemmeberettigede stillere inden for valggruppen og valgområdet. Kandidaterne er automatisk stillere for den liste, hvorpå de pågældende selv er opstillet. Ingen kan være stiller for mere end én kandidatliste. Stk. 5. Anvendes der prioriteret opstilling, kan der ikke efter aflevering af listen ændres på rækkefølgen af de opstillede kandidater medmindre samtlige kandidater og stillere til bestyrelsesvalget i en skriftlig erklæring har accepteret, at en eller flere navngivne personer kan ændre i den oprindelige rækkefølge. Rækkefølgen kan ikke ændres Kravet om stillere til akademisk råd, ph.d.- udvalg og studienævn fjernes, jf. følgebrev. Præciseret som konsekvens af ændring af stk. 4.
udløb. Stk. 6. Kandidatlister godkendes af Valgudvalget og offentliggøres inden for en dato, der fastsættes i valgcirkulæret. Stk. 7. Indsigelser mod de offentliggjorte kandidatanmeldelser skal indgives skriftligt til Valgudvalget inden en dato, der fastsættes i valgcirkulæret. Liste- og valgforbund 14. Listeforbund og valgforbund kan indgås ved erklæring herom. Erklæringen skal være underskrevet af samtlige de af listerne omfattede kandidater. Stk. 2. Anmeldelse om indgåede liste- og valgforbund skal indleveres til Valgsekretariatet. Stk. 3. Anmeldelser af indgåede liste- og valgforbund godkendes af valgudvalget og offentliggøres inden en dato, der fastsættes i valgcirkulæret. Stk. 4. Indsigelser mod de offentliggjorte liste- og valgforbund skal skriftligt indgives til Valgudvalget inden en dato, der fastsættes i valgcirkulæret. Bortfald af afstemning 15. Er der inden for et valgområde ikke opstillet flere kandidater end der skal vælges, bortfalder afstemningen. Stk. 2. Såfremt alle de opstillede kandidater er opstillet på samme liste, bortfalder afstemningen, medmindre der er sideordnet opstilling af flere kandidater end det antal, der skal vælges. De kandidater, der er efter opstillingsfristens udløb. Stk. 6. Godkendte kandidatlister offentliggøres inden for en dato, der fastsættes i valgcirkulæret. Stk. 7. Indsigelser mod de offentliggjorte kandidatanmeldelser skal indgives skriftligt inden en dato, der fastsættes i valgcirkulæret. Stk. 3. Godkendte anmeldelser af indgåede liste- og valgforbund offentliggøres inden en dato, der fastsættes i valgcirkulæret. Stk. 4. Indsigelser mod de offentliggjorte liste- og valgforbund skal skriftligt indgives inden en dato, der fastsættes i valgcirkulæret. Mere korrekt i forhold til praksis Mere korrekt i forhold til praksis Mere korrekt i forhold til praksis Mere korrekt i forhold til praksis
opstillet på listen, erklæres af valgudvalget for valgt i den opførte rækkefølge. De ikke valgte kandidater betragtes som suppleanter for de valgte. Opgørelsen af valget 16. Det opgøres først hvor mange mandater, der er tilfaldet hver kandidatliste. Har valgforbund eller listeforbund, der ikke er led i valgforbund, været anmeldt, sammenlægges stemmetallene for de kandidatlister, imellem hvilke valgforbund, henholdsvis listeforbund, er indgået. Det for hver kandidatliste, valgforbund, eller listeforbund afgivne stemmetal deles med 1, 2, 3, 4 o.s.v., indtil hvert stemmetal er delt så mange gange som det antal mandater, der højst kan tænkes at tilfalde vedkommende kandidatliste, valgforbund eller listeforbund. Den største af de således fremkomne kvotienter giver den liste eller det valgforbund eller listeforbund, den er tilfaldet, ret til det første mandat, den næststørste kvotient giver den liste eller det valgforbund eller det listeforbund, den er tilfaldet, ret til mandat nummer 2 og så fremdeles, indtil det antal mandater, der skal vælges, er fordelt mellem de forskellige kandidatlister, valgforbund eller listeforbund. Er kvotienterne lige store, gør lodtrækning udslaget. Lodtrækningen foretages af valgudvalgets formand i et offentligt valgudvalgsmøde. Stk. 2. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, deles mellem de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består,
