Museet Godthaab Hammerværk & Støtteforeningen Godthaab Hammerværk

Museet Godthaab Hammerværk & Støtteforeningen Godthaab Hammerværk INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING Lørdag den 11. april 2015 kl 14:00 ÅRSBERETNING OG REGNSKABER 2014

Museet Godthaab Hammerværk Vi takker vore sponsorer for støtte og hjælpsomhed i 2014 Spar Nord, Svenstrup. Lions Club, Svenstrup. Super Brugsen, Svenstrup. Wärtsilä, Pumpefabrik, Svenstrup. Peis Maskinfabrik, Svenstrup. Skagen Beton, Støvring. Ventex Ventilation, Svenstrup. BE-Stål, Svenstrup. Grenå Isolering, Trustrup. Square Oil, Aalborg. Vognmand Kristian Rytter, Svenstrup. Vognmand Knud Knudsen, Aalborg. Chr. Zinck, Godthaab. Jørn Petersen, Godthaab. Poul Østergaard. Godthaab. Brdr. Østergaard, Skalborg. Børge Christensen, Godthaab. 2

Gæst nr. 50.000 på Hammerværket den 5. oktober 2014 I et gruppebesøg søndag formiddag befandt sig gæst nr. 50.000, og lodtrækning resulterede i, at Jørgen Vestergaard fra Konica Minoltas personaleklub i Aalborg blev den heldige. Begivenheden blev markeret ved overrækkelse af en gave i form af en kniv, smedet af Henning Andersen, en af de smede der er tilknyttet museet. Siden Museet Godthaab Hammerværk åbnede for besøgende i 1995, har stadig flere benyttet sig af muligheden for at opleve det arbejdende værksted, der især er kendetegnet ved, at alle maskinerne i den gamle smedie, som Zincks Fabriker benyttede frem til 1985, drives ved vandkraft fra Guldbækken. Museumsleder Steen Wærn Jensen overrækker gaven til Jørgen Vestergaard ved museets vartegn det gamle vandhjul. 3

Årsskriftets historiske indslag består i år af Niels Zincks Optegnelser. De er skrevet i 1903 på opfordring af daværende folketingsmedlem L. Kvist. og ligger bevaret i kladdeform på Lokalhistorisk Arkiv. Niels Zincks optegnelser giver os et levende indtryk af hans barndoms- og ungdomsår i Sejlflod og Godthaab og de første svære år med opbygningen af Godthaab Hammerværk. Peter Jørgensen. Optegnelser af N. Zinck. Godthaab 1903. Papirmøllen i 1858 For familienavnets skyld vil jeg først sige et par ord om min bedstefar, Claus Zinck. Han var født i Bergedorf ved Hamburg, kom til Danmark i 1770erne, indkaldt hertil som kanalgraver (Potmand en slags formand) af kammerherre Buchwald, der lod grave Gudumlunds kanal. Efter kanalens fuldførelse erholdt han til fri ejendom en smal jordlod langs den ene side af kanalen ved Sejlflod, kaldet Mudderet. Han byggede et hjem derpå, jævnede efterhånden de optrillede jordbunker til dyrkning, anlagde to temmelig store haver med mange frugttræer omkring ejendommen, døde 1814. Min far Christian Zinck fødtes i forannævnte lille hjem d. 13. september 1807, kom ud at tjene som hyrdedreng fra sit 9. år, kom i 4

