Har I nogle sjove historier eller vitser, kan I sende dem til redaktionen via Intra-nettet. Mvh. Mona og Peter Indhold 2. Info 3. Siden sidst 4. 7.b s konfirmation. 7. Indslag fra 1.a 8. Arbejdslørdagen lørdag den 16/5. 10. Spændende historie af Cecilie 5.b Inde i bladet: Mike fra 5.b har skrevet en historie kaldet En dejlig dag med bedstefar! Se skolens aktivitetsplan på Hjemmesiden http://www.vinderup-skole.dk www.vinderup-skole.dk
Opgave for 5.kl - 6.kl. - 7.kl. indsendt af: Vigtige telefonnumre! Vinderup Skole 96 11 56 40 Vindrup.skole@ vinderupkom.dk Skoleleder Peter Voss Hansen 96 11 56 41 Skolebestyrelsesformand Flemming Lind 97 44 13 55 Peter.Voss.Hansen@ vinderupkom.dk Skolepsykolog Linda Albrektsen 96 11 52 74 la@vinderupkom.dk Ungdomsskolen 96 11 67 66/ 24 82 98 92 Ungdomsskole@ vinderupkom.dk SSP-koordinator Jon Jørgensen 96 11 51 22 SFH 96 11 56 55 SFH Vinderup 96 11 56 60 NAVN: Fartil4@mail.dk Peter.Voss.Hansen@ vinderupkom.dk Skolesprøjten Udkommer fremover på Skoleporten Redaktion: Sevelvej 27, 7830 Vinderup. Ansvarlig redaktør: Peter Voss Hansen. Øvrig redaktion: Billedet er taget af Peter D. Nielsen/Mona Bang/Rachel Stefan Madsen 7.B Thomsen/Henrik Rebbe Deadline for indlæg til næste Skolesprøjten: 20. august Der var ikke indsendt nogle indslag herfra! Side 19
Han lavede et lille smil og skulle til at hjælpe mig op at stå, da James kom og skubbede ham, og pressede ham op i et spejl og holdte ham for halsen. ''Du er hurtigere end de andre, og derfor kom du først'' Han pressede hårdere om Edwards hals. ''Men du er ikke særlig stærk'' ''Jeg er i hvert fald stærk nok til at dræbe dig'' De kom op at slås og kæmpede hårdt. Selvfølgelig vandt Edward. Han pressede James op på en væg og skulle til at slå ham ihjel, da de andre Cullens kom. ''Stop Edward. Husk hvem du er!'' sagde Dr. Cullen Der gik noget tid før Edward gav slip. Han løb bekymret hen til mig. Det begyndte virkelig at gøre ondt i min arm! Jeg var lige ved at græde af smerte. Dr. Cullen kom løbende hen til os. Han så bidemærket i min arm. ''Edward.. du skal suge James gift ud af Bella, før det begynder at virke!'' ''Kan jeg ikke.. Så kan jeg ikke stoppe igen'' Men da vi så udtrykket i Dr. Cullens ansigt gjorde Edward det. Og så blev alt sort. ''Bella! Bella, er du okay?'' Jeg åbnede øjnene, og så lige ind i min mors bekymrede ansigt. Jeg blev næsten helt bange. ''Hvor er jeg?'' ''På hospitalet'' ''Hvorfor er jeg her?'' Da dig, og Edward var ude at køre gik i ind i den gamle balsal. Du var så klodset, at du faldt ned af nogle trapper. Du brækkede et ben. Jeg kiggede mig omking. ''Hvor er Edward?'' Jeg lød hel bange. ''Tag det roligt, Bella. Han venter på dig i vente-værelset. Lægerne har sagt du må tage hjem når du føler du er klar'' Så kom Edward ind af døren. ''Har du det bedre Bella?'' Da han så jeg var vågnet smilede han. Jeg blev så glad for at se ham at jeg nærmest sprang ud af sengen men mit ben var brækket så jeg faldt. ''Hvor er du altså klodset Bella!'' sagde Jessica. Hun grinede dumt. Jeg trak Edward over i et rum på skolen. ''Hvad med James?'' spurgte jeg ''Vi dræbte ham og den anden mand.'' ''Hvad med damen?'' ''Hun slap væk. Han bed sig i læben'' ''Er hun farlig?'' ''Det ved jeg ikke'' ''Edward? hvordan blev du endelig vampyr?'' ''Fortæller det senere'' ''Nu!'' Jeg lød helt sur. Han sukkede. ''Det var for mange år siden. I 1901. Min familie var blevet ramt af en