Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Transkript

1 Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen... Fjerde fase: Formidlingsfasen... Sprog og skrivestil... De forskellige analytiske niveauer... Redegørelse og præsentation... Analyse og fortolkning... Diskussion... Vurdering... Fodnoter... Formålet med 1.g-opgaven i dansk og/eller historie 1.g-opgaven i dansk og/eller historie er en øvelse i at skrive større opgaver og lære de regler at kende, der gælder for opgaver på videregående uddannelser. Det vil sige - Du skal lære at behandle dit emne hensigtsmæssigt og dokumentere dine oplysninger. - Du skal lære at anvende faglig viden og fagets/fagenes metoder. - Du skal lære at udtrykke dig klart og sammenhængende og oplyse om kilder, bruge noteapparat og lave litteraturliste efter bestemte regler. Formalia, opsætning og indhold Formalia SKAL overholdes. Det vil sige, at forside, noteapparat og litteraturliste skal opstilles som beskrevet nedenfor. Omfanget skal ligeledes overholdes. Opgavens omfang: Max. 8 sider á 2400 anslag (uden indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag, men med noter) med punkt 12, standardmarginer og 1½ linjeafstand. Skrives opgaven i historie som eneste fag kræves sider sekundærlitteratur og 5-10 sider primære kilder. Skrives opgaven i dansk læses en eller flere primær tekster på 5-30 sider (afhængig af sværhedsgrad) og sider sekundærlitteratur. 1

2 AFSNIT INDHOLD LÆNGDE Forside Skriv titel på opgaven, fag, årstal, navn, klasse og lærer 1 INDHOLD Indholdsfortegnelsen står på en side for sig. Ordene 1 skrevet med stort i venstre kolonne i denne tabel kan inspirere til overskrifter på afsnittene i din opgave altså dem der i Word markeres som overskrift 1 eller overskrift 2 osv. Til sidst kan du indsætte en indholdsfortegnelse i Word under referencer og indholdsfortegnelse. PROBLEMFORMULERING Skriv en kort indledning, der leder fra det overordnede emne til problemformuleringen. Problemformuleringen begynder med en undren noget du undrer dig over og vil undersøge, noget som igangsætter dit arbejde. Problemformuleringen fastsætter opgavens fokus OG kan ikke besvares med et enkelt ja! eller nej!. Problemformulering kan være formuleret som et spørgsmål fx sådan her: - Hvorfor er der frygt for, at fugleinfluenzaen vil sprede sig til Danmark, når den kommer helt fra Kina? - Hvorfor vælger elitecykelryttere at tage doping, når de overvåges? Kan det forklares, hvorfor man vælger at tage doping? - Jeg vil fokusere på de europæiske kolonimagter og især Englands ageren i forbindelse med koloniseringen af Afrika. Jeg vil undersøge hvorfor kolonimagterne handlede som de gjorde, samt hvad det betød for kolonierne. ca. ½-1 side Selve afhandlingen med REDEGØRELSE / PRÆSENTATION, ANALYSE og FORTOLKNING, PERSPEKTIVERING / VURDERING KONKLUSION Noter Kravene og bedømmelseskriterierne er disse: Du skal kunne formidle et fagligt problem veldokumenteret, sprogligt korrekt og med overholdelse af formalia. Du skal kunne afgøre, hvilke punkter du skal have med for at diskutere det faglige problem. Du skal kunne tage stilling til rækkefølgen og vægtningen af enkeltdelene. Din opgave skal være klart afgrænset og have en tydelig rød tråd. Du skal kunne anvende fagenes grundlæggende metoder og begreber. Du skal vise, at du behersker de taksonomiske niveauer (redegøre, analysere, diskutere / perspektivere). En konklusion er den endelige konstatering, som følger af fortolkningen og diskussionen i din opgave. Ordet kommer fra latin og betyder lukke. En konklusion er ikke en gennemgang af opgaven, men en konsekvens af opgaven - en hvad man så kan lære af det. Fodnoter indsættes i Word under referencer, indsæt fodnote. Man skelner mellem dokumentationsnoter, dvs. hvor oplysninger og citater stammer fra og oplysningsnoter, dvs. oplysninger, som man synes er nødvendige at kende for at forstå teksten, men som er ca. 6-7 sider ca. ½ side 2

3 LITTERATURLISTE svære at indpasse i tekstens sammenhæng. Litteraturlisten opdeles overordnet i primærlitteratur, hvor kilder eller primærlitteratur anføres, og sekundærlitteratur med litteratur med baggrundsviden i forbindelse med behandlingen af primærlitteraturen/kilderne. Henvisninger til bøger: Forfatters efternavn, forfatters fornavn (år): Titel, Undertitel, Udgave, Udgivelsessted, Forlag Fx: Kjeldstadli, Knut (2002): Fortiden er ikke hvad den har været en indføring i historiefaget, 1. oplag 2002, Danmark, Roskilde Universitetsforlag Henvisninger til artikel: Forfatters efternavn, forfatters fornavn: Titel, avis, hvor artiklen er taget fra, evt. forlag, evt. sidetal, udgivelsesår. Fx: Hansen, Hans: Månelandinger, Politiken 23. juli, 2005 Henvisninger til materiale fra nettet Evt. bilag På sidste side Webadresse (det er lettest at kopiere webadressen), angiv desuden URL og dato Du skal indsætte noter og litteraturhenvisninger i din opgave, hvis du direkte citerer eller henviser til konkret viden, du har hentet fra materialet. Angiv ikke materiale, hvis det ikke direkte er anvendt i opgaven! Bilag er centrale forlæg eller uddrag af disse, dvs. kilder, statistik, kort, grundplaner, billeder, båndoptagelser og svært tilgængelige artikler, som er inddraget i besvarelsen af opgaven. Bilag bør være af god kvalitet og skal inddrages i opgaven, så de understøtter teksten. Vigtige kort og tabeller anbringes i opgaveteksten for at gøre den mere læsevenlig. Underskrift og dato skrives som afslutning Faser i opgaveskrivningen Første fase: Idéfasen Krav til det gode emne Du skal finde et emne, du synes er spændende og interessant inden for de emner, vi har arbejdet med. Emnet kan problematiseres og er derfor afgrænset. Godt materiale (billeder, kilder eller litteratur) er tilgængeligt. Krav til den gode problemformulering Er fokuseret, tydeligt afgrænset og giver mulighed for at gå i dybden. Kommer ind på forskellige relevante faglige sammenhænge, som kan undersøges. 3

4 Anden fase: Indsamlingsfasen Find kilder/primærlitteratur og fremstillinger/sekundærlitteratur, der kan bruges i behandlingen af emnet. Du skal ende med at have et passende antal sider, så du kan nå at bearbejde stoffet. Skrives opgaven i historie som eneste fag, vil det sige sider sekundærlitteratur og 5-10 sider primære kilder. Skrives opgaven i dansk, gælder også sider sekundærlitteratur og desuden 5-30 sider primærlitteratur. Den primære tekst, som skal analyseres, er det svært at afstikke omfang for det afhænger af sværhedsgrad og måde at gribe analysen an på. Skrives opgaven i begge fag, gælder stadig samlet sider sekundærlitteratur, og et mindre omfang af primære kilder. Tekstmængden skal altså ikke fordobles, fordi man skriver i to fag, men have samme omfang som i ét fag! Husk at lave præcise henvisninger og at finde citater, så du kan finde materialet igen/angive, hvor du fandt det, og dokumentere dine påstande. Gule post-it sedler er praktiske til det formål. Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen Gode arbejdsmetoder Læs materiale ved hjælp af de metoder, vi har arbejdet med tidligere i fagene, når vi har behandlet tekster og billeder. Husk at bruge tid på at gå i dybden med teksterne, snarere end at læse en frygtelig masse. Husk at samle dine notater, mindmaps mv. i en mappe. Så er de er nemt tilgængelige senere hen. Fjerde fase: Formidlingsfasen Krav til opgaven Du skriver til en historisk, litterært og almenkulturelt interesserede læser. Forklar derfor tydeligt, hvad du mener. Gå ikke ud fra, at læseren kan gætte, hvad du tænker. Skriv ikke indforstået. Begynd med at skrive de afsnit, I har mest lyst til at skrive, og som I har mest stof til - ofte vil det være afsnit i opgavens hovedafsnit. Skriv derefter indledning og konklusion Om hovedafsnittet: Skriv i store afsnit, og giv disse afsnit en overskrift, så er det lettere at orientere sig i opgaven. Skab sammenhæng i opgaven via en rød tråd, hvor du tydeligt løbende henviser til opgavens problemformulering, og hvordan det enkelte afsnit hjælper til besvarelsen af denne. Sådan holder du opgaven sammen fra indledning til konklusion. Sprog og skrivestil Vær selv til stede i opgaven, men argumenter for din analyse, vurdering og perspektivering. Brug dine egne formuleringer i stedet for dine forlægs. Hold den røde tråd: Placer de enkelte afsnit i forbindelse med deres meningsindhold, så de kommer i en naturlig rækkefølge og bygger op til omdrejningspunkter i opgaven. Lad hvert afsnit munde ud i en delkonklusion, hvor du samler op omkring den røde tråd. 4