smedelære hos en landsbysmed ved Gudumholm (dengang kaldet Gudumlunds Fabrik) straks efter hans konfirmation. Efter knap 2 års læretid kom hans mester til København som soldat i 3 år. Uagtet den korte læretid tog den 16-årige dreng fat på alene at drive smedjen og øve sig selv i at gå videre: beslå heste, reparere plove, vogne etc., beslå lerælteapparater og Paternosterværker (datidens primitive vandpumper ved teglværkerne o.l.) Efter endt militærtjeneste kom mesteren hjem fra København, men var blevet drikfældig, så han ødelagde hjemmet. Far erholdt ikke den lovede løn 30 Rdlr. hvorfor han efter opfordring fra gårdmændene i Sejlflod, flyttede til denne by og blev bysmed. Hans hele kapital var dengang 6 skilling. Et årstid derefter byggede han sin egen lille smedje i Sejlflod, købte ved kautionshjælp fra gamle birkedommer Hvass noget smedeværktøj på en auktion og begyndte at arbejde for egen regning. I 1830 fik han fra grevskabet Lindenborg et lille gammelt hus med toft (ca. 2 skpr. Land) i livsfæste klinede og reparerede det efter bedste evne til en lille bolig og værksted, så han kunne gifte sig med min mor, Anna Larsdatter, fra Østerheden ved Hals. Mor var væverske og efterhånden som evnen blev lidt bedre og huset lidt større holdt hun 2á3 væverpiger i lære. Far stræbte på sin vis i smedjen, dristede sig efterhånden til at kunne lave jern-svingplove til afløsning af de gamle træhjulplove og fik stor afsætning,- prøvede senere at lave høleer, der også efterhånden lykkedes godt for ham. Far og mor stræbte med hinanden, fik senere et større hus i fæste, hvor de kunne holde en hest og tre køer og efterhånden flere små jordlodder i livsfæste (ialt 8 fæstebreve) oprindelig beliggende på 24 forskellige steder, efterhånden ved bytning samlet til ca. 8 steder. Holdt derefter 2 heste og 7-8 køer og havde, da far i 1844 bestemte sig til at anvende en lille kildebæk ved Sejlflod til et lille hammerværk, havde sammensparet 400 rdlr. til hjælp til bygning af Sejlflod Hammerværk. Da hammerværket var færdigt, var far i meget stor gæld, havde megen besvær med at lære både sig selv og hjælperne at bruge værket, havde 11 børn, hvoraf kun 7 blev voksne. Fars og mors stræbsomhed, den stadig opadgående tidsperiode og efterhånden nytte af børnene, hjalp dem over de trange år i hvilke de ofte sagde til hinanden: Havde vi dog aldrig begyndt at bygge 5

hammerværk. Ved kong Frederik d. 7.` besøg i Aalborg hængte han et Dannebrogskors på fars bryst. 1858 overdrog far Sejlflod Hammerværk til min ældste bror Claus Zinck. Far havde, uagtet han dengang var over 50 år, endnu lyst til at begynde et andet sted, hvor han kunne blive selvejer og få lidt større vandkraft. Far forpagtede af Fr. Obel Godthaab Papirmølle, der havde stået stille i over to år, med forkøbsret i 5 år for købesum 12000 rdlr. (den burde ikke have kostet over 12000 kr.) Mor døde d. 25. dec. 1882 og far d. 31. jan. 1883. Niels Zincks far Chr. Zincks Nu lidt om mig: Niels Christiansen Zinck, født i Sejlflod d. 27. januar 1839. Gik fra mit 6. år i byens skole hver dag om vinteren heldags undervisning for begge klasser samlede (ca. 40 børn) fra 9-12 og 1-4. Om sommeren passede jeg fra mit 7. år på ænderne, fra mit 9. år på køerne, og fra mit 12. år kom jeg i smedjen om dagen og begyndte at hjælpe far med hans regnskab om aftenen. Uagtet den mindre heldige ordning med at have en samlet børneflok i alle aldre fra 6-14 år lærte Sejlflod skoles lærer, Lars Nielsen, os dog ret godt dansk, skrivning og regning samt lidt rigelig med lektier udenad, særlig religion. Da min far så ofte havde følt savnet af skolekundskaber, ønskede han gerne, at vi børn skulle lære lidt mere end han havde kunnet, men han havde ikke råd til at lade os alle lære videre (dengang ingen højskoler). Han valgte derfor at jeg, efter lejlighed, skulle lære 6

