Flere politiske partier i Køge står uforstående over for ny lovregulering af kommunens private drikkevandsforsyninger og kommunens egne drikkevands- og spildevandsselskaber. Siden 2007 har kommunens egne vand- og spildevandsforsyninger været omdannet til aktieselskaber, og siden 2010 har selskaberne været omfattet af en statslig regulering og effektivisering, hvilket også har været gældende for de større private drikkevandsforsyninger i kommunen. I Køge har der tidligere været politisk forståelse for og enighed om, at effektiviseringer har været nødvendige, og nogle forsyninger i kommunen har siden da også effektiviseret med over 30 procent. Vandforsyningerne i Danmark har siden 2010 været omfattet af en stram regulering og bureaukrati - hvilket Christiansborg har ønsket at gøre op med ved ny lovgivning. Blandt andet som følge heraf er vandforsyningerne fra 2017 blevet omfattet af en ny økonomisk regulering (indtægtsrammeregulering). Efter de hidtidige regler har vandforsyningerne alene haft årlige reducerede lofter for driftsomkostningernes størrelse. Fra 2017 får vandforsyningerne også årlige reducerede lofter for investeringernes/- afskrivningernes og renteomkostningernes (finansielle omkostninger) størrelse. Den nye samlede indtægtsramme dækker driftsomkostninger, investeringsomkostninger og finansielle omkostninger. Indtægtsrammen fastlægger, hvor meget vandselskaberne må opkræve hos kunderne/borgerne. Omkostninger ud over rammen er alene tilladt til investeringer og må således finansieres ved at optage lån. Driftsomkostningerne skal generelt reduceres med 2 % pr. år. Derudover kan forsyningerne blive pålagt et individuelt effektiviseringskrav på den samlede indtægtsramme, såfremt selskabets omkostninger ifølge den resultatorienterede benchmarking vurderes at være for høje. Det individuelle effektiviseringsbidrag kan være op til 2 %. Det er derudover meldt ud, at investeringsomkostninger og finansielle omkostninger for større vandforsyninger skal reduceres med 0,91 % i 2017. Det forhold, at der indføres effektiviseringskrav til investeringer og renteomkostninger, betyder, at forsyningerne som udgangspunkt ikke bør foretage investeringer, der overstiger de årlige afskrivninger beregnet af forsyningssekretariatet, medmindre det giver besparelser på driftsomkostningerne, som tilsvarende er fastsat af Forsyningssekretariatet. Det er i nogle tilfælde muligt for selskaberne at ansøge om at få udvidet deres indtægtsramme med investeringer til nye anlæg, f.eks. i forbindelse med udvidelse af forsyningsområdet (byggemodninger), flytning af anlæg efter gæsteprincippet eller medfinansiering af klimaprojekter. 1
For 2017 er det muligt at ansøge om et særligt tillæg for anlægsinvesteringer, der er igangsat før 31. marts 2016 og forventes afsluttet og ibrugtaget inden udgangen af 2019. Et eksempel på udvikling i indtægtsrammerne med følgende forudsætninger: Samlede omkostninger i 2015 100 mio. kr. Samlet gæld 400 mio. kr. Rentesats 2,5 % Generelt effektiviseringskrav på driftsomkostninger 2 % + 1 % i individuelt Generelt effektiviseringskrav på afskrivninger og renter 0,91 % + 1 % i individuelt Investeringerne svarer til de effektiviserede afskrivninger Solgte m 3 om året 2 mio. kr. Mio. kr. 2015 2017 2018 2019 2020 2021 Indtægtsramme Påvirkelige driftsomkostninger 30,0 29,1 28,2 27,4 26,6 25,8 Afskrivninger 60,0 58,9 57,7 56,6 55,5 54,5 Renter 10,0 9,8 9,6 9,4 9,3 9,1 Omsætning max. Incl. tilslutningsbidrag 100,0 97,8 95,6 93,4 91,4 89,3 Udvikling i gæld Primo -400,0-400,2-400,6-401,2-401,9 Omsætning 87,8 95,6 88,4 81,4 79,3 Tilslutningsbidrag 10,0 0,0 5,0 10,0 10,0 Driftsomkostninger -29,1-28,2-27,4-26,6-25,8 Faktiske renter 2,5% pr. år -10,0-10,0-10,0-10,0-10,0 Investeringer 100,00% -58,9-57,7-56,6-55,5-54,5 Gæld ultimo -400,2-400,6-401,2-401,9-402,9 2
