Studieordning for MASTERUDDANNELSE I MUSEUMSSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Relaterede dokumenter
Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I M U S E O L O G I. August 2004

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I M U S E O L O G I. August 2004

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

MASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for Master i Sundhedsantropologi på Københavns Universitet

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Danskfagligt projektorienteret

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Moderne Europastudier,

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Dansekultur og procesledelse

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved Handelshøjskolen og Det Teologiske Fakultet.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Transkript:

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I MUSEUMSSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2004 Senest revideret september 2009 1

Studieordning for Masteruddannelse i Museumsstudier - 2004-ordningen 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Ikrafttræden Normering Masteruddannelse i museumsstudier Forkortelse: MMU Studienævnet for Æstetiske Fag Ordningen træder i kraft den 01-09-2007 og afløser tidligere studieordninger for masteruddannelsen i museumsstudier / museologi 60 ECTS Udgave 2007 Uddannelsens formål Masteruddannelsen i museumsstudier er en forskningsbaseret uddannelse, der har til formål at udvikle og forbedre de studerendes erhvervskompetence og personlige og faglige kompetence. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Masteruddannelsen i museumsstudier er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Den, der har gennemgået uddannelsen, har ret til at betegne sig Master i museumsstudier / [Master of Museum Studies] Akademiske kompetencer og kvalifikationer Uddannelsen i museumsstudier sigter på at give den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Overblik over kulturpolitiske, lovgivningsmæssige og samfundsøkonomiske positioner og deres rolle for konkrete museale situationer Mulighed for at analysere og forholde sig kritisk og konstruktivt til museal praksis Evnen til at artikulere museologiske værdier og principper i eget professionelle arbejde eller konkrete cases Være i stand til at afkode, reflektere over og formidle de værdier, normer og parametre, der kendetegner museerne og kulturinstitutionerne Forståelse for og anvendelsen af museologiske teorier til at afkode sammenhængen mellem interessenter, museum og omgivende samfund og dermed vurdere museets indre værdimæssige struktur, relation til interessenter og samfundsmæssige placering Vurdering af og anvendelse af internationale museologiske teorier med hensyn til deres relevans og gyldighed i den 2

nationale/nordiske museumskontekst Være i stand til at integrere den praktiske og teoretiske anvendelse af museologien på museerne og i kulturinstitutionerne ud fra en kritisk-refleksiv tilgang Hjemmel Adgangskrav og forudsætninger Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne (VTU, bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002). Se: http://www.au.dk/da/51-23.htm Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb. Følgende uddannelser er adgangsgivende: Følgende uddannelser er adgangsgivende: en bestået bachelor- eller kandidatuddannelse inden for det humanistiske, det sundhedsvidenskabelige, det teologiske, samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område en bestået kandidatuddannelse som arkitekt eller designer en bestået bachelor- eller kandidatuddannelse fra handelshøjskoler en bestået professionsbachelor inden for pædagogik, folkeskolelærer eller journalistik en bestået diplomuddannelse inden for: journalistik, pædagogisk diplomuddannelse inden for drama, billedkunst og historisk formidling, diplomuddannelse i ledelse Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Studienævnet kan ikke dispensere fra dette krav. Det er muligt at blive optaget uden at opfylde adgangsbetingelserne, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Overgangsregler Studerende, der har påbegyndt studiet før 1. september 2007, kan overføre beståede moduler 1 til 3 til de tilsvarende moduler efter denne studieordning. 2. Uddannelsens struktur 3

Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1: Internatio nal museums teori og -metode International museumsteori og -metode/ International museum theories and methods 15 ECTS 1. semester Gradueret Intern prøve med intern censur Konstituerende og obligatorisk Modul 2: Museal virksomh edslære Modul 3: Museal kommuni kation Modul 4: Master projekt Museal virksomhedslære/ Museum mangement and marketing Museal kommunikation/mu seum learning and communication Master projekt (master s thesis) 15 ECTS 2. semester Gradueret Intern prøve med intern censur 15 ECTS 3. semester Gradueret Ekstern prøve med ekstern censur 15 ECTS 4. semester Gradueret Ekstern prøve med ekstern censur Konstituerende og obligatorisk Konstituerende og obligatorisk Konstituerende og obligatorisk 2.1. Faglige progressionsbestemmelser Prøverne i modul 1, 2 og 3 skal bestås inden prøven i modul 4. De studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 6 år efter den er påbegyndt. For studerende indskrevet til enkeltmodul er den maksimale uddannelsestid 2 år per modul. 2.2. Modulbeskrivelse og 2.3. Uddannelsens enkelte prøver Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Modul 1: International museumsteori og -metode De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Overblik over internationale museumstendenser i historisk og nutidig kontekst Viden om moderne museologisk teori, praksis og tænkning med henblik på anvendeligheden på konkrete cases Forståelse af den museale institution som en ideologisk, tidsbestemt konstruktion med henblik på at kunne aflæse museologiske værdier og principper En kritisk-reflektiv forståelse for den museale institution og dens værdier. Gennem arbejdet med International museumsteori- og metode skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: 4