lidt mere. Foruden skolegangen i Sejlflod gik jeg om vinteren i mit 13. og 14. år 2 dage om ugen til nabobyen Gudumlunds Fabrik for hos den derværende yngre lærer Andersen at erholde lidt undervisning i tysk, geografi etc. Efter min konfirmation i Gudum Kirke (pastor Olsen) i foråret 1853, var jeg om sommeren stadig i smedjen, men i vinteren 1853-54 kom jeg i Borgerskolen (betalingsskolen) i Aalborg fra 1. nov. Til 1. maj, boede hos gamle skomager Hansen i Søndergade, der havde en 14-årig søn. Jeg blev puttet ind i øverste klasse og blev som konfirmeret fritaget for religion og sang. Disse timer blev anvendt til privat undervisning: 2 timer ugentlig engelsk hos kapt. Bay, 2 timer ugtl. tysk hos jødepræst Helsiner og 2 ugtl. timer tegning hos arkitekt Boss. Hansens søn var flittig og nr. 1 i klassen, jeg blev nr. 19, havde god lyst til at lære og havde god støtte af Hansen. Vi fik karakterer hver dag i skolen og karakterbogen med hjem til forevisning hver uge. Omflytning efter karakterpoints hver måned. Uagtet jeg ingen karakter fik i 2 fag rykkede jeg dog op hver måned successiv til nr. 7, men det kneb jo svært de første måneder med de helt ukendte fag: engelsk, tegning, fysik, naturhistorie, fædrelandshistorie m.m. Hver søn- og helligdag var jeg hjemme i Sejlflod for at hjælpe far med regnskaber og spadserede søndag eftermiddag tilbage til Aalborg. Fra 1. maj 1854 kom jeg atter hjem og stadig i smedelære. Arbejdstiden var dengang lang. Om vinteren fra 6 morgen til 9 aften, om sommeren fra 5-9 med en halv times frokost, 1 times middag og ½ time eftermiddag. For at fremme lærelysten gav far mig tilladelse til gratis at tage materiale: kul og jern til alt, hvad jeg selv kunne lave færdig i fritiden. Jeg begyndte med træsko- og tøffelbeslag, legner til kotøjr, videre til hestemiler, strygejern, sukkertænger, ildtøj, knive og brødskærere etc. I sommeren 1857 begyndte far og jeg at spekulere på, at jeg skulle ud at se lidt mere.. Far rejste over til København til en gammel ven, jernstøber P. Andersen, der ligeledes havde begyndt meget småt. Andersen havde en søn, August, der var et års tid yngre end jeg. Han skulle gerne lære at smede, men faderen holdt ikke meget af, at han skulle stå alene hos svendene. Andersen og far blev enige om, at jeg skulle derover til 1. november 1857. I denne vinter havde vi den store pengekrise, der plagede hele handelsstanden ikke så 7

meget landbrugerne, der dengang kun købte mod kontant og endnu ikke havde den lette adgang til at låne og gøre gæld, som senere kom. Arbejdstiden blev indskrænket til 7 timer daglig 8-4 med 1 times middag. Andersen kom snart til at se velvilligt til vi drenges arbejde (smedning, drejning og bænkarbejde) og omgang og lod os hver eftermiddag fra 5-6 erholde ekstra undervisning i engelsk, tysk og tegning. Andersen foreslog, at jeg skulle blive der 1½ år og derefter følge med hans søn til England og sluttede med at sige: Skriv det til din far og sig, at jeg betaler det hele. Da svaret kom fra far, at han havde forpagtet den gamle Godthaab Papirmølle, og jeg, uagtet hr. Andersens fortrinlige tilbud, skulle komme hjem til d. 1. maj 1858, blev jeg meget nedslået. Denne vinter tilbragt i den elskværdige Andersenske familie hørte til min lykkeligste og lærerigeste ungdomstid. Af det daværende Godthaab er der nu kun tilbage siden ind mod gården af det daværende stuehus, der i 1872 blev ombygget til savværk. Den gamle papirmøllebygning et toetages bindingsværkshus med to gamle og dårlige vandhjul, 3 kamhjul og drev, begyndte far og jeg med 2 á 3 mands hjælp at omdanne indvendig til deri at anbringe: 1 hammer ved det ene vandhjul, 1 slibesten, 1 blæsemaskine m.m. ved det andet vandhjul og midt i huset 1 skorsten med 4 ildsteder. Den 21. juni 1858 slog hammeren ved vandkraft det første slag på Godthaab Hammerværk. Derefter skulle arbejdet begynde. Fra mine læreår i Sejlflod havde jeg ved mit fritidsarbejde sammensparet 50 rdlr, som jeg tog med til København i efteråret 1857. Af dette beløb havde jeg brugt så sparsomt vinteren igennem, at jeg i foråret 1858, da jeg kom tilbage og allerede i Aalborg af far erfarede, at han ikke havde penge nok til at betale ejeren Fr. Obel et halvt års forpagtningsafgift forud, kunne levere far 40 rdlr. til hjælp til denne afgift. Uagtet jeg var så ung, satte denne opdagelse dog en vis ængstelse for ikke at sige skræk i mig med hensyn til det foretagende far og jeg var i begreb med at begynde. Denne grundige ængstelse i mit 8

