INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING



Relaterede dokumenter
Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

inspektion af behandlingssteder i Danmark, hvor der udføres kosmetisk behandling Årsrapport 2008

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med kosmetiske. Behandlingssted:

Somatiske sygehusafdelinger

Tilsynsrapport Lades Akupunktur

Tilsynsrapport Klinik Kirurgi og Endoskopi

Tandklinikker. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017

Bramming Specialoptik ApS, Esbjerg Kommune

Psykiatriske sygehusafdelinger

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Tilsynsrapport PRIVATLÆGEN ApS

Speciallæger i reumatologi

Tilsynsrapport KLINIK FOR ORTOPÆDKIRURGI VED SPECIALLÆGE JAN BECK MIKKELSEN ApS

Tilsynsrapport Distrikt Præstø

Tilsynsrapport TT's Hjemmepleje ApS

Tilsynsrapport Christensen, Frederiksen, Gadegaard

Fysioterapeutområdet. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017

Verdens kirurgisk kosmetologisk center

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Bosteder. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017

Tilsynsrapport Rosenlund Centret

Tilsynsrapport Boenheden Solbakken

Tilsynsrapport Distrikt 15 - Rosenlunden

Akutfunktioner. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017

Tilsynsrapport Områdecenter Rosengården

Tilsynsrapport TRANEGÅRDEN, Ungeafdelingen

Kommunal Årsrapport for Plejehjemstilsynet Nordfyns Kommune

Tilsynsrapport Nordlien

Tilsynsrapport Tre Ege, Kirkens Korshær

Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme

Børnepsykiatriske behandlingssteder

Afgørelse om påbud til radiologisk afdeling, Ringsted Sygehus

Tilsynsrapport Gården

Tilsynsrapport Myagergård

Tilsynsrapport Bocenter Tranbjerg, Hus 2

Genoptræningscentre. Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018

Tilsynsrapport Plejecenter Engparken

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune

Tilsynsrapport Akut/MMS

Tilsynsrapport BOAS Taastrup ApS

Afgørelse om påbud til Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

Den Selvejende Institution Rørbæk Omsorgshjem

Speciallæger i dermatologi

Tilsynsrapport. Lokalcenter Rosengård Odense. Reaktivt tilsyn, Ørbækvej Odense SØ. CVR- eller P-nummer:

Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver hermed påbud af den 2. maj 2019 til Bofællesskabet Valmuevej

Behandlingssteder uden særlig specialetilknytning

Plejecentre. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017

Tilsynsrapport Sygeplejeklinikken, Samsø

Inspektion af kosmetisk behandlingssted

Tandlægerne i Børkop v/mohammad Matini Seresht

Inspektion af kosmetisk behandlingssted

Psykiatriske behandlingssteder

Speciallæger i otologi

Tilsynsrapport Fonden Sparta

Rammebeskrivelse for Almen praksis. Risikobaseret tilsyn 2017

Påbuddet kan ophæves, når Styrelsen for Patientsikkerhed ved et nyt tilsynsbesøg har konstateret, at påbuddet er efterlevet.

Tilsynsrapport Bofællesskabet Elev

Tilsynsrapport Kobbelgaarden 1 og 3

Tilsynsrapport Botilbuddet Søndersø, Ekkofonden

Tilsynsrapport Opholdsstedet Vitus ApS

ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE STIG

Hjemmeplejen Brøndby Øster, Brøndby Kommune

Tilsynsrapport - Specialcenter Slagelse Halsebyvænge. Reaktivt tilsyn, Halsebyvænget Korsør. CVR- eller P-nummer:

Tilsynsrapport LÆGE LARS ANDERSEN

Speciallæger i gynækologi

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM

Smertebehandling og anæstesiologi

Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver hermed påbud af den 2. maj 2019 til Bofællesskabet Elsagervej

Tilsynsrapport Botilbuddet Parkvej

Tilsynsrapport Hemmet Plejehjem

Kliniske diætistklinikker

Inspektion af kosmetisk behandlingssted

Inspektion af kosmetisk behandlingssted

Tilsynsrapport. Hjemmesygeplejen Øst, Mariagerfjord Kommune. Reaktivt tilsyn, Tempovej Hadsund

Vaccinationsklinikker

Tilsynsrapport Enghaven Ældrecenter

Radiologiske behandlingssteder

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?


Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Hjemmeplejen Distrikt Vest, Nysted- og Vestgruppen

Tilsynsrapport Århus Friplejehjem

Speciallæger i intern medicinske specialer

Hjemmepleje Distrikt Midt & Fælles nat

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Tilsynsrapport Birkelund Plejecenter

Inspektion af kosmetisk behandlingssted

Tilsynsrapport Læge Paw Bjørn Jensen

Hjemmepleje Rudkøbing Centrum Langeland Kommune

Tilsynsrapport fra ekstraordinært sektortilsyn. Januar Vedr.: Forvaltning af de sociale regelsæt indenfor børneområdet i Kommune Kujalleq

Hjemme- og Sygepleje Løgstør, Vesthimmerland kommune

Tilsynsrapport KRISTRUP CENTRET

Tilsynsrapport. Reaktivt tilsyn, Sygeplejen Nord Rudkøbing. Spodsbjergvej Rudkøbing. CVR- eller P-nummer:

Tilsynsrapport Klinik for Fodterapi/Beritt v/beritt Hoffmann

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Tilsyn med fodterapeutklinikker, Klinik for Fodterapi, Lene Frederiksen Guul Nielsen Østergade 24 B

Tandklinikker. Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018

Tilsynsrapport Afdeling Sygeplejen, Center for Sundhed og Forebyggelse, Bornholms Regionskommune

Tilsynsrapport Plejehjemmet Søndersø Opfølgende tilsyn. J. nr.: /5 P nr.: Adresse: Studekrogen 1, 3500 Værløse

Tilsyn på bosteder 2018

Transkript:

INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING 2011 Årsrapport 2010

Inspektion af behandlingssteder i Danmark hvor der udføres kosmetisk behandling Årsrapport 2010 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning Emneord: kosmetisk behandling, inspektion Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 13.12.2011 Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december 2011 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-320-4

Forord Bekendtgørelse og Vejledning om kosmetisk behandling, der trådte i kraft 1. december 2007, har til formål at styrke patientsikkerheden på det kosmetiske område. Embedslægerne har ved udgangen af 2010 foretaget to rutinemæssige inspektionsbesøg på de behandlingssteder, der fra begyndelsen blev registreret til kosmetisk behandling, og erfaringerne er positive. De registrerede sundhedspersoner har generelt en forståelse for, at Sundhedsstyrelsens krav til patientsikkerheden skal efterleves, og på de steder, hvor Embedslægerne har konstateret mangler, har der generelt været en positiv vilje til at foretage de nødvendige ændringer. Sundhedsstyrelsen iværksætter desuden løbende initiativer overfor behandlingssteder, hvor der ulovligt udføres kosmetisk behandling, men hvor der ikke er registreret sundhedspersoner til at udføre behandlingen. Formålet med denne indsats er dels at udvirke registrering af sundhedspersoner på behandlingsstederne, dels at få den ulovlige udførelse af kosmetiske behandlinger, der er omfattet af lovgivningen på området bragt til ophør.

Indhold 1 Indledning 5 2 Baggrunden for besøgene 5 3 Registreringen af læger 6 4 Retningslinjerne for Sundhedsstyrelsens inspektion 6 5 Den praktiske tilrettelæggelse af besøgene 7 6 Resultater fra inspektionsbesøg gennemført i 2010 8 6.1 Resultater for inspektionsbesøg gennemført i 2010 8 6.2 Resultater for gennemførte inspektionsbesøg 2008/09 sammenlignet med 2010 10 7 Håndteringen af personer, der foretager kosmetiske behandlinger uden at være registreret hertil 12 8 Konklusion 13

