Skuemester- og faglærervejledning for specialet. Industritekniker

Relaterede dokumenter
Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker

Skuemester- og lærervejledning for uddannelsen. Industritekniker

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet Finmekaniker

Skuemestervejledning. November Finmekaniker. Finmekanikerassistent. Våbenmekaniker. Låsesmed

November Skuemestervejledning. Støberitekniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

Skuemestervejledning. November Teatertekniker. Udstillingstekniker. Eventtekniker med speciale i illuminationsteknik

November Skuemestervejledning. Mekaniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

Skuemestervejledning. November Film- og tv-produktionstekniker. Film- og tv-assistent

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning. November Cykelmekaniker. Knallertmekaniker. Cykelmontør. Motorcykelmekaniker

Skuemestervejledning. November Skibstekniker, design. Skibstekniker, konstruktion. Skibstekniker, maritime rør. Skibstekniker, reparation

Skuemester- og. lærervejledning for. Uddannelsen. Værktøjsmager

Censorvejledning for. Teknisk designer

Skuemestervejledning. Oktober Elektronikfagtekniker. Radio-tv-fagtekniker

Svendeprøven for specialet Industritekniker-maskin. Vejledning for Skuemestre og lærere vedrørende bedømmelse af svendeprøver

Skuemestervejledning. Juni Entreprenørmaskinmekaniker. Landbrugsmaskinmekaniker. Personliftmekaniker. Landbrugssmed.

Skuemestervejledning. November Ædelstensfatter. Guldsmed. Korpussølvsmed. Bestiksølvsmed. Ciselør

Skuemestervejledning. September Flymekaniker B1. Flymekaniker B2

Skuemestervejledning. November Klejnsmed. Smed (aluminium) Smed (rustfri) Smed (bearbejdning) Energiteknik. Svejser

Skuemestervejledning. Automatiktekniker. Automatiktekniker i elevatorbranchen. Automatiktekniker i elektrobranchen

November Skuemestervejledning. Elektronikoperatør. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

December Skuemestervejledning. Værktøjsmager. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

Februar Skuemestervejledning. Metaltrykker Gravør. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

Censorvejledning for. Teknisk designer

Skuemestervejledning. November Ædelstensfatter. Ædelmetalstøber. Guldsmed. Korpussølvsmed. Bestiksølvsmed. Butiksguldsmed.

Skuemestervejledning. Metalsmed. April Metaltrykker - Gravør. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

Skuemestervejledning. Beslagsmedeuddannelsen. Marts Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V

Skuemestervejledning

December Skuemestervejledning. Værktøjstekniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

Skuemestervejledning

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Skuemestervejledning

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Skuemestervejledning. Beslagsmedeuddannelsen. Februar Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V

Skuemestervejledning

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen CNC Tekniker

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Svendeprøvevejledning. Overfladebehandleruddannelsen. (Censorvejledning for skuemestre og lærere)

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Uddannelsesordning for karrosseriuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen

Svendeprøvevejledning produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Censorvejledning. Til brug ved afsluttende prøve på hospitalsteknisk assistentuddannelsen

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Første del af Grundforløbet

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Generel eksamensinformation

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Ramme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016

Afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Hold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611

Ramme for prøve i områdefag PAU

Regulativ Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i engelsk på F-, D- og C-niveau GF1 og GF1 EUX

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)

Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018

Transkript:

Januar 2012 Skuemester- og faglærervejledning for specialet Industritekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk

Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene 3 Honorarregler 3 Tilvejebringelse af opgaver 4 Vurderingsgrundlag 4 Indkaldelse af skuemestre til bedømmelse 4 Indstilling til ny svendeprøve 4 Klageadgang og klagefrist 4 Generelt om bedømmelse og karaktergivning 5 7-trinsskalaen 5 Princip ved karaktergivningen 5 Særligt for karakteren 12 6 Specifik vejledning 7 Svendeprøver for trinnene i industritekniker uddannelsen 7 Trin 1, industriassistent 7 Trinnene Industritekniker Maskin og Industritekniker Produktion 8 Trin 2, Industritekniker - Maskin 8 Trin3, Industritekniker Produktion 16 Bilag til Vejledning for skuemestre og faglærere 18 Side 2 af 18