kraftig sygdom, og var alle døde. Jeg lå alene og var døende, på et hospital. Så kom Dr. Cullen, og bed mig. Han fik mig til at bide de andre. Og så en dag var vi pludselig en familie'' Jeg lød hel forvirret. ''Så er du jo over hundred år?'' ''Ja..'' ''Bliver vampyrer aldrig ældre?'' ''Nej.. vi forbliver unge. Derfor ser Dr.Cullen så ung ud'' Jeg forstod pludselig det hele. Klokken ringede i skolen. Vi gik mod klassen, Da Alice pludselig kom løbende. Hun så bange ud. Hun faldt for fødderne af os. ''Rosalie! de andre!'' Hun var helt stum. Og så kom den onde vampyr dame og grinede ondt. Lørdag den 16. maj 2009 havde over 100 børn og forældre sat hinanden stævne på skolen med det formål at opgradere skolens legepladser. Alle gik til opgaven med stor energi. Vi fik kørt nyt sand i SFH REDEN s sandkasse og lagt nyt faldgrus under gyngerne. Endelig fik vi malet alle sparkepladerne i skolegårdene. Ikke mindre end 10 store plader blev malet i spændende farver. På asfalten blev der forberedt flere forskellige figurer. Blandt andet blev der lavet forarbejde til et tastatur, en taltavle, et kompas og et ur. I uge 20 havde vi emneuge, hvor alle klasserne fortrinsvis beskæftigede sig med matematisk / naturvidenskabelige emner. Trafiktætheden blev målt, vandtårnets højde blev målt, søernes indhold af larver og andre smådyr blev undersøgt. En rigtig god uge hvor der blev lært en mængde med lidt nye indfaldsvinkler. I skolebestyrelsen har man på mødet den 18. maj vedtaget en ny TRIVSELSPOLITIK. Målsætningen her er at skabe maksimal trivsel blandt eleverne. Trivsel er og bliver udgangspunktet for at man kan lære noget eller ej. Derfor den store opmærksomhed omkring emnet. Set skal bemærkes, at man kan finde hele TRIVSELSPOLI- TIKKEN på skolens hjemmeside. Foråret er som sædvanligt præget af mange udadvendte aktiviteter. I flæng kan nævnes en tur til Legoland for skolepatruljemedlemmerne, besøg på naturskolen, udflugt til Trængsel. Torsdag den 14. maj havde lederen af Vinderup SFH Leif Kjøller sidste arbejdsdag. Leif Kjøller har således valgt at stoppe som leder efter mange år på denne post. Leif benytter den resterende del af maj måned og juni måned til at afvikle ferie m.m., så officielt fratræder Leif først den 30. juni. Jeg benytte lejligheden her til at sige Leif tak for det store arbejde han har lagt ført i Vinderup Kommune og de sidste år i Holstebro Kommune. Sluttelig er jeg i den situation, at jeg allerede nu vil sige alle tak for det skoleår, der nu snart slutter. Sidste skoledag er således fredag den 26. juni. I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at vi mødes igen mandag den 10. august 2009 efter en forhåbentlig god sommerferie. Peter Voss Side 3
Opgave for 2.kl. - 3.kl. - 4.kl. indsendt af: Jeg skulle have sendt indbydelser ud, og jeg var ude at handle med min mor. Vi var i Kreativ Hobby i Holstebro, og der fik vi købt papir og alt det man bruger til det. Farven på kortet blev postkasserød. Farven på bordet blev postkasserød, ligesom på indbydelserne, men der kom sort og hvid med, så det ikke kun blev rødt. NAVN: Nogen glæder sig slet ikke til at blive konfirmeret, men for mig betød det virkeligt meget, og jeg havde virkelig glædet mig til det. Få uger inden konfirmationen havde vi alle rigtig travlt, især min mor og jeg der nok lavede det meste. Der var hele tiden et eller andet vi manglede, enten at folde servietter, eller skrevet menu, lavet