1 Indledning Denne rapport omhandler de inspektionsbesøg, som Embedslægerne løbende har aflagt på kosmetiske behandlingssteder i Danmark i 2010. Årsrapport 2010. Inspektion af behandlingssteder i Danmark, hvor der udføres kosmetisk behandling fremstiller det samlede resultat af anden inspektionsrunde på de kosmetiske behandlingssteder i Danmark samt fremstiller en sammenstilling af resultaterne fra inspektionsbesøg 2008/09 og 2010. Beskrivelsen af baggrunden for besøgene, retningslinjerne for embedslægernes besøg og tilrettelæggelsen af besøgene er uændret i forhold til årsrapporten 2009. Rapporten omhandler desuden Sundhedsstyrelsens initiativer over for de personer, som udfører kosmetiske behandlinger, omfattet af bekendtgørelse om kosmetisk behandling, uden at være registreret hertil af styrelsen. 2 Baggrunden for besøgene Sundhedsstyrelsen skal i henhold til bekendtgørelse nr. 1245 af 24. oktober 2007 om kosmetisk behandling 13 - efter ansøgning og individuel vurdering - foretage en registrering af autoriserede sundhedspersoner og deres medhjælp, som herefter må udføre visse regulerede kosmetiske behandlinger. Sundhedsstyrelsen skal endvidere i henhold til bekendtgørelsens 39 føre tilsyn med de behandlingssteder, hvor der udføres kosmetisk behandling, og som er registreret i henhold til reglerne. Sundhedsstyrelsen har nedsat et rådgivende ekspertudvalg, som bistår styrelsen i vurderingen af de faglige kvalifikationer hos de personer, som ansøger om at blive registreret til at udføre kosmetiske behandlinger. Det er alene læger, der kan blive registreret som ansvarlige for de regulerede kosmetiske behandlinger. Andre autoriserede sundhedspersoner og personer uden sundhedsfaglig autorisation kan efter individuel vurdering blive registreret som lægens medhjælp til at udføre visse behandlinger. Tilsynet med de registrerede læger indebærer, at Sundhedsstyrelsen inspicerer de behandlingssteder, hvor der udføres kosmetisk behandling. Dette kan i henhold til autorisationslovens 71, stk. 5 foregå uden en retskendelse. Hvis der skønnes at være behov for det, vil Sundhedsstyrelsen kunne opstille krav til behandlingsstedernes sundhedsfaglige virksomhed og herved kunne pålægge de registrerede læger at følge nærmere bestemte faglige anvisninger. Formålet med inspektionen af de behandlingssteder, hvor den regulerede kosmetiske behandling udføres, er at sikre patienterne. Derfor er der ved inspektionsbesøgene blevet lagt vægt på områder, hvor risiko for fejl eller mangler erfaringsmæssigt er stor. Årsrapport 2010 5 / 13

3 Registreringen af læger Sundhedsstyrelsen modtog 14 nyansøgninger i 2010, hvoraf 9 blev registreret i 2010 og 3 blev registreret i 2011. 2 er endnu ikke registreret. I begge sager mangler der at blive indsendt dokumentation, og i den ene er det rådgivende udvalg inddraget i vurderingen. Sundhedsstyrelsen kunne behandle 10 ansøgninger uden at involvere det rådgivende ekspertudvalg for kosmetisk behandling, idet ansøgerne havde ansøgt om registrering til behandlinger, som lå inden for ansøgerens speciallægeanerkendelse. Sundhedsstyrelsen involverede det rådgivende ekspertudvalg for kosmetisk behandling i 2 ansøgninger til vurdering af ansøgernes kvalifikationer. 12 lod sig afregistrere i 2010, hvoraf nogle havde ansøgt om registrering i 2009. Ved udgangen af 2010 var 142 læger registreret til at udføre kosmetisk behandling. 4 Retningslinjerne for Sundhedsstyrelsens inspektion Med udgangspunkt i Bekendtgørelse og Vejledning om kosmetisk behandling har Sundhedsstyrelsen udarbejdet Retningslinjer for inspektion af behandlingssteder, hvor der udføres kosmetisk behandling. Den første udgave af retningslinjerne blev udsendt til de registrerede læger på behandlingsstederne den 8. juli 2008. På baggrund af de første erfaringer fra besøgene blev der foretaget en mindre revision af retningslinjerne, og den anden udgave blev udsendt til lægerne den 10. november 2008. Retningslinjerne for Sundhedsstyrelsens inspektionsbesøg tager udgangspunkt i, at fokus for inspektionen er patientsikkerheden. Embedslægerne forholder sig ikke til kvaliteten af de enkelte kosmetiske behandlinger, og Embedslægernes vurdering af behandlingsstederne kan således ikke anvendes til en bedømmelse af, hvor man kan opnå det kosmetisk bedste behandlingsresultat. Retningslinjerne indeholder de samme elementer vedrørende forberedelsen, gennemførelsen og afrapporteringen af besøgene, som inspektionen omfatter. Desuden beskrives fremgangsmåden i de tilfælde, hvor der er behov for et opfølgende inspektionsbesøg. Selve inspektionen er bygget op over en række målepunkter indenfor områderne: Skriftlig patientinformation om behandlingerne Instrukser der anvendes på behandlingsstedet Sundhedsstyrelsens registrerede oplysninger sammenholdt med de faktiske forhold på stedet Lægetilstedeværelse og lægetilkald Apparatur og indretning Medicin, herunder opbevaring Hygiejne Journalindhold og journalhåndtering Indlæggelse og overvågning Årsrapport 2010 6 / 13

