https://www.flickr.com/ photos/cmbellman/ 1 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BYGGERI Introduktion
(Ikke færdigt) Men hvad er det, der gør, at klimaet bliver varmere, hvad er konsekvenserne, hvad kan man gøre ved det, og nytter det overhovedet noget? Og kommer alle vores drivhusgasudledninger fra biler og flyrejser, eller er der andre ting i vores dagligdag, som kan gøres anderledes? Alle disse spørgsmål er noget af det, som undervisningsmaterialet vil handle om og forsøge at besvare. AFSNIT 1.1 INTRODUKTION Man skal som elev forholde sig til klima og bæredygtighed i mange faglige sammenhænge, fordi udfordringen med at bremse den globale opvarmning kræver en indsats fra alle områder i samfundet - og på alle niveauer: Både fra os som borgere og forbrugere, fra virksomhederne, der udvikler og producerer vores varer og tjenester, fra forskere og politikere osv. Den globale opvarmning, og konsekvenserne heraf, er en af de største udfordringer i dag. Det er derfor vigtigt, at man som tænker over, og bliver opmærksom på, hvad der kan gøres anderledes på både et individuelt og et samfundsmæssigt plan. INTRODUKTION 2
Den globale opvarmning, og konsekvenserne heraf, er en af de største udfordringer i dag. Derfor bliver det ivrigt diskuteret på mange forskellige planer i samfundet: i medierne, i hjemmene, i Folketinget, på nettet osv. Bæredygtighedstrekanten Definationer Film om bæredygtighed generelt. (The thinking city) Introduktion til bæredygtighedspuslespillet udviklet af Odense Kommune. Det introduceres med henblik på at bruge det flere gange igennem forløbet - som diskusionsopgaver, når man har været igennem hvert kapitel. (Odense Kommune bevilger de første 500 spil). Adfærd vs. Tekniske løsninger på bæredygtigt byggeri? INTRODUKTION 3
2 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BYGGERI Materialer
KAPITEL 2 INDHOLD 1 Afsnit 1 (s. 6): LIVSCYKLUSEVALUERING Hvis fremtidens byggeri skal være med til at minimere vores samlede ressourceforbrug og ikke forøge det, kræver det en reel indsats i byggesektoren. 4 Når en gammel bygning rives ned til fordel for en ny, kan man med fordel genbruge flere af de materialer, som endnu ikke er slidt op. 2 Afsnit 4 (s. 25): Afsnit 2 (s. 15): GENBRUG I BYGGERIET CRADLE TO CRADLE For at kunne optimere genbrugen af materialer, er det nødvendigt til hver en tid, at kunne skille materialerne ad, for at kunne benytte de enkelte dele bedst muligt. 5 Afsnit 5 (s. 32): STØRRELSE OG FORNUFT I Danmark er det gennemsnitlige antal af rådige kvadratmeter pr person fordoblet over de sidste 80 år. Det siger sig selv, at jo større et hus, jo flere materialer skal der bruges. 6 FREMTIDENS MATERIALER 3 Afsnit 3 (s. 19): MIDLERTIDIG ELLER PERMANENT Når der tales om bæredygtigt byggeri, er det vigtigt at forstå hvordan materialevalget også bør afspejle den tid, bygningen er forventet at stå efter endt opførelse. Afsnit 6 (s. 35): Hvis fremtidens byggeri skal være med til at minimere vores samlede ressourceforbrug og ikke forøge det, kræver det en reel indsats i byggesektoren. 5
Hvis fremtidens byggeri skal være med til at minimere vores samlede ressourceforbrug og ikke forøge det, kræver det en reel indsats i byggesektoren. Ikke mindst når det kommer til valget at byggematerialer. Bygninger står for ca. 30-40% af det samlede danske energiforbrug, mens byggeriet genererer 39% af den samlede mængde affald der bliver produceret i landet. Netop fordi byggeriet udgør så stor en del af Danmarks samlede ressourceforbrug i dag, er der store gevinster at hente i den grønne omstilling af byggeriet både i opførslen af bygningerne såvel, som når vi lever i dem. AFSNIT 2.1 LIVSCYKLUSEVALUERING Bygninger er som udgangspunkt statiske objekter, som når først er bygget, kræver en del energi at ændre på. Er en bygning bygget til erhverv, kan den normalt ikke direkte indtages som bolig i stedet. Det vil enten kræve en større ombygning eller komplet nedrivning. Men kan der designes bygninger, som er nemme at skifte brugen af eller kan vi genbruge materialerne på en ny og smart måde? MATERIALER 6