Generel vejledning Indledning Skuemestervejledningen består af en generel del med regler for udpegning, honorarer, bedømmelse og karakterskala samt en faglig del, der specificerer prøvens indhold og bedømmelse for den enkelte uddannelse. Der er udarbejdet en faglig del for hvert uddannelsesområde som et bilag til denne vejledning. Skuemestrene Langt de fleste af uddannelserne under Industriens Uddannelser afsluttes med en svendeprøve. Prøverne bedømmes normalt af 2 censorer (skuemestre), der repræsenterer henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden samt en eksaminator (lærer). Eksaminator er den lærer, der har ført eleverne frem til prøven, mens skuemestrene er fagligt kompetente personer inden for det pågældende erhverv, som er udpeget af organisationerne bag Industriens Uddannelser. Skuemestrene udpeges efter følgende regler og kriterier: Skuemestrene skal have den fornødne fagkundskab Skuemestrene udpeges af organisationerne og fortsætter, til de bliver afbeskikket Skuemestrene skal have tilknytning til faget og skal holde sig ajour med udviklingen inden for de uddannelser, hvor de medvirker ved svendeprøvebedømmelse Skuemestrene skal have viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov Hvis en skuemester ophører med at have tilknytning til faget på grund af eksempelvis pension eller ved ændrede beskæftigelsesforhold, ophører skuemesterhvervet efter 1 år Begrænsninger ved beskikning af skuemestre til den enkelte bedømmelse En skuemester kan ikke deltage i bedømmelse af en svendeprøve, hvis han eller hun på grund af arbejdsmæssige, personlige eller slægtsmæssige forhold må anses for inhabil i forhold til en eller flere af eksaminanderne (eleverne) Honorarregler I forbindelse med bedømmelse af de faglige prøver ydes der honorar til skuemestrene og godtgørelse af udgifter til rejser og ophold. Retningslinjerne for udbetaling af honorar findes på www.industriensuddannelser.dk. Reglerne kan også rekvireres ved henvendelse til Industriens Uddannelser. Side 3 af 18

Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg eller af en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg, jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 1016 af 24. august 2010 12, stk. 2, nr. 1. Vurderingsgrundlag Grundlaget for uddannelserne er de kompetencemål, der er udarbejdet af de respektive faglige udvalg. Kompetencemålene er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelser og specificeret yderligere i de faglige udvalgs uddannelsesordninger og vejledninger. Kompetencemålene udgør det fælles grundlag for al undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er følgelig også det grundlag, svendeprøvebedømmelsen skal foretages efter. Indkaldelse af skuemestre til bedømmelse Skuemestrene indkaldes normalt til prøvebedømmelse 5 uger inden bedømmelsen skal foretages. Iværksættelsespapirerne tilsendes fra Industriens Uddannelser samtidig med indkaldelsen. Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den del af prøven, eleven ikke har bestået. Eleven kan kun deltage i én omprøve. Skolen kan, efter samråd med det faglige udvalg, dog tillade en ny omprøve, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Klageadgang og klagefrist I forbindelse med den afsluttende eksamen skal eleverne orienteres af skolen om mulighederne for klageadgang og frister, jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 1016 af 24. august 2010 4, stk. 4. Eleven skal indgive klage om prøven, der skal være skriftlig og begrundet, til skolen senest 2 uger efter, at prøvebedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde, jf. 43, stk. 2, 1. pkt. Klager vedrørende bedømmelse af prøve afholdt som svendeprøve afgøres af skolen i samråd med det faglige udvalg, jf. 46, stk. 3. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet, og meddeles af skolen til klageren, jf. 47. Side 4 af 18