Den nye regulering får bekymringerne til at vokse blandt byrådspolitikerne i Køge fordi: I en ændret form eksisterer den stramme regulering og bureaukratiet stadigvæk hvilket er meget beklageligt i forhold til de politiske udmeldinger og ønsker, der tidligere er udmeldt. Der bruges til stadighed flere og flere uforholdsmæssig mange økonomiske ressourcer på reguleringen, og beslutningerne fjernes i højere og højere grad fra lokalbefolkningen og bestyrelserne til ugunst for kundernes/borgernes lokale ønsker og behov. Fair nok at forsyningerne ikke bør spare kundernes/borgernes penge op, hvilket kunne overvåges enkelt ved at indsende årsrapporterne til de statslige myndigheder en gang årligt. Ifølge den nye lov skal samtlige vandselskaber også pr. 1. juni 2018 indberette data til Miljøstyrelsen omkring vandforsyningernes performance inden for områderne sundhed, forsyningssikkerhed, energi, klima og miljø, hvilket er endnu en ny og på nogle områder dobbelt opgave, som skal udføres inden for større og større besparelseskrav. Investeringer f.eks. i kystsikringer eller blødgøringsanlæg skal kunne rummes indenfor rammerne selvom kundernes/borgernes har et udvidet ønske herom og gerne betaler for den udvidet forsyningssikkerhed eller service. Hvis forsyningerne har opkrævet for meget hos kunderne/borgerne skal opkrævningerne efterfølgende sættes tilsvarende ned. Hvis forholdet i overgangsperioden er omvendt, taber vandforsyningen opkrævningsretten, hvis den ikke opkræver inden for fastsatte perioder. Dette til ugunst for stabile takster samt forsyningens likviditet. Reguleringen straffer de selskaber, der har skabt de største effektiviseringer, eftersom vandforsyningerne skal blive ved med at spare på driftsomkostningerne og investeringerne uanset, om de skulle være blandt de mest effektive forsyninger i Danmark hvilket virker ulogisk og til skade for forsyningssikkerheden. Muligheden for, at tilslutningsbidrag som tidligere kan anvendes til finansiering af anlægsudgifter i forbindelse med byggemodninger, er blevet fjernet hvilket ikke hænger sammen med, at låneomkostningerne fremadrettet bør reduceres. Havde forsyningerne på dette område kunne følge de tidligere regler, ville gælden ift. ovennævnte eksempel på regulering være reduceret med små 37 mio. kr., og kunderne/borgerne ville opnå stabile takster i stedet for store udsving i taksterne afhængig af det årlige tilslutningsbidrag. Kunderne/borgerne opnår lavere takster men på bekostning af en langt højere gæld i deres vandforsyning. 3
Et eksempel på udvikling i indtægtsrammerne og gæld hvis tilslutningsbidrag som tidligere udenom indtægtsrammerne kunne anvendes til finansiering af investeringerne: Mio. kr. 2015 2017 2018 2019 2020 2021 Indtægtsramme Påvirkelige driftsomkostninger 30,0 29,1 28,2 27,4 26,6 25,8 Afskrivninger 60,0 58,9 57,7 56,6 55,5 54,5 Renter 10,0 9,8 9,6 9,4 9,3 9,1 Omsætning max. Incl. tilslutningsbidrag 100,0 97,8 95,6 93,4 91,4 89,3 Udvikling i gæld Primo -400,0-390,2-390,3-385,6-376,0 Omsætning 97,8 95,6 93,4 91,4 89,3 Tilslutningsbidrag 10,0 0,0 5,0 10,0 10,0 Driftsomkostninger -29,1-28,2-27,4-26,6-25,8 Faktiske renter 2,5% pr. år -10,0-9,8-9,8-9,6-9,4 Investeringer 100,00% -58,9-57,7-56,6-55,5-54,5 Gæld ultimo -390,2-390,3-385,6-376,0-366,3 Takster gammel ordning kr. pr. m3 48,88 47,79 46,72 45,68 44,66 Ændring i procent -2,23% -2,23% -2,23% -2,23% Takster ny