DEFINITION Klimaskærm er alt det på en bygning, der skiller ude fra inde - ydervægge, vinduer, tag, hoveddør, mm. Hvis der er steder i klimaskærmen, der ikke skærmer godt nok eller kan lede kulde, kalder man det for kuldebroer. Antal udskiftninger i en bygnings levetid Når vi bygger og lever i huse, laver vi udskiftninger i løbet af husets livstid. Grafen herunder viser. hvor ofte vi udskifter materialer både uden for og inde i huset.! MATERIALER 7
Livscyklusevaluering (LCA) Når der skal træffes en beslutning om hvilke materialer, der skal benyttes i et givent byggeri, kan det være svært altid at vide, hvad den mest bæredygtige løsning er. En bygning med en facadebeklædning af træ, har f.eks. et lavere forbrug af CO2 i produktionen af materialet, men kræver mere vedligeholdelse end en metalfacade og skal højst sandsynligt udskiftes hurtigere. For at få det fulde overblik over hvilket materiale, der har den mindste miljøbelastning, skal hele materialets livscyklus evalueres. Dette gøres ved at medtage samtlige elementer af materialets tur rundt i systemet. Det omhandler udvinding af råmaterialet, transport, produktion, installation, vedligeholdelse, afskaffelse/genbrugs-muligheder samt forbrugerens udledte energimængde i brugen af materialet. Disse processer medregnes, når man skal opnå en sammenlignelig miljøbelastning mellem forskellige materialer. Dette kaldes en livscyklusevaluering, og jo flere materialer der laves fulde livscyklusevalueringer for, jo bedre grundlag har arkitekten/ingeniøren/forbrugeren til at kunne træffe et materialevalg med den mindste miljøbelastning. Alt efter materialevalget har forskellige typehuse derfor en forskellig udledning af CO2. Hvis man sammenligner et almindeligt parcelhus med et upcycle hus eller med en anden form for energibesparende hus, vil forbruget være forskelligt over en periode på 120 år. Ved byggeriet af et almindeligt typehus, ses det f.eks. ofte, at de cementbaserede materialer optager en stor del af den samlede udledte CO2. MATERIALER 8
9
Som alternativ til det almindelige parcelhus, som derfor en betydelig lavere CO2-belastning end hovedsaglig bliver bygget i dag, kunne fremtidens huse nyproducerede materialer i det almindelige parcelhus. være bygget af genbrugsmaterialer. Dette kaldes et upcycling hus.! YouTube-video: Upcycling hus Kilde: Realdania Case: Mini CO2-husene i Nyborg I Nyborg er der blevet bygget 6 forsøgshuse med forskelligt fokus. Upcycling huset er bygget af genbrugsmaterialer og har DEFINITION Upcycling er en proces, hvor materialer eller ting bliver genbrugt (recycling) men hvor det genbrugte, gamle materiale får en højere værdi i dets nye funktion og konstruktion end før. Det der måske var affald før bliver opgraderet og kan indgå i en ny livscyklus. Nogle af materialerne i upcycling huset har endda en minus CO2-belastning igennem en hel livscyklus, fordi bla. den store mængde træ, der bliver brugt i byggeriet sammen med papiruld, skaber en CO2-besparelse. 10
11
12