Afgørelsen kan gå ud på: Tilbud om nye bedømmelse, dog ikke ved mundtlige prøver, Tilbud om nye prøve, eller At klageren ikke får medhold i klagen Går afgørelsen ud på tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve, skal klageren informeres om, at det kan resultere i en lavere karakter. Hvis klageren ønsker at acceptere tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve, skal meddelelse herom gives senest 2 uger efter meddelselen om afgørelsen er afgivet, jf. 48, stk. 1. Generelt om bedømmelse og karaktergivning 7-trinsskalaen 7-trinsskalaen anvendes som vurderingsgrundlag i hele uddannelsessystemet. Skalaen har en klar forskel mellem nabokarakterer og der er fortsat mulighed for gennemsnitsberegninger. Princip ved karaktergivningen Ved svendeprøvens begyndelse har eleven som udgangspunkt karakteren 12. Den endelige karakter gives efter fradrag for de fejl, mangler eller usikkerheder der er observeret. Karakteren 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Karakteren 10 Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle få mindre væsentlige mangler. Karakteren 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Karakteren 4 Gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Karakteren 02 (beståelseskarakter) Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 (Fx) Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål Karakteren -3 (F) Gives for den helt uacceptable præstation Side 5 af 18

Såfremt, der i forbindelse med voteringen er behov for at udføre gennemsnitsberegninger, fastsættes den endelige svendeprøvekarakter efter afrunding til et tal i 7-trinsskalaen i overensstemmelse med nedenstående afrundingsskema: Afrundingsskema 7-trinsskalaen Interval, beregnet Endelig karakter -3 t.o.m. -1,51-3 F Den ringe præstation -1,5 t.o.m. 1,99 00 Fx Den utilstrækkelige præstation 2,0 t.o.m. 2,99 02 E Den tilstrækkelige præstation 3,0 t.o.m. 5,49 4 D Den jævne præstation 5,5 t.o.m. 8,49 7 C Den gode præstation 8,5 t.o.m.10.99 10 B Den fortrinlige præstation 11,0 t.o.m. 12,0 12 A Den fremragende præstation Særligt for karakteren 12 Lærlinge i uddannelserne under Metalindustriens uddannelsesudvalg, der har opnået karakteren 12, kan indstilles til ML-prisen. Se mere om ML-prisen på www.industriensuddannelser.dk/virksomheder/ml-prisen Side 6 af 18

Specifik vejledning Svendeprøver for trinnene i industritekniker uddannelsen Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. De overordnede rammebeskrivelser for gennemførelse af svendeprøven for industriteknikuddannelsens trin, er beskrevet i det til Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser i indgangen produktion og udvikling tilknyttede bilag (6). Grundlaget for industriteknikuddannelsens svendeprøver er baseret på kompetence- og målbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen. Trin 1, industriassistent For uddannelsen trin 1 industriassistent, afholder skolen en prøve i form af et praktisk orienteret projekt, der tager udgangspunkt i kompetence målene for trinnet. Forslag til prøver kan af skoler og skuemestre med rekvireret password, downloades fra Industriens Uddannelsers hjemmeside www.industriensuddannelser.dk Rammer for Industriassistent svendeprøven Svendeprøven har en varighed på 4 dage og opgaven skal bestå af to dele der skal kunne sættes sammen, når det er fremstillet. Den ene del skal fremstilles på konventionelle værktøjsmaskiner og den anden del, skal fremstilles på CNC maskine. Eleven bestemmer selv hvilken del der skal fremstilles på henholdsvis konventionel værktøjsmaskine og på CNC maskine. Fremlæggelse og eksamination Eleverne skal aflevere: Operationsbeskrivelser med valgt procesrækkefølge og skæredata Data for pasninger Måleskema for kritiske mål (dem med pasninger) Et emne af hver type samt eventuelle ekstra emner som måtte være udleveret under svendeprøveaflæggelsen Eksaminationen som finder sted i afslutningen af prøveforløbet, starter med, at eleven fremlægger resultatet for eksaminatoren (faglæreren) og herunder forklarer, hvordan opgaven er blevet grebet an, hvilke beslutninger der er truffet undervejs i processen samt årsagerne til eventuelle ændringer, der er foretaget undervejs. Side 7 af 18