tyvende år har jeg ofte senere i mit liv betragtet som en lykkelig leder, der altid har stået i min erindring som en spore til forsigtighed. Ved siden deraf kom også min fars sædvanlige ord, når særlig i de første år mangel på driftskapital og anden modgang bevirkede, at det ofte kneb med at skaffe de få rdlr. ugentlig til vore hjælpere: gamle Carl Jensen, en arbejdsmand, der også var sliber og to unge mennesker: Der er ikke andet, der kan hjælpe i den slags modgang end arbejde, vi må stræbe at arbejde. Vi stræbte med hinanden, far arbejdede stadig med, når han var hjemme, men kørte flere gange ugentlig til Aalborg, hvorfra vi fra 1858 til 1970 hentede alle materialer pr. vogn. Jeg arbejdede stadig i værkstedet om dagen og besørgede alt skriveri om aftenen, om natten og om søndagen. 1863 den 1. maj var forpagtningstiden udløbet, forkøbsretten blev benyttet og ejendommen blev købt for 12000 rdl. deraf bankhæftelse ca. 1500 rdl., Aalborg Sparekasse 9000 rdl. prioritet og sælgeren F. Obel resten 1500 rdl. mod årligt afdrag at betale i 5 år. Købesummen var for høj, men vilkårene var jo lempelige og sælgeren en behagelig og reel mand at handle med. Landejendommen var ca. 23 tdr. land og en moseparcel ca. 6 tdr. land. I sommeren 1862 var der en større udstilling i London. Den danske regering lod den gamle orlogsdamper Hekla gratis befordre ca. 150 håndværkere. Jeg søgte at komme med, men fik afslag. Aalborg Bys og Omegns Sparekasse bekendtgjorde, at den ville skænke 6 håndværkere 150 rdl. hver til en udstillingsrejse. Jeg søgte og erholdt de 150 rdl. Senere søgte 150 håndværkere fra hele landet ministeriet om at leje Hekla til atter en tur til udstillingen. Vi fik ja mod at betale omkostningerne for skib og spise frem og tilbage København så vidt jeg erindrer 60 rdl. for hver. Vi blev ca. 150 rejsende i juli måned og havde en meget heldig rejse. Vi var i London i 14 dage, og jeg var glad ved turen, ved at se det liv i den store millionby og ved især ved, at jeg ret tålelig kunne klare mig med den smule engelsk, jeg havde lært, hvilket var en stor behagelighed, så jeg efter et par dages ophold kunne trave rundt uden fører. Nogen tid efter hjemkomsten erholdt vi meddelelse fra marinen om, at Heklas rejse havde været så heldig og så kort 9

over vandet, at vi skulle have ca. 1/3 af pengene tilbage, men samtidig henstillede bestyrelsen til deltagerne at skænke de sparede penge til bidrag til brudegave til prinsesse Alexandra. Jeg delte halvt, gav prinsessen halvparten og Sygekassen for Godthaabs Arbejdere den anden halvpart. Dette lille beløb var den første begyndelse til Godthaab Sygekasses grundfond, der senere efterhånden er forøget til dens nuværende beløb på 2000 kr. Det var jo næsten en måned fra hjemmet, og det kneb jo svært for far at skulle undvære mig så længe, og dog skulle det blive mere samme år. Landhusholdningsselskabet bekendtgjorde, at enkelte håndværkere, der arbejdede med landbrugsredskaber, kunne vente understøttelse til rejse i udlandet. Far syntes, jeg skulle søge stipendiet og særlig på grund af daværende herredsfoged Petersens anbefaling erholdt jeg også derfra 150 rdl. I august 1862 forskaffede jeg mig fra herredskontoret en vandrebog, og med den i lommen og mine skillinger (preusiske sedler) indsyede i et lærredslivbælte under tøjet rejste jeg ned til Westfalen, spadserede rundt, søgte arbejde mange steder og gav mig så vidt muligt god tid til at se mig om, var også 3 gange hos Krupp i Essen, men erholdt ikke arbejde. Senere fik jeg arbejde som jerndrejer på en stor fabrik for jernbanemateriel (Lehrkind & Falkenroth i Harpe, Westfalen). Med forbavselse så jeg første gang, hvorledes en lille, næsten flydende jernklump blev hevet ud af ovnen på en 2-hjulet vogn kørt hen til valserne og der frem og tilbage på få minutter valset ud til en jernbaneskinne, hvidvarm færdig, straks på rundsav skåret af på bestemt længde i begge ender samtidig, og dernæst på en lang jernplan rettet med trækøller. Og hvorledes alt til jernbanehjul blev udvalset: hjulringene, slidringene, hjulegerne med tykke steder til bøjninger og ender,- hvorledes det sammenspændte jernbanehjul på en fritstående rund smedeesse med underblæser, blev sammensvejset med jernnav på begge sider ligeså let, som vi her svejser et plovskær eller lignende. Jeg blev kun på denne fabrik i 2 uger, da min tid var stærkt begrænset. Far havde kun indrømmet mig indtil måneder til denne Tysklandstur. Jeg havde som nævnt taget arbejde som jerndrejer og 10