YouTube-video: Mini CO2-typehus Kilde: Realdania Ud over upcycling huset er der bygget to vedligeholdelsesfrie huse, et foranderligt hus, et kvotehus og et mini CO2-typehus. Læs mere om de enkelte huse her og se flere film her. Behandling af træ Ved brug af træ til f.eks. møbler som reoler, køkkenlåger eller gulve, er nogle flader malede/behandlede, mens andre ikke er. Men hvornår og hvorfor er det vigtigt at behandle overfladen på reolen eller trægulvet? Man kunne f.eks. argumentere for, at maling kunne undlades fordi den ikke er vigtig for brugen af en reol, idet der ikke egentlig er en direkte brugsflade, som eksempelvis køkkenbordet. Imidlertid vil en manglende behandling reducere produktets levetid, idet det ubehandlede træ er mindre modstandsdygtigt overfor snavs, ridser, m.v. Dette kan bevirke at produktet kasseres af æstetiske årsager, før den strukturelle værdi egentlig er udløbet. Miljøværdien i at spare malingen/ behandlingen væk, skal da ses i sammenhæng med produktets levetid med og uden behandling. Dette eksempel kunne lige så godt være et byggeri. Også her skal der forhandles om, hvilket materiale det kan betale sig at bruge, i forhold til hvor lang tid bygningen forventes at skulle stå. MATERIALER 13
? anden kunne være at beklæde bygningen med paneler OPGAVE Et hus kan beklædes på flere måder. En mulighed kunne være at beklæde bygningen med træ, mens en lavet af zink. Holdbarhed og vedligehold på de to forskellige produkter er forskellige, det samme er mængden af udledt CO2 i produktionsfasen. Ved en internetsøgning, undersøg da udvinding, produktion, installation, vedligehold og genbrug af både af en fyrtræs- og zinkbeklædning. Beskriv livsfasen for begge beklædningstyper, ved at besvare følgende spørgsmål: hvordan sker udvindingen af råmaterialet? hvordan går produktet fra at være råmateriale, til at være et salgbart produkt? Hvordan installeres produktet? Hvordan vedligeholder brugeren produktet? Hvad sker der med produktet, når forbrugeren er færdig med det? (hvad er levetiden på produktet?) Ud fra resultatet, hvilket produkt er så umiddelbart den bedste løsning som facadebeklædning? 14
For at kunne optimere genbrugen af materialer, er det nødvendigt til hver en tid, at kunne skille materialerne ad, for at kunne benytte de enkelte dele bedst muligt. Det vigtige er at materialer ikke blandes. En bygning kan sagtens laves af både stål og træ, men det er vigtigt, at disse efterfølgende kan tages fra hinanden. Dette er specielt vigtigt, når det kommer til metalliske materialer, som ofte blive smeltet sammen i en byggeproces. Men det handler også om den generelle lethed i at kunne skille en bygning ad, sådan at hver enkelt del er nem at genbruge. AFSNIT 2.2 CRADLE TO CRADLE Forstil dig et tv, som består af en lang række forskellige delkomponenter. Hvis alle dele skal kunne returneres og genbruges, kræver det ikke blot mange forskellige processer, men det kræver også at tv et er designet og konstrueret til at kunne skilles ad i sidste ende. Denne måde at tænke på - eller tilgang til bæredygtigt byggeri eller produkter generelt, kaldes cradle to cradle eller på dansk vugge til vugge. Navnet henviser til en cirkulær MATERIALER 15
DEFINITION Cradle to Cradle er oprindeligt et designkoncept udviklet af den tyske kemiker Michael Braungart og den amerikanske arkitekt William McDonough. Konceptet gør op med det paradigme, der udvikler ting fra vugge til grav. I stedet skal alt genbruges i nye livscykluser.! ressourcer til vores forbrug. Så begge perspektiver ser konsekvensen i den generelle ressourceknaphed og den høje CO2-belastning, den konstante produktion resulterer i. Så i stedet for at smide væk ved slutningen af en livscyklus, skal materialet i stedet genbruges. YouTube-video: Cradle2Cradle Kilde: C2CWorld tankegang, hvor alle materialer skal genbruges i en ny livscyklus, i stedet for at smides væk. En anden lignende tilgang kaldes cirkulær økonomi, hvilket på samme måde som cradle to cradle henviser til, at den linære brug-og-smid-væk kultur kun fungere, så længe der bliver tilført nye MATERIALER 16
? OPGAVE Se videoen om cradle to cradle og svar på følgende spørgsmål: Hvad er de to strategier der benyttes i videoen? Hvilke 3 hovedpunkter går cradle to cradle-princippet ud på? Der beskrives 2 forbrugscirkler i filmen (se næste side). Forklar forskellen på de to.