Endvidere kan der, med udgangspunkt i den udførte opgave, blive stillet spørgsmål om fagteoretiske emner. Bedømmelsen finder sted med en af skolen udvalgt underviser på området. Ved bedømmelsen anvendes 7-trinsskalaen. Den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Trinnene Industritekniker Maskin og Industritekniker Produktion For svendeprøverne til trinnet Industritekniker Maskin og Industritekniker Produktion stilles opgaverne af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven aflægges normalt tidligst 3 måneder før udlæringsdatoen og aldrig mere end 6 måneder før udlæringsdatoen. Prøven finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. Bedømmelsen foretages af 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg samt en faglærer (eksaminator) udpeget af skolen. Ved bedømmelsen anvendes 7-trinsskalaen samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 5 uger før svendeprøven. Erhvervsskolen modtager kopi af iværksættelsespapirerne. For skolens faglærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med eller godkendt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI), kan medtages ved bedømmelsen. Både de individuelle opgaver som indgår i svendeprøven samt flere forslag til projektopgaver, kan af skoler og skuemestre med rekvireret password, downloades fra Industriens Uddannelsers hjemmeside www.industriensuddannelser.dk Prøverne for de 2 trin gennemføres med de nedenfor anførte varigheder og består af de nævnte elementer: Trin 2, Industritekniker - Maskin Varighed: I alt 82 Klokketimer (11 dage) Indhold: Side 8 af 18

Svendeprøven for specialet industritekniker maskin, består af både en individuel opgave og en projektopgave Den Individuelle opgave Hver eksaminand skal under arbejdet med projektopgaven, planlægge og aflægge en individuel prøve af 3 dags varighed. Den individuelle prøve skal medvirke til at verificere elevernes kompetencer inden for henholdsvis CNC drejning og inden for CNC fræsning. De enkelte eksaminander gives her lejlighed til at udføre opgaveelementer, der afspejler målene for de gennemførte fag og de individuelle prøver er udarbejdet således, at de i nogen udstrækning kan til vælges i overensstemmelse med den enkelte eksaminands valgte valgfri specialefag. Eksaminander som måtte ønske at udføre de individuelle fremstillings prøver samt dele til projektarbejdet på konventionelle værktøjsmaskiner, skal dog tilbydes dette og kan så frit vælge blandt de opgaver der stilles til rådighed herfor. Opgaverne til disse individuelle prøver stilles af skolerne i samarbejde med Metalindustriens Uddannelsesudvalgs Udviklingsgruppe 1, og kan af skoler og skuemestre med rekvireret password, downloades fra Industriens Uddannelsers hjemmeside www.industriensuddannelser.dk Planlægning De tre dage planlægges således: 1 dag til planlægning programmering fremstilling af dokumentation i form af operationsbeskrivelser - måleskema, samt beregning af pasninger. Og derefter 1 dag til en CNC drejning og 1 dag til CNC fræsning Eleverne skal aflevere: Operationsbeskrivelser og målskema samt eventuel anden dokumentation. Et emne af hver type (CNC drejeopgave og CNC fræseopgave) samt eventuelle ekstra emner som måtte være udleveret under svendeprøveaflæggelsen Bedømmelse Den individuelle prøve bedømmes efter traditionelle kvalitetskriterier som specifikations og måloverholdelse, samt generel kvalitet og funktionalitet, alt efter den enkelte prøvetype. Det er desuden vigtigt at inddrage de produkter der indgår i projektopgaven i den individuelle bedømmelse. Elevens udsagn om opgaven kan inddrages efter behov. Side 9 af 18