Der er følgende mulige udfald af et inspektionsbesøg: Inspektionsbesøget har ikke givet anledning til bemærkninger Der er få, mindre problemer, der forventes bragt i orden snarest muligt, og som Embedslægerne vil følge op på ved næste inspektionsbesøg Der er større problemer, hvorfor behandlingsstedet efter nærmere anvisning fra Embedslægerne skal fremsende yderligere materiale til Embedslægerne Der er større problemer og derfor behov for genbesøg Der er så store og væsentlige problemer, at behandlingen ikke må fortsætte, eller den registrerede sundhedsperson skal slettes af registret. 5 Den praktiske tilrettelæggelse af besøgene Inspektionen af de kosmetiske behandlingssteder er administrativt opdelt således, at inspektionerne i Østdanmark varetages af Embedslægerne Hovedstaden og i Vestdanmark af Embedslægerne Midtjylland. Varslingsbreve vedrørende inspektionsbesøget blev sendt til de registrerede læger mindst 8 uger før den planlagte besøgsdato med henblik på, at besøget skulle kunne indpasses i planlægningen på behandlingsstedet. Varslingsbrevene oplyser om hjemmelen til inspektionsbesøget og formålet med besøget, og der anmodes om, at lægen forud for besøget tilsender embedslægerne relevant skriftlig information (fx patientinformationer, instrukser mm.). Der afsættes som udgangspunkt 2-4 timer til et besøg afhængig af behandlingsstedets størrelse. Besøget indledes med, at embedslægerne legitimerer sig overfor lægen og kort gennemgår besøgets forløb. Herefter gennemgås det af lægen fremsendte materiale, og eventuelle mangler påpeges. Der foretages en gennemgang af de lokaler, hvor der udføres kosmetiske behandlinger, idet der fokuseres på hygiejne, apparatur og medicin mv. Derefter gennemgår embedslægerne stikprøver af journalerne for at se, om de overholder kravene om fx information og samtykke. Besøget afsluttes med, at embedslægerne sammen med lægen gennemgår fundene indenfor de enkelte målepunkter, og der gives en foreløbig tilbagemelding om inspektionens resultat. Efter besøget udarbejder embedslægerne en rapport, hvor der i tilfælde af mangler opstilles krav, som lægen skal opfylde. Hvis der er opstillet krav, sendes rapporten i høring hos lægen, og såfremt der i høringssvaret påpeges faktuelle fejl, rettes disse. Den endelige rapport sendes til slut til lægen og offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Årsrapport 2010 7 / 13