bordkort og selvfølgelig også have gjort hele huset rent. Jeg vågnede tidligt søndag morgen. Jeg havde mange sommerfugle i maven. Det var en dag jeg havde ventet på i lang tid, det var min helt egen dag. Som alle andre havde jeg glædet mig enormt meget til den store dag. Jeg var både nervøs og spændt på samme tid. Men da dagen nærmede sig overtog nervøsiteten langsomt. Dagen kom og alt var strøget, tørret og klar til brug. Jeg tog mit nye konfirmationstøj på og betragtede mig selv i spejlet. Da vi havde spist blev håret sat, tøj rettet på og de sidste finesser gjort klar. Nervøsitet var et mildt ord at beskrive tiden inden vi skulle ind i kirken. Jeg rystede og hoppede på stedet. Jeg sad inde på mit værelse, og tænkte på hvordan dem sidste går mon havde klaret det. Havde de sagt noget forkert, eller havde de måske sagt fra i sidste øjeblik? Det var lidt underligt at forstille sig, hvis at man kom til at sige nej, ville man så ikke blive konfirmeret? Da vi kom hjem var kl. ca. 9 fra frisøren, og så skulle jeg i kjolen. Det var en pæn kjole, men det var lidt mærkelig at se mig i den, fordi jeg aldrig går i kjole til hverdag. Min mor satte en stol frem og den sagde hun at jeg skulle blive siddende på den og jeg måtte ikke rejse mig eller få noget at drikke for ikke at blive beskidt. De andre pigerne lignede en drøm og drengene overraskede mig så meget, jeg troede ikke mange af dem kunne se så pæne ud. Vi stod og beundre hinanden udenfor, mens de sidste gæster går ind. Da alle var kommet ind, og vi stod ved våbenhuset for at stille os op i række, forsvandt luften igen. Vinder af sidste konkurrence Anita 3. AU Side 17
Opgave for bh.kl. - 1.kl. indsendt af: NAVN: Men da vi kom ind kom det lige så stille igen, vi lavede nogle småfejl men ellers gik det fint. Prædiken varede ca. en time, og det handlede om de 3 små grise, som hun mente vi lignede.. dårlig sammenligning. Vi sang en masse sange og så kom det store øjeblik, vi skulle op til alteret. Da de det blev min tur var jeg godt nervøs, jeg kan ikke huske noget andet tidspunkt i mit liv, hvor at jeg har været så nervøs. Men da det var overstået og jeg var ude af kirken kunne man ikke være andet end glad og lettet. Selve konfirmationshandlingen gik sådan set fint bortset fra jeg glemte at sige ja. Da vi var hjemme var en masse gaver og kort på bordet. Jeg begyndte hurtigt at åbne dem, og der var vildt mange penge, og en masse spændende gaver. Da gæsterne kom, blev jeg selvfølgelig overrasket over alle de mange gaver jeg fik. Det var helt surrealistisk. Det er en fantastisk timeløn man får på sådan en dag. Så skulle der holdes tale. Det var min far der startede, og det var en rigtig flot tale. Han fortalte alle mulige eksempler om mig, og jeg fældede da måske en tåre eller to. Vi sang og festede og selvfølgelig blev der holdt taler. Pinlige taler! Men jeg overlevede da. Derefter kom min sang, fordi jeg var en kylling, og turde ikke holde en tale. Men det gik nu fint, de blev glade for min sang. Side 16 Vinder af sidste konkurrence Nikolaj R 1.A Vores takkesang kom helt op på 13 vers. Som sangskjuler brugte vi to After Eight pakker, hvor vi først spiste chokoladen, og foldede sangene sammen, så de kunne være i de små papirsposer, hvor chokoladen havde været i. Jeg skulle holde min takketale, og det var jeg ret så nervøs for, men jeg fik det gjort. Det føltes rigtig godt bagefter, og så var alt oversået. Pyh.