I lighed med projektprøven bedømmes også den individuelle prøve efter 7-trins-skalaen. Projektopgaven Projektopgaven udføres som gruppeopgave i grupper med op til 4 eksaminander (elever). Eksaminationen gennemføres samlet for hele gruppen, dog således, at den enkelte lærlings bidrag til projektet er synligt for faglæreren og skuemestrene. OBS: De produkter 1, emner og teknisk dokumentation, som den enkelte elev har fremstillet, tæller med i den individuelle karakter. Når grupperne skal dannes ved prøveforløbets start foretager faglæreren en styret lodtrækning, således at der i hver gruppe, om muligt, indgår elever med baggrund i forskellige valgfri specialefag. Efter gruppedannelsen får eleverne udleveret en opgave, bestående af ét eller flere emner, der skal fremstilles på skolens udstyr under prøveforløbet. Opgavesættene til projektopgaven Opgaverne stilles af skolerne i samarbejde med Metalindustriens Uddannelsesudvalgs Udviklingsgruppe 1, industri- og værktøjsteknik. Flere forslag til projektopgaver, kan af skoler og skuemestre med rekvireret password, downloades fra Industriens Uddannelsers hjemmeside www.industriensuddannelser.dk Opgavesættene kan efter behov blive suppleret med flere prøver. Opgaven skal løses i alle de faser, der normalt medgår i en udviklings- og produktionsproces. Der skal således før, under og efter produktionsprocessen udføres en realistisk planlægning, udarbejdes fornødent tegnings- og dokumentationsmateriale, kvalitetsrapportering m.v. Det er derfor vigtigt, at alle aktører i prøvesituationen er bevidste om, at de stillede opgaver er langt mindre specificerede end tidligere. Eksaminanderne skal eksempelvis selv tage stilling til planlægning af opgaven i forhold til ressource- og tidsforbrug, herunder krav til tegningsmaterialets kvalitet i forhold til den afsatte tid. Desuden tolerancesætning i forhold til opgavens karakter, kvalitetskontrol og dokumentation m.v. En af pointerne ved denne prøveform er, at både gruppen og det enkelte medlem i gruppen senere skal kunne begrunde de foretagne valg og dispositioner. Prøvesituationen kræver således at der træf- 1 Med produkter menes foruden de fremstillede maskindele, alle konstruktionsskitser, tegninger, opstillerkort, operationskort, programmer, værktøjs- og magasinlister, skæredatakort, målekort, samt eventuelle hjælpeværktøjer, der har indgået i projektarbejdet Side 10 af 18

fes faglige beslutninger, der, over for skuemestrene og faglæreren, eksponerer gruppens og den enkeltes evner til at overskue og gennemføre en produktionsproces inden for faget Det skal ved prøvens igangsættelse indskærpes over for eleverne, at det ved identifikations/signatur angivelse, tydeligt skal fremgå af rapporten, hvilke gruppemedlemmer der har løst og udført de forskellige del-opgaver i projektet. Ud over de producerede emner skal der ved eksaminationen forelægges en projektrapport, indeholdende: Relevante informationer om opgavens løsning, herunder teknisk og produktionsteknisk dokumentation. Forslag til optimering af processen ved flerstyks-produktion, både under anvendelse af de produktionsressourcer, der har været til rådighed under prøveforløbet og ved en tænkt situation med frit valg af optimale maskiner og metoder. Gruppens redegørelse for de overvejelser, der har været undervejs, herunder gruppesamarbejdet og de undervejs trufne beslutninger. Bemærk! Projektrapportens omfang og indhold bør begrænses til de ovennævnte punkter. Hvis rapporten undervejs udvikler sig til et omfang, der overstiger 30 sider, skal gruppen overveje alle muligheder for at reducere indholdet uden at væsentlige informationer går tabt. Elevernes forberedelse Eleverne vil være forberedt på projektopgaven ved at have gennemført tilsvarende gruppebaserede projektforløb tidligere i uddannelsen, men det påhviler derudover faglæreren, at eleverne, inden de forlader H3 (næstsidste skoleophold), har fået udleveret og gennemgået brochuren Svendeprøve for specialet industritekniker maskin, så de ikke skal bruge tid og kræfter under svendeprøveopholdet på at være usikre på det, der skal foregå. Præsentation af opgavesættet Faglæreren præsenterer opgavesættet for eleverne. Det er faglærerens ansvar, at eleverne, inden prøvens igangsættelse, har forstået, at både det forestående prøveforløb og den afsluttende eksamination skal ses om en realistisk og arbejdspladslignende situation som for både gruppen men også den enkelte, kan vise, hvad man rent fagligt er i stand til at udføre. Projektet må på ingen måde udvikle sig til et samarbejde hvor den enkelte kan drage den konklusion, at man nok står sig bedst ved holde lav profil. Under præsentationen af opgavesættet svarer faglæreren i øvrigt på spørgsmål vedrørende forståelsen af opgaven. Endvidere orienterer faglæreren om hvilke materialer og maskiner der er tilgængelige under prøveforløbet, og der aftales procedurer for hvordan "booking" af maskiner foretages. Side 11 af 18

