FORSVARSAKADEMIET Institut for Strategi VUT II-L/STK 2011/12 Kaptajn Tom Elvius-Brisson Vejleder: Heidi Steffensen Güntelberg MENNESKERETTIGHEDER - nu også i krig.
TITELSIDE Menneskerettigheder nu også i krig. Danske soldater i udlandet er forpligtede til at efterleve menneskerettighedskonventionerne. Det er efterhånden slået solidt fast af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Men hvilke regler, hvornår og hvordan? Og hvordan bliver dette indarbejdet i Forsvaret, således at den enkelte soldat er i stand til at udføre dette job på steder som i Afghanistan uden at blive forvirret over, hvilke regler han nu skal følge? 1
ABSTRACT Human rights now also in war. The aim of this paper is to discuss the influence of human rights on military operations at the tactical level and how Danish army officers are educated in human rights. The paper looks at the European Convention on Human Rights (ECHR) Article 2 on the right to life and Article 8 on the right to respect one's "private and family life and his home. This paper concludes that ECHR becomes lex specialis to the law of armed conflict during a non-international armed conflict, which means that military planners have a responsibility to protect human rights if the state holds jurisdiction over the area of operations. The paper also concludes that using the military to conduct searches on civilians is not an option unless you have a court order. Currently Danish army officers are only educated in the law of armed conflict and not in human rights. The consequence of this is that human rights become a matter for military legal advisors to ensure that human rights are complied with. In the finishing discussion, the paper looks at the potential risks that this lack of education creates. 2
RESUMÉ Specialet er overordnet inddelt i fire dele. En indledning, en del om hvilken betydning menneskerettighederne har for det taktiske/operative niveau i rammen af fuldspektrum operationer, en del om hvilken uddannelsesmæssige tiltag inden for menneskerettigheder, der er behov for forud for udsendelse af en bataljonskampgruppe BTNKG og afslutningsvis en perspektivering. Indledning: I indledningen afgrænses specialet til at omfatte Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK) artikel 2, som omhandler retten til liv og artikel 8, som omhandler ret til respekt for privatliv og familieliv. Specialet afgrænses tillige til kun at fokusere på USA i forbindelse med menneskerettighedernes betydning i forbindelse med samarbejde under internationale operationer. Derudover beskrives også problemformuleringen, metode, teori, empiri og specialets design. Specialets problemformulering er: Hvilken betydning har EMRK artikel 2, omhandlende retten til liv, og artikel 8, omhandlende ret til respekt for privatliv og familieliv for det taktiske niveau i rammen af fuldspektrumoperationer? Hvilken uddannelsesmæssige tiltag inden for menneskerettigheder er der behov for i forhold til stabsofficeren forud for udsendelse af en bataljonskampgruppe? Hvilken betydning har menneskerettighederne for det taktiske niveau i rammen af fuldspektrum operationer: I specialet er denne del benævnt del 1, og består af kapitlerne 2 til og med 6. I denne del gennemføres en analyse af, hvornår menneskerettighederne er gældende i forbindelse med internationale væbnede konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter. Analysen fastlår, at menneskerettighederne primært får betydning i forbindelse med ikkeinternationale væbnede konflikter, idet menneskerettighederne her bliver at betragte som lex speciales over for krigens love. Krigens love er derimod lex specialis under internationale væbnede konflikter, hvorfor menneskerettighederne under denne type konflikt får mindre betydning. I forhold til ikke-internationale konflikter får både EMRK artikel 2 og artikel 8 meget stor betydning for den måde, hvorpå militære operationer planlægges og gennemføres. EMRK artikel 2 betyder bl.a., at offensive operationer bliver næsten umulige at gennemføre. EMRK artikel 8 får den betydning, at danske styrker skal overholde den danske retsplejelov i forbindelse med gennemførelsen af Militær Search/ransagning. EMRK betydning forstærkes yderligere af, at den danske regering har menneskerettighederne som en af deres mærkesager, hvilket betyder, at danske styrker bl.a. er udsendt for at fremme overholdelsen af disse i verdens brændpunkter. USA s tilgang til menneskerettighederne er ikke den samme som den danske, hvilket, i situationer hvor styrker fra de to lande skal samarbejde, giver et behov for at der på militær strategisk niveau er udarbejdet Rules of Engagement (ROE). I disse ROE skal landenes 3
caveats indarbejdes, således at cheferne i operationsområdet har klarhed over, hvad de må anvende de forskellige styrker til. Hvilken uddannelsesmæssige tiltag inden for menneskerettigheder er der behov for forud for udsendelse af en BTNKG: Der gennemføres i denne del af specialet, som i specialet er benævnt del 2, en analyse af hvilken uddannelse inden for menneskerettighederne, der gennemføres i forbindeles med officersuddannelsen og i forbindelse med den missionsforberedende uddannelse. Der gennemføres ligeledes en analyse af, hvilket uddannelsesbehov der er inden for menneskerettighederne. Denne analyse tager udgangspunkt i hovedkonklusionerne fra specialets del 1. Konklusionen er, at der i det danske forsvar næsten ikke gennemføres uddannelse i menneskerettigheder. Sammenholdt med, at menneskerettighederne har stor betydning for den måde, hvorpå militære operationer kan gennemføres, efterlader det et stort behov for at påbegynde uddannelse inden for området. Det anbefales derfor bl.a. at menneskerettighederne bliver en del af alle officersuddannelser på lige fod med den uddannelse, der i dag gennemføres i krigens love. Uddannelsen skal differentieres mellem de forskellige officersniveauer, og der bør udarbejdes en uddannelsesplan således, at der dannes en rød tråd i uddannelsen på tværs af Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole. Perspektivering: Afslutningsvis perspektiveres betydningen af den manglende undervisning, i forhold til de konsekvenser som dette kan have for Danmark som stat, forsvaret som myndighed, og chefen for en enhed udsendt i en mission. Spørgsmålet er, om politikerne og forsvarets øverste ledelse kan leve med den risiko, som den manglende uddannelse medfører. Hvis ikke er det tid til at ændre uddannelsen således, at vi ikke kun uddanner i det, som vi er forpligtet til i henhold til Tillægsprotokol I og NATO STANAG, men også uddanner i det, som har betydning i den type missioner, som vi deltager i. 4
INDHOLDSFORTE GNELSE Titelside... 1 Abstract... 2 Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Forkortelsesliste.... 7 1. Kapitel, Indledning... 8 1.1. Motivation.... 8 1.2. Opgavediskussion.... 9 1.3. Problemformulering.... 10 1.4. Afgrænsning.... 10 1.5. Metode.... 13 1.6. Formalia.... 16 Del 1: Hvilken betydning har menneskerettighederne for det taktiske niveau i rammen af fuldspektrumoperationer?... 17 Kapitel 2, Redegørelse... 17 2.1. Væbnede konflikter.... 17 2.2. Konventioner og love.... 18 2.3. Menneskerettigheder.... 19 2.4. Dansk tolkning af menneskerettighederne.... 28 Kapitel 3, Analyse... 29 3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2.... 29 3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.... 32 3.3. Sammenfatning.... 35 Kapitel 4, Redegørelse... 36 4.1. International Covenant on Civil and Political Rights.... 36 4.2. USA s syn på menneskerettighederne.... 37 4.3. Konklusion.... 39 Kapitel 5, Analyse... 40 5.1. Indledning.... 40 5.2. Forskelligheder.... 40 5.3. Konklusion.... 41 Kapitel 6, Konklusion... 42 6.1. Indledning.... 42 6.2. Konklusion.... 42 6.3. Sammenfatning.... 45 5
Del 2: Hvilken uddannelsesmæssige tiltag, inden for menneskerettigheder, er der behov for forud for udsendelse af en BTNKG?... 46 Kapitel 7, Redegørelse... 46 7.1. Indledning.... 46 7.2. Missionsforberedende uddannelse... 48 7.3. Officersuddannelserne.... 48 7.4. Sammenfatning.... 52 Kapitel 8, Analyse... 53 8.1. Indledning.... 53 8.2. Emner.... 53 8.3. Uddannelsesbehov.... 53 Kapitel 9, Konklusion... 55 9.1. Uddannelseskrav i henhold til Tillægsprotokol I.... 55 9.2. Sammenligning... 55 9.3. Diskussion.... 56 9.4. Anbefaling.... 58 Kapitel 10, Perspektivering... 59 10.1. Indledning.... 59 10.2. Manglende uddannelse.... 59 10.3. Mulige konsekvenser.... 60 10.4. Fremtiden.... 61 Litteraturliste... 62 6
FORKORTELSESLISTE. Forkortelse BTNKG CAT COIN DIS ECHR EMD EMRK FN GRO ICCPR ICESCR ISAF HOK MJUR NATO ROE UNSC VUT Forklaring Bataljonskampgruppe Committee Against Torture Counterinsurgency Danish Institute for Study Abroad European Convention on Human Rights Den Europæiske Menneskeretsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Forenede Nationer Grundofficersuddannelsen International Covenant on Civil and Political Rights International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights International Security Assistance Force Hærens Operative Kommando Militærjurist North Atlantic Treaty Organization Rules of Engagement United Nations Security Council Videreuddannelsestrin 7
1. KAPITEL, INDLEDNING 1.1. Motivation. Menneskerettigheder er ikke noget nyt begreb. Danmark ratificerede Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) den 31. marts 1953. 1 Hvad er det så, der gør dette studies titel interessant, og hvorfor er der løbende kommet mere fokus på menneskerettigheder generelt, og specielt i forhold til krig. Det er denne undren, der ligger til grund for at denne opgave kigger dybere ind i dette emne. Jo dybere jeg med specialet er kommet ned i materien, jo mere har en ellers ukendt verden af konventioner, traktater, definitioner og tolkninger udfoldet sig. Titlen Menneskerettigheder nu også i krig, kunne indikerer, at der var kommet ændringer til menneskerettighedskonventionerne inden for nyere tid. Det er der også, men disse ændringer har kun været i form af protokoller og tillægsprotokoller. Hvad har så ændret sig? For det første kæmpes der i dag en anden type af krig rundt omkring i verden. Mange af disse krige er ikke længere stat mod stat, men er mere en form for støtte til interne væbnede konflikter. For det andet har Danmark valgt at være bannerfører inden for menneskerettigheder generelt, hvilket tydeligt kommer til udtryk via blandt anden en gennemgang af udenrigsministeriets hjemmeside 2 samt diverse politiske taler. Den tale, der tydeligst fastslår, at menneskerettighederne er noget som Danmark kæmper for og sætter højt, er Forsvarsministerens 100 dages tale på Center for Militære Studier. 3 I denne tale udtaler ministeren blandt andet, Det er ikke nemt at være ude i verden og kæmpe for menneskerettigheder og de værdier, som er vores. Man kan dermed konkludere, at ministeren ser menneskerettighederne som noget af det udsendte soldater kæmper for overholdelse af ude i verdenen. Derudover udtaler Ministeren, Og så ingen kan misforstå det: De værdier, vi tager ud og kæmper for, er ikke alene målet de er en afgørende del af målet. Målet helliger ikke midlet. Kampen for folkeret og menneskerettigheder kræver, at vi lever op til dem, også i kampen for at nå dem. Med andre ord, danske styrker skal overholde menneskerettighederne og krigens love. Som professionel soldat og officer med flere udsendelser bag mig og mere end 15 års tjeneste, heraf syv år på forsvarets skoler, må jeg konstatere, at mit kendskab til menneskerettighederne var meget sparsomt og specielt i forhold til, hvad de betyder for mit virke som planlægger af militære operationer, da jeg gik i gang med dette speciale. Det er ovenstående der har givet mig modet, til at begive mig ud i dette for mig helt ukendte område, for herigennem at skabe klarhed over de muligheder og begrænsninger, der eksisterer for at gennemføre operationer samt, hvad der kan gøres uddannelsesmæssigt inden for området. Dette med henblik på at andre, der planlægger militære operationer skal kende til betydningen af menneskerettighederne. 1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, 3. udgave, Juristog Økonomforbundets forlag 2011, side 1. 2 http://um.dk. 3 Forsvarsministerens 100 dages tale ved Center for Militære Studier, januar 2012. 8
1.2. Opgavediskussion. Den traditionelle opfattelse har tidligere været, at menneskerettigheder og den humanitære folkeret har været to regelsæt, der har fundet anvendelse forskelligt. Den humanitære folkeret i forbindelse med væbnede konflikter og menneskerettighederne i fredstid. Som hovedtitlen på denne opgave antyder, er der rykket på denne opfattelse. For at klarlægge hvornår hvilke menneskerettigheder finder anvendelse, vil specialet blive indledt med en redegørelse for hvilke konventioner og love, der finder anvendelse under væbnede konflikter. Væbnede konflikter kan opdeles i internationale- og ikke-internationale væbnede konflikter. I forbindelse med redegørelsen for hvornår de forskellige konventioner og regler er gældende, vurderes det nødvendigt at kigge på, hvad det betyder for en tredje part, der på den ene eller anden måde inddrages i konflikten. En sådanne tredje part kunne være Danmark i forbindelse med vores internationale engagementer, hvorfor denne opgave dermed bliver af stor relevans for dansk forsvar. Hvilken regler, der finder anvendelse, har blandt andet betydning for det operative og taktiske niveau i forhold til muligheder, begrænsninger og ansvar i forbindelse med planlægning af militære operationer. Dette bør have betydning for den måde, hvorpå danske soldater uddannes forud for udsendelse til internationale operationer. Specialet opdeles derfor i to dele. Første del omhandler menneskerettighedernes betydning for operationer internationalt, og anden del omhandler uddannelse forud for udsendelse i forhold til menneskerettigheder. I forhold til menneskerettighedernes betydning for operationer er det ikke nok kun at se på den danske tolkning af menneskerettighederne, idet vi internationalt arbejder bredt sammen med andre lande. Det vurderes derfor af stor betydning for operationers gennemførelse, hvordan andre lande ser på menneskerettighederne i forbindelse med operationer, samt hvilken betydning/afsmitning deres tolkning kan have for Danmark. Som tidligere beskrevet er der behov for, at der gennemføres uddannelse i menneskerettighedernes betydning i forhold til operationer, da det ellers ikke er muligt for stabsofficererne at medinddrage dette i forbindelse med planlægning. Der er derfor behov for en redegørelse for hvad og hvordan, der gennemføres uddannelse inden for området forud for udsendelse. For at kunne konkludere om det nuværende uddannelsesniveau er tilfredsstillende, eller om der er behov for ændringer, gennemføres en analyse af området. Analysen tager udgangspunkt i konklusionerne fra afsnittet om menneskerettighedernes betydning for operationer med henblik på at fastlægge inden for hvilken områder, der er behov for uddannelse og på hvilket niveau. Dette med henblik på at se om der er sammenfald mellem den uddannelse, der gennemføres og behovet for uddannelse. Som afrunding på sammenligningen af behovet for uddannelse kontra den gennemførte uddannelse konkluderes hvilke uddannelsesmæssige tiltag, der er behov for at indføre. Afslutningsvis perspektiveres konklusionerne fra de to dele af specialet med henblik på at operationalisere dem i forhold til dansk forsvar. 9
1.3. Problemformulering. På baggrund af ovenstående er det følgende problemformulering, der danner grundlag for specialet: Hvilken betydning har Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2, omhandlende retten til liv, og artikel 8, omhandlende ret til respekt for privatliv og familieliv for det taktiske niveau i rammen af fuldspektrumoperationer? Hvilken uddannelsesmæssige tiltag inden for menneskerettigheder er der behov for i forhold til stabsofficeren forud for udsendelse af en bataljonskampgruppe (BTNKG)? 1.4. Afgrænsning. Jeg vil her beskrive de afgrænsninger, der af hensyn til specialets omfang har været nødvendige at gennemføre. Afgrænsningerne er forsøgt gennemført således, at specialets relevans ikke er kompromitteret samtidigt med, at specialet indeholder en tilfredsstillinde dybde. Som beskrevet i problemdiskussionen og i problemformuleringen er det operationer på det taktiske niveau, der fokuseres på. På det taktiske niveau gennemføres alle landoperationer som fuldspektrumoperationer. Det indebærer, at alle operationer, uanset mandat, kampagnetema med videre, gennemføres ved samtidig og/eller sekventiel udførelse af indsættelser inden for tre operationsformer: Støtteoperationer, Stabiliseringsoperationer og Kampoperationer. I forbindelse med operationer er det betydningen for planlægningen, der analyseres på, og ikke hvilken betydning det måtte have for den enkelte soldat i forbindelse med gennemførelse af en operation. Der fokuseres på operationer gennemført på land af hærenheder. At rammen sættes til at være fuldspektrumoperationer betyder for analysen, at der skal fokuseres på samtlige operationsformer med tilhørende indsættelsesformer. 4 Specialet afgrænses her til kun at omfatte operationsformer. Det operative niveau er fravalgt til fordel for det taktiske, idet de enheder Danmark udsender størrelsesmæssigt aldrig vil komme til at agere på det operative niveau, idet det taktiske niveau omfatter en styrkestruktur til og med Land Component Comand. 5 Som i forbindelse med analysen af menneskerettighedernes betydning for operationer vil der i forbindelse med analysen af de uddannelsesmæssige behov udelukkende blive fokuseret på hærenheder. Fokusen vil ligge på BTNKG niveau, idet det er den største hærenhedstype udsendt af Danmark, og den største enhedsstørrelse som Danmark jf. forsvarsforliget fremadrettet skal kunne udsende. 6 Fokus for tiltagene på uddannelsesområdet er igen som i forbindelse med menneskerettighedernes betydning for operationer, stabsniveauet som planlægger og gennemfører operationerne. Hvor der skal gennemføres sammenligninger med andre lande og deres tolkning af menneskerettighederne og disses betydning for måden at gennemføre operationer på, fokuseres udelukkende på USA. Storbritannien ville som tidligere samarbejdspartner have været oplagt at fokusere på, da de gennem en længere årrække har været dem, som vi har ar- 4 HRN 010-001, Feltreglement I, punkt 1.1.4.3. 5 Ibid. Forord. 6 Forsvarsforliget 2010-2014. 10
bejdet sammen med i forbindelse med internationale operationer. Dette er blandt andet sket i forbindelse med Irak og Afghanistan missionerne. Danmark har tidligere også samarbejdet med Frankrig i forbindelse med missionerne i Kosovo og Albanien. Hvem der bliver vores næste samarbejdspartner i forbindelse med en kommende internationale mission, er derfor svært at gætte på. Men en eventuel europæisk samarbejdspartner som Frankrig, Storbritannien eller Italien vil alle være omfattet af EMRK. Det, at en samarbejdspartner på samme måde som Danmark er bundet af EMRK, betyder dog ikke, at det enkelte land tolker på samme måde som Danmark eller, at de sætter menneskerettighederne lige så højt, som Danmark gør. Denne forskellige tilgang til menneskerettighederne blandt de europæiske lande kommer også til udtryk i domme fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol (EMD). Af lande med mange domme fra EMD kan blandt andet nævnes Storbritannien og Tyrkiet. At andre europæiske lande har en mere lempelig tilgang til EMRK vurderes dog ikke at rokke ved den danske tilgang til, at denne skal overholdes ud fra dansk tolkning, når det gælder danske styrker. Der er derfor ikke fokuseret på andre europæiske lande i denne opgave, når der gennemføres sammenligning med andre lande. USA er valgt ud fra den betragtning, at de højst sandsynligt vil være en del af de missioner, den danske stat deltager i, grundet deres monopol på for nærværende at være supermagt. De vil derfor som ofte indtage en ledende rolle i koalitioner, hvorfor deres tilgang til menneskerettighederne bliver interessant. Et andet interessant aspekt ved USA er, at de ikke er omfattet af EMRK men af International Covenant on Civil and Political Rights (ICCPR). International Humanitarian Law (IHL) er overlæggeren der rummer gældende regler i forbindelse med internationale væbnede konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter. Internationale væbnede konflikter reguleres af de fire Genéve-konventioner, Tillægsprotokol I samt af Haager-konventionerne. 7 Ikke-internationale væbnede konflikter er reguleret af den fælles artikel 3 i Genéve-konventionerne og til dels tillægsprotokol II, såfremt den er ratificeret af det pågældende land. 8 For begge typer af væbnede konflikter gælder også den humanitære folkerets sædvaneret. 9 IHL dækker også over menneskerettighederne, og det er disse dette speciale omhandler. I forbindelse med behandling af menneskerettighederne vil der i forhold til Danmark blive anvendt EMRK. Det vil ligeledes være domme fra EMD, der vil blive anvendt som retskilder. For USA vil det være ICCPR, der vil blive anvendt som grundlag. ICCPR er også gældende for Danmark, men da EMRK krav er højere og den har sin egen domstol i form af EMD, vil den blive anvendt for Danmark. De højere krav i EMRK kontra ICCPR kommer til udtryk gennem en mere detaljeret beskrivelse af beskyttelsen, som den yder i forhold til det enkelte individ. Som eksempel kan nævnes, at EMRK i sin artikel 2, omhandlende retten til liv, opstiller kriterier for, hvornår liv kan tages. Det gør ICCPR ikke i dens artikel 6, som også omhandler retten til liv. Det er dog de samme menneskerettigheder, selv om de fremgå af forskellige artikler, som der kan derogeres 10 fra henholdsvis EMRK og ICCPR. 7 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, side 105. 8 Ibid. side 106. 9 Ibid. side 106. 10 Derogere: ophæve, navnlig hvor der ikke foreligger en fuldstændig ophævelse; derfor ofte = at ændre. Jf. Juridisk ordbog, 12 udgave. 11
Menneskerettigheder er en meget bred betegnelse som dækker alt lige fra retten til liv 11 over forsamlings- og foreningsfrihed 12 til forbud mod diskriminering 13. Af samme grund er der 59 artikler og en række protokoller og tillægsprotokoller i EMRK. Da ikke alle disse artikler/menneskerettigheder vurderes at have operativ betydning for måden, hvorpå operationer planlægges og af hensyn til omfanget af specialet, udvælges derfor to af disse menneskerettigheder. Retten til liv jf. EMRK artikel 2 vurderes at være essentiel i forhold til, hvilke muligheder der kan opstilles i forbindelse med planlægning af en operation. Retten til liv bliver derfor den ene af de menneskerettigheder, der arbejdes videre med i denne opgave. Grunden til at retten til liv vurderes at være essentiel er, at der ofte i forbindelse med militær magtanvendelse vil være risiko for situationer, hvor folk bliver slået ihjel. I de operationer som danske styrker har gennemført siden krigen i det tidligere ex. Jugoslavien, og som de stadig gennemfører i Afghanistan, har Militær Search i form af blandt andet husundersøgelser været en stor del. Jeg vil derfor rette opmærksomhed på EMRK artikel 8, som omhandler ret til respekt for privatliv og familieliv. EMRK artikel 8 omhandler flere faktorer, der kunne have betydning for operationer, herunder eksempelvis indsamling af biometriske data. Fokus i forbindelse med artiklens betydning for operationers planlægning vil dog ligge på mulighederne for at gennemføre husundersøgelser. Det vurderes, at EMRK artikel 8 på samme måde som EMRK artikel 2 vil have stor indflydelse på planlægningen af operationer. Det betyder, at når der fremadrettet i denne opgave anvendes betegnelsen menneskerettigheder, er det retten til liv og retten til respekt for privatliv og familieliv, der henvises til. I forhold til internationale væbnede konflikter er krigens love at betragte som lex speciales. 14 At krigens love er lex speciales i forhold til menneskerettighederne betyder ikke, at menneskerettighederne ikke har betydning i internationale væbnede konflikter. Samspillet kan udmønte sig på tre måder 15 : 1. Visse forhold ( rights ) reguleres alene af den humanitære folkeret. 2. Visse reguleres af menneskeretten. 3. Visse reguleres af begge regelsæt. I forbindelse med redegørelsen i kapitel 2 omkring hvilke regler og konventioner, der er gældende, vil ovenstående, mulige samspil blive uddybet og sammenholdt med de udvalgte menneskerettigheder. I forbindelse med redegørelsen i kapitel 2, bliver begreberne jurisdiktion og effektiv kontrol vitale, hvorfor de behandles i kapitlet. 11 EMRK, Artikel 2. 12 EMRK, Artikel 11. 13 EMRK, Artikel 14. 14 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, side 399. 15 Ibid. side 400. 12
Jurisdiktionskompetence kan overordnet i forbindelse med folkeretten opdeles i tre typer; lovgivende, udøvende og dømmende. 16 En stat har på eget territorium, med meget få undtagelser, fuld og ubegrænset jurisdiktionskompetence. Der er ved flere domme ved EMD slået fast, at effektiv kontrol med et område er at sidestille med, at området er en stats territorium, hvilket vil betyde at staten har jurisdiktion over området. 17 Det bliver derfor af vital betydning om en stat har effektiv kontrol med et område eller ej. Hvad der skal til for, at en stat de facto har effektiv kontrol med et område, har over tid ændret sig. Denne ændring vil blive belyst i kapitel 2 gennem tre sager, hvor EMD har udtalt sig om dette. Disse tre sager er; Bankovic-sagen, Issa-sagen og Loizidou-sagen. For ikke-internationale væbnede konflikter er der ikke tvivl om at menneskerettighederne er gældende. 18 Spørgsmålet bliver imidlertid, hvordan samspillet med krigens love udmønter sig. Dette behandles i specialets del 1. 1.5. Metode. I forbindelse med behandling af juridiske problemstillinger anvendes den juridiske metode. Valget er faldet på denne metode grundet emnets karakter. Ved den juridiske metode forstås den fremgangsmåde som domstolene og andre, der skal tage stilling til en juridisk problemstilling, følger. Metoden er visualiseret i nedenstående figur. Valg af regel. - Beskrivelse af den valgte regel. Valg af fakta. - Beskrivelse af fakta relevant for spørgsma let der skal besvares. Analyse. - Sammenlign fakta med reglens krav. - Vælg konklusion pa baggrund af fakta. Figur 1: Den juridiske metode. 19 Metoden bringes i anvendelse i forbindelse med redegørelserne og analyserne om menneskerettighedernes betydning for operationer, hvilket er del 1 af denne opgave. Den resterende del af specialet gennemføres som en vekslen mellem redegørelser og komparative analyser. 16 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, side 309. 17 Ibid. side 315. 18 Ibid. side 407. 19 Danish Institute for Study Abroad (DIS), kursusbeskrivelse for kurset: War Crimes and Human Rights, 2012. 13
Hver enkelt redegørelse og analyse samt indledning og perspektivering gives deres eget kapitel. En beskrivelse af de enkelte kapitler fremgår af punkt 1.5.3. 1.5.1. Teori. Den teoretiske baggrund for specialet bliver primært de af artikel 38 i Statutten for den Internationale Domstol listede retskilder, EMRK med kommentarer 20, ICCPR 21 og Terrorbekæmpelse og menneskeret af Peter Veddel Kessing 22. Det bliver med udgangspunkt i disse, at de forskellige analyser kommer til at tage udgangspunkt. 1.5.2. Empiri. Specialet baserer sig på åbne kilder i form af bøger, artikler samt hjemmesider. I forbindelse med hvilken uddannelser, der gennemføres forud for udsendelse, anvendes den opstillende brigades uddannelsesdirektiv. Derudover anvendes officersskolernes uddannelsesdirektiver for Grundofficersuddannelsen (GRO), Videreuddannelsestrin I (VUT I) og Videreuddannelsestrin II (VUT II) for herigennem at afdække, hvilken undervisning officererne får i forbindelse med disse uddannelser. Tillægsprotokol I stiller krav til den uddannelse, der skal gennemføres i forbindelse med uddannelse af soldater med henblik på at skabe kendskab til krigens love og menneskerettigheder. Der vil i forbindelse med specialet endvidere blive anvendt domstolsafgørelser fra relevante domstole for herigennem at kunne drage paralleller til betydningen af konventionerne for Danmark. 1.5.3. Design. Specialet opdeles i to dele, som hver især besvarer et af de to spørgsmål i problemformuleringen. Del 1 omhandler menneskerettighedernes betydning for det taktiske niveau. Del 2 fokuserer på uddannelse i forhold til menneskerettigheder. Del 2 bygger på hovedkonklusionerne fra del 1. Hver af specialets dele består af en række redegørelser og analyser med henblik på at nå frem til en konklusion. Specialet afsluttes med en perspektivering. På baggrund af ovenstående er specialet bygget op over følgende kapitelinddeling med tilhørende overskrifter. Kapitel 1, Indledning Dette kapitel tager afsæt i motivation, opgaveanalyse, problemdiskussion, hvorefter specialet afgrænses, og der foretagers teori- og empirivalg. Herefter operationaliseres dette i analysemodellen. Del 1: Hvilken betydning har menneskerettighederne for det taktiske niveau i rammen af fuldspektrum operationer? 20 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2011, af Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen, Peter Veddel Kessing, Sten Schaumburg-Hansen og Jens Vedsted-Hansen. 21 Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights hjemmeside, www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm. 22 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing. 14
Kapitel 2, Redegørelse Der gennemføres i dette kapitel en redegørelse for hvilken konventioner og love, der er gældende under forskellige typer af væbnede konflikter herunder også EMRK artikel 2 og artikel 8. I forbindelse med redegørelsen for artikel 2 og artikel 8, gennemføres dette med henblik på anvendelse som beskrivelse af regel i relation til den juridiske metode. Der redegøres ligeledes for Danmarks tolkning af disse artikler. Kapitel 3, Analyse I dette kapitel gennemføres en analyse af EMRK artikel 2 og artikel 8 betydning for operationer på det taktiske/operative niveau. Analysen gennemføres ud fra den juridiske metode. Kapitel 4, Redegørelse I dette kapitel gennemføres en redegørelse af USA s tolkning af menneskerettighedernes betydning i væbnede konflikter. Kapitel 5, Analyse Gennem en analyse med udgangspunkt i konklusionerne fra kapitel 3 og kapitel 4, analyseres forskellighederne i Danmarks og USA s tolkning af menneskerettighederne med henblik på vurdering af betydningen i forbindelse med samarbejde om operationer. Kapitel 6, Konklusion Med udgangspunkt i analyserne og redegørelserne besvares følgende spørgsmål i dette kapitel: Hvilken betydning har menneskerettighederne for det taktiske niveau i rammen af fuldspektrum operationer? Del 2: Hvilken uddannelsesmæssige tiltag inden for menneskerettigheder, er der behov for forud for udsendelse af en BTNKG? Kapitel 7, Redegørelse Kapitlets redegørelse skal beskrive de danske uddannelsestiltag inden for menneskerettigheder i forbindelse med uddannelsen til internationale operationer. I forbindelse med redegørelsen ses også på den uddannelse, som officererne har fået gennem deres uddannelsesforløb. Kapitel 8, Analyse På baggrund af konklusionerne i del 1 af specialet, analyseres i dette kapitel, hvilket behov for uddannelse inden for menneskerettigheder, dette medfører. Kapitel 9, Konklusion Kapitlet omfatter en sammenligning af de uddannelsesmæssige tiltag fra kapitel 7 som sammenholdes med uddannelsesbehovene fra kapitel 8 og kravene til uddannelse fra tillægsprotokol I. På baggrund af sammenligningen kommes med anbefalinger til justeringer af uddannelsen. Kapitel 10, Perspektivering Gennemføres med henblik på at operationalisere hovedkonklusionerne fra del 1 og del 2 i forhold til disses betydning for dansk forsvar. 15
