Erfaringer fra regulering af vandsektoren Temadag 18. september 2017
Emner 1. Grundlag bl.a. Aarhus Vand Historik Reguleringsmæssig åbningsbalance, værdisætning Indholdet i den økonomiske regulering Benchmarking Opmærksomhedspunkter 2. Praktiske eksempler Indtægter Omkostninger Investeringer Samspillet mellem den økonomiske regulering og likviditetsbudgettet Opfølgning i.f.t. den økonomiske regulering Årsrapport vs. hvile i sig selv Udfordringer i loven Sammenfatning hvad har vi lært
1. Grundlag Aarhus Vand Aktieselskab 1. november 2009 Udskilt fra Aarhus Kommune. Bestyrelsen: 3 politisk valgte, 2 eksterne (valgt af Aarhus Kommune) og 3 medarbejdere, 1 forbruger Balancesum: ca. 10 mia.kr. (Værdi af vandværker, renseanlæg og ledninger m.v.)
1. Grundlag Erfaringer fra regulering af vandsektoren Jeg kommer kun til at snakke omkring reguleringen, selvom der er mange andre spændende regnskaber/opgørelser m.v.: Lovpligtige regnskaber: Vand Reguleringsregnskab Investeringsregnskab Regnskab pr. mål Årsrapport TV-aktiviteter Benchmarking? Spildevand Tømning El-regnskab Varme-regnskab Reguleringsregnskab Investeringsregnskab Regnskab mål /klima
1. Grundlag Historik 2006-2010: Selskabsgørelse af kommunale vand-og spildevandsforsyninger 2010-2016: Økonomisk regulering version 1,0 2017-2021: Økonomisk regulering version 2,0 2004: Serviceeftersyn af vandsektoren Spare 1 mia.kr. 2010: Indførsel af økonomisk regulering i vandsektoren (prisloft og benchmarking) 2017: Ændret økonomisk regulering, bl.a. Indførsel af effektiviseringskrav på anlæg. Krav: Spare 2 mia.kr. = Luftkorrektion af driftsomkostninger
1. Grundlag Historik 2010-2016 Økonomisk regulering 2010-2016: Indførelse af prisloft - altså loft over vores samlede indtægter Prisloftet blev beregnet/sammensat ud fra vores faktiske omkostninger til drift, anlæg, finansielle poster m.v. Grundlaget blev beregnet på følgende grundlag: Driftsomkostninger: 1:1 omkostninger: Anlæg: Finansielle poster: Tilslutningsbidrag: Prisfremskrevet gennemsnit af faktiske omkostninger 2003-2005 = Omkostninger vi ikke kan påvirke Vi får dækket de faktiske omkostninger Opgjort på baggrund af historiske anlæg X standardpris Standardpris = Gennemsnit af anskaffelses og genanskaffelsespris. (Pris- og levetidskatalog) OBS: De anlæg vi ikke kunne dokumentere fik vi ikke værdi på. = Renteomkostninger, garantiprovision m.v. Vi får dækket de faktiske omkostninger Modregnet i anlægsinvesteringen regulatorisk (fint)
1. Grundlag Reguleringsmæssig åbningsbalance og værdisætning Eksempel: Distributionsanlæg: 1910-2009 Samlet værdi: Produktionsanlæg Distributionsanlæg Fællesfunktionsanlæg Samlet værdi: 663 mio.kr. 6.503 mio.kr. 45 mio.kr. 7.211 mio.kr. = Husk denne (renseanlæg) Metoden: Ansk.værdi: Meter*pris (afskrevet). Genansk.værdi: Meter*pris (afskrevet og prisfremskrevet) Standardpris: Gennemsnit
1. Grundlag Reguleringsmæssig åbningsbalance og værdisætning Hvad må indregnes i spildevandsprisen til kommende investeringer? Afskrivninger = Det der må indregnes i taksten.
Prisloft 1. Grundlag Indholdet i den økonomiske regulering Prisloftmodellen 2010-2016 Hvad kontrollerer prisen? - Driftsomkostninger - Korrektion for prisudvikling - Generelt effektiviseringskrav - Individuelt effektiviseringskrav Prisloft til driftsomkostninger - 1:1 omkostninger 1:1 omkostninger - Driftsomkostninger til miljø- og servicemål Miljø- og servicemål - klimatrilpasningsprojekter (spildevand) Klimamål - Tillæg for historiske investeringer - Tillæg for gennemførte investeringer - Korrektion for gennemførte investeringer - Afskrivninger på planlagte investeringer Prisloft til anlægsinvesteringer - Forventede nettofinansielle poster Finansielle poster - Over-/underdækning til og med 2010 - Korrektion til prisloft Over-/underdækning
1. Grundlag Historik 2017-2021 Økonomisk regulering 2017-2021: På baggrund af rapport om forsyningssektoren blev et endnu større effektiviseringspotentiale påvist..af konsulenthus. Til trods for påviste fejl i rapporten, så er det den rapport som er grundlaget for revisionen af bl.a. vores økonomiske regulering. Indførelse af økonomisk ramme i stedet for prisloft Grundtanken er, at give vandselskaberne større frihedsgrader til hvordan de vil disponere mellem drift, anlæg finansielle poster m.v. Dette dog tillagt væsentligt øgede krav til effektivisering, for at realisere det oplyste effektiviseringspotentiale!
