Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om International Handel 4.9.2015 ARBEJDSDOKUMENT om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA) Udvalget om International Handel Ordfører: Viviane Reding DT\1071784.doc PE567.486v01-00 Forenet i mangfoldighed
Indledning Europa-Parlamentet spiller en afgørende rolle i EU s handelspolitik. Dets medlemmer har ikke blot det sidste ord om handelsaftaler, de skal også underrettes øjeblikkeligt og fuldt ud i alle faser af proceduren for forhandling og indgåelse af handelsaftaler med henblik på at udøve en fortsat kontrol med handelsforhandlingerne. Parlamentet har for at påvirke forløbet ret til at tilkendegive sin holdning gennem hele processen. Følgelig ønsker ordføreren via en betænkning på grundlag af forretningsordenen 108 at foretage en vurdering af de to første år og tolv runder af forhandlingerne om handel med tjenesteydelser (TISA). Betænkningen vil bygge på Parlamentets første beslutning fra juli 2013 samt dette arbejdsdokument, som indeholder baggrundsoplysninger, ordførerens foreløbige holdning og spørgsmål til de parter, der er interesserede i at bidrage. 1. Hvorfor TISA? Europa-Parlamentet bør forholde sig positivt til TISA. 1.1. For at genoplive WTO-forhandlingerne om tjenesteydelser Forhandlingerne startede i april 2013 for at genoplive de fastlåste WTO-forhandlinger med de lande, der er villige til at gøre yderligere fremskridt med hensyn til handel med tjenesteydelser. Generelt har de parter, der deltager i TISA, til hensigt at bane nye veje for markedsadgangsforpligtelser og styrke de internationale regler inden for områder som transport og digitale og finansielle tjenesteydelser. Det nuværende retsgrundlag i form af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) stammer tilbage fra 1995, og der er kun gjort få fremskridt siden da. Denne plurilaterale aftale drøftes i øjeblikket blandt 25 medlemmer 1 af WTO, hvor alle kontinenter er repræsenteret. Tilsammen repræsenterer de 70 % af den globale handel med tjenesteydelser. På trods af Kinas anmodning om at tiltræde, deltager ingen af BRICS-landene i forhandlingerne endnu. Når det er sagt, sigter TISA mod at blive multilateral, når en kritisk masse af lande er nået. Aftalen er udarbejdet således at den er forenelig med GATS for at sikre yderligere integration. Derfor kan og bør en god TISA være et springbræt til fornyet fremdrift på WTO-plan og ikke et alternativ til den multilaterale styring. 1.2. For at tage højde for globaliseringen, tjenesteficeringen og digitaliseringen af handlen Planen er, at GATS skal opgraderes til at støtte globalisering, tjenesteficering og digitalisering af vores økonomier såvel som af den internationale handel. For det første er globaliseringen kendetegnet ved et stadigt større indhold af import i eksporten, fra 20 % i 2010 til 40 % i dag, og en internationalisering af værdikæderne, hvor varer og tjenesteydelser fra forskellige virksomheder fra forskellige lande samles i et enkelt produkt. 1 Liste over TISA deltagere (på nuværende tidspunkt): Australien, Canada, Chile, Kinesisk Taipei, Colombia, Costa Rica, Den Europæiske Union, Hongkong, Island, Israel, Japan, Korea, Liechtenstein, Mauritius, Mexico, New Zealand, Norge, Pakistan, Panama, Paraguay, Peru, Schweiz, Tyrkiet, Amerikas Forenede Stater og Uruguay. PE567.486v01-00 2/6 DT\1071784.doc
For det andet illustreres tjenesteficeringen bedst ved, at professionelle tjenester, telekommunikation og transportydelser får stadig større betydning, fordi producenterne i stigende grad gør brug af dem for at finde vej gennem de lovgivningsmæssige rammer i et fremmed land, etablere passende forbindelser mellem en virksomheds forskellige afdelinger og nå ud til deres kunder i udlandet. Eftersom 75 % af handelen med tjenesteydelser vedrører foreløbige ydelser, er tjenesteydelser et afgørende input i alle økonomiske output. For det tredje, falder digitaliseringen sammen med den hurtige udvikling af internettet. I de sidste to årtier er antallet af brugere steget fra 16 millioner til 2,7 milliarder. Datastrømme er blevet rygraden i vores økonomier og grundlaget for den internationale handel, og datamængden fordobles hver 20. måned. Som følge heraf skader hindringer for handlen med tjenesteydelser inden for og uden for EU ofte den europæiske økonomis konkurrencedygtighed. Derfor kan og skal en god TISA øge gensidigheden inden for markedsadgangen og ikke fastlåse den nuværende asymmetriske situation. 