Da alle gæsterne havde fået skrub af mad, og var taget hjem sad jeg og tænkte over min dag. Dagen var gået rigtig godt og det hele, men jeg syntes ikke rigtig at jeg kunne føle nogen forskel, men hvem ved jeg var nok også lidt træt og det. I gamle dage mente man at efter konfirmationen, var man en mand som skulle ud at bestille noget, jeg er glad for at man ikke mener det sådan i dag, fordi jeg tager det lidt med ro endnu. Det var en rigtig dejlig dag, men der var nogle nervøse punkter, det skal der jo også være. Jeg havde været spændt om morgenen. Men det forsvandt hen af dagen. Min konfirmationsdag er en dag som jeg vil kigge tilbage på med glæde. Jeg var virkelig taknemlig over for min far og mor for uden dem havde dagen ikke været halv så god, de havde virkelig bare gjort alt for at gøre det til en perfekt dag, og det var lykkedes. Hvis man skulle være lidt bagklog vil jeg gerne sige her til sidst at dagen ikke er så lang som man forventer den at være. Man forventer for meget og bliver nemt skuffet. Selvfølgelig er det en fantastisk dag og det hele, men før konfirmationen troede jeg at dagen ville vare meget længere. Det havde bare været en perfekt dag. Men man bliver godt nok træt af at være så meget i centrum. Men en super dag! Uddrag af 7. b. stile om deres konfirmation. ''Okay Bella. Du skal være dommer!'' sagde Mrs. Cullen. ''Okay'' Alice skød hårdt, bolden, til Rosalie. Rosalie, ramte bolden med et ordenlig gok, og løb at hvad hun kunne. Edward løb hurtigt efter bolden. ''Er det ikke en homerun?'' Spurgte jeg mrs. Cullen. ''Edward er hurtig'' svarede mrs. Cullen med et grin Pludselig fløj en bold lynhurtig gennem luften. Emnett greb den, og lige efter kom Rosalie ind i basen. ''Du er ude, Rosalie'' sagde jeg Rosalie lavede et ond og surt blik mod mig. ''Come on, Rosalie! Det er kun et spil!'' råbte Emmett. Alice skød hurtigt bolden igen. Jasper ramte den med et stort gok, og løb. Edward og Emmett satte efter den på samme tid. De sprang op i luften for at gribe den. Lige da de ramte hinanden oppe i luften, slog et blåt lyn ned i baggrunden. Da de landede på jorden, lå de og fjollede i græsset. Det var dejligt at se Edward i godt humør. Da jeg så ham for første gang, virkede han så trist. Men pludselig kom tre underlige personer ud af skoven, bag banen. Mrs. Cullen trak mig og Edward og de andre i række. Hun sagde jeg skulle holde mig bag Edward, så det gjorde jeg. De kom over og spurgte om de måtte være med. De virkede søde, nok men jeg holdt mig stadig bag ved Edward. Der var to mænd og en dame. Pludselig sagde manden med den lange lyse hestehale: ''Uuh.. I har taget frokost med!'' han kiggede på mig. Edward skyndte at stille sig foran mig. Pludselig sagde Dr. Cullen. ''I må hellere gå'' ''Ja. Festen er slut!'' sagde manden med hestehalen. Mrs. Cullen hviskede at Edward og jeg skulle skynde os hen til bilen. Vi satte os hurtigt ind i bilen og kørte Hvad vi ikke vidste var at manden med hestehalen var fulgt efter os. Edward forslog at vi kunne tage så langt væk som overhovedet muligt. Men jeg ville ikke af sted uden min far. Vi aftalte at mødes hjemme hos mig. Da jeg var ved at gøre mig klar og ventede på at Edward kom, hørte jeg pludselig en underlig lyd. Det lød som om nogen var ved at smadre nogle ting nede i stuen. Jeg gik ned ad trappen imens jeg lyttede og kiggede efter noget eller nogen, der kunne af smadret noget. Pludselig kom en bleg skikkelse ned fra loftet og lige ned foran mig. Det var manden med hestehalen! Han trak mig med ud i sin bil og kørte. Jeg blev slynget ind i en stor væg. Jeg ømmede mig hoved. Manden med