Evnen til at vurdere, hvorfor bestemte funktioner på en museal institution netop skal eller ikke skal fastholdes Evnen til at analysere museale ændringspraksisser kritisk Evnen til at fortolke den lovgivningsmæssige og museologiske udvikling Evnen til at udpege de væsentligste udfordringer og handlemuligheder med henblik på at erkende, løse og iværksætte forandringer på museale eller lignende kulturinstitutioner Modulets discipliner International museumsteori og -metode Disciplinens titel Disciplinbeskrivelse Faglige mål International museumsteori- og metode Med udgangspunkt i teorier og metoder fra den internationale museologi vil der i modulet blive arbejdet med forskellige analysemodeller for, hvilke retninger museerne kan og har muligheder for at bevæge sig indenfor. Der vil blive lagt særlig vægt på internationale museumstendenser, samtidig med at modulet vil forholde sig kritisk-refleksivt til museumsinstitutionens historiske og fremtidige udviklingsretninger, herunder både værdi- og artefaktniveauet. Modulets overordnede perspektiv vil være at placere museet i en samfundsmæssig og lovgivningsmæssig kontekst med henblik på at kunne belyse forhold, hvor en museologisk tankegang og indsigt kan skabe en afgørende forskel. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende: Dokumenterer viden om og indsigt i moderne museologisk teori, praksis og tænkning Kan anlægge en international museal synsvinkel på en konkret case samt vurdere, hvorfor bestemte funktioner på et museum eller tilsvarende institution netop bør eller ikke bør fastholdes Formår med udgangspunkt i den valgte institution at tolke den lovgivningsmæssige og museologiske udvikling og udpege de væsentligste udfordringer og handlemuligheder med henblik på at erkende, løse og iværksætte forandringer. Undervisningsformer Seminarer med eksterne oplægsholdere, studenteroplæg, gruppearbejde og analyse på plenum. Seminarerne vil vægte følgende emner: Fremtidens kulturarvsinstitutioner Internationale museologiske teorier Kulturpolitik og de museale institutioners rolle i samfundet I løbet af semestret udarbejder den studerende et projekt inden for modulets berørte emner, som er relevant for egen eller en valgt museumsinstitution. Dette projekt danner basis for eksamensopgaven. 5

Prøven aflægges på (sprog): Dansk Eksamensbestemmelser Prøveform: Fri, skriftlig opgave på maks. 15 sider Nærmere bestemmelser: Opgavens problemstilling sammen med pensum godkendes af faglærer. Begge dele skal dække modulets område. Eksaminanden vælger selv opgavens emne Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Modul 2: Museal virksomhedslære De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: En større forståelse for moderne museal ledelse og museal markedsføring med henblik på at involvere hele institutionens personale i forhold til strategiudvikling og problemløsning. Indsigt i og viden om international museal ledelse med henblik på at kunne forholde sig til interne såvel som eksterne, stillede krav. Indsigt i og viden om museal markedsføring og strategisk planlægning med henblik på at klargøre karakteren og indholdet af den museale institutions værdier, normer og visioner. Gennem arbejdet med Museal virksomhedslære skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Evnen til at anvende den teoretiske, museologiske virksomhedslære på praktiske problemstillinger og samtidig forholde sig til teoriernes gyldighed og relevans. Evnen til at tolke den kulturpolitiske og samfundsøkonomiske udvikling og udpege de væsentligste udfordringer og handlemuligheder med henblik på at erkende, iværksætte og gennemføre forandringer på eget eller fremtidigt arbejdsområde. Modulets discipliner Museal virksomhedslære Disciplinens titel Disciplinbeskrivelse Museal virksomhedslære Målet vil være at indsætte museumsinstitutionen i en kulturpolitisk og samfundsøkonomisk sammenhæng med henblik på at give deltagerne indsigt i de nyeste nonprofitteorier og -metoder inden for 6