1.3 For at forme globaliseringen I vore dages indbyrdes forbundne verden bliver de fysiske barrierer i stigende grad fjernet. Det er dyrt for erhvervslivet og utilfredsstillende for forbrugerne at erstatte dem med unødvendige reguleringsmæssige hindringer. Hvis der ikke findes fysiske grænser, bør også reglerne være grænseløse. Det er inden for handel med tjenesteydelser, man finder det største vækstpotentiale og de største handelshindringer. I de nærmeste år vil det være nødvendigt at bryde dem ned, så vi kan nyde godt af de fordele, der er forbundet hermed. I 2050 vil Europa kun udgøre 7 % af verdens befolkning, mod 20 % i 1950. I 2050 vil Europa kun tegne sig for 15 % af verdens BNP, mod 40 % i 1900. I 2050 kan Europa risikere hverken at være den største økonomi eller den største handelsblok i verden. I 2050, det kan det ganske enkelt være for sent til at udforme de mest avancerede internationale regler. Inden da er et nødvendigt at sikre yderligere integration mellem EU og dets partnere. Kun sammen kan vores lande blive større, end de egentlig er. Kun sammen kan vores lande skabe lige spilleregler for at udvikle sig i en netværksforbundet verden. Kun sammen kan vores lande opstille standarder og ikke blive underlagt standarder. Derfor kan og skal en god TISA bidrage til bedre international regulering, ikke lavere indenlandsk regulering. 2. Hvordan skal TISA gennemføres? Europa-Parlamentet bør afmystificere TISA. 2.1. Gennem anerkendelse af hver enkelt parters suveræne ret til at regulere Rammen for TISA-forhandlingerne er tredobbelt. Den første del, kaldet hovedteksten, afspejler de horisontale bestemmelser og generelle principper, der indgår i GATS. Den dækker også tværgående undtagelser og en udtrykkelig anerkendelse af retten til at regulere. Anden del udgør hver parts liste over forpligtelser, som består af forpligtelser ("tilbud") vedrørende markedsadgang og national behandling. Førstnævnte vedrører åbning af en bestemt sektor for konkurrence udefra. Sidstnævnte henviser til forpligtelsen til ikke at behandle leverandører af tjenesteydelser fra andre parter mindre gunstigt end sine egne DT\1071784.doc 3/6 PE567.486v01-00
leverandører af tjenesteydelser. Deltagerne blev enige om en blandet tilgang ved udarbejdelsen af listen over forpligtelser, med en positivliste for markedsadgang og en negativliste for national behandling. I TISA fastsættes også bestemmelser om standstill og spærremekanismer, som kun kan finde anvendelse på national behandling og ikke for markedsadgang, og som tager sigte på henholdsvis at afspejle den aktuelle praksis og forbyde indførelsen af fremtidige begrænsninger ud over de nuværende forpligtelser. Ved hjælp af begrænsninger og undtagelser har parterne bevaret deres suveræne ret til at vælge, hvilke sektorer de vil åbne for udenlandsk konkurrence, i hvilken grad og hvorvidt de ønsker at anvende de to bestemmelser. Den tredje del omfatter lovgivningsmæssige kapitler, der fastsætter fælles regler og standarder for grænseoverskridende levering af specifikke tjenesteydelser, og dækker typisk spørgsmål såsom licens- og kvalifikationsprocedurer, tilsynsmyndighedernes uafhængighed, fair godkendelsesprocedurer for markedsadgang, konkurrencerelaterede bestemmelser og ikkediskriminatorisk adgang til netværkene. På dette stadium af forhandlingerne er 17 kapitler blevet foreslået af alle TISA deltagere, herunder bl.a. finansielle tjenesteydelser, telekommunikation, e-handel, transport, erhvervsmæssige kvalifikationer, modus 4 og leveringstjenester. Det forventes dog, at ikke alle foreslåede kapitler vil finde den fælles støtte, der er nødvendig for at blive optaget i den endelige TISA. Der er således ikke enighed om noget endnu og vil ikke blive det, før alle parter er enige om alt. Derfor kan og skal en god TISA behørigt afskærme følsomme sektorer i EU mod udenlandsk konkurrence, herunder sektorer, der er særligt værdifulde for EU s borgere. 