18
Når der tales om bæredygtigt byggeri, er det vigtigt at forstå hvordan materialevalget også bør afspejle den tid, bygningen er forventet at stå efter endt opførelse. Det kan ikke komme bag på os, at det kræver mindre CO2 at bygge et telt, end et hus! Netop derfor er tid et vigtigt parameter for at spare på byggeudgifterne er det ikke nok, at vælge de mest CO2- venlige materialer. Mange af de gamle danske stenkirker står stadig flere hundrede år efter opførelsen, netop fordi de er blevet bygget af solide materialer hvis de var bygget i træ ville de højst sandsynligt været gået tabt inden de havde rundet 100 år. AFSNIT 2.3 MIDLERTIDIG ELLER PERMANENT Det er dog ikke altid, at byggerier er tiltænkt til at stå i flere hundrede år, og når dét ikke er tilfældet, er det uhensigtsmæssigt at dimensionere byggeriet efter det. Case: Dome of visions Dome of visions er en pavilion, der har et udtryk som et drivhus. Det virker ligeledes som et tredje rum, en mellemting mellem ude og inde. Domen er lavet som midlertidigt projekt, der kan skilles ad og flyttes rundt. Domen kan skilles ad/sættes op på to uger, og har været MATERIALER 19
brugt som et midltertidigt projektrum rundt omkring i landet, til at sætte gang i nye Vimeo-video: Dome of visions Kilde: Dome of visions byudviklingsområder.?opgave Se de første 3 minutter og 40 sekunder af filmen om Dome of visions. - Der bliver talt om tre parametre for bæredygtighed hvilke tre er det? Hvorfor er det vigtigt at se projekter ud fra samtlige tre parametre og ikke kun det ene? Giv en kort beskrivelse af bæredygtighedstrekanten og find oprindelsen for den. - I videoen beskrives domens varmeforhold sommer og vinter. Hvad er problemerne? Hvad sker der med varmebølgerne? Brug evt. bæredygtighedspuslespillet til at diskutere de tre parametre, ift. de mange aspekter midlertidighed overfor permanente byggerier involvere. 21
Mange er alt for store til blot at være en almindelig svømmehal eller et sportscenter. Case: OL i London 2012 Ved store sportsevents, som eksempelvis De Olympiske Lege og Verdensmesterskaberne i fodbold, bygges der hver gang store arenaer et nyt sted i verden. OL i London in 2012 blev udnævnt som det mest bæredygtige OL nogensinde, blandt andet fordi flere af bygningerne, var designet sådan at de kunne leve videre efterfølgende med andre formål. Et af de store problemer med OL-byggerier er at de opfylder et behov i de få uger, hvor OL afholdes, derefter skal de finde nye formål. Svømmestadionet i London blev designet således, at publikumspladserne kunne nedskaleres efter OL. Under OL var der plads til 10.000 publikummer, mens 7.500 siddepladser efterfølgende blev pillet væk, sådan at svømmehallen efterfølgende kun har 2.500 pladser. Netop fordi de ekstra siddepladser skulle pilles ned efterfølgende, kunne de udarbejdes i materialer med kortere levetid og mindre CO2-udledning. Det kan dog stadig betragtes som et spild, at de skulle produceres i første omgang, når de alligevel blot blev smidt ud efterfølgende. Et andet eksempel fra OL i London er basketballarenaen en let konstruktion, bygget op omkring et forholdsvist simpelt stålskelet med en PVC-dug, sådan at byggeriet i realiteten kan tages ned efter endt event og sættes op igen et andet sted, som vi kender det med andre store telte. Ved at benytte en teknik som denne, er det muligt ikke at skulle bygge nyt hver gang. I teorien kan en arena MATERIALER 22
! VIDSTE DU, AT Et par franske arkitekter udarbejdede i 2014 et forslag, til forvandle et af Brasiliens 12 World Cup stadiums til boliger, ved at indsætte små boligkasser i den ydre del af arenaen. Et tankeeksperiment kunne være, at overveje hvorvidt en arena kunne designes sådan fra starten, at der var predefineret en efterfølgende brug? Læs mere om prokektet.