ved benyttelse af samme fremgangsmåde. Endeligt deles på tilsvarende måde de mandater, der er tilfaldet et listeforbund, mellem de kandidatlister, hvoraf listeforbundet består. 17. Ved opgørelse af, hvilke af en listes kandidater der kan anses for valgte, sondres mellem listestemmer og personlige stemmer. Har vælgeren alene sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for en listebetegnelse for den liste, denne tilhører, anses stemmeafgivningen for personlig. 18. For kandidatlister anmeldt med sideordnet opstilling foretages opgørelsen af, hvem der er valgt, kun på grundlag af opnåede personlige stemmer. Stk. 2. Har to eller flere kandidater fået lige mange stemmer, og kan de ikke alle opnå valg, afgøres rækkefølgen for de pågældende ved lodtrækning, som foretages af valgudvalgets formand i et offentligt valgudvalgsmøde. Stk. 3. Efter at kandidaternes indbyrdes rækkefølge således er fastslået, anses kandidaterne for valgt i det antal, som listen er berettiget til. De ikke valgte kandidater anses som suppleanter efter samme opgørelsesmetode. Er kandidatlisten udtømt, udtages suppleanter fra eventuelle listeforbund og om nødvendigt valgforbund. Stk. 3. Efter at kandidaternes indbyrdes rækkefølge således er fastslået, anses kandidaterne for valgt i det antal, som listen er berettiget til. De ikke valgte kandidater anses som suppleanter efter samme opgørelsesmetode. Er kandidatlisten udtømt, udtages suppleanter fra eventuelle listeforbund og om nødvendigt valgforbund. Er der ikke indgået liste- eller valgforbund, eller er liste- og valgforbund udtømt, har listen ingen suppleanter. Præcisering af nuværende praksis af hensyn til reglernes gennemskuelighed.
19. For kandidatlister anmeldt med prioriteret opstilling foretages opgørelsen af, hvem der er valgt på listen, således: Stk. 2. Antallet af personlige stemmer inden for hver liste sammenlægges med antallet af listestemmer. Summen divideres herefter med et tal, der er én højere end det antal mandater, der er tilfaldet listen. Det fremkomne tal forhøjes til det nærmeste hele tal, og dette betegnes som fordelingstallet for den pågældende liste. Stk. 3. Til det antal personlige stemmer, som er opnået af den kandidat, der er opført som nummer et på listen, lægges herefter et så stort antal af listestemmerne, at fordelingstallet nås. De listestemmer, der bliver tilovers, lægges derpå til de personlige stemmer, som nr. to på kandidatlisten har opnået, indtil fordelingstallet nås, og på tilsvarende måde forholdes for de øvrige kandidaters vedkommende i den rækkefølge, hvori deres navne er opført på listen. Når samtlige listestemmer på denne måde er fordelt på listens kandidater, erklæres de kandidater, der har opnået fordelingstallet eller som ved personlige stemmer har opnået et antal, der er lig med eller større end fordelingstallet, for valgte i den rækkefølge, hvori de er opført på listen. Stk. 4. Opnås det ikke på denne måde at få udpeget alle de medlemmer, der skal vælges, erklæres i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen) så mange af listens øvrige
kandidater for valgte, som endnu skal vælges for listen. Har to kandidater opnået samme stemmetal, og kan kun én opnå valg, erklæres den kandidat, der står først på listen, for valgt. Stk. 5. De på en kandidatliste opførte kandidater, der ikke har opnået valg, betragtes som suppleanter for de valgte af samme liste i rækkefølge efter ovenstående regel. Er kandidatlisten udtømt tages suppleanter fra eventuelle listeforbund og om nødvendigt valgforbund. 20. Skal der for en kandidatliste vælges flere medlemmer end det antal kandidater, der findes opført på listen, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste, med hvilken den udtømte liste har anmeldt listeforbund. Hvis den udtømte liste står i listeforbund med flere kandidatlister, tilfalder mandatet den af disse lister, der iflg. den ovenfor beskrevne fordeling er nærmest berettiget til at få mandatet. Stk. 2. Såfremt den udtømte kandidatliste ikke står i listeforbund med andre lister, overføres mandatet efter tilsvarende regler til den eller de kandidatlister eller listeforbund, med hvilke kandidatlisten står i valgforbund. Stk. 3. Såfremt der er tilfaldet et listeforbund flere mandater end det antal kandidater, der Stk. 5. De på en kandidatliste opførte kandidater, der ikke har opnået valg, betragtes som suppleanter for de valgte af samme liste i rækkefølge efter ovenstående regel. Er kandidatlisten udtømt, tages suppleanter fra eventuelle listeforbund og om nødvendigt valgforbund. Er der ikke indgået liste- eller valgforbund, eller er listeog valgforbund udtømt, har listen ingen suppleanter. Præcisering af nuværende praksis af hensyn til reglernes gennemskuelighed.