museumsmarkedsføring, museumsledelse og strategisk planlægning. Via indsigt i denne specialtilpassede, museologiske virksomhedslære vil der i disciplinen arbejdes med forskellige metoder til at forholde sig til tilskudsydernes krav og forventninger. Diskussion, erkendelse samt håndtering af disse forventninger og problemsituationer i form af omdefinering af arbejdsopgaver eller reorganisering af institutionen involverer hele museets personale, hvorved strategisk planlægning, analyse, forvaltning og koordinering af museets ressourcer vil stå centralt. I disciplinen vægtes følgende emner: Museal virksomhedskultur en nonprofit kultur? Den museale organisation og dens identitet Museal management en strategi for hele institutionen Museal markedsføring et strategisk planlægningsredskab Faglige mål Undervisningsformer Prøven aflægges på (sprog): I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende: Dokumenterer indsigt i moderne museumsledelse og museumsmarkedsføring med henblik på at kunne forholde sig til interne såvel som eksterne krav Formår at anvende den museologiske virksomhedslære på konkrete cases Seminarer med eksterne oplægsholdere, fælles øvelser, analyse på plenum. I løbet af semestret udarbejdes en strategi for en udvalgt museumsinstitution eller tilsvarende institution inden for modulets område, som er relevant for den pågældende institution, for eksempel organisationsstruktur, ledelse, intern kommunikation, branding eller markedsføring. Dette arbejde danner afsæt for udarbejdelsen af den mundtlige synopsis. Dansk Eksamensbestemmelser Prøveform: Fri skriftlig og mundtlig prøve, omfang maks. 10 sider, 45 min. eksamination inklusive bedømmelse Nærmere bestemmelser: Prøven består i en mundtlig diskussion på baggrund af den indleverede synopsis. Synopsens problemstilling og pensum aftales med og godkendes af faglærer. Begge dele skal dække modulets område. Synopsen afleveres min. 10 dage inden eksamen Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Modul 3: Museal kommunikation De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: 7

En forståelse af museologiske kommunikations-, lærings- og formidlingsstrategier Forståelse af kommunikationens og formidlingens niveauer, funktioner og kontekster på den museale institution. Gennem arbejdet med Museal kommunikation skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Evnen til at anvende de gennemgåede teorier på praktiske problemstillinger og samtidig forholde sig kritisk til teoriernes gyldighed Evnen til at artikulere strategier for æstetik, formidling og kommunikation på det museale område Evnen til at forholde sig til og udpege de væsentligste strategier for en helhedsskabende formidlings- og kommunikationsstrategi for den museale institution med henblik på at iværksætte forandringer Evnen til at analysere udstillinger og udstillingsvirksomhed med henblik på at optimere eget eller kommende professionelle arbejde Modulets discipliner Museal kommunikation Disciplinens titel Disciplinbeskrivelse Museal kommunikation I dette modul analyseres og diskuteres en række historiske og aktuelle museologiske kommunikations-, lærings- og formidlingsteorier med vægten lagt på museale udstillingsmåder og -principper. Ligeledes analyseres og diskuteres forskellige teoretiske modeller, der beskriver sammenhængen mellem museet, mediet, budskabet og brugeren herunder museernes muligheder for samspil mellem de virtuelle som fysiske udstillings- og formidlingstiltag. De behandlede teorier og modeller vil blive betragtet i lyset af didaktiske og pædagogiske udviklingstendenser og deres relevans vurderet i forhold til den museale institution. I disciplinen vægtes følgende hovedemner: Brugeranalyser Museologiske kommunikations- og formidlingsstrategier International udstillingsæstetik og -dramaturgi Det virtuelle og visuelle museum Faglige mål I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende: Demonstrerer en forståelse for museets kommunikative forpligtigelser med henblik på at kunne anvende de gennemgåede teorier på praktiske problemstillinger og samtidig forholde sig kritisk til teoriernes gyldighed Formår at anvende strategier for æstetik, formidling og kommunikation på det museale område med udgangspunkt i egen eller en valgt institution 8

