www.libris.dk Stop virus og spyware gratis 1. udgave, 1. oplag 2009



Relaterede dokumenter
WINDOWS 7 FOR SENIORER

GMAIL LÆR DET SELV GMAIL LÆR DET SELV

WINDOWS 7 FOR SENIORER

STOFA VEJLEDNING INSTALLATIONSVEJLEDNING TIL STOFA SAFESURF

Manual til AVG Antivirus

KONTROLPANELET I WINDOWS 7

Windows Vista 1. Side 1 af 10

ONENOTE 2010 LÆR DET SELV

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO Internet, , kontakter og kalender

Installation af klient-software

POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV

INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7

Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation)

Sektornet VPN Installationsvejledning Windows Vista/7

Beskyt dig mod nedbrud i Windows 10

Billedvideo med Photo Story

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Windows 7. Windows 7. Øvelse 1: Genveje. Øvelse 2: Installer en printer. Øvelse 3: Diverse små programmer

PC - installation af Maple 18 med GYM-pakken

Genvejstaster til Windows

F-Secure Anti-Virus for Mac 2015

Malwarebytes Guide AF VK DATA APS. VK DATA APS Bønderbyvej 21, 6270 Tønder

VEDLIGEHOLDELSE OG SIKKERHED PÅ DIN COMPUTER.

EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2

EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 1 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 1

Dansave Online Backup. Dansave Home Guide. Version

INSTALLATION AF FIREWALL

Malwarebytes en guide. Hanne B. Stegemüller 9. juni 2015

Sådan bør Løsningscenter se ud ingen advarsler alt er slået til. (klik på flaget nederst til højre på skærmen)

Velkommen til IT for let øvede

1. Forord. 2. Systemkrav

Sikkerhedskursus del 4. (opdateret )

Stærk beskyt DET SKAL DU BRUGE HOLD VIRUS FRA DØREN: Hvordan bliver din pc inficeret? SÅDAN!


Velkommen til 4. omgang af IT for let øvede

Tastevejledning Windows XP

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

Manual for installation og brug af Bullguard

Velkommen til IT for let øvede

1. Du bliver mødt af denne boks. Klik på Gem, og gem filen et sted hvor du kan finde den igen.

Få det bedste fra Windows 10

Windows 8.1-opdatering trinvis vejledning


Fejlsikret Windows Fejlsikret start

7. Indstilling af den trådløse forbindelse i Windows XP

Windows 7 Instruktionsvideo

Manual for installering og brug af SpywareBlaster

Genvejstaster til Windows

Jørgen Koch. Access. Opgavehæfte

WEB-DIRECT Brugerguide Installation

Opdatering af Windows XP

EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED PETER JENSEN GUIDE VISUEL

Rens din pc for spyware

Sådan får du Salmebogen på CD-ROM til at fungere i Internet Explorer 7 både under Windows XP og Windows Vista

Eksempler på de mest almindelige Firewall programmer: Norton Internet Security, ZoneAlarm, PC-Cillin.

Nokia C110/C111 Kort til trådløst LAN Installationsvejledning

Administrator - installation og brug i Windows

Microsoft Windows 7 / Vista / XP / 2000 / Home Server. Startvejledning

Opsætning af eduroam Det trådløse netværk på ASB

Manual for installering og brug af IE-spyad af Anette B. Overgaard

Velkommen til 6. omgang

Vejledning i installation af chipkortlæsere

Sektornet VPN - Med NemID Installationsvejledning Windows XP

Afinstaller alle andre programmer Vigtigt! Fjern alle andre antivirus programmer før du installerer Panda Internet Security Mere end et antiviru

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Fejlretter Installation og afinstallation på PC Windows 7


«Lejekontrakt_Selskab» BRUGERVEJLEDNING OPSÆTNING AF INTERNET

Version 8.0. BullGuard. Backup

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus

Indhold. Hvordan skaffes programmet. 1 af 13. AVG Antivirus

Motorola Phone Tools. Kvikstart

ACXEL INSTALLATIONSGUIDE

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Generelt Windows tidligere versioner... 1 Windows Apple Mac Log på... 2 Rediger dokumentet Tilføj et tillægsdokument...

1 Start installation. 2 Vælg Kør. Installation af Næsgaard Mark.NET og konvertering af data

Velkommen til Electro Energy s Prisprogram

OFFICE 2010 OPGRADERING

G-MAIL (GOOGLE)

mac - installation af Maple 2018 med SKOLE-pakken

Xerox Device Agent, XDA-Lite. hurtig vejledning til installation

Del filer i hjemmet. Hvis dit hjem har to eller min. NY SERIE

JES NYHUS EXCEL 2010 EXCEL 2010 LÆR DET SELV LÆR DET SELV. Nyt i Excel 2010 Båndet, knappen Filer og værktøjslinjerne Navigering og tilpasning

BEMÆRK! UNDLAD AT INSTALLERE SOFTWAREN,

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0

Windows 7 For nye brugere

Handlinger du kan foretage er f.eks at du kan : - Oprette, - markere og kopiere, klippe og slette filer eller mapper.

Brugervejledning til Avery Wizard for Microsoft Office. Dansk version til -

Manual til overføring af fotografier fra kamera til harddisk.

Transkript:

Stop virus og spyware gratis 1. udgave, 1. oplag 2009 Copyright 2009 Forlaget Libris Forfatter: Kim Krarup Andersen Forlagsredaktion: Kirsten Bæk Omslag: Fru Tang Design DTP: Kim Krarup Andersen Korrektur: Jens Lyng Tryk: P. J. Schmidt A/S ISBN-13: 978-87-7843-879-9 Om Libris Forlaget Libris er Danmarks største hæfte-forlag. Et Libris-hæfte er velskrevet faglitteratur til en særdeles overkommelig pris. Vi har et stort udvalg af titler inden for aktuelle emner som: Computer og it Digitalfoto Job, karriere og erhverv Sundhed og sygdom Alene i Danmark er hæfterne solgt i over syv millioner eksemplarer, og vores titler udgives i 14 europæiske lande. www.libris.dk På vores hjemmeside finder du alle oplysninger om Forlaget Libris udgivelser. Med søgefunktionen kan du nemt finde de titler, du skal bruge. Søg på titel, forfatter, ISBN eller fritekst. Besøg Libris.dk Besøg os på libris.dk, hvor du finder alle vores udgivelser. Her kan du også give os kommentarer og tilmelde dig vores gratis nyhedsservice. På www.libris.dk/bilag kan du hente eventuelle øvelsesfiler, smagsprøver og opdateringer. Fås overalt Vores udgivelser kan købes i alle boghandler. Ithæfterne fås tillige i større computerforretninger, og flere større kiosker fører et udvalg af vores hæfter. Er der et hæfte, du ikke kan finde, så kan boghandleren normalt skaffe det hjem på et par dage. Hæfterne kan også købes på Libris.dk, men vær opmærksom på, at der tillægges et ekspeditionsgebyr. Carl Jacobsens Vej 16, opgang 16 2500 Valby Tlf: 39 47 00 99 Fax: 39 47 00 88 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk I genvejsmenuen kan du se vores nyheder inden for bl.a. it, foto og job/erhverv. Du finder også en liste over vores bestsellere. Titler på vej viser, hvilke hæfter og bøger vi udgiver inden for den næste måned. Tilmeld dig vores nyhedsservice, og bliv informeret om nyheder, tilbud og portofrie dage.

Indholdsfortegnelse Indledning...4 Gør straks din pc sikker...5 1. Ansæt en dørmand... 5 Mød sikkerhedschefen i Windows... 5 Sæt dørmanden i arbejde... 7 Dørmanden modtager gæsterne... 7 2. Virusbeskyttelse med Avast... 8 Hent Avast på internettet... 8 Fjern dit gamle antivirusprogram... 9 Installér Avast i en fart... 10 Første arbejdsdag for Avast... 13 Registrér Avast inden 60 dage... 13 3. I topform med Windows Update... 15 Nem opdatering af Windows... 16 4. Bekæmp spyware med Anti-Malware... 17 Hent og installér Anti-Malware... 17 Første undersøgelse for spyware... 20 Når uheldet er ude...23 5. Din computer er ramt af virus... 23 Hvad er computervirus egentlig?... 23 Sådan starter du Avast Antivirus... 23 Undersøg din pc for virus... 24 Hjælp, jeg har fået virus... 26 Undersøg en mappe for virus... 28 Hvad med svære virustilfælde?... 28 6. Din computer er ramt af spyware... 28 Hvad dækker spyware over?... 29 Sådan starter du Anti-Malware... 29 Anti-Malware skal uddannes... 29 Undersøg din pc for spyware... 30 7. Redningsforsøg: gendan systemet... 30 Det med småt, du aldrig læser!... 33 8. Videre med Windows Firewall... 33 Få adgang til indstillingerne... 33 Justér de generelle indstillinger... 34 Der er jo altid undtagelser!... 34 Langhårede indstillinger... 35 Alternativer til Windows Firewall... 36 9. Videre med Avast... 36 Forebyggende beskyttelse... 36 Stop tjenestemodul og spar kræfter... 41 Virusreparation... 41 Avast skal efteruddannes... 42 Tilpas Avast til dine behov... 43 Planlæg en grundig skanning... 45 Den nyttige pauseskærm... 46 Hvilken skat gemmer viruskisten?... 48 Sådan slipper du af med Avast... 49 10. Videre med Anti-Malware... 50 Spioner i forskellige forklædninger... 51 Spioner i skammekrogen... 51 Falske spioner på ekskluderingsliste... 52 Sådan tilpasser du Anti-Malware... 52 Slip af med Anti-Malware... 53 Appendiks: Tjek din Windows... 54 Hvilken Windows bruger du?... 54 Bedre sikkerhed med Windows XP Service Pack 2... 55 Hvad nu med Windows 7?... 56 Stikordsregister... 58 3 Forlaget Libris

Indledning Er du sikker på, at din pc er ordentligt beskyttet? Dette hæfte kan nemt hjælpe dig. For de fleste familier i Danmark er det svært at forestille sig en hverdag uden internettet med dets mange muligheder. Men som med alle gode ting har også internettet en bagside. Hvis du går på nettet uden at beskytte din pc, risikerer du, at den bliver smittet med virus, spyware og andre trusler, som kan skade programmerne på computeren og i sidste ende beskadige eller slette dine personlige dokumenter, mails og digitale billeder og truslerne kan også kompromittere dit privatliv! Når du eller familien anskaffer ny eller brugt pc, er det vigtigt, at I fra starten beskytter den mod trusler fra virus og spyware. Her er du måske vant til at søge hjælp hos familiens eller omgangskredsens computereksperter men hvorfor ikke selv installere og opsætte de nødvendige programmer? Med dette hæfte i hånden kan den uerfarne pc-bruger i alle aldre på en aften gøre arbejdet selv. Det er slet ikke spor svært, hvis du blot følger de trinvise illustrerede anvisninger og så er alle programmerne på dansk og helt gratis. Hæftets indhold Hæftet er inddelt i disse tre dele: Gør straks din pc sikker. I fire kapitler guider jeg dig gennem opsætningen af din pc, så den er forsvarligt beskyttet. Du får ingen lange forklaringer, men skal bare følge de trinvise anvisninger. Når uheldet er ude. Her lærer du præcist, hvad du gør, hvis du bliver ramt af computervirus eller spyware. Det med småt, du aldrig læser! Opslag med detaljer om virus, spyware og om hæftets programmer. Du skal som minimum læse og følge hæftets første del, så din computer er beskyttet. Anden del kan du læse, hvis du vil undersøge din computer, eller hvis den bliver ramt af virus eller spyware. Den sidste del kan du bruge som opslag, hvis du vil vide mere. Hæftets notation Navne på menuer, links, knapper, ikoner og web-adresser, du skal vælge, markere eller klikke på, vises med denne skrifttype. Valg af menupunkter vises som f.eks. Fil Gem som, hvor du først vælger menuen Fil og derefter Gem som (i undermenuen). Tastaturgenveje vises som f.eks. Ctrl+d (hold Ctrl-tasten nede, imens du trykker på d). Avast = avast! Af hensyn til læsbarheden af dette hæfte, har jeg valgt at fjerne udråbstegnet i programnavnet avast!, og givet navnet stort begyndelsesbogstav, som dansk retskrivning foreskriver. Avast er det antivirusprogram, du skal arbejde med i dette hæfte, og det omtales første gang på side 8. Sæt i gang! Mange har det med computersikkerhed som med forsikringer. Det er først rigtig interessant, når skaden er sket!. Sæt dig ved computeren og brug et par timer på at stoppe virus og spyware helt gratis. Så kan du og familien trygt færdes på internettet og bruge computeren til det, den ellers er anskaffet til. Jeg håber, du får glæde af hæftet! Kim Krarup Andersen Forlaget Libris 4

I fire små kapitler vil jeg her vise dig, hvordan du hurtigt, nemt og gratis sørger for, at din eller familiens pc bliver beskyttet mod hackere, virus og spyware. Jeg vil trin for trin lære dig at sætte en dørmand ved computerens hoveddør, at vaccinere den mod skadelig virus, at holde computeren sund og rask med de nyeste programopdateringer og endelig at blive fri for nysgerrige spioner. Du skal bruge Windows XP med Service Pack 2 eller Windows Vista. I appendikset kan du lære, hvordan du genkender din Windows. Samme sted vil jeg lære dig, hvordan du gratis kan opdatere en ældre Windows XP til Service Pack 2. I Windows Vista åbner du Windows Sikkerhedscenter sådan her: 1. Klik på Start-knappen, og begynd at skrive sikkerhedscenter i søgefeltet. Se figur 1.1. Figur 1.1. Søgefeltet i Windows Vista. 2. Når genvejen Sikkerhedscenter dukker op under Programmer, skal du bare klikke på den. Se figur 1.2. 1. Ansæt en dørmand Windows Firewall skal forhindre, at hackere får adgang til din pc gennem internettet. Det svarer til at du ansætter en dørmand, som afviser uønskede gæster ved din hoveddør. En hacker er en person, som ulovligt forsøger at trænge ind på din computer, så han kan stjæle adgangskoder og kreditkortnumre. Hackere har også udvikling og spredning af virus på samvittigheden. Du har allerede Windows Firewall på din Windows. Du skal bare kontrollere, at den er aktiv, ved hjælp af Windows Sikkerhedscenter. Mød sikkerhedschefen i Windows Windows Sikkerhedscenter er din sikkerhedschef. Han viser din computers sikkerhed i overskriftsform, og han fortæller dig, om der er et sikkerhedsproblem. Figur 1.2. Genvej til Sikkerhedscenter (Windows Vista). 3. I figur 1.3 på næste side kan du se sikkerhedscenteret i Windows Vista. Windows Sikkerhedscenter i Windows XP åbner du på denne måde: Klik på Start-knappen, vælg Kontrolpanel, og dobbeltklik på Sikkerhedscenter. I figur 1.4 på næste side kan du også se sikkerhedscenteret i Windows XP. Du skal bare sikre dig, at ingen overskrifter i sikkerhedscenterets højre rude har rød baggrund. Det behøver faktisk ikke være så svært! Har du ingen røde overskrifter i dit sikkerhedscenter, kan du helt roligt gå direkte til afsnittet Dørmanden modtager gæsterne på side 7. 5 Forlaget Libris

Figur 1.3. Windows Sikkerhedscenter i Windows Vista. Figur 1.4. Windows Sikkerhedscenter i Windows XP med Service Pack 2. Sikkerhedscenteret i figur 1.3 og 1.4 er i alarmberedskab. Overskriften Firewall vises på rød baggrund, fordi Windows Firewall ikke er aktiv i øjeblikket. Når der opstår et sikkerhedsproblem, vil du også få vist et Sikkerhedscenter-ikon til højre i proceslinjen. Se eksemplet i figur 1.5. Figur 1.5. Sikkerhedscenter-ikonet fortæller dig, at der er et sikkerhedsproblem, som du straks bør se på (Windows Vista). Forlaget Libris 6

Sæt dørmanden i arbejde Hvis Firewall er vist på rød baggrund i sikkerhedscenteret, er din dørmand ikke på sin post. Hurtigst muligt skal du aktivere Windows Firewall, så computeren igen er beskyttet, når du er på internettet. Så nemt er det i Windows Vista: Klik på knappen Slå til nu under overskriften Firewall (se figur 1.3). Hvis du ser dialogboksen Brugerkontokontrol, klikker du på knappen Fortsæt. Det er nu også nemt at aktivere Windows Firewall i Windows XP: Dørmanden modtager gæsterne Din dørmand, Windows Firewall, er nu aktiv, som han skal være. Hvis han tager imod en gæst, som han ikke kender, vil han altid spørge dig, før han lukker gæsten ind. Omsat til computersprog vil Windows Firewall ikke tillade, at et program starter på din computer, før du har givet tilladelse til det. I Windows Vista viser Windows Firewall dialogboksen i figur 1.8, hvis et ukendt program forsøger at starte på din computer. 1. Klik på knappen Anbefalinger under overskriften Firewall (se figur 1.4). I dialogboksen i figur 1.6 klikker du herefter på knappen Aktiver nu. Figur 1.8. Windows Vista: Skal firewallen blokere det ukendte program? I figur 1.9 kan du se den samme dialogboks, som den ser ud i Windows XP. Figur 1.6. Sikkerhedscenteret anbefaler, at du aktiverer Windows Firewall nu (Windows XP). 2. Sikkerhedscenteret bekræfter, at din dørmand igen er på job. Klik på knappen Luk i figur 1.7. Figur 1.9. Windows XP: Skal firewallen blokere det ukendte program? Figur 1.7. Windows Firewall er aktiv (Windows XP). Hvis du selv med vilje har startet programmet, som er nævnt i dialogboksen, skal du bare klikke på knappen Fjern blokering, så programmet får lov til at køre på din pc. 7 Forlaget Libris

Ønsker du ikke, at programmet starter, eller kender du det ikke, bør du blokerer programmet ved at klikke på knappen Fortsat blokering. 3. På den side, der nu kommer frem, skal du klikke på linket avast! Home Edition FREE. Se figur 2.2. For nærværende behøver du faktisk ikke vide mere om Windows Firewall. I kapitel 8 kan du dog læse mere om, hvordan du bruger dørmanden til at blokere programmer. Tillykke! Din pc er sikret mod ubudne gæster. Næste træk er at beskytte den mod virus. 2. Virusbeskyttelse med Avast Du skal nu møde doktor Avast, som vil vaccinere din eller familiens computer mod skadelig virus. I kapitel 5 på side 23 kan du læse, hvad computervirus egentlig er. Antivirusprogrammets fulde navn er avast! antivirus Home Edition, men for nemheds skyld vil jeg her i hæftet bare kalde det Avast, som i skrivende stund har versionsnummeret 4.8. Hent Avast på internettet Du skal nu hente Avast ned fra internettet til din computer, så du bagefter kan installere antivirusprogrammet. Figur 2.2. Linket avast! Home Edition FREE. 4. På endnu en ny side skal du nu rulle ned ved hjælp af mus eller piletaster, til du ser en lang liste med Download-knapper. Derefter klikker du på knappen Download ud for teksten Danish, som du kan se i figur 2.3. Figur 2.3. Vælg den danske sprogudgave af Avast. 5. I dialogboksen i figur 2.4 klikker du på knappen Gem for at gemme installationsprogrammet til Avast på din pc. 1. I Internet Explorer skal du besøge hjemmesiden http://avast.com/. 2. Klik på menuen download, og vælg punktet Programs, som du kan se i figur 2.1. Figur 2.4. Gem installationsprogrammet til Avast. Figur 2.1. Vælg download og derefter Programs i listen. 6. I dialogboksen Gem som (figur 2.5) skal du klikke på linket Skrivebord i venstre side. Derved gemmer du installationsprogrammet på Windows-skrivebordet, så det er nemt at finde senere. Til sidst skal du klikke på knappen Gem. Forlaget Libris 8