hestehalen havde på vej herud fortalt han hed James. Han kom med et lille kamera. ''Jeg fandt det i dit hus. Håber ikke det gør noget jeg har taget det'' Han tændte kameraet, og pressede hårdt med sine lange ækle negle ned i mit ben. ''Fortæl Edward, at han skal hævne dig'' Jeg skubbede ham væk. ''Edward har ikke noget med det her at gøre!'' ''Ikke?'' spurgte han dumt. Han smilede. Og dér så jeg hans skarpe vampyr tænder. Han tog hurtigt min arm og bed mig i armen. Jeg skreg af smerte. Pludselig kom Edward nærmest flyvende og skubbede ham væk. Han så jeg var blevet bidt og bed sig i læben. ''Undskyld jeg kom så langsomt Bella'' ''Det er ikke din fejl. Jeg skulle have lyttet til dit forslag, om at køre væk''
Tanker om skolegang fra 1.a Regitse Jeg elsker at gå i skole mit ønligs fa er matematik og billekunst min beste vener er Alerte og Nicolai.a Niklas og Emil slut Rikke 7år Skolen er rati sjåod og i sare gynmesdik og belekån er også sjåod Men det er ås trls noen gane skolen Sabine Jeg syns at det er sjov at gå i skole jeg syns at det er også SARAH JEG ELSKER SKOLE FORDI DER ER SJOVE TING AT LAVE OG JEG HAR MANGE VENNER OG JEG HAR EN MEGET SØD LÆRE SOM HEDDER LISSI MEN MINE TO BEDSTE VENNER ER ANNE OG NICKOLAIJ.J OG DE ER MEGET SØDE OG DER ER MANGE SJOVE TING MAN KAN LAVE OG MIT YNGLINGS FAG ER BILLEDKUNST OG LISSI ER MEGET SØD JEG ELSKER ALT I SKOLEN OG ALLE SAMMEN ER SØDE KÆRLIG HILSEN SARAH Side 14 Simon Jeg kan godt lide at gå i skole det er lidt sjovt mit ønlings fag er Matematik
Jeg satte mig hurtigt ind i bilen Han gik hen mod de 4 dumme drenge. ''Det var virkelig dumt du afbrød os'' Sagde en af dem. Edward stod med ryggen til bilen så jeg kunne ikke se hvad de 4 dumme drenge blev bange. Pludselig vendte Edward sig om og satte sig ind i bilen. Han trykkede hurtigt på speederen, og kørte frem mod drengene, så to af dem faldt af forskrækkelse. Så kørte han i bakgear og vendte hurtigt bilen og kørte ud på en vej, hvor han lavede sving imellem bilerne på vejen. Det var som at være med i en actionfilm! ''Tal om noget andet så jeg ikke vender bilen om og smadre hovedet af dem!'' ''Lad endelig vær med det'' ''De tænkte virkelig onde ting!'' ''Og det ved du?'' Han kiggede væk fra mig og holdt øje med vejen. ''Edward? Du har reddet mig to gange. Hvordan kan du det? Hvem er du?! Han så trist ud. ''Jeg kører dig hjem'' Sagde han Den nat kunne jeg ikke sove. Jeg følte hele tiden der var nogen der holdt øje med mig. Jeg åbnede øjnene og så Edward sidde for enden af min seng. Jeg lukkede øjnene og åbnede dem igen. Han var væk. Jeg satte mig op og læste i den bog jeg havde lånt. Der stod: Nogle væsner, ligner sikkert mennesker men kan være underlige nogle gange. De skifter øjenfarve, og kan ikke stå direkte i sollys. De er hurtige, og er blege. Jeg tænkte på Edward. Først var hans øjne sorte, så blev de karamel- nuance-farvet. Han var aldrig i direkte sol lys. Han var syg, hurtig til at komme ud af klassen første gang jeg sad ved ham. Og han var meget bleg. Jeg læste videre: Nogle gange kan de have specielle evner. Såsom hurtighed, kan læse tanker, komme på de rigtige tidspunkter, og måske læse fremtiden. De er for det meste i flok. Igen var det ligesom Edward. Han var hurtig, kunne læse tanker, han kom og reddede mig 2 gange. Og han er sammen med sine søskende. Én ting vidste jeg. Edward og hans søskende var vampyrer! Næste dag i skolen, så jeg Edward. Han standsede lidt fra mig. Jeg sagde ikke hej til ham. Jeg gik forbi ham og op imod skoven bag skolen. Han fulgte efter mig. ''Jeg ved hvad du er Edward'' ''Så sig det højt.. sig det!'' ''Vampyr'' ''Er