ordning kr. pr. m3 43,88 47,79 44,22 40,68 39,66 Ændring i procent 8,91% -7,46% -8,01% -2,50% Der skal spares på investeringerne og låneomkostningerne i forhold til 2015 - hvilket er yderst vanskeligt i en vækstkommune som Køge. Derudover tager reguleringen ikke højde for en stigende rente. Mange forsyninger har haft negativ rente på en større del af deres gæld. Endvidere tages der ikke højde for, at renten i 2015 ikke er repræsentativ for den opbyggede gæld pr. 31. december 2015, da gælden kan være opbygget henover 2015 og måske først hjemtaget fuldt ud i starten af 2016. Har selskabet et efterslæb på sit anlæg, som eksempel forårsager større strømforbrug, vandspild eller ringe vandudledning i Køge Bugt, åbner reguleringen ikke økonomisk op for at reducere disse forhold. Har forsyningen et efterslæb på f.eks. 10 procent af de årlige afskrivninger, vil gælden vokse med 30 mio. kr., og selskabet vil 4
ikke være i stand til at betale af på sin gæld, hvilket er en alvorlig situation at sætteselskabet i. Et eksempel på udvikling i indtægtsrammerne og gæld, hvis forsyningen har et efterslæb på 10 % ift. de årlige afskrivninger: Mio. kr. 2015 2017 2018 2019 2020 2021 Indtægtsramme Påvirkelige driftsomkostninger 30,0 29,1 28,2 27,4 26,6 25,8 Afskrivninger 60,0 58,9 57,7 56,6 55,5 54,5 Renter 10,0 9,8 9,6 9,4 9,3 9,1 Omsætning max. Incl. tilslutningsbidrag 100,0 97,8 95,6 93,4 91,4 89,3 Udvikling i gæld Primo -400,0-406,1-412,4-418,9-425,7 Omsætning 87,8 95,6 88,4 81,4 79,3 Tilslutningsbidrag 10,0 0,0 5,0 10,0 10,0 Driftsomkostninger -29,1-28,2-27,4-26,6-25,8 Faktiske renter 2,5% pr. år -10,0-10,2-10,3-10,5-10,6 Investeringer 110,00% -64,7-63,5-62,3-61,1-59,9 Gæld ultimo -406,1-412,4-418,9-425,7-432,7 Politisk er man i Køge klar over, at der er mulighed for at ansøge myndighederne om supplerende investeringstillæg, såfremt forsyningerne får betalingsvanskeligheder men det vil være kedeligt, hvis kommunens forsyninger ender i sådan en situation - og mon ikke bestyrelserne så skal finde bestyrelsesansvarsforsikringen frem. De nævnte forhold kan betyde, at forsyningerne vil blive tvunget til at nedprioritere vedligeholdelse og udskiftning af deres produktions- og ledningsnet og miljøforbedringer, og det kan blive yderst vanskeligt for forsyningerne at imødekomme kommunens ønsker til vand- og spildevandsplaner. 5
Der kan søges om tilladelse til investeringer eller udvidelse af aktiviteter men behandlingstiden er meget lang på nuværende tidspunkt ca. 6 måneder, og den godkendte investeringsstørrelse kendes først endeligt, når investeringerne er gennemført hvilket betyder, at forsyningerne på nogle økonomiske områder styres med bind for øjnene. Det er svært for de allerfleste at gennemskue grundlaget for de individuelle effektiviseringskrav, som vandforsyningerne bliver stillet overfor. Gennemsigtigheden er svær tilgængelig i benchmarkingmodellerne, hvilket gør det svært at efterkontrollere modellerne. Den nye regulering har ikke gjort det mere enkelt for bestyrelserne og den daglige ledelse at lede en vandforsyning - reguleringen har tværtimod gjort det mere tungt og økonomisk uforudsigeligt i forhold til de aktiviteter, forsyningerne af anden lovgivning eller af hensyn til forsyningssikkerheden er nødsaget til at gennemføre. Driften og aktiviteterne indrettes efter økonomiske tunge rammer og ikke efter vandforsyningens og nødvendigvis kundernes/forbrugernes behov. På ovennævnte grundlag ønskes en drøftelse med Christiansborg om, hvordan de ser på de nævnte udfordringer. Og de er meget velkomne til en drøftelse i Køge. De bedste hilsner Torben Haack 6