Projektplan Når gruppen har sat sig ind i opgaven udarbejder den en projektplan, som forelægges faglæreren, Det er gruppens ansvar at projektplanen er afklaret med de andre grupper vedr. ressource/ maskinbelastning. Det er ikke faglærerens opgave at godkende eller forkaste planen, men udelukkende at vurdere om planerne er realistiske i f.t. ressourcer og rammer. Alt sammen for derefter, at kunne vejlede gruppen kvalificeret. Det er gruppens eget ansvar at træffe beslutning om eventuelle ændringer. Det er, efter aftale med gruppen og faglæreren, tilladt for de enkelte elever at medbringe værktøjer og andre hjælpemidler fra egen virksomhed. I givet fald skal dette dog fremgå af projektrapporten og skuemestrene skal informeres om det medbragte og om årsagen til at gruppen har fundet det hensigtsmæssigt, at udvide de givne rammer for opgaveløsningen. Observation under prøven Da faglæreren er den eneste der kan observere på elevernes proces, bør han notere sine observationer undervejs i prøveforløbet og drøfte disse med skuemestrene i den indledende fase af eksaminationen, hvor samtalen med eleverne forberedes. Følgende punkter er mulige observations objekter: Rolle- og arbejdsfordeling i gruppen Overholdelse af miljø- og sikkerhedsregler Samarbejdsrelationer i øvrigt Maskin- og materialehåndtering Vejledning under prøven Faglæreren kan i særlige situationer vejlede eleverne, men skal i så fald notere art og omfang af denne vejledning, så den kan indgå i vurderingsgrundlaget. Forhold vedr. produkt og dokumentation til aflevering Faglæreren bør understrege betydningen af, at den enkelte elevs bidrag i forhold til det, gruppen er fælles om, kan identificeres ved afleveringen af produkt og dokumentation. Det bør også understreges, at projektplanen med eventuelle ændringer undervejs, er en del af den dokumentation, der skal fremlægges ved eksaminationen. Aflevering Inden eksaminationen (faglæreren fastsætter det præcise tidspunkt) afleverer den enkelte gruppe de fremstillede produkter samt projektrapporten i 3 eksemplarer til faglæreren, som sørger for at censorerne ved fremmødet får udleveret hver et eksemplar inden eksaminationen. Side 12 af 18

Eksaminationen Selve eksaminationsproceduren er delt i 2 faser for hver gruppe. Fase 1: Faglæreren og skuemestrene forbereder sig til samtalen med gruppen (ca. 1½ time) og foretager en foreløbig vurdering af de afleverede rapporter og emner. Den individuelle opgave bedømmes i dette forløb. Fase 2: Eksaminanderne forelægger projektet, skuemestrene og faglæreren stiller uddy-bende spørgsmål. Hvis der er behov for afklarende spørgsmål vedr. den indivi-duelle opgave, kan eleverne kaldes ind enkeltvis. Votering, karaktergivning og tilbagemelding foretages (ca. 2½ time). Ud over de uddybende spørgsmål stiller skuemestrene og faglæreren, med udgangspunkt i det fremlagte materiale, spørgsmål til de enkelte eksaminander om fagteoretiske emner. Eksaminationen vedrørende projektopgaven varer ca. 4 timer pr. 4-mands gruppe. Ad Fase 1: Fase 1 af eksaminationen foregår mellem skuemestrene og faglæreren. Indledningsvis informerer faglæreren skuemestrene om sine observationer under prøve-forløbet. Derefter gennemgår skuemestrene og faglæreren gruppens projektrapport og foretager en foreløbig vurdering af rapporten og de fremstillede emner, og den tekniske dokumentation. Den individuelle prøve vurderes, sammen med de produkter som eleven har bidraget med til projektopgaven. Fase 1 afsluttes med, at faglæreren og skuemestrene aftaler rollefordelingen under samtalen med gruppen og i fællesskab noterer hvilke spørgsmål, det vil være relevant at få belyst under samtalen med eleverne. Ad Fase 2: Fase 2 af eksaminationen foregår mellem projektgruppen, faglæreren og de 2 skuemestre. Det er altid eksaminanderne (eleverne), der, efter at være budt velkommen, indleder eksaminationen med at forelægge gruppens projekt. Eleverne skal på forhånd have aftalt den rækkefølge, man vælger at lade de enkelte gruppemedlemmer forelægge opgaven i. Det er her efter en skønssag hvor længe der skal gå inden eksaminator (faglæreren) og censorerne (skuemestrene) selv bringer de forhold op, der er beskrevet under forberedelsen. Side 13 af 18