6 Resultater fra inspektionsbesøg gennemført i 2010 De kosmetiske behandlingssteder spænder vidt fra små klinikker, hvor fx en speciallæge i hudsygdomme foretager indsprøjtninger i kosmetisk øjemed, til større privathospitaler hvor flere plastikkirurger er beskæftiget, og der tilbydes kirurgiske indgreb i fuld bedøvelse. For mange af lægerne udgør de kosmetiske behandlinger en mindre del af deres virksomhed, idet de samtidig har patienter, der får foretaget offentligt finansierede behandlinger. 6.1 Resultater for inspektionsbesøg gennemført i 2010 Tabel 1: Varslede rutinemæssige inspektionsbesøg Varslede besøg* 173 Gennemførte inspektionsbesøg (antal læger på 124 behandlingssteder) 158 Inspektionsbesøg aflyst pga. afregistrering (på lægens eget initiativ) 15 * På et behandlingssted med flere registrerede læger modtager alle læger et individuelt varslingsbrev. En læge, der er registret på flere behandlingssteder, modtager varslingsbrev på alle registrerede behandlingssteder. I alt 49 besøg måtte flyttes til en ny dato, idet lægen var forhindret på den varslede dato. Tabel 2: Resultater efter 158 gennemførte rutinemæssige inspektionsbesøg Ingen bemærkninger 85 (54 %) Mindre krav opfølgning ved næste rutinebesøg 63 (63 %) Krav om efterfølgende fremsendelse af materiale til Embedslægerne uden krav om genbesøg 7 (4 %) Krav om genbesøg, evt. forudgået af tilsendt materiale 3 (2 %) Afregistrering af læge foretaget af Sundhedsstyrelsen 0 Tabel 3: Resultater pr. 31. december 2010 for de 7 læger, der efter gennemført inspektionsbesøg fik stillet krav om eftersendelse af materiale til Embedslægerne Ingen bemærkninger 3 Mindre krav opfølgning ved næste rutinebesøg 3 Materiale ikke modtaget 1 Årsrapport 2010 8 / 13

Tabel 4: Resultater pr. 31. december 2010 for de 3 læger, der fik genbesøg af Embedslægerne Ingen bemærkninger 1 Mindre krav opfølgning ved næste rutinebesøg 2 Tabel 1 viser, at Embedslægerne aflagde inspektionsbesøg hos 158 læger på 124 behandlingssteder. En del læger er registreret på flere behandlingssteder og modtager almindeligvis besøg på alle registrerede adresser. På behandlingssteder, hvor flere læger er registreret, fører Embedslægerne individuelt tilsyn med hver læge, der får en selvstændig rapport over besøget. Baggrunden herfor er, at skønt lægerne arbejder under samme forhold på en klinik, kan der være forskelle i lægernes faglige virksomhed. Tabel 1 viser videre, at 15 ud af 173 læger lod sig afregistrere efter varsling af Embedslægernes inspektionsbesøg. Embedslægerne er ikke bekendt med årsagen til de enkelte afregistreringer, men den aktuelle økonomiske situation i landet har for mange betydet nedgang i efterspørgslen på kosmetiske behandlinger, hvorfor nogle læger kan have valgt helt at ophøre med denne del af deres virksomhed. Tabel 2 viser, at Embedslægerne ved 85 ud af 158 besøg (54 %) fandt ingen eller mindre problemer. I 7 tilfælde (4 %) skulle lægen efterfølgende indsende materiale til Embedslægerne. Det kan fx dreje sig om patientinformationsmateriale eller instrukser til behandlingsstedets personale. I 3 tilfælde (2 %) aflagde Embedslægerne opfølgende inspektionsbesøg. Det drejede sig om behandlingssteder, hvor der var væsentlige mangler i implementeringen af de nye regler for kosmetiske behandlinger. Ingen læger er blevet afregistreret af Sundhedsstyrelsen i 2010. Tabel 3 og 4 viser, at der ved indsendelse af supplerende materiale og opfølgende inspektionsbesøg var sket forbedringer på behandlingsstederne, således at der i alle tilfælde kun resterede mindre eller ingen problemer. Generelt har erfaringerne fra den anden runde inspektionsbesøg været positive, idet der ikke er meget alvorlige patientsikkerhedsmæssige problemer. Når der alligevel blev konstateret en del mangler, skal det formentlig ses i lyset af, at der stadig er tale om en relativt ny ordning, samt at der hele tiden kommer nye registreringer til. De registrerede læger, skal sætte sig ind i de nye regler og krav og implementere dem i den daglige kliniske praksis. Samarbejdet med de registrerede læger og deres medhjælp i forbindelse med inspektionsbesøgene har generelt været positivt, og der har været stor forståelse for de krav, som Embedslægerne har opstillet ved besøgene. Det blev endelig konstateret, at der indenfor det kosmetiske behandlingsområde er en vis mobilitet, hvor en del læger skifter arbejdssted og i kortere eller længere tid fungerer som konsulenter på forskellige behandlingssteder. Dette har vist sig, at være en logistisk udfordring i planlægningen og gennemførelsen af de kosmetiske tilsyn. Årsrapport 2010 9 / 13