du bekymret?'' Jeg vendte mig om og så ham i øjnene. ''Nej'' Jeg lænede mig frem for at kysse ham, da han hurtigt hoppede op i et træ og sad i en gren. ''Bella.. Jeg er farlig at være sammen med'' ''Jeg er ligeglad.. jeg kan lide dig. Og jeg vil opleve din hverdag'' Jeg kravlede op i træet til ham. Pludselig trak ham mig op på sin ryg, og klatrede hurtigt op af det store og høje træ. Da vi var kommet helt op i træet, sad vi bare og snakkede. Jeg var tosset med ham. Jeg kunne ikke være alene uden ham. ''Hvad er i vampyrer gode til?'' ''Baseball'' ''Baseball? ''Ja. Vil du se?'' Han gav mig et sødt smil
Jeg stillede den til 40X-objektet ''Profase'' sagde jeg. Jeg skulle til at tage billedet ud ''Har du noget imod jeg ser?'' Hans hånd greb om min for at standse mig Han fingre var iskolde som havde han stået i en snedrive inden timen. Jeg trak hurtigt hånden til mig. Det var som om han gav stød. ''Undskyld'' mumlede han og trak straks hånden til sig, men han rakte stadig hånden ud efter mikroskopet. Han kiggede i det. ''Profase'' Han tog billedet ud, og lagde hurtigt et nyt i. ''Anafase'' ''Må jeg?'' Han grinede og skubbede mikroskopet, hen til mig. ''Anafase'' Jeg gav ham mikroskopet, inden han nåede at bede om det. Han gav mig ret, og skrev Profase, Anafase og på det stykke papir vi havde fået. Vi blev færdige længe før de andre. Resten af dagen gik fint. Vi snakkede ikke men bare den time havde været fantastisk. Han stemme var smuk, og jeg elskede hans grin. Da vi havde fri gik jeg ud til min bil. Jeg pillede i min taske imens jeg hørte højt musik på min mp3, så jeg hørte ikke de mange skrig omkring mig. Jeg slukkede min mp3, for at skulle køre da jeg hørte en bil prøve at bremse hårdt. Jeg vendte mig om og så en bil køre lige hen mod mig. Det var en dreng fra min klasse der ikke kunne styre bilen. Jeg havde lyst til at skrige men der kom ikke en lyd ud. Pludselig kom Edward hurtigt mod mig og greb fast om mig med sin ene hånd, og holde den underlige bils side væk med den anden. Jeg var i chok. Jeg forstod ingen ting! Kan man være så stærk? Bilen kom jo I hurtig fart lige hen med mig, og var ved at smadre mig ved siden. Mit og Edward blik mødtes. Pludselig rejste han sig op og gik. Jeg sad stadig nede på jorden, vidste ikke hvad der lige var sket. Alle de andre børn kom hen til mig. Jeg kom på sygehuset men var ikke kommet til skade. Jeg fortalte dem om Edward. De troede jeg havde slået hovedet. Min far sagde farvel, til mig og sagde jeg bare måtte gå fra hospitalet, når jeg havde lyst. Jeg gik ud på gangen og hørte en velkendt stemme sige: ''Skulle jeg bare have ladet hende dø?'' Jeg kiggede ved hjørnet og så Edward, Rosalie, og deres far Dr. Cullen stå tæt ved døren. De så mig hurtigt. ''Kom Rosalie. Vi går.'' Sagde Dr. Cullen. ''Edward, må jeg tale med dig?'' Han kom hen til mig ''Ja?'' ''Hvordan kunne du skubbe bilen væk med din hånd?'' ''Det kan jeg da heller ikke?.. Du må have slået hovedet, eller gået i chok'' ''Jeg ved hvad jeg så!'' Da han så jeg mente det sukkede han. Senere den dag lånte jeg en bog om vampyrer. Den lød spændende. Jeg læste lidt af den på vejen hjem. Jeg kiggede op. Der stod 2 drenge og kiggede på mig. Jeg blev bange og vente om og gik en anden vej. Pludselig kom der 2 andre drenge foran mig. Jeg ville vende om men de andre 2 drenge var bag mig. De skubbede og sagde dumme ting til mig. ''Lad mig være'' De blev ved. ''Lad mig være!'' sagde jeg højt og slog en af dem i maven. Pludselig kom en sej sølvgrå volvo mod os. Den drejede så den ene bildør var lige foran mig. Edward stod ud af bilen ''Ind i bilen Bella!''