findes opført på de til listeforbundet hørende kandidatlister, overføres det eller de overskydende mandater til de listeforbund eller de kandidatlister, med hvilke det udtømte listeforbund står i valgforbund, efter tilsvarende regler. Stk. 4. Såfremt en kandidatliste, et listeforbund eller valgforbund er udtømt efter ovenstående regler, overføres mandatet til den af de øvrige kandidatlister, listeforbund eller valgforbund, der har nærmest krav herpå efter ovenstående regler. Lodtrækning, offentliggørelse 21. Hvis det ved valgets opgørelse konstateres, at der i et valgområde ikke er valgt det nødvendige antal medarbejdere i valggruppe I, foranstalter valgudvalget umiddelbart efter valgets afholdelse og inden dets offentliggørelse lodtrækning mellem gruppens ikke valgte valgbare i valgområdet om, hvem der skal indtræde i vedkommende kollegiale organ, samt om hvem der skal være suppleanter, idet valgudvalget træffer bestemmelse om antallet af disse. Stk. 2. Tilsvarende regler følges, hvis ingen kandidater er opstillet til valget inden for det pågældende område. Klageadgang 22. Klage i anledning af et afholdt valg skal indgives skriftligt til rektor inden en fastsat frist, jf. 1, stk. 2.
Udtræden og suppleringsvalg 23. Opfylder et medlem ikke længere valgbarhedsbetingelserne inden for sin valggruppe, udtræder medlemmet af det/de organ(er), hvori vedkommende har sæde. Ved orlov kan rektor bestemme, at vedkommende kun udtræder i orlovsperioden. Stk. 2. Indtræder der under valgperioden vakance i et kollegialt organ, og er der ikke ved det ordinære valg valgt eller udpeget et tilstrækkeligt antal suppleanter til, at vedkommende kollegiale organ kan være fuldtalligt, afgør rektor, normalt efter indstilling fra det pågældende kollegiale organ, om den eller de ledige pladser skal besættes ved suppleringsvalg, eller om besættelsen kan udsættes til næste ordinære valg, jf. dog vedtægten 9, stk. 6, om bestyrelsen. Stk. 3. Ved suppleringsvalg er valgområdet som ved det ordinære valg, og valgcirkulærets bestemmelser finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Hvis der foretages ændringer i universitetets organisation i løbet af en valgperiode, bortfalder mandaterne i Stk. 4. For valggruppe I og IIs vedkommende kan rektor i særlige tilfælde udpege et medlem for den resterende valgperiode efter indstilling fra den pågældende valggruppe i det pågældende organ, jf. dog vedtægten 9, stk. 6, om bestyrelsen. Stk. 5. Hvis der foretages ændringer i universitetets organisation i løbet af en valgperiode, bortfalder mandaterne i. Nyt afsnit, jf. følgebrev Ændret fra stk. 4 til stk. 5
nedlagte organer, og der foretages de nødvendige nyvalg for resten af valgperioden. 24. Reglerne har virkning fra valget efteråret 2007. nedlagte organer, og der foretages de nødvendige nyvalg for resten af valgperioden. 24. Reglerne har virkning fra XX 2010. Dato for ikrafttræden Godkendt på møde i bestyrelsen den 13. juni 2007 under forudsætning af Videnskabsministerens godkendelse af vedtægtens hjemmelsbestemmelse Jens Bigum Bestyrelsesformand