6.2 Resultater for gennemførte inspektionsbesøg 2008/09 sammenlignet med 2010 Tabel 5: Gennemførte inspektionsbesøg i 2008/2009 og 2010 Inspektionsbesøg 2008/2009 2010 Varslede inspektionsbesøg 191 173 Gennemførte inspektionsbesøg 164 158 Inspektionsbesøg aflyst pga. lægens afregistrering (på lægens eget initiativ) 27 15 I 2008/2009 var alle inspektionsbesøg det første besøg på behandlingsstederne. I 2010 var 28 besøg det første besøg, mens 130 besøg var det andet besøg. Ved udgangen af 2010 var i alt 149 læger registreret på 124 behandlingssteder i Danmark. Der sker løbende nyregistreringer og afregistreringer af læger og lægers medhjælp. Tabel 6: Resultater efter gennemførte inspektionsbesøg i 2008/2009 og 2010 Resultater af de gennemførte besøg 2008/2009 (164) 2010 (158) Ingen bemærkninger 20 (12 %) 85 (54 %) Mindre krav, opfølgning ved næste rutinebesøg 110 (67 %) 63 (40 %) Krav om efterfølgende eftersendelse af materiale til Embedslægerne uden krav 18 (11 %) 7 (4 %) om genbesøg Krav om genbesøg, evt. forudgået af tilsendt materiale 16 (10 %) 3 (2 %) Afregistrering af læge foretaget af Sundhedsstyrelsen 0 0 Tabel 7: Resultater hvor der efter gennemførte inspektionsbesøg i 2008/2009 og 2010 var blevet stillet krav om eftersendelse af materiale Resultater hvor der efter inspektionsbesøg var blevet stillet krav om eftersendelse af materiale til Embedslægerne 2008/2009 (18) 2010 (7) Ingen bemærkninger 1 1 Mindre krav, opfølgning ved næste rutinebesøg 15 5 Endnu ikke foretaget / modtaget 2 1 Tabel 8: Resultater hvor der efter inspektionsbesøgene i 2008/2009 og 2010 var blevet stillet krav om genbesøg Resultater efter genbesøg 2008/2009 (16) 2010 (3) Ingen bemærkninger 12 1 Mindre krav, opfølgning ved næste rutinebesøg 2 1 Årsrapport 2010 10 / 13

Tabel 5 viser, at der i 2010 blev gennemført 6 inspektionsbesøg færre end i 2008/09: ligeledes var der færre afregistreringer på lægens eget initiativ. Tabel 6 viser, at 21 % af lægerne i 2008/2009 havde større problemer med patientsikkerheden. Dette tal var faldet til 6 % i 2010. Antallet af genbesøg i 2010 var en femtedel af antallet i 2008/2009. Når Embedslægerne vurderer, at der er større patientsikkerhedsmæssige problemer, udløser det, som anført, enten et genbesøg på behandlingsstedet eller en anmodning om at lægen indsender relevant materiale. Tabel 7 og 8 viser effekten af denne opfølgning, idet der efterfølgende var ingen eller kun mindre krav til behandlingsstedet. Det kan således konkluderes, at patientsikkerheden ved de kosmetiske behandlinger er øget væsentligt siden 2008. Lægerne er blevet bedre til at leve op til de krav der stilles af Sundhedsstyrelsen, idet langt flere læger får ingen eller få bemærkninger ved inspektionsbesøget. Derudover, har der været et markant fald i antallet af genbesøg som følge af alvorlige problemer med patientsikkerheden. Årsrapport 2010 11 / 13