fik det ordnet således, at jeg stadig havde natarbejde på fabrikken, da opsynet om natten var mindre skarp. Arbejdet var på akkord, og da min opgave var på kortest mulig tid at se mig om så meget som muligt, bestilte jeg næsten ingenting, men gav villigt øl til de andre arbejdere. Det var i 1862 en stærk opadgående tid for industriprovinsen Westfalen. Den første jernbane gennem Wupperdalen var kort før blevet færdig. Men udviklingen i dette jernarbejdscentrum har været så rivende, at der, da jeg i 1891 var dernede, gik 4 parallelle, dobbeltsporede jernbaner igennem denne dal, og stationen Hagen passeres daglig af over 200 tog. På denne min korte ungdomsrejse indledte jeg begyndelsen til en fabriks- eller handelsforbindelse, som vi endnu efter over 40 års forløb benytter til tilfredshed. I 1867 var jeg en 3-ugers tur på udstillingen i Paris, kunne ikke tale et ord fransk, måtte klare mig med tysk, hvilket gik meget godt dengang. I de første år efter 1870 ville det ikke have gået med det tyske sprog i Paris. Til denne og senere rejser har jeg ikke søgt rejseunderstøttelse. 1868 d. 19. maj købte min far Ridemands Mølle efter tvangsauktion for 12000 rdl. + 2000 rdl. til papirer, restancer og omkostninger. De sidste skulle betales straks, men hele købesummen blive stående mod mindre årlige afdrag. Denne ejendom var dengang meget forfalden. Ingen avl eller gødning, ingen besætning, slusen skyllet bort, møllen ubrugelig o.s.v. så den var streng at tage til, men det var for at få rådighed over vandkraften. 1868 d. 6. november blev jeg gift med min kære hustru Sara Marie Schibsbye født i Hjørring. Efter 32 års ægteskab bortkaldtes hun d. 23. november 1900. Hun var mig i denne lange årrække en kærlig og trofast støtte. Til slut skal jeg tilføje følgende oplysninger: Ridemands Mølles bygninger har siden 1887 været brandforsikrede for ca. 45.000 kr. Godthaab Hammerværks bygninger og maskiner er forsikrede for noget over 400.000 kr. Arbejdernes antal er ca. 50 mand. Mine udgifter til jernbanen Års-Nibe-Svenstrup var kontant 10.000 kr. og omtrent et lignende beløb til privat sidespor med banedæmning, overbygning over åløbet etc. ind til hammerværket. Af vejudgifter er 11

der kun én vej, der har været særlig bekostelig. Det er vejen fra Godthaab tværs over Lyngbjerggårds ejendomme. Denne vej har kostet til: indkøb af jord (vejretten) i 1882, bygning af bro over åløbet, opfyldning af dæmning over dalen, vejens anlæg og planering og vejens belægning med grus i alt ca. 4.500 kr. N. Zinck sen. Sara og Niels Zinck ved havebordet ved Godthaab Dam. 12

Museet Godthaab Hammerværk Årsberetning 2014 Året 2014 blev et hektisk år, med mange udfordringer, arbejdsmæssigt og økonomisk. Jeg tænker især på alle de mange timer alle de frivillige, har lagt i at få tingene til at fungere, med vedligeholdelse af bygninger, maskiner, rundvisninger af de mange gæster, samt cafepassere,der har sørget for, at cafeen har fungeret, til både store og små arrangementer. Økonomisk har der været glæder og skuffelser, som jeg senere i min beretning vil redegøre for. Året startede med et afslag på vores ansøgning om en hjertestarter fra trygfonden, desværre ingen begrundelse for afslaget. Mandagsholdet startede op som sædvanligt i Marts måned,de fleste havde nu været der både i Januar og Februar, der var jo en dampmaskine der trak.som sædvanligt var der lavet en arbejdsplan for året 2014, vi havde ca 20 punkter vi skulle igennem i løbet af året,plus de akutte ting, der altid opstår. Der har gennem året været en deltagelse på 22 til 25 personer hver mandag. Jeg vil allerførst gøre beretningen fra 2013 omkring dampmaskinen og Lise Andersens rapport færdig. I skrivende stund kører dampmaskinen, rummet er næsten færdigt, kun få ting mangler til åbningen i Maj måned. Glæd jer, det er et flot resultat, vi kan fremvise i det nye år, for alle vores gæster og sponsorer, der har støttet os. En kæmpe tak til en flok frivillige, der har samlet og repareret maskinen, et smukt rum, istandsat med respekt for bygning og maskine. Vi glæder os alle, til at vise det frem. Flot hjulpet igennem af mange sponsorer, som jeg kommer tilbage til senere. Lise Andersens projekt omkring Øster smedie og museets generelle fremtid er nu også færdig, et resultat, som museet kan bruge til at 13