som basketarenaen fragtes med hver gang OL flytter? Lige meget hvordan det vendes og drejes, bliver hverken OL eller VM aldrig en bæredygtig begivenhed. Men idet det højst sandsynligt ikke ligger i kortene, at fjerne disse begivenheder, må det bedste bud være at minimere den udledte mængde af CO2, når anlæggene bygges og mesterskaberne afholdes. Samtidig ville det være hensigtsmæssigt at sørge for, at samtlige byggerier er designet til også at have et liv og en relevant brug efter OL og VM. En af Mini CO2-husene i Nyborg er et foranderligt hus, som er designet og bygget til at kunne forandre sig og ændre funktion i løbet at husets levetid, alt efter hvilken brug, der er behov for. Man kunne måske overveje, om der er andre steder end hjemmet, hvor det er hensigstmæssigt, at man kan ændre brugen og funktionerne i materialerne. Youtube-video: Foranderligt hus Kilde: Realdania Forestil dig, hvis et byggeri kunne bygges af legoklodser. Da ville det være muligt at pille bygningen fra hinanden stykke for stykke. Ved at gøre dette, frem for blot at køre en bulldozer igennem, opnås muligheden for at udnytte hvert enkelt materiale. Først sorteres materialet, dernæst kan hver enkelt byggeklods benyttes i et nyt byggeri. MATERIALER 24
Når en gammel bygning rives ned til fordel for en ny, kan man med fordel genbruge flere af de materialer, som endnu ikke er slidt op. Frem for blot at køre en bulldozer igennem et hus, kan huset pilles fra hinanden manuelt, og derved opnå muligheden for at tage alle genbrugelige materialer ud. Eventuelt kan en eller flere dele af den eksisterende struktur blive stående, og dermed indgå som en bærende del i det nye byggeri. AFSNIT 2.4 GENBRUG I BYGGERIET Som skildret i tidligere afsnit, er mange fremstillingsprocesser energikrævende, hvilket gør det hensigtsmæssigt at forlænge produktets levetid, således at de ikke destrueres før tid. Samtidig deponeres ubrændbare materialer, der ikke genbruges ofte som affald, hvilket kræver energi til transport, samt et areal at deponere det på. Burde der være en mindst holdbar til -dato på byggerier? Sådan at et byggeri ikke kan rives ned før det har overskredet sin mindst holdbar til -dato? MATERIALER 25
Case: Samuels kirke, København Samuels kirke på Nørrebro i København er blevet overdraget til kirkefondet, som har solgt den til et boligselskab, efter kirken ophørte med at have en kirkelig funktion. Arkitekterne i Arcgency har udformet et forslag til en alternativ, fremtidig brug af kirken. Politiken TV: Samuels kirke Kilde: Politiken I videoen ses et eksempel på hvordan et kirkerum, kan forvandles til 53 studieboliger, til trods for at være et noget anderledes byggeri end et almindeligt kollegium. MATERIALER 26
Kirken er opkøbt for 9,5 millioner, mens ombygningen forventer at koster omkring 55 millioner kroner. Kirkekælderen skal blandt andet være fælleskøkken, mens selve kirken bliver til lejligheder. Udenpå vil bygningen stadig ligne en kirke, idet den primære transformation vil foregå indefra. Det der før var ét stort kirkerum bliver inddelt i 3 etager med samlet 53 lejligheder, mens det tidligere kapel omdannes til et cykelskur. At genbruge byggematerialer, er ikke en ny teknik, men idet det ofte er tidskrævende, ender mange byggematerialer som skrald i? stedet for