Det er faglærer og skuemestres ansvar, at den enkelte elev får lejlighed til at vise sine kvalifikationer og således hvordan den enkelte kommer til orde. Faglæreren og skuemestrene retter normalt spørgsmålene til en bestemt elev, da spørgsmål, formuleret bredt til gruppen, vil skabe tvivl om, hvem der skal svare og hæmme mulighederne for differentiere bedømmelsen. Votering Når eleverne er færdige med præsentation og faglæreren og skuemestrene ikke har flere forhold at samtale om, sendes eleverne ud og voteringen om karaktergivningen kan begynde. Voteringen indledes med at repetere faglærerens observationer undervejs i prøveforløbet, de fælles foreløbige vurderinger og vurderingerne af den enkelte elevs præstation/bidrag under præsentation og samtale. Præstationerne vurderes i forhold til: Teknisk-faglige kvalifikationer (mål og data, funktionalitet, kvalitet og finish) Almen-faglige kvalifikationer (plan og tilrettelæggelse, hensigtsmæssig arbejdsdeling, kontrol og kvalitetsvurdering) Personlige kvalifikationer (selvstændighed, samarbejde, kommunikation (skriftlig og mundtlig)) Endelig takseres præstationerne ved at den enkelte elev får en karakter efter 7-trins skalaen. Man kan med fordel først placere præstationerne i f.t. de 3 niveauer i 7-trins skalaen: Udmærket (12 og 10) Middel (7 og 4) Bestået (02) Uacceptabelt (00 og (-3)) Bemærk! Hvis skuemestrene eller faglæreren i forbindelse voteringen ikke finder at en elevs kompetencer er blevet tilstrækkeligt belyst under eksaminationen, kan eleven kaldes tilbage i eksaminationslokalet til supplerende individuel samtale om dennes specifikke faglige kompetencer. Alle de foretagne vurderinger skal samles i én karakter pr. elev. Skuemestrene og faglæreren skal altså votere sig frem til en fælles bedømmelse af den enkelte elev. NB! Karaktergivningen er absolut (og ikke relativ), hvilket i praksis vil sige, at elevens kvalifikationer skal vurderes i forhold til målbeskrivelserne i uddannelses bekendtgørelses bilaget og uddannelsesordningen og ikke i forhold til klassens niveau. Side 14 af 18

Når vurderingen af den enkelte eksaminands præstation i forbindelse med projektopgaven er foretaget, noteres den givne karakter, således at den kan anvendes i sammenhæng med den efterfølgende vurdering af den individuelle prøve. Denne vejledning og Brochuren Svendeprøve for specialet industritekniker maskin, kan læses og eventuelt downloades fra industriens uddannelsers hjemmeside uden password Den endelige svendeprøvekarakter Efter vurderingen af den individuelle prøve foreligger 2 karakterer pr. elev: Den noterede karakter for projektopgaven Karakteren for den individuelle prøve Elevens endelige eksamenskarakter beregnes herefter som følger: Karakteren for projektopgaven * 0,25 + karakteren for den individuelle opgave * 0,75 Delkaraktererne afrundes ikke. Den endelige karakter angives som et helt tal i 7-trins-skalaen, afrundet efter gældende regler: Hvis en karakter ligger midt mellem 2 karakterer, eller højere, rundes op, ellers rundes ned. Karaktererne 02 og 12 kan dog ikke fremkomme ved oprunding. Bemærk! For at bestå svendeprøven skal begge prøverne være bestået og altså være bedømt til mindst karakteren 02. Hvis enten projektprøven eller den individuelle prøve bedømmes at være ringere end karakteren 02, skal der efter gældende regler udføres omprøve for den ikke beståede del. Tilbagemelding til eksaminanden Når de endelige karakterer for medlemmerne af en gruppe er beregnet, kaldes disse enkeltvis ind i eksaminationslokalet. Enten eksaminator (faglæreren) eller en af censorerne (skuemestrene) meddeler den opnåede karakter for den enkelte elev. Karakteren begrundes kort, men debatteres ikke. Begrundelsen er en opsummering af de vurderinger eksaminator (faglæreren) og censorer (skuemestrene) har foretaget under voteringen og karaktergivningen. Bl. a. kan der informeres om de enkelte prøveelementers indflydelse på den endelige karakter. De øvrige kan, hvis de finder det formålstjenligt, supplere de begrundelser der fremføres. Side 15 af 18

Udstedelse af svendebrev Når eksaminationen er afsluttet, meddeler skolen de givne karakterer til Metalindustriens uddannelser (MI), som udsteder svendebrevet til udlevering til lærlingen på læreforholdets sidste dag. Meddelelsen fra skolen til Metalindustriens uddannelser (MI) om elevernes karakterer skal være underskrevet af skuemestrene og faglæreren. Trin3, Industritekniker Produktion Svendeprøven for trinnet Industritekniker Produktion gennemføres inden for en varighed af 74 klokketimer (10 dage) og består af en kombineret teoretisk og praktisk projektprøve Indhold: 1. Problemformulering 2. Analyse 3. Forslag til procesoptimering, herunder økonomi og investering 4. Projektrapport Opgaven udføres efter en casebeskrivelse, baseret på begrundet behov for produktionsomlægning i en virksomhed. Instruktion gennemføres i henhold til skolens eksamensregulativ. Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til gældende bestemmelser om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap. Rettelse, bedømmelse og karaktergivning Faglæreren (eksaminatoren) skal være til stede under udførelsen af både den praktiske og den teoretiske prøve. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under bedømmelsen af prøven. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne giver de to skuemestre og faglæreren samlet én karakter, hvori følgende bedømmelses kriterier indgår: Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. Side 16 af 18

De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter: Udarbejdelse af produktionsbeskrivelse Overholdelse af mål og data Fremlæggelse af dokumentation Helhedsindtryk Samtale med eleven I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til, at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine tekniskog almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer, i relation til den gennemførte uddannelse. Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 02. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. Side 17 af 18

Bilag til Vejledning for skuemestre og faglærere Svendeprøven for industriteknikuddannelsen Resumé af besigtigelsesproceduren Udgangspunkt: En 4-mands-gruppe 1½ time: 1. Skuemestrene og faglæreren gennemlæser rapporten (noterer kvaliteten). 2. Faglæreren informerer om procesforløbet for den pågældende gruppe, herunder om eventuelle vanskeligheder med samarbejde, maskinbelastning m.v. 3. Skuemestrene og faglæreren forbereder spørgsmål til gruppen og til de enkelte eksaminander. 4. Skuemestrene og faglæreren besigtiger de færdige produkter. 2½ time: 5. De 4 elever redegør enkeltvis med udgangspunkt i rapporten for procesforløbet og det resulterende produkt, eksempelvis kriterier for arbejdsfordeling, tolerance- og overfladespecifikationer, om dispositioner undervejs m.v. 6. Skuemestrene og faglæreren stiller uddybende spørgsmål til eleverne 7. Skuemestrene og faglæreren voterer og er fælles om en karakter for de enkelte elevers præstationer. ½ time: 8. Skuemestrene og faglæreren bedømmer den individuelle prøve. 9. Skuemestrene og faglæreren voterer og giver en fælles karakter for den individuelle prøve 10. Den endelige karakter beregnes og tilbagemeldes til eksaminanden. Side 18 af 18