Nedenstående figur visualiserer ovenstående kapitelinddeling og forløbet i specialet: Figur 2: Visualisering af specialets forløb. 1.6. Formalia. Specialet er udarbejdet i overensstemmelse med Forsvarsakademiets vejledning 23 samt Forsvarskommandoens bestemmelse for dokumenters udformning 24. Fodnoter angiver referencer og i enkelte tilfælde yderligere forklaringer. En mere udførelig beskrivelse af referencerne i fodnoterne fremgår af litteraturlisten. Specialet er uklassificeret. For at bevare denne klassificering er der ikke vedlagt dokumenter fra forsvaret som bilag, da mange af disse er klassificeret til tjenestebrug, hvilket ville have betydet, at hele specialet skulle opklassificeres. 23 Vejledning i udarbejdelse af speciale, FAK, 5. september 2011. 24 FKOBST 305-1 2004-02. 16
DEL 1: HVILKEN BETYDNING HAR MENNESKERETTIGHEDERNE FOR DET TAKTISKE NIVEAU I RAMMEN AF FULDSPEKTRUMOPERATIONER? KAPITEL 2, REDEGØRELSE Der gennemføres i dette kapitel en redegørelse for hvilken konventioner og love, der er gældende under forskellige typer af væbnede konflikter, herunder også EMRK artikel 2 og artikel 8. I forbindelse med redegørelsen for artikel 2 og artikel 8 gennemføres dette med henblik på anvendelse som beskrivelse af regel i relation til den juridiske metode. Der redegøres ligeledes for Danmarks tolkning af disse artikler. 2.1. Væbnede konflikter. Krig er ikke et begreb, der længere anvendes i folkeretslig terminologi. I folkeretslig terminologi anvendes begrebet væbnet konflikt. Som beskrevet i kapitel 1 opdeles væbnede konflikter i internationale væbnede konflikter og i ikke-internationale væbnede konflikter. En nagelfast definition på begrebet væbnede konflikt findes ikke, men et bud kunne være: At en væbnet konflikt eksisterer i alle tilfælde, hvor der anvendes væbnet magt mellem stater eller langvarig væbnet voldsanvendelse mellem regeringsmyndigheder og organiserede væbnede grupper eller mellem sådanne grupper inden for en stat. 25 Internationale væbnede konflikter omfatter konflikter, hvor en krig er erklæret, eller hvor der i øvrigt de facto er opstået en væbnet konflikt mellem to eller flere stater, selv om krigs- eller konflikttilstanden ikke anerkendes af den ene eller begge parter. Reglerne om internationale væbnede konflikter gælder endvidere i alle tilfælde af hel eller delvis besættelse af en anden stats territorium, uanset om besættelsen møder væbnet modstand eller ej. 26 Ikke-internationale væbnede konflikter omfatter enhver væbnet konflikt af ikke-international karakter, der opstår på en af de deltagende staters territorium. 27 2.1.1. Danmark og væbnede konflikter. Danmark har deltaget og deltager i dag i væbnede konflikter. Følgende eksempler på dansk deltagelse i internationale væbnede konflikter kan opstilles: 28 Kosovo i 1999. Afghanistan i 2002. 25 Den Humanitære Folkeret og Danmark, Dansk Røde Kors, januar 2007, side 21. 26 Ibid. 27 Ibid. 28 Forsvarsministeriets hjemmeside: http://www.fmn.dk/videnom/pages/krigvaebnetkonflikt.aspx 17
Følgende eksempler på dansk deltagelse i ikke-internationale væbnede konflikter kan opstilles: 29 Det nuværende engagement i Afghanistan. Ovenstående eksempler dækker på ingen måde alle de væbnede konflikter, som Danmark har deltaget i. De skal derfor kun ses, som det de er, nemlig eksempler, hvor det er forholdsvis klart at skelne mellem international væbnet konflikt og ikke-international konflikt. Derfor er blandt andet Irak og Libyen ikke sat på listen, idet en analyse af de to missioner med henblik på at fastslå typen af konflikt ikke ligger inde for dette speciale. 2.2. Konventioner og love. Den humanitære folkeret er gældende for både internationale væbnede konflikter og ikkeinternationale væbnede konflikter. 30 Internationale væbnede konflikter reguleres af de fire Genéve-konventioner, Tillægsprotokol I samt af Haager-konventionerne. 31 Ikke-internationale væbnede konflikter er reguleret af den fælles artikel 3 i Genéve-konventionerne og til dels tillægsprotokol II, såfremt den er ratificeret af det pågældende land. 32 Disse konventioner og tillægsprotokoller betegnes ofte som krigens love eller krigens folkeret. For begge typer af væbnede konflikter gælder også den humanitære folkerets sædvaneret. 33 IHL (Krigens love) Internationale væbnede konflikter: 1907 Hague 1949 Geneve Konventioner 1977 Tillægsprotokoller Våbenkonventioner Kulturkonventioner (Krigens love) Ikke internationale væbnede konflikter: Fællesartikel 3 Tillægsprotokol II, i nogle tilfælde Menneskerettigheder: ICCPR EMRK ICESCR CAT mm. Figur 3: Grov visualisering af IHL. 29 Forsvarsministeriets hjemmeside: http://www.fmn.dk/videnom/pages/krigvaebnetkonflikt.aspx 30 Den Humanitære Folkeret og Danmark, Dansk Røde Kors, januar 2007, side 21. 31 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, side 105. 32 Ibid. side 106. 33 Ibid. side 106. 18
Som det fremgår af figur 3 er menneskerettigheder også en del af IHL. Da denne opgaves fokus ligger inden for menneskerettighederne, vil der i dette kapitel blive redegjort for deres gyldighed i forbindelse med internationale væbnede konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter. 2.2.1. Lex specialis. Krigens love er som udgangspunkt lex specialis i forhold til menneskerettighederne. Lex specialis indebærer, at en speciel regel går forud for en generel regel. Det betyder ikke, at menneskerettighederne ikke har nogen betydning i forbindelse med væbnede konflikter af den ene eller den anden slags. Den juridiske litteratur har gennem tiden drøftet denne problemstilling og er nået frem til, at samspillet mellem krigens folkeret og menneskerettighederne overordnet kan udmønte sig på tre måder: 34 1. Krigens love er lex specialis til menneskerettighederne, når forholdet reguleres af begge, og krigens folkeret er mere detaljeret og præcis. 2. Det vil være i situationer, hvor krigens love ikke regulerer spørgsmålet eller kun gør det overordnet og udetaljeret. I disse situationer kan det med definitionen på lex specialis in mente være mere korrekt at tale om, at menneskerettighederne bliver lex specialis til krigens love. 3. Der kan også være situationer, hvor menneskerettighederne og krigens love skal anvendes parallelt. Det betyder, at stater skal leve op til både krigens love og menneskerettighederne, hvilket vil sige, at der bliver tale om sideløbende forpligtigelser. Med udgangspunkt i ovenstående konkluderer jeg, at samspillet mellem menneskerettighederne og krigens love må bero på en konkret, individuel vurdering fra sag til sag. 2.3. Menneskerettigheder. Som det fremgår af figur 3 under søjlen med menneskerettigheder, er disse opdelt såvel geografisk som interessemæssigt, hvilket de forskellige navne er et godt udtryk for. Det bliver derfor vigtigt at fastlægge, hvorvidt et land har ratificeret den enkelte menneskerettighedskonvention for herigennem at fastlægge, hvad der er gældende for det enkelte land. Som beskrevet i kapitel 1, vil der i dette speciale blive fokuseret på EMRK i relation til Danmark, idet denne vurderes at være mest restriktiv, samt det at den er i besiddelse af egen domstol. EMRK blev underskrevet i Rom den 4. november 1950. Dens fulde navn er: Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Konventionen trådte i kraft den 3. september 1953, hvilket er ganske få måneder før grundlovsrevisionen af 1953. Grundloven indeholder en række menneskerettigheder og relaterede 34 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, side 402-404. 19