Hvis du ikke i forvejen har et antivirusprogram installeret, kan det kun gå for langsomt med at installere Avast. Gå direkte til side 10 og fortsæt. Der er ingen tid at spilde. Hvis du allerede har et antivirusprogram installeret, skal du fjerne det, før du installerer Avast. Du må aldrig installere mere end ét antivirusprogram ad gangen på din computer. Det kan gøre din Windows meget ustabil. Figur 2.5. Dialogboksen Gem som i Windows Vista. Hvis du bruger Windows XP, ser dialogboksen lidt anderledes ud, men knapperne og funktionerne er de samme som i figur 2.5. 7. Nu bliver installationsprogrammet leveret over internettet direkte til skrivebordet på din computer. Det kan tage lidt tid at hente programmet på godt 30 MB. 8. Hvis du ser dialogboksen i figur 2.6, når programmet er overført, skal du blot klikke på knappen Luk. Figur 2.6. Installationsprogrammet er leveret. Installationsprogrammet til Avast er nu gemt på skrivebordet på din computer. I figur 2.7 kan du se det på mit Skrivebord i Windows Vista. Fjern dit gamle antivirusprogram Den gratis udgave af antivirusprogrammet AVG er meget udbredt i Danmark. Jeg synes dog Avast er mere effektiv end AVG, og så er det oven i købet på dansk. Du skal nu se, hvor nemt du fjerner programmet AVG fra din computer: 1. Klik på Start-knappen, og vælg Kontrolpanel. 2. I Windows Vista skal du nu vælge Fjern et program. I Windows XP vælger du i stedet punktet Tilføj og fjern programmer. 3. Efter lidt tid viser Windows en dialogboks med de programmer, du har installeret på din pc. Find AVG i listen, og klik på den. Hvis du i øjeblikket bruger et andet antivirusprogram end AVG, skal du naturligvis finde dét program i punkt 3. Herfra er proceduren sikkert lidt anderledes end den, jeg beskriver for AVG. 4. I Windows Vista klikker du på knappen Fjern/rediger (se figur 2.8). I Windows XP hedder den Rediger/fjern (se figur 2.9). Figur 2.7. Installationsprogrammet på mit skrivebord. Figur 2.8. Fjern AVG i Windows Vista. 9 Forlaget Libris

Figur 2.9. Fjern AVG i Windows XP. 8. Efter kort tid viser AVG den dialogboks i figur 2.12. Programmet er fjernet fra din pc. Du mangler kun at genstarte computeren. Det sker helt automatisk, hvis du bevarer markeringen af afkrydsningsfeltet Restart the computer now, og klikker på knappen OK. 5. I Windows Vista vil du sikkert se dialogboksen Brugerkontokontrol. Du skal bare klikke på knappen Fortsæt. 6. Nu starter afinstallationsprogrammet. Efter kort tid vil du se dialogboksen i figur 2.10. Klik på knappen Yes. Figur 2.12. AVG er nu fjernet. Windows vil nu advare dig om, at du ikke har et aktivt antivirusprogram installeret på din computer. Se figur 2.13. Figur 2.10. Klar til at fjerne AVG. 7. I næste dialogboks vil AVG måske vise en liste med programmer, som skal lukkes, før du får lov til at afinstallere AVG. Enten lukker du nu selv programmerne, eller du klikker på knappen Next, så AVG lukker dem for dig. Se figur 2.11. Figur 2.13. En løftet pegefinger fra sikkerhedschefen. Du skal bare afvente, at din computer bliver lukket og startet igen så er du klar til at bestille tid hos doktor Avast. Installér Avast i en fart Du skal nu installere antivirusprogrammet Avast. Det er en forudsætning, at du har hentet programmet ned på din computer, som jeg beskriver det på side 8. Figur 2.11. Et program skal lukkes, før du får lov til at fjerne AVG. Installationsprocessen kan se lidt voldsom ud med de mange illustrationer i dette afsnit, men det er utroligt nemt. Du skal for det meste bare klikke på en knap med teksten Næste. Forlaget Libris 10