5 Brug metasprog (skriv hvad du nu vil skrive og hvorfor) til at skabe overgange. Argumenterende og analyserende skrivning Skriv nuanceret og analytisk, dvs. søg at overbevise læseren med argumenter og undgå postulater. Argumentationskæder er bedre end referater og tekstnære redegørelser. Citater Citater anvendes til at drage slutninger samt begrunde og dokumentere dine påstande. Citater skal være fuldstændigt nøjagtige afskrifter fra forlægget. Udeladelser markeres med [ ], mens korte forklaringer til ord og vendinger indføjes i en meningsramme [ ] Citater bruges, når man ikke vil svække gode formuleringer ved omformuleringer eller til at skabe variation. Citater kursiveres og trækkes lidt ind. De forskellige analytiske niveauer Redegørelse og præsentation "Sætter scenen" og præsenterer (aspekter ved) opgavens område. Er selvstændig og fri. Du benytter her relevante faglige begreber og teorier. Du er saglig og loyal over for forlægget og påviser og fremhæver centrale træk ved personer, begivenheder, fremgangsmåder osv. Slutter med en sammenfatning af de vigtigste resultater og/eller pointer. Analyse og fortolkning Du bruger dit eget sprog og bygger selvstændigt fremstillingen op med basis i solid dokumentation. Du sorterer materialet, karakteriserer og vurderer argumentation samt påpeger pointer og sammenhænge med relevans for opgaven ud fra centrale passager. Husk at inddrage din faglige viden og nuancér undersøgelsens resultat, hvis en entydig konklusion ikke kan opnås. Slut med en sammenfatning af resultatet i en delkonklusion. Diskussion Strukturér besvarelsen ud fra problemformuleringen, så kilder taler med hinanden. Markér de problemstillinger, du vil diskutere, evt. ved selv at stille spørgsmål. Markér, hvornår du kommer med egne synspunkter, og hvornår du refererer teksten. Diskutér vha. faglige argumenter, dvs. det materiale du bruger, tekstanalyse/historisk metode og sund fornuft. Argumentér både for og imod problemstillingen, og slut med en sammenfatning af de vigtigste resultater, hvor stærke og svage sider pointeres. 5

6 Vurdering Du tager her begrundet og selvstændigt stilling til en problemstilling med baggrund i diskussion eller en grundig argumentation. Husk at afveje argumenter og synspunkter. Fodnoter Hvad er og hvorfor - fodnoter Er uddybende forklaringer eller henvisninger til steder, hvorfra man har synspunkter eller viden. Er den måde, som læseren kan kontrollere kilderne til oplysninger i din opgave. Henter du viden fra en bog eller anden kilde og ikke angiver det, svarer det til snyd, da det så fremstår som du selv har produceret denne viden. Lav derfor hellere en henvisning for meget end for lidt. Er din sikkerhed for at dine argumenter holder og styrker din bevisførelse. Hvornår henvises Altid ved citater, figurer og tabeller. Oftest ved kontroversielle oplysninger eller vigtige argumenter. Skrives et afsnit sammen ud fra flere forskellige kilder, bør det fremgå af noten. Når der henvises til andre steder i opgaven (krydshenvisninger). Som en tommelfingerregel, bør der være én henvisning efter hvert afsnit, (4-5 per side) Hvordan henvises? Første gang: forfatternavn (efternavn først), titel, forlag og trykkeår, og sidetal. Siden efternavn og kort titel, samt sidetal. Er værket det samme som i forrige note skrives: Samme, sidetal. Artikler: Forfatter, titel, tidsskrift (navn, dato, årgang nr.), men ikke sidetal ved avisartikler. Ved artikler fra nettet vedlægges disse som bilag. 6