rettigheder såsom: Ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, ret til arbejde og erhverv, personlig frihed (kun for danske statsborgere), boligens ukrænkelighed, undervisning, forsørgelse, prøvelsesretten, dommeres uafhængighed, samt ligebehandling uanset trosbekendelse. 35 EMRK er det hidtil eneste menneskeretlige dokument, som er inkorporeret i dansk ret, ved lov nr. 285 af 29. april 1992, og er således en del af gældende dansk lovgrundlag på samme måde som krigens love. 36 Som beskrevet under punktet om lex specialis er der flere muligheder for samspil mellem menneskerettighederne og krigens love. I forbindelse med internationale væbnede konflikter er der, som det fremgår af figur 3 og som beskrevet i punkt 2.2., ingen tvivl om at krigens love er meget omfangsrige og detaljerede, hvorfor krigens love som oftest vil være lex specialis i forhold til menneskerettighederne. Men som beskrevet i punktet om lex speciales betyder det ikke, at menneskerettighederne ikke kan finde anvendelse. Under ikke-internationale væbnede konflikter er krigens love mere sparsomme og upræcise, som det også fremgår af figur 3, i særlig grad når det kommer til anvendelsen af militære magtmidler. Samspillet med krigens love skal igen ske ud fra en konkret, individuel vurdering i den enkelte sag. Man kan tale om, at menneskerettighederne som udgangspunkt går hen og bliver lex specialis og dermed den regel, der kommer til at finde anvendelse. Det kan til at underbygge dette også fremhæves, at det fremgår af præamblen til Tillægsprotokol II, at international instruments relating to human rights offer a basic protection to the human person. 37 Jeg vil derfor konkludere, at menneskerettighederne i forbindelse med ikke-internationale konflikter vil være den regulerende faktor, eventuelt suppleret af krigens love på særlige områder og situationer så som egentlige kampsituationer. 38 Dette underbygges også af Isayeva-sagen og Bazorkina-sagen, hvor der er tale om ikke-international væbnede konflikter, men hvor EMD udelukkende baserer sine vurderinger på menneskeretslige 39 og 40 standarder. På baggrund af ovenstående kan følgende grove konklusion udledes: Under internationale væbnede konflikter vil krigens love være det primære, regulerende regelsæt suppleret af menneskerettighederne, hvorimod det under ikke-internationale væbnede konflikter vil være menneskerettighederne, der er det primære, regulerende regelsæt suppleret af krigens love. 35 Institut for Menneskerettigheders hjemmeside: http://menneskeret.dk/menneskerettigheder/danmark+og+menneskerettigheder/menneske rettighedernes+gennemf%c3%b8relse+i+dansk+ret 36 Ibid. 37 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, side 408. 38 Ibid. 39 Ibid. 40 For en mere detaljeret gennemgang af sagerne: William Abresch, A Human Rights Law of International Armed Conflict. 20
2.3.1. United Nations Security Council resolution. Ordrene all necessary means fremgår af mange sikkerhedsresolutioner fra de Forenede Nationer (FN), når der gives mandat til at løse konflikter rundt omkring i verdenen. Betyder det så, at menneskerettighederne er sat ud af kraft? Som eksempel på resolutioner hvor formuleringen all necessary means er brugt, kan nævnes Security Council Resolution 687 fra 1991 mod Irak og Security Council Resolution 1973 fra 2011 mod Libyen, men der kunne nævnes mange andre, da det er en meget brugt formulering. Resolutionerne, som sikkerhedsrådet i FN udarbejder, er juridisk bindende jf. FN-pagtens artikel 25, hvoraf det fremgår; Medlemmerne af FN går ind på at anerkende og udføre sikkerhedsrådets beslutninger i overensstemmelse med nærværende pagt. 41 Derudover fremgår det af FN-pagtens artikel 103; I tilfælde af konflikt mellem de forpligtelser, der påhviler FN medlemmer ifølge denne pagt, og deres forpligtelser ifølge enhver anden mellemfolkelig overenskomst, går deres forpligtelser ifølge denne pagt forud for de sidstnævnte. På baggrund af ovenstående tekst fra FN-pagten kunne man foranlediges til at drage den konklusion, at menneskerettighederne kan sættes ud af kraft, når man handler i henhold til en FN sikkerhedsråds resolution. Ifølge Marco Sassóli 42 skal teksten i FN sikkerhedsråds resolutionen tolkes i sammenhæng med IHL. 43 Denne tolkning er i tråd med EMD dom i sagen Al-Jedda mod Storbritannien. 44 Af denne dom fremgår det, at Storbritannien i forbindelse med tilbageholdelsen af en engelsk statsborger i Irak ikke kunne tilsidesætte EMRK artikel 5, selv om der i FN sikkerhedsråds resolution 1546 var brugt formuleringen all necessary means. EMD afsluttende bemærkning i dommen er følgende: In conclusion, the Court considered that United Nations Security Council (UNSC) Resolution 1546 authorised the UK to take measures to contribute to the maintenance of security and stability in Iraq. However, neither Resolution 1546 nor any other UNNSC Resolution explicitly or implicitly required the UK to place an individual whom its authorities considered to constitute a risk to the security of Iraq into indefinite detention without charge. In those circumstances, in the absence of binding obligation to use internment, there was no conflict between the UK s obligations under the UN Charter and its obligations under Article 5 1. Given that the provisions of Article 5 1 were not displaced and non of the grounds for detention set out in Article 5 1 applied, Mr Al-Jedda s detention was in violation of Article 5 1. 45 41 FN pagten: http://www.unric.org/da/fn-pagten. 42 Professor and director of the Department of international law and international organisation of the University of Geneva. 43 The International Legal Framework for Stability Operations: When may International Forces Attack or Detain Someone in Afghanistan?, Marco Sassóli, side 187-189. 44 European Court of Human Rights: Tree-year internment of Iraqi civilian by British forces in Iraq violated the European Convention on Human Rights, Press Release issued by the Registrar of the Court, 07.07.2011. 45 Ibid. side 4. 21
På baggrund af ovenstående konkluderer jeg, at EMRK er gældende for Danmark, selv om vi opererer i henhold til en FN sikkerhedsråds resolution, hvoraf det, all necessary means fremgår. 2.3.2. Effektiv kontrol. Som det fremgår af EMRK artikel 1, skal staten sikre rettigheder til enhver person, som er under statens jurisdiktion. 46 Med andre ord, en stat skal have jurisdiktion over et område, før konventionen er gældende. En stat har, som beskrevet i kapitel 1, med meget få undtagelser fuld og ubegrænset jurisdiktionskompetence over eget territorium. Da dette speciale tager udgangspunkt i menneskerettighedernes betydning i forbindelse med væbnede konflikter, bliver det interessant at se på, hvad der skal til før, man kan tale om, at en stat får jurisdiktionskompetence over et andet territorium end sit eget. For at opnå jurisdiktionskompetence over et andet territorium end sit eget, skal en stat udøve effektiv kontrol med et område. Men hvad er effektiv kontrol, og hvornår udøves dette? Dette spørgsmål har været rejst flere gange ved domstolen, men indtil videre har domstolen kun i to tilfælde fundet, at der har været tale om, at en stat har udøvet en sådan effektiv kontrol. 47 Domstolen har dog i forbindelse med domme, hvor der jf. domstolen ikke har været tale om at udøve effektiv kontrol, kommenteret på, hvad den anser der skal til før der er tale om udøvelse af effektiv kontrol. Set i et tidsmæssigt perspektiv er det min vurdering, at domstolen har ændret sin holdning til, hvad der skal til for at udøve effektiv kontrol. Denne holdningsændring, samt hvad der skal til for at udøve effektiv kontrol, vil jeg belyse gennem en kort gennemgang af tre sager. Disse tre sager er; Loizidou-sagen, Bankovic-sagen og Issa-sagen. 2.3.2.1. Loizidou-sagen. I Loizidou-sagen, som omhandler Tyrkiets tilstedeværelse på Cypern med en styrke på mere en 30.000 mand, konkluderede domstolen i sin afgørelse i 1996, at Tyrkiet ydede effektiv kontrol over området i det nordlige Cypern. 48 På baggrund af denne dom kan det konkluderes, at effektiv kontrol kan ydes gennem det at have tropper på jorden i et sådan antal, at man de facto besidder området. Dommen siger ikke noget om, at man skal varetage de forpligtigelser, som en regering normalt ville varetage. 2.3.2.2. Bankovic-sagen. I Bankovic-sagen fandt domstolen i 2001 ikke, at North Atlantic Treaty Organization (NATO) landene der havde gennemført bombninger over det tidligere Jugoslavien udøvede effektiv kontrol over de personer, der blev dræbt som følge af bombningerne. 49 46 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2011, af Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen, Peter Veddel Kessing, Sten Schaumburg-Hansen og Jens Vedsted-Hansen, side 81. 47 Loizidou-sagen og Issa-sagen. 48 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, side 316. 22
Sagen vedrørte NATO s bombning af en Serbisk radio- og tv-stations hovedkontor i Beograd som led i NATO s luftangreb under Kosovo konflikten. Som følge af bombningerne blev 16 personer såret og 16 personer blev dræbt. Domstolens begrundelse for at afvise, at der var tale om effektiv kontrol var, at der ikke blev ydet effektiv kontrol over det relevante territorium og dets indbyggere. Domstolen præciserede endvidere at effektiv kontrol med et område krævede, at der blev udøvet visse af de beføjelser, som en regering normalt ville udøve på området. 50 I forhold til Loizidou-sagen må afgørelsen i Bankovic-sagen ses som en skærpelse i forhold til, hvad der er påkrævet for at udøve effektiv kontrol med et område. På baggrund af Bankovic-sagen kan det konkluderes, at effektiv kontrol med et område nu også kræver, at man udøver visse af de beføjelser, som en regering normalt ville varetage over området. 2.3.2.3. Issa-sagen. Sagen vedrører drabet på syv irakiske fårehyrder i det nordlige Irak. Der var ikke enighed mellem klageren og den indklagede stat, Tyrkiet, om sagens faktiske omstændigheder. Ifølge klagerne forlod fårehyrderne deres landsby tæt på den tyrkiske grænse om morgenen den 2. april 1994 for at lede deres fåreflok op i bjergene. Kort tid efter mødte de en gruppe tyrkiske soldater, som på daværende tidspunkt gennemførte militæroperationer i området. Da de tyrkiske tropper den efterfølgende dag forlod området fandt landsbyens beboere de syv fårehyrder dræbt og lemlæstede. Ifølge klageren havde tyrkerne ca. 35.000 mand i området, som var støttet af kampvogne, helikoptere og fly. 51 Den tyrkiske stat bekræftede, at Tyrkiet havde gennemført grænseoverskridende operationer i det pågældende område i perioden fra den 19. marts til den 16. april 1995. Operationen blev gennemført med henblik på at eliminere terrorister, som søgte tilflugt i området. Ifølge det tyrkiske militær havde de ikke været tilstede på det pågældende sted den pågældende dag. Området lå ifølge dem ti kilometer syd for den zone, hvori militæret havde opereret. 52 Domstolen udtalte i 2004 angående effektiv kontrol, at den ikke kunne udelukke, at Tyrkiet midlertidigt i den pågældende periode kunne have udøvet effektiv kontrol i det bestemte område i det nordlige Irak. Domstolen sammenligner herefter Issa-sagen med Loizidousagen. Domstolen lagde i dens sammenligning vægt på den tidsperiode, tropperne havde været tilstede samt udbredelsen af området. 53 49 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2011, af Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen, Peter Veddel Kessing, Sten Schaumburg-Hansen og Jens Vedsted-Hansen, side 89. 50 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, side 319. 51 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2011, af Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen, Peter Veddel Kessing, Sten Schaumburg-Hansen og Jens Vedsted-Hansen, side 90. 52 Ibid. 53 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, side 320-321. 23