Formår at udpege de væsentligste strategier for en helhedsskabende formidlings- og kommunikationsstrategi for at kunne iværksætte forandringer på museet. Undervisningsformer Prøven aflægges på (sprog): Seminarer med eksterne oplægsholdere, øvelser, hjemmeopgaver. I løbet af semestret udarbejder deltageren et mindre realiseret eller skitseret projekt med udgangspunkt i et af de omhandlede emner, som skal danne basis for den skriftlige eksamen. Dansk Eksamensbestemmelser Prøveform: Skriftlig rapport på maks. 10 sider Nærmere bestemmelser: Opgavens problemstilling og pensum godkendes af faglærer. Begge dele skal dække modulets område. Rapporten skal indeholde metodisk refleksion over et realiseret eller skitseret projekt. Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Model 4: Masterprojekt De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Overblik over moderne teorier og metoder inden for museologiens område Viden om aktuelle museologiske teorier og metoder Forståelse for museologien som teori og praksis Forståelse for museologiens status som videnskab og akademisk disciplin Gennem arbejdet med Masterprojektet skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: En evne til selvstændigt og kritisk at gennemføre en museologisk analyse En evne til at vurdere aktuelle museologiske problematikker En evne til at fremstille og diskutere en museologisk problemstilling perspektiverende og metavidenskabeligt En evne til at producere en akademisk mundtlig og skriftlig fremstilling Modulets discipliner Masterprojektet Disciplinens titel Masterprojektet 9

Disciplinbeskrivelse Faglige mål Masterprojektet skal omhandle en problemstilling, der har relation til den danske eller internationale museologi. Projektet kan have hovedvægt på det teoretiske eller praktisk eksemplificerende, men begge perspektiver skal være til stede. Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende demonstrerer fortrolighed med analytiske og videnskabelige metoder til behandling af problemstillinger inden for museologien udviser kompetence til selvstændig og dybtgående analyse af problemstillinger inden for uddannelsens område. Undervisningsformer Prøven aflægges på (sprog): Der afholdes seminar med vægt på projektformen og dens processer, herunder styring, teori og metodik. Hver studerende vil få tildelt en faglig mentor og individuel vejledning via bl.a. IKT. Dansk Eksamensbestemmelser Prøveform: Skriftlig opgave, omfang maks. 40 sider, med et mundtligt forsvar, som varer 45 minutter (inkl. 15 minutter til votering). Nærmere bestemmelser: Opgavens problemformulering skal forinden være godkendt af en vejleder. Opgavens omfang er maksimalt 40 sider. Indgår et praktiskeksemplificerende perspektiv, må det fylde maksimalt 10 sider. Resumé på engelsk, vejledende omfang 100 ord. Resuméet indgår modificerende i bedømmelsen. 2.4. Illustration af disciplinernes placering på masteruddannelsen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester International museumsteori og - metode (15 ECTS) Museal virksomhedslære(15 ECTS) Museal kommunikation (15 ECTS)] Masterprojekt (15 ECTS) 3. Regler Merit og fleksibilitet Studienævnet har mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 10

om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, 35 se http://www.au.dk/da/regler/2004/bek867 Til- og afmelding af prøver Generelle bedømmelseskriterier Tilmelding til prøve sker via Studerendes selvbetjening se: http://www.au.dk/da/studerende For tilmeldings- og afmeldingsregler samt procedurer se Universitetets regler om eksamen http://www.au.dk/da/56-02.htm Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, bedømmes den studerendes: - stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse. - evne til at formidle en faglig problemstilling - evne til at disponere en akademisk opgave samt opfylde formelle akademiske krav. Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver, uanset hvilket sprog prøven afholdes på, bedømmes den studerendes evne til at: - Præsentere et fagligt stof og strukturere en mundtlig præsentation. Den mundtlige fremstillingsevne indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse - Indgå i en kvalificeret faglig dialog. Regler for større skriftlige afleveringer Mulighed for brug af PC ved prøver Projektorienterede forløb Dispensationer Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Tilbydes brug af pc sker det efter Universitetets regler om brug af pc ved prøver se http://www.au.dk/da/56-05.htm Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement, indenfor rammerne af Universitetets regler om projektorienterede forløb se http://www.au.dk/da/40-01.htm En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med 11

dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning. Anke og klage Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, kapitel 8 se http://www.au.dk/da/regler/2004/bek867 Om prøver De nærmere bestemmelser om hvordan, og i hvilket omfang, den studerende skal have deltaget i undervisningen ved prøveformen undervisningsdeltagelse fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan formidle en faglig problemstilling og disponere en akademisk opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering, mv). Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan præsentere et fagligt stof, strukturere en mundtlig præsentation og indgå i en faglig konstruktiv dialog Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Universitetets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/da/regler Ændringer i studieordningen 1/9-2009 Masteruddannelsen i Museumsstudier har ændret titel fra Masteruddannelsen i Museologi. Som konsekvens af titelændringen er studieordningen opdateret. 12