2.2. Ved at respektere Europa-Parlamentets rolle i forhandlingerne om samhandel Som nedfældet i traktaterne forhandler Europa-Kommissionen TISA på vegne af EU på grundlag af instrukser fra medlemsstaternes repræsentanter (mandat) og aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet om, hvordan forhandlingerne skrider frem. Beklageligvis blev Rådets mandat fra marts 2013 fastlagt forud for Parlamentets beslutning og indeholdt meget få henstillinger. Efter valget til Europa-Parlamentet i 2014 besluttede Udvalget om International Handel at oprette en overvågningsgruppe for at skærpe Europa- Parlamentets inddragelse i disse forhandlinger. Overvågningsgruppens rolle er at indhente oplysninger fra Kommissionen og påvirke EU s forhandleres arbejde. Denne tovejskommunikationskanal er af allerstørste betydning for at sikre ansvarlighed. I sidste instans vil resultatet af TISA-forhandlingerne blive forelagt for offentligheden, inden det sættes til afstemning for eller imod i Europa-Parlamentet, som er derfor har det sidste ord i sagen. En god TISA kan og skal derfor overvåges, påvirkes og godkendes af demokratisk valgte politikere. 2.3. Ved at inddrage borgerne Gennemsigtighed er nødvendig for at fjerne mistillid. For første gang i EU s handelspolitiske historie offentliggjorde Kommissionen den 22. juli 2014 fem TISArelaterede dokumenter på sit websted, herunder tre forhandlingstekster såsom EU s oprindelige liste over tilsagn. Kommissionen lægger også online-information op om, hvad TISA er og ikke er. I marts 2015, afklassificerede Rådet TISA-mandatet. Derudover gennemfører Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet jævnligt offentlige høringer med ngo er, forbrugergrupper, erhvervsorganisationer og andre interesserede parter, som f.eks. den offentlige høring, som blev afholdt af Udvalget om International Handel den 24. februar. Da PE567.486v01-00 4/6 DT\1071784.doc
der er tale om det største pres for gennemsigtighed i handelspolitikken nogensinde, bør bestræbelserne i forhold til dialog og kommunikation videreføres. Faktiske oplysninger må sikres forrang for fiktion, således at forhandlingerne tager den rigtige retning i den europæiske interesse. Derfor kan og skal en god TISA gøres tilgængelige for arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, repræsentanter for erhvervslivet og borgerne for at sikre, at de forstår, hvad der bliver gjort, hvem der gør hvad, og føler, at de kan påvirke forhandlingsforløbet. 3. Hvilken TISA? EU er nødt til at prioritere TISA: 3.1. For at vælge en afbalanceret tilgang til handel med tjenesteydelser I den nuværende offentlige debat, der er splittet mellem dem, der går ind for røde linjer, og dem, der er imod enhver rød linje, er der er plads til en tredje vej. Mellem ubetinget optimisme og udbredt frygt, mellem ultraliberalisme og protektionisme er der plads til pragmatisme. Mellem en altomfattende aftale og en fuldstændig indstilling af TISAforhandlingerne, er en afbalanceret tilgang at foretrække. Reguleringskapitlerne omfatter en lang række sektorer (se ovenfor). Afhængigt af sektorens konkurrenceevne og følsomhed bør EU s handelspolitik bør skifte mellem åbning af markeder for konkurrence og beskyttelse af dem mod eksterne konkurrenter. Derfor kan og skal en god TISA give flere rettigheder til forbrugerne internt og færre hindringer for virksomhederne i eksternt. 