1. Grundlag Historik 2017-2021 Økonomisk regulering 2017-2021: Grundlaget blev beregnet på følgende grundlag: Driftsomkostninger: 1:1 omkostninger: Anlæg Prisfremskrevet gennemsnit af faktiske omkostninger 2013-2015 (luftkorrektion) Fremtidig effektiviseringskrav: Generelt 2% + individuelt krav. = Omkostninger vi ikke kan påvirke Vi får dækket de faktiske omkostninger Afskrivninger ud fra værdi 1. januar 2010 tillagt afskrivninger på anlæg anskaffet 2010-2016. Nyt: Krav om effektivisering: Generelt 1-2% + Individuelt krav Finansielle poster: Renter 2015 Nyt: Krav om effektivisering: Generelt 1-2% + Individuelt krav Tilslutningsbidrag Indtægtsført IKKE FINT! Fra 2017 får man udmeldt én ramme med alle overstående poster samlet i ét tal.
1. Grundlag Benchmarking Kort fortalt: Resultatbenchmarkingen 2010-2016 indeholdte kun effektivisering af driftsomkostninger I benchmarking 2017-2021 (og længere frem) ses på den samlede ramme (dvs. både effektivisering på drift, anlæg og finansielle poster) En såkaldt TOTEX-benchmark Benchmarkingen indeholder i princippet en sammenligning af alle vandselskaber og tilsvarende for alle spildevandsselskaber. Din forsyning bliver målt mod de bedste i branchen, og effektiviseringspotentialer bliver beregnet herudfra. Benchmarkingen er med til at beskære din økonomiske ramme hvert år, medmindre du er blandt de mest effektive. På https://www.kfst.dk/vandtilsyn/benchmarking/ findes der rigtig meget beskrivelse af metoderne i benchmarkingen.
1. Grundlag Benchmarking Eksempel på detaljeringskrav: Kilde: Forsyningssekretariatet
1. Grundlag Benchmarkingprocessen Model udarbejdet af Forsyningssekretariatet, der illustrerer benchmarkingprocessen Kilde: Forsyningssekretariatet
1. Grundlag Opmærksomhedspunkter Driftsomkostninger: - Luftkorrektion. 2 gange! Hvis du har gjort det bedre end du skulle, ja så fjerner de bare dit opbyggede frirum! Hvad er incitamentet til at gøre det bedre end du skal? - OBS: Vi så det samme i elsektoren i 2004! - Generelt store effektiviseringskrav Anlæg: - Hav styr på dine aktiver. De aktiver du ikke kan dokumentere får du ikke med i værdiansættelsen (og dermed indtægtsrammen) - Grundlaget i pris- og levetidskataloget (POLKA) er alt for forskelligt fra forsyning til forsyning Sæt dig ind i grundlaget for den økonomiske regulering Vælg rådgivere der har regulatorisk indsigt Fasthold en positiv dialog med regulator, selvom det kan være svært.
2. Praktiske eksempler
2. Praktiske eksempler Pengene skal passe Pengene skal passe! Torben finder en skjorte til 97 kr., men han har ingen penge! Så Torben låner 50 kr. af sin far og 50 kr. af sin mor. 50+50=100. Torben køber skjorten og får 3 kr. tilbage. Torben giver 1 kr. til sin far og 1 kr. til sin mor, så Torben har 1 kr. selv... Torben skylder sin far 49 kr. og sin mor 49 kr., 49 + 49 = 98 + hans krone = 99 kr., Hvor blev den sidste krone af.? Svar: Torben har en skjorte til 97 kr. og 1 kr. i hånden = 98 kr. Han skylder 98 til sine forældre
2. Praktiske eksempler Indtægter: Eksempel på prisloft/indtægtsramme Prisloftmodel 2016 Økonomisk ramme 2017
2. Praktiske eksempler Indtægtsrammen for 2017 sammensætningen Indtægtsramme 2017:
2. Praktiske eksempler Driftsomkostninger og luftkorrektion Sammenholdelse mellem faktiske driftsomkostninger og prisloft til driftsomkostninger Vand og spildevand lagt sammen: = Luftkorrektion
2. Praktiske eksempler Investeringsmuligheder fremadrettet Investeringsplan 2016-2025 Spildevand (fundament: Kommunens spildevandsplan) Beskrivelse 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Nyt Marselisborg Renseanlæg 5,2 2,0 1,0 26,0 76,0 337,0 300,0 375,0 415,0 92,0 Øvrige investeringer 371,9 253,2 249,2 256,2 270,2 265,2 244,2 235,2 232,2 223,2 Anlægsinvesteringer i alt 377,1 255,2 250,2 282,2 346,2 602,2 544,2 610,2 647,2 315,2 Økonomisk ramme, til investeringer ca. 243,0 243,0 240,1 237,2 234,4 231,5 228,8 226,0 223,3 220,6 Lånebehov 134,1 12,2 10,1 45,0 111,8 370,7 315,4 384,2 423,9 94,6
2. Praktiske eksempler Model til likviditetsbudget, takstberegning og lånebehov Økonomisk ramme: Krav om: Generel effektivisering: 2% + Individuel effektivis ca. 0-2% Omkostninger vi ikke kan påvirke Krav om: Generel effektivisering: ca. 1-2% + Individuel effektivis ca. 0-2% på både renter og investeringer Indgår fra 2017 i indtægterne = kan ikke længