Passivhus Nordvest Fyraftensmøde Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Transkript

1 Passivhus Nordvest Fyraftensmøde Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

2 Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri, Aarhus Teknikum Rådgivende ingeniør hos Carl Bro, Niras m.fl Lektor på Aarhus Universitet/Ingeniørhøjskolen i Århus Selvstændig med eget firma og i partnerskab Partner i ingeniørfirmaet Ekolab ( Praktisk og teoretisk erfaring med indeklima og energi igennem projektering, udvikling og undervisning samt formidling Fagområder er integreret energidesign, lavenergibyggeri, vedvarende energikilder og bæredygtighed i byggeriet Erfaring med kvalitetsudvikling og innovationsprojekter i byggeri Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 2

3 Introduktion Ekolab Vi udfører udviklingsprojekter om energirenovering støttet af: Vi arbejder i netværk og med information/formidling: Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 3

4 Indhold 1. Bæredygtighed - udfordringer og definition 2. Arbejdsmetoder og fokusområder 3. Certificeringsordninger -kort om DGNB 4. Case: Energirenovering med DGNB 5. Case: CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2) Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 4

5 Bæredygtighed - udfordringer og definition Begrænsede ressourcer -> fokus energiforsyning, energiforbrug, materialevalg og materiale genbrug Miljøproblemer -> fokus global opvarmning og eksistensgrundlag for dyr og mennesker Sundhed -> fokus giftighed, partikler og reproduktion Øget produktivitet -> Fokus komfort og sundhed Fødevaremangel -> Fokus arealudnyttelse Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 5

6 Bæredygtighed - udfordringer og definition Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 6

7 Bæredygtighed - udfordringer og definition Holistisk Bæredygtigt bæredygtighed byggeri med de tre cirkler Holistisk bæredygtighed handler altid om miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Bæredygtighed på dagsorden i 1987, Brundtlandsrapporten. De 3 søjler er omtalt på verdenstopmødet (FN) i Kilde: One Planet Living EN BALANCEAKT! Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 7 Side 8

8 Bæredygtighed - udfordringer og definition Vi forsøger at udnytte den store frihedsgrad i starten af et projekt Når først fokus og løsninger er valgt er det vanskeligt at sadle om Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 8

9 Bæredygtighed - arbejdsmetoder og fokusområder Integreret energidesign (EX: En model fra AU) Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 10

10 Certificeringsmetoder - Kort om DGNB Bæredygtighed - Certificeringer De tre store i Danmark: BREEAM, UK Norge Sverige Holland Spanien LEED USA Argentina Canada Italien Jordan m.m. DGNB Tyskland Danmark Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 11 Side 25

11 Bæredygtighed - arbejdsmetoder og fokusområder Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 12

12 Bæredygtighed - arbejdsmetoder og fokusområder Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 13

13 Bæredygtighed - arbejdsmetoder og fokusområder Sundhed og effektivitet Lav termisk komfort + Lav atmosfærisk komfort = dårlig økonomi for både samfund, virksomhed og privatperson Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 14

14 Bæredygtighed - arbejdsmetoder og fokusområder Bygningens varmebalance Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 15

15 Bæredygtighed - arbejdsmetoder og fokusområder Energiforbruget i bygninger set over årene Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 16

16 Bæredygtighed - arbejdsmetoder og fokusområder Optimeret klimaskærm er blevet centralt Optimering omfatter alle bygningens faser: - Råstof - byggevareproduktion - opførelse - energitab - vedligehold - genanvendelse - bortskaffelse Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 17

17 Danske styrker og svagheder i forhold til certificering Bæredygtighed - arbejdsmetoder og fokusområder Mærkninger med forskellig fokus Side 37 DANMARKS OFFICIELLE MILJØMÆRKER Vugge til Grav eller Vugge til Vugge? Vugge til Grav har været det mest helhedsorienterede indtil nu Giver ikke det fulde billede Affald er et stigende globalt problem Vugge til Vugge belyser hele kredsløbet for produktmaterialerne Startet med miljømæssigt manifesto af arkitekt William McDonough og kemiker Michael Braungart Ser det samlede kredsløb Gør op med vores holdning til affald Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 18 Side 38

18 Certificeringsmetoder - Kort om DGNB Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 19

19 Certificeringsmetoder - Kort om DGNB Danske styrker og svagheder i forhold til certificering Byggeri i Danmark er relativt godt med indenfor bæredygtighed pga. af myndighedskrav, forsyningsforhold og miljøbevidsthed Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 20 Side 37

20 Certificeringsmetoder - Kort om DGNB Livcyklusanalyse - LCA LCA er en metode til at evaluere den miljømæssige påvirkning ved et produkt eller en ydelse LCA er baseret på på vurdering af vugge til grav belastningen på miljøet Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 21

21 Energirenovering med DGNB Ryesgade 25 Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 22

22 Energirenovering med DGNB e+ Tværfagligt firma Bæredygtighed - Rådgiverens arbejde Ekolab/Jørgen Lange 23

23 Energirenovering med DGNB Ryesgade 30 Energirenovering + Tagboliger Ryesgade 25 Udviklingsprojekter Andreas Bjørnsgade Tagrenovering + integreret solceller Ryesgade 25 Energirenovering + Tagboliger + DGNB. Projekt for Fornyelsesfonden 360 renovering Projekt for Socialministeriet vedr. brugerprocesser Projekter for EUDP vedr. energibesparelser

24 Energirenovering med DGNB Udfordringer Muligheder

25 Energirenovering med DGNB BEVARING kontra KVALITET / AMBITION

26 Energirenovering med DGNB

27 Energirenovering med DGNB

28 Energirenovering med DGNB

29 Energirenovering med DGNB GRUNDIG ANALYSE SIMULERINGER

30 Energirenovering med DGNB

31 Energirenovering med DGNB

32 Energirenovering med DGNB

33 Energirenovering med DGNB

34 Energirenovering med DGNB SIMULERINGER FORSØGSMÅLING SIMULERINGER

35 Energirenovering med DGNB UDFORDRING SIMULERINGER

36 Energirenovering med DGNB PRO 1.4 Sikring af bæredygtighedsaspekter i forbindelse med udbudsmateriale og ordretildeling STOR RELEVANS FOR ENTREPRENØRERNE

37 Energirenovering med DGNB Der kan med fordel udbydes efter det økonomisk mest fordelagtige bud. Det kan garantere fokus på bæredygtighed fra starten af udbudsprocessen, hvilket dermed kan sikre, at de tilbudte produkter opfylder de ønskede krav om bæredygtighed. Det økonomiske bæredygtighedsaspekt indgår naturligt i tildelingskriterierne, og derfor er det vigtigt at den miljømæssige og sociale kvalitet også tilgodeses, og de bør derfor udgøre 50 % af tildelingskriteriet.

38 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2)

39 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2) Referencehuset

40 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2) Cementbaserede materialer (beton, letbeton, mørtel) og isoleringsmaterialer udgør 70 % af materialernes samlede CO2-udledning over 120 år. Udskiftningen af termoruder hvert 25. år gør samtidig materialekategorien glas til den tredje mest CO2-bidragende materialekategori

41 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2)

42 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2)

43 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2)

44 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2) Kompakt arkitektur og lavt materialeforbrug Velovervejet solindfald aht. overhedning og dagslys Middeltung bygning med gode termiske evner i bygningen Fleksibel indre af bygningen Alle materiale er skaffevarer men dog re- eller up-cyclet Flere produkter tages tilbage i produktionen efter brug Lang levetid og minimal vedligeholdelse Optimerede varme -og ventilationsinstallationer Sikring mod overhedning Motivation til energibesparelse Osv...DVS. MEGET MERE END CO2

45 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2) Lavenergi klasse 2015 og meget lav CO2 på lokal fjernvarme gør at forbrugs-el er meget betydende for CO2 udledning fra en familie.

46 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2) 2015 MiniCO2 har den laveste værdi

47 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2) 2015 MiniCO2 overgås kun af 2020 MiniCO2

48 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2) 2015 MiniCO2 lavest igen og huset kan ikke længere gøres active!

49 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2) NB: Stort fokus på materialers energiforbrug er vigtigt

50 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2) Alle materialer skal indgå i et biologisk eller teknisk kredsløb Solenergien skal udnyttes i højere grad

51 CO2 optimeret nybyggeri (MiniCO2)