komme videre med, i den langsigtede planlægning, både for det eksisterende museum og Øster smedie, hvis vi som ønsket, kan få den indlemmet i vores museum. Med dette projekt i hånden kan vi komme videre med at søge fonde til køb af Øster smedie, ligeledes kan vi søge fonde til forbedring af vores nuværende museum, og gøre det endnu mere interessant for vores besøgende. Med hensyn til sponsorer til vores dampmaskine og dampmaskine rummet, har rigtig mange virksomheder fra lokalområdet, været meget behjælpelige med et forære os materialer,færdige emner uden beregning, eller nogle meget billige netto priser. Vi har fået direkte støtte fra Spar Nord i Svenstrup med 18500 kr. tak for det. Lions Club i Svenstrup indbød os til et møde, sammen med andre i området, som de ønskede at støtte økonomisk. Jeg forelagde vores dampmaskine projekt, de andre forelagde deres projekter,herefter ville de udvælge dem, de ønskede at støtte. Blev inviteret til endnu et møde, for yderligere at uddybe vores ønsker, kort tid efter modtog jeg en mail, hvori de skrev, at de ville støtte vores projekt med 15000 kr. Brugsen I Svenstrup har ligeledes støttet os med ca. 4000 kr. Ved regnskabets afslutning, har vi brugt ca 35000 kr. på div. materialer, der mangler stadig lidt indkøb, men vi kan glæde os over, at støtten næsten har dækket vores direkte indkøb, tak til alle sponsorerne. Den frivillige arbejdskraft er uvurderlig, 5 til 10 mand, har hver mandag arbejdet med dampmaskinen og istandsat rummet, og brugt ca 4 timer pr. mand i ca. 48 uger, regn selv!!!! jeg tør ikke!!!! 14

Med Lise Andersens projekt i hånden, startede Peter Jørgensen og jeg bilen til København, for at besøge Real Dania, for at høre om vores muligheder med hensyn til støtte af køb af Øster smedie. (Real Dania havde støttet os med 52000 kr. til Lise Andersens projekt) De var positivt stemt for vores projekt; men for at kunne støtte os, måtte vi have skødet på Øster smedie, da de ikke giver penge til køb af bygninger, vi skal eje bygningen, før de går ind i projektet. Med den besked i bagagen, måtte jeg henvende mig til fa. A. Enggaard, da det er dem der ejer Øster smedie. Jeg fik en god snak med Asger Enggaard, forklarede om vores ønsker om køb af bygning, og Real Danias evt. støtte om hjælp til renovering af bygningen. Asger var meget positiv stemt overfor vores projekt, og meddelte mig et stykke tid efter mødet, at han gerne ville forære os bygningen for et symbolsk beløb. Jeg ringede og spurgte, hvad beløbet var, tidligere var der sat et beløb på bygningen på 1.2000.000 kr. men Asger ville forære den til os for 1 kr. Herefter rettede jeg igen henvendelse til Real Dania, havde i mellemtiden fået lavet budgetter på renoveringen i fagentrepriser. Det var nyt tag, nye vinduer, nye gulve, ny cafe med toiletter, renovering af murværk, malerarbejde, el arbejde osv, en del millioner. I mellemtiden havde Enggaard meddelt os, at Fiskars fabrikker havde krav på betaling, hver gang Enggaard solgte nogle af de eksisterende bygninger på grunden, en aftale der blev indgået fra tidernes morgen. Der skal betales en m2 pris på nybygninger og solgte bygninger til Fiskars, det var en del af handlen. Jeg rettede herefter henvendelse til Fiskars, ringede først til dem, senere mail, for at forklare dem om vores ønsker med hensyn til Øster smedie. Forklarede Fiskars at bygningen var fredet, ikke kunne sælges, og de eneste der kunne bruge den var museet, så det ville højst sandsynligt aldrig blive aktuelt med denne m2 pris til Fiskars fra Enggaard. Jeg har nu modtaget en mail fra Fiskars, der siger, at de skal have en henvendelse fra Enggaard direkte, og ikke fra os, før de vil behandle sagen. Dette er nu sket, dette er situationen i skrivende stund, vi håber det vil lykkes. Medens alt dette har stået på, er Real Dania blevet orienteret, da vi jo ikke har søgt midler pga. manglende skøde, vi skulle jo nødig være glemt, når vi forhåbentligt, står med skødet i hånden. 15