at leve videre i nye byggerier. Spørgsmålet er så blot, hvordan vi får flere til at genbruge byggematerialer? OPGAVE Kig rundt i det rum hvori du sidder. Hvilke materialer er benyttet i byggeriet? Start med de store flader; gulv, loft og vægge. Fortsæt derefter til de mindre dele; vinduer, døre, mm. (husk; hængsler, rammer, håndtag, mm,). Lav en liste over samtlige benyttede materialer i netop det rum. Udvælg 3 materialer, og undersøg om de kunne skiftes ud med et mere bæredygtigt alternativ. Brug internettet til at undersøge hvilke alternative materialer der kunne have været brugt, hvis byggeriet skulle have været mere bæredygtigt i sit materialevalg.
Et alternativ til den almindelige forestilling om køb og smid væk -kulturen, er det der kaldes for deleøkonomi. Deleøkonomi er når man i stedet for at eje hver enkelt produkt, i stedet lejer det i den periode man benytter det, for derefter at levere det tilbage til sælgeren eller sende det videre i produktets cyklus, sådan at det ender med at blive brugt mest muligt i dets levetid, for derefter at blive genbrugt mest hensigtsmæssigt. Det kunne være værktøj, man ikke bruger så tit eller ekstra køkkenudstyr til større selskaber. Mode i byggeriet Der kan være mange årsager til, at en bygning rives ned. Bygningen kan være i for dårlig stand/ved at gå i stykker. Det kan være at bygningen ikke længere opfylder kravene, der stilles til dens funktion, hvorefter ejer vælger at bygge en ny bygning i stedet. En ting der dog også spiller ind er mode. Ligesom med tøj, skifter moden i arkitekturen gennem tiden. Se hvordan moden i arkitekturen har skiftet siden oldtiden og op til nu: dac.dk/learning/arkitekturhustorie Det skift der ses i ovenstående link, er helt sikkert ikke færdigt. De bygninger vi bygger i dag vil også have problemer med at være moderigtige om 20 år. Så hvordan sikres bygninger mod visuelt at forælde? Lang levetid handler ikke kun om det rent byggetekniske, men også om en arkitektonisk holdbarhed. Et uskønt hus har næsten pr definition en kort levetid, idet det oftest vil blive bygget om eller revet ned inden det reelt er slidt op. Begge dele koster ressourcer. Især i boligbyggeri bruges ressourcer på at ændre modeprægede og tidstypiske detaljer som eksempelvis køkken og bad, der oftest skiftes ud i takt med at smagen ændrer sig ikke fordi det ikke længere er brugbart. Så hvordan sikrer vi os, at bygninger har den længst mulige levetid? Skal alle facader være hvide og tidløse, eller skal bygningens facade altid laves sådan, at denne kan skiftes ud i takt med at moden ændrer sig? Og i så fald, hvad så med det kulturhistoriske aftryk til eftertiden i form af pejlemærker og stilarter? MATERIALER 28
I takt med at den Danske økonomi har udviklet sig fra at være baseret på industri, til at være en videns- og oplevelsesøkonomi, har brugen af specielt byerne også ændret sig. Et eksempel er Københavns havn, der tidligere har ligget hen som stærkt industrialiseret, men nu i høj grad består af bolig- og erhvervsbyggerier. Ved både Nordhavn og Islands Brygge ses eksempler på 29