Under installationen bør du tage imod et tilbud om at undersøge dine harddiske for virus, første gang pc en bliver genstartet. Den specielle første undersøgelse kan nemt tage et par timer, hvor du ikke kan bruge din pc til andet! Sådan installerer du Avast i en fart: 1. Dobbeltklik på ikonet med teksten setupdan.exe på dit Windows-skrivebord. Se figur 2.7 på side 9. 2. Hvis du bruger Windows Vista, vil du måske se en dialogboks med titlen Brugerkontokontrol. Du skal blot klikke på knappen Fortsæt eller på knappen Tillad. Bruger du Windows XP, vil du muligvis se en dialogboks, hvor du blot klikker på knappen Kør. Figur 2.15. Systemkrav til din computer. 3. Du bliver budt velkommen af dialogboksen i figur 2.14. Klik på knappen Næste. Figur 2.16. Licensaftalen for Avast. Figur 2.14. Installationsprogrammet byder velkommen. 4. I dialogboksen i figur 2.15 kan du læse om antivirusprogrammets systemkrav til din computer. Du skal klikke på knappen Næste. 5. Dialogboksen i figur 2.16 viser licensbetingelserne på engelsk. Den gratis udgave af Avast er kun til privat brug. Du skal blot markere alternativknappen Jeg accepterer og klikke på knappen Næste. 6. I figur 2.17 kan du vælge, hvilken mappe Avast skal installeres i på din pc. Jeg vil anbefale dig blot at acceptere den standardmappe, som programmet foreslår, og derfor blot klikke på knappen Næste. 7. I figur 2.18 skal du igen bare klikke på knappen Næste. Det går bare derudad. 8. Nu opsummerer installationsprogrammet dine installationsvalg i dialogboksen i figur 2.19. For sidste gang skal du klikke på knappen Næste. Det gik ellers lige så godt! 9. Efter lidt tid tilbyder Avast at undersøge dine harddiske for virus, første gang computeren bliver genstartet. Klik på knappen Ja i figur 2.20. 11 Forlaget Libris

Figur 2.20. Et godt tilbud fra Avast, som jeg vil anbefale dig at tage imod med et Ja. Figur 2.17. I hvilken mappe skal Avast installeres? 10. Efter kort tid er installationen gennemført, men du skal lige genstarte din pc for at tage dit nye antivirusprogram i brug. Klik derfor på knappen Færdig i figur 2.21 for at lade Avast genstarte din pc og undersøge den for virus. Figur 2.18. Klik på Næste >, og skynd dig videre. Figur 2.21. Installationen af Avast er afsluttet. 11. Når din pc er genstartet, overtager Avast maskinen, inden du bliver sluppet løs i Windows. På den måde kan antivirusprogrammet undersøge dine harddiske uden at blive generet af andre programmer. Undersøgelsen kan nemt tage et par timer. Når den er afsluttet, starter Windows. Figur 2.19. Opsummering af installationen, hvor du blandt andet kan se, at Avast fylder 53 MB på din harddisk. Hvis undersøgelsen afslører virus, vil Avast give dig nogle valgmuligheder, som du kan læse mere om på side 26. Du skal blot vælge punkt 5 (flyt til kiste) ved at trykke på 5-tasten på tastaturet. På den måde isolerer du den fundne virus, så den ikke laver (flere) ulykker. Forlaget Libris 12