I løbet af året har vi haft forskellige medarbejdere, som vi har fået fra jobcenter i Aalborg vi får dem 3 mdr. af gangen. De deltager i den daglige rutine med pasning af arealerne, renholdelse på museet og cafeen. I åbningssæsonen har vi igen i år haft glæde af Lisa, som har taget sig af vores gæster på professionel vis, hjulpet med al forefaldende arbejde.tak til Lisa, som heldigvis ofte kommer og besøger os. Desværre havde vi besøg af ubudne gæster, som syntes de ville låne vores havetraktor og buskrydder, desværre glemte de at levere tingene tilbage. Efter politianmeldelse, lidt skriveri med forsikringen, fik vi købt ny traktor og buskrydder, dog med et lille tab, pga. en selvrisiko. Vi har som noget nyt holdt nogle fællesmøder med rundviserne og cafepigerne, for at også disse personer er ordentligt orienteret omkring, hvad der hele tiden rører sig på Hammerværket. Dette fordi mandagsholdet hver mandag altid bliver opdateret på, hvad der sker, omkring vores museum. I 2014 oplevede vi at gæst nr. 50.000 besøgte museet. Ved en lille sammenkomst blev vedkommende begavet med en kniv fremstillet på museet. I øvrigt skal nævnes at vi i 2014 havde et flot besøgstal på ca. 4000 gæster. Jeg har deltaget i nogle møder med kommunen omkring fritlæggelse af Guldbækken bag cafeen, således den løber frit efter broen. Samtidig vil man også slynge åen hvor den går fra søen og ned til vores cafe. Det er alt sammen planer, som forhåbentlig bliver til noget i 2015 eller 2016. Det er dog ikke noget vi har nogen indflydelse på. I Maj måned rettede vi henvendelse til Aalborg kommunes kulturforvaltning omkring støtte til vores museum. Vi bad om 100.000 kr. ekstra i forhold til, hvad vi plejer at få, med den begrundelse at vores normale tilskud går til den daglige drift af museet. Der er udgifter til el, vand, varme, forsikringer, lønninger til personale i åbningssæsonen, samt til materialer til vedligeholdelse af bygninger. Når dette er betalt er der ikke noget til markedsføring, brochurer, nye udstillinger osv. Vi kan risikere at et tag bliver utæt, 16

sidste år brugte vi 200.000 kr. til rep. af skorsten. Til vores store glæde, fik vi så besøg af vores rådmand Mads Duedahl og direktør Bente Graversen i Sommerferien. De fik en rundvisning på museet og forelagt vores planer fra Lise Andersen omkring Øster smedie samt vores budgetønsker. I den forbindelse indvilligede Mads Duedahl i at komme og indvie vores dampmaskine i Maj 2015, det ser vi frem til. Desværre afviste budget udvalget vores ansøgning om ekstra penge i efteråret 2014. Jeg er utrolig skuffet over dette, og har klaget min nød til forvaltningen. Jeg har fået lovning på at budgetudvalget, sammen med rådmanden vil komme og besøge os i foråret 2015, så de med egne øjne kan se og høre hvad det er de har sagt nej til. Jeg håber dette besøg kan være med til at de får forståelse for hvor flot og veldrevet vores museum er, og hvor vigtigt det et, at vi får flere besøgende, der lærer noget om vores kultur, industri og håndværk. Vores smededag i 2014 var velbesøgt ca. 800 gæster, vejret var med os, ingen regn. Vores Jazz aften var som sædvanlig udsolgt, de 100 gæster fik en hyggelig aften. Disse to arrangementer gav et pænt overskud til vores støtteforening. Dette var i hovedtræk året det gik på Hammerværket. Tak til alle jer frivillige, tak til alle fra støtteforeningen, tak for alle bidragene, materialer og støttekroner. Jeg ser frem til endnu et spændende år 2015, hvor vi forhåbentlig lykkes med en del af vores planer og ønsker. Steen Wærn Jensen Museumsleder. 17