hvordan gamle industribygninger er blevet indtaget/ genbrugt som bolig/erhverv, frem for blot at blive revet ned. I Nordhavn er to gamle siloer - Portland Towers blevet bygget om. Frem for at bryde bygningen ned og fjerne al byggeaffaldet, for blot endnu engang at skulle støbe fundamenter og bygge opad, er siloerne på Nordhavn blevet bevaret. Dette sparer resurser og udledte drivhusgasser, og samtidig sørger det for, at bydelen beholder dele af sit oprindelige udtryk med et moderne tvist. Det er en trend, der i høj grad bunder i at bibeholde levn fra det industrielle udtryk i bydelene sådan, at der efterlades små historiske markører, uden at det nødvendigvis bliver gjort til en museumsgenstand. Case: Industriens Hus, København Over tid ændres også den måde vi indtager bygninger på. Et eksempel er Industriens Hus i indre København, som har gennegået en række af ombygninger - senest i 2008 med et stort fokus på bæredygtighed. Den første bygning blev opført 1872, men efter ombygninger i starten af 1900-tallet, opstod der for mange knopskydninger i 50 erne. I 1979 blev arkitekt Erik Møllers røde murstenshus indviet. Bygningens areal var inddelt efter datidens ideer om et godt kontormiljø. Dvs. at etagerne var inddelt i små kontorer, frem for store, åbne kontorlandskaber, som foretrækkes i dag. I slutningen af 1990 erne levede bygningen ikke længere op til de krav, der blev stillet til den. Bygningen blev en hæmsko for det arbejde, der skulle udføres i den. Bygningen var for lille, og inddelt i for mange små rum - Hvad gør man så? Flytter man? Bygger man til? Bygger man om? River man det hele ned og starter forfra? I dette tilfælde blev det valgt at rive bygningens facade ned, for derefter at bruge betonkonstruktionen af den eksisterende bygning til det nye design. Derefter blev der bygget til, både i højden og drøjden. Det nye Industriens Hus blev indviet i 2008. MATERIALER 30
I Danmark er det gennemsnitlige antal af rådige kvadratmeter pr person fordoblet over de sidste 80 år. Det siger sig selv, at jo større et hus, jo mere energi og flere materialer skal der bruges til at bygge det. Ved at optimere den plads vi bor på, er der derfor væsentlige CO2- besparelser at hente. Bor man alene, behøver man næppe et hus på 120 kvadratmeter, mens det måske passer til en familie på 4 mennesker. AFSNIT 2.7 STØRRELSE OG FORNUFT En person der bor alene, har i gennemsnit 82 m 2 boligareal til sig selv. I husstande med flere beboere optager hver person væsentligt færre kvadratmeter. Dette sker fordi mange af fællesfunktionerne kan deles køkken, stue, bad, entre, mv. Ved at deles om disse rum og funktioner, kan den behøvede plads minimeres, således at vi kan bo på mindre plads. Dette behøver ikke kun at være i en almindelig sammensætning af familier, men også personer der deler bolig i form af bofællesskaber, er med til at minimere den mængde plads, der er krævet per person. MATERIALER 32
?OPGAVE Tiny House Movement I USA falder størrelsen på en gennemsnitsfamilie, men samtidig stiger husenes størrelse i kvadratmeter. Til denne tendens er der opstået en modreaktion, som kalder sig selv The Tiny House Movement. (Ikke færdigt) Hvor stor en husstand voksede du op i? - Hvor stor en husstand voksede dine forældre op i? - Hvor stor en husstand voksede dine bedsteforældre op i? Ved at udregne kvadratmeter per person, undersøg da husstandsstørrelsen for de tre generationer benyt det 10. Leveår for hver person som referencepunkt, sådan at tallene er sammenlignelige.