Bella Swan frit efter filmen og bogen ''Bella, kom nu og hjælp med flyttekasserne!!'' ''Undskyld far.. Jeg tænkte bare på hvor meget jeg savner Phoenix'' ''Glem den by! nu bor du i Forks hos mig. Og din mor har det fint hos Phil. Og i morgen skal du begynde i skolen, og møde nye mennesker'' Jeg har brunt, langt hår og brune øjne. Min far og mor er blevet skilt. Min mor har fundet en ny kærester der hedder Phil. Han er vel fin nok. Han er baseballspiller så han rejser meget. Min mor ville ikke ha jeg skulle med alle de spændende rejser, for så havde jeg ikke tid til skolen. Og jeg skulle jo lære noget. Så jeg skulle bo ved min far i Forks. Hurtigere end jeg havde troet gik dagen, Og jeg skulle starte i Forks skole. Jeg satte mig ind i min nye bil, og kørte til skole. Da jeg ankom fik jeg hurtigt opmærksomhed. ( uheldigvis ) ''Flot bil?'' ''Tak'' Jeg er ikke så snakkesalig. Jeg holder mig for mig selv. Jeg gik ind på kontoret. ''Du må være Isabella. Velkommen til forks!'' ''Tak, men bare kald mig Bella'' ''Okay Bella, her er der en seddel som alle de lærer du har i dag skal skrive under på. Giv den til mig, når du får fri'' Jeg sagde tak, og gik rundt og kiggede mig omkring. Pludselig kom en dreng hen til mig. ''Heej, jeg skriver en artikel, til skolebladet. Må jeg lave en artikel om dig?'' ''Jeg ved ikke rigtig. Jeg er ikke så glad for opmærksomhed'' ''Fint nok Isabella, ingen artikel'' ''Bare kald mig Bella'' ''Heey venner! Hils på Bella. Hun er ny her på skolen'' ''Ved vi!'' sagde de i kor. Hej Bella, jeg hedder Jesicca.'' Sagde en pige med lyst langt hår. Hun var faktisk ret køn. ''Hils på Mike'' Sagde Jesicca. ''Hej, Bella hvordan var det at bo i Phoenix?'' ''Det var skønt! Det regnede kun cirka 4 gange om året, og der var bare sol, og flot himmel. Her er det gråt og mørkt. Og det regner konstant!'' ''Regn er godt for planter Bella'' Sagde en pige jeg ikke vidste hvad hedder. Hvis der ikke var planter ville der ikke være noget liv her på jorden!'' Mike skubbede hende til siden, og kiggede nysgerrigt på mig. ''Kom alle sammen. Lad os sætte os ind i cafeteriet'' ''Det er ret flot hva`?'' Sagde Mike ''Ja.. det er vel okay'' Jeg kiggede pludselig over mod vinduerne. ''Hvem er dét?'' Spurgte jeg. ''Det er Cullens-søskende. De flyttede her til for 4 år siden. Deres far er Dr. Cullen. En meget dygtig læge. Men lidt sær. Børnene er blevet adopteret. De er lidt underlige. De sidder altid ved det bord dér ovre! De spiser aldrig deres mad. De kigger bare ud i luften. De er sammen, sammen. Du ved. Kærester. Det er klamt! De er jo søskende.'' ''Ikk rigtig. De har ikke samme gener. De er adoptiv søskende'' Sagde den pige der ikke havde sagt sit navn. ''Ja ja.. men de bor sammen. Det er mega skørt. Hende med det lyse hår hedder Rosalie. Muskel aben, hedder Emmett. Og pigen med det brune hår