18

19

20

21

Museet Godthaab Hammerværk Skibsklokkens Historie FRANZISKA, STETTIN, 1832 Foto: P.S. 22

Skibsklokkens Historie. Det det gode skib Franziska - 1832 af Stettin i Polen, lider den trange skæbne af skibbrud det herrens år 1862.? Året 1862 fremkommer fra brevudveksling. ( udpluk fra brevet ) Brev til Hr. N. Ørum, Sæbye. Godthaab den 10. august 1862 Jeg takker for de sendte planker samt SKIBSKLOKKEN, hvilke dele jeg har modtaget og med tilfredshed.~ Med megen agtelse Pr. Chr. Zinck / Niels Zinck, -------> Og således er skibsklokken efteråret 1862 havnet på Godthaab Hammerværk Zincks Fabrikker, hvor klokken anvendes dagligt til at kalde medarbejderne til arbejde, middag og fyraften. (Pluk fra) Hans Huus Sørensens interview, den 28.februar 2011, med Peter Sørensen som var ansat fra 1941 1948 på Zincks Fabrikker / Godthaab Hammerværk. Som fortæller om Alfred Vestergaard; han skulle ringe med klokken, når arbejdet startede eller sluttede, og det skete, hvis han var syg, at jeg skulle afløse ham ved ringningen. Der skulle slås tre slag med mellemrum, de blev fulgt af 20 hurtige slag, og så blev der sluttet af med et enkelt slag. P.S. Alfred Vestergaard betjener klokken. 23

Støtteforeningen Godthaab Hammerværk årsberetning for 2014. Som nyt tiltag blev der i 2013 udsendt 750 breve i Godthåb, med opfordring om at blive medlem af Støtteforeningen Godthåb Hammerværk, så medlemstallet i dag er på 236 for SGH. Som sædvane åbnede museet den 1 søndag i juni med morgenkaffe og rundstykker for støtteforeningens medlemmer, rigtig mange medlemmer var fremmødt til en rigtig hyggelig formiddag med en masse god snak over kaffen og rundstykkerne samt en lille en til halsen. SGH generalforsamling blev afholdt lørdag den 5. april 2014 i Ridemandsmøllesalen Årets beretning blev forelagt for forsamlingen og godkendt, regnskabet blev oplæst og herefter godkendt, og så blev der valgt nye medlemmer til bestyrelsen. Herefter var der kaffe, the, boller og lagkage samt en hyggelig snak. Efterfølgende har bestyrelsen konstituerede sig således: Formand: Poul Schjelder Næstformand: Elizabeth Kirkegaard Kasserer: Aase Jensen Sekretær: Hanne Baasch-Pedersen Bestillinger: John Knudsen 24

Valget af medlemmer til museets bestyrelse, blev for første gang afviklet ved kampvalg. Følgende blev valgt til MGH bestyrelse: John Knudsen, Jens Nedergaard Rønager og Poul Schjelder Museumsinspektør Lise Andersen fra Hadsund Museum fortalte og viste PowerPoint om MGH udviklings og handlingsplan for de kommende år. Tom Lysgaard-Madsen fra Lemvig. Viste og fortalte om sit forslag/udkast, til en evt. fremtidig udbygning af Cafeen. Året 2014 var besøgsmæssigt et godt år, rigtig mange gæster havde valgt at besøge Museet Godthaab Hammerværk i alt 3703 personer lagde deres vej omkring hammerværket. Så vores altid veloplagte koordinator John Knudsen fik rigeligt med at booke rundvisere og cafepersonale til at servicere museets mange gæster, så de kunne tage herfra med en positiv og beriget oplevelse. Så derfor! en rigtig stor TAK til rundvisere og cafepersonale for deres uvurderlige indsats for Museet Godthaab Hammerværk. Uden deres arbejdsindsats var det ikke muligt at drive MGH. Mandagsklubben og dampmaskinegruppens medlemmer har gennem året 2014 ydet en stor arbejdsindsat med at vedligeholde og forbedre museets bygninger og inventar samt udstillingsgenstande. En stor tak til alle for deres arbejdsindsats for museet. 25