3.2. For at sikre gensidig markedsadgang for EU s virksomheder i udlandet Konkurrencen på verdensplan skal spille efter reglerne og ikke for reglerne. Først og fremmest er gensidighed et must. EU s forhandlere skal søge bedre adgang til udenlandske markeder og ikke træffe ensidige forpligtelser ud over den nuværende grad af åbenhed. De TISA-parter, som enten ikke har forhandlinger om frihandelsaftaler med EU (Australien, Taiwan, Hongkong, Israel, New Zealand, Pakistan, Paraguay, Uruguay) eller meget få forpligtelser vedrørende tjenesteydelser (Chile og Tyrkiet), bør være målgruppen. Europa er det sted, hvor hindringerne for handel med tjenesteydelser er lavest. Omsat til tilsvarende takster udgør disse hindringer 6 % af prisen for en tjenesteydelse. Beregnet for andre lande udgør disse hindringer 15 % for Canada, 16 % for Japan, 25 % for Sydkorea, 44 % for Tyrkiet og 68 % for Kina. Trods denne høje grad af asymmetri er EU stadig den største eksportør af tjenesteydelser med 24 % af verdensandelen og med et handelsoverskud på 170 mia. EUR i 2013. Alligevel er det uacceptabelt, at udenlandske virksomheder kan konkurrere med vore virksomheder på EU s område, mens vores ganske enkelt ikke kan levere deres tjenester til udenlandske markeder. Det ville også være uacceptabelt, hvis udenlandske virksomheder ikke skulle overholde de samme lovgivningsmæssige krav, når de leverer deres tjenester til forbrugerne i EU. Derudover bør en mere fair konkurrence gå forud for en global underbydning. Med internettet og de fremtidige 3D-printere, er risikoen for regelarbitrage stigende. Der er behov for lige konkurrencevilkår, således at alle virksomheder bliver stillet lige. For det tredje skal der skabes håndgribelige fordele for EU s forbrugere, både når de rejser i DT\1071784.doc 5/6 PE567.486v01-00
udlandet, og når de køber online. Derfor kan og bør en god TISA åbne markeder og skabe et sikkerhedsnet for borgerne hjemme. 3.3. For at skabe et sikkerhedsnet for EU s borgere hjemme En lang række muligheder understøtter disse forhandlinger, men flere udfordringer vil let kunne afspore dem. For det første bør vores europæiske kulturelle og sociale model ikke blive svækket. Offentlige tjenester og kultur, hvis beskyttelse er nedfældet i EU-traktaterne, er ikke til salg. De er værdier, der er rodfæstet i Europas DNA. Ud over et horisontalt forbehold, som betyder, at offentlig forsyningsvirksomhed kan være genstand for offentlige monopoler eller eksklusive rettigheder, som indrømmes private operatører, påtager EU sig ingen forpligtelser inden for det audiovisuelle område, lufttransport (med undtagelse af groundhandling og vedligeholdelse af fly) og offentlige tjenester, f.eks. det offentlige uddannelsessystem og det offentlige sundhedsvæsen. Selv om forhandlingsteksten afspejler EU s politiske vilje til at holde offentlige tjenesteydelser ude, ville det dog kunne siges mere klart, enkel og utvetydigt ved hjælp af en guldstandardklausul. For det andet må vores grundlæggende rettigheder ikke behandles, som om de var handelshindringer. F.eks. er retten til databeskyttelse samt rimelige arbejdsvilkår kilder til økonomisk vækst. De står ikke til forhandling. For det tredje skal retten til at regulere bevares fuldt ud. Inden for flere sektorer bevarer EU retten til at vedtage eller opretholde alle foranstaltninger. Inden for andre sektorer er denne ret begrænset til i foranstaltninger, der ikke indebærer forskelsbehandling. Handel skal dreje sig om handel og ikke om at begrænse demokratiske valgmuligheder. Vores politiske, sociale og kulturelle model er et aktiv, ikke en byrde. Derfor kan og skal en god TISA bygge på de grundlæggende principper, der er nedfældet i EU-traktaterne, jf. artikel 21 TEU. Konklusion TISA kan ikke stemples som en løsning eller en forbandelse, inden den foreligger i sin endelige form. I stedet bør Europa-Parlamentet arbejde konstruktivt og pragmatisk for at positivere, afmystificere og prioritere TISA-forhandlingerne og desuden sikre, at der bliver indgået en god aftale til fordel for de europæiske virksomheder og forbrugere. TISA skal være afbalanceret, eller slet ikke være. Til dette formål vil ordføreren gerne høre din mening om følgende spørgsmål: Hvad bør være EU s vigtigste mål i TISA? Hvordan kan EU sikre en bredere deltagelse i disse drøftelser? Hvor omfattende bør forhandlingerne være? PE567.486v01-00 6/6 DT\1071784.doc