der stritter, hedder Alice. Ham den blege der ligner han har smerter i hele kroppen hedder Jasper'' Da de fire var kommet ind og havde sat sig, kom den sidste af de fem Cullen søskende. Han var meget pæn. Han havde brunt hår, og lidt bleg hud. Hans hovedform var rigtig pæn, og især, hans øjne. ''Det er Edward Cullen. Ret lækker som du kan se. Men Alle piger omkring ham er som luft'' Da hun havde sagt det smilede han som om han havde hørt hvad hun sagde. Han satte sig ved de andre. ''Rosalie og Emnett er kærester. Og Alice og Jasper er kærester.'' ''Hvem er Edward kærester med?'' spurgte jeg. ''Ingen...'' Jeg tror jeg var begyndt at blive lidt lun på ham. Det ringede. Jeg blev lidt og så Edward gik. Da han var ude af syne, rejste jeg mig og gik over til min første time. Jeg skulle ha biologi. Da jeg kom ind i biologirummet, var alle pladser taget. Der var kun én plads. Og det var ved siden af Edward. Jeg tænkte søde tanker om ham. Pludselig så han op, og stivnede da han så mig. Som om han kunne læse tanker eller noget i den stil. Jeg gyste og gav min lærer sedlen. Han skrev under, og sagde jeg skulle sidde ved siden af Edward. Jeg satte mig hurtigt ved siden af ham. Han kiggede 2 sekunder på mig og skubbede lidt langsom mit lille glas over til mig med sin hånd. Hånden var meget pæn. Da jeg lige havde tænkt det tog han hurtigt hånden til sig. Pludselig så det ud som om han kunne lugte noget grimt. Jeg lugtede i smug til mit hår. Det lugtede sødt af jordbær. Det kunne da ikke være det. Nogen gange så vi på hinanden den time. Men hver gang den ene opdagede den anden kiggede på én, kiggede den anden hurtigt væk. Jeg ville gerne se ham i øjnene. Jeg opdagede han kiggede på mig igen. Denne gang nåede han ikke at flytte hovedet. Jeg kiggede ham lige ind i øjnene. Så ringede det. Før nogen anden var han af stolen og ude af døren. ''Hvorfor kiggede du sådan på Edward?'' spurgte Jesicca mig. ''Han var bare pæn.. men han så så, ligeglad ud. Jeg følte mig lidt såret'' Resten af dagen snakkede jeg ikke med ham. Han var sammen med de andre Cullens. Jeg stirrede mange gange på ham, I timerne. Næste dag kom han ikke. Og sådan blev det ved i en uge. Han kom ikke i skole. hver spise frikvarter stirrede jeg hen mod bordet hvor de andre Cullens sad. Jeg var lidt bekymret faktisk. Om han var meget syg, eller om hvad der var sket. Mandag kom Edward i skole. Jeg var allerede i biologiklassen da han kom ind. For første gang sagde han: ''Hej Bella'' ''Hej.. hvor fra ved du jeg vil kaldes Bella?'' ''Det tror jeg alle gør nu'' Jeg kiggede ham i øjnene da han satte sig ned. Hans øjne var lysebrune. Sidste gang jeg så ham i ansigtet var de sorte. ''Har du fået kontaktlinser?'' spurgte jeg ''Nej'' ''Nå, det ser det ud til Han trak på skuldrene. ''Damerne først'' Han kiggede hen på mikroskopet læren havde givet os.