7 Håndteringen af personer, der foretager kosmetiske behandlinger uden at være registreret hertil Sundhedsstyrelsen har ikke kompetence til at inspicere behandlingssteder, hvor der ikke er registreret autoriserede sundhedspersoner til at udføre kosmetisk behandling. Såfremt der på et behandlingssted udføres kosmetisk behandling, omfattet af bekendtgørelsen, og der ikke er en læge registreret til at udføre behandlingen på behandlingsstedet, kan Sundhedsstyrelsen anmelde den ulovlige virksomhed til politiet. Politiet kan imidlertid alene rejse tiltale, hvis det er muligt at løfte bevisbyrden. Dette kræver ofte, at behandleren selv har indrømmet den ulovlige virksomhed, eller en patient har anmeldt behandleren. Den behandler som fortsætter med at udføre ulovlig virksomhed, udsætter sig selv for den risiko, at patienten kan presse prisen ved at true med anmeldelse til politiet eller Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen fører også tilsyn med markedsføring af sundhedsydelser, og styrelsen holder i den forbindelse øje med, at de behandlingssteder, der markedsfører kosmetisk behandling, også har en registreret læge på behandlingsstedet. Hvis ikke, er der tale om vildledende markedsføring. I de tilfælde hvor Sundhedsstyrelsen bliver opmærksom på, at der markedsføres ulovligt, skriver styrelsen til ejeren af behandlingsstedet, som bliver henstillet at stoppe den vildledende markedsføring inden for en kort tidsperiode. Såfremt der er tale om markedsføring på en hjemmeside, tjekker Sundhedsstyrelsen hjemmesiden igen, og såfremt den ikke er tilrettet, får behandlingsstedet et nyt brev, hvoraf det fremgår, at politiet vil blive anmodet om at rejse tiltale, hvis markedsføringen ikke øjeblikkeligt tilrettes. I 2010 skrev Sundhedsstyrelsen ud til 23 behandlingssteder, efter en nærmere vurdering af markedsføringen, hvor der blev markedsført kosmetisk behandling, som umiddelbart var omfattet af reglerne om kosmetisk behandling, men hvor der ikke var registreret en læge på behandlingsstedet. Sundhedsstyrelsen informerede om de nye regler og konsekvenserne af at overtræde disse. Sundhedsstyrelsen anmodede politiet om at rejse tiltale mod 8 behandlingssteder. Årsrapport 2010 12 / 13

8 Konklusion Det ser ud til, at den nye lovgivning på det kosmetiske behandlingsområde har betydet en øget patientsikkerhed. Efter gennemført anden inspektionsrunde i 2010, opfyldte hovedparten af behandlingsstederne således Sundhedsstyrelsens krav til patientsikkerheden. Ved de inspektionsbesøg hvor Embedslægerne fandt alvorlige problemer med patientsikkerheden, blev der foretaget en opfølgning, hvilket betød, at der ved afslutningen af anden runde resterede ingen eller kun små mangler på samtlige behandlingssteder. I 2011 vil der blive foretaget graduerede tilsyn således, at en række behandlingssteder først vil få besøg efter mere end et år. Det vil dreje sig om de steder, hvor der ved de to seneste besøg, kun har været få eller ingen bemærkninger til patientsikkerheden. Sundhedsstyrelsen har samtidig taget initiativer i forhold til behandlingssteder, der ulovligt markedsfører / foretager kosmetiske behandlinger uden at være registreret hertil. I de fleste tilfælde er ulovlighederne herved bragt til ophør. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt med politimæssig opfølgning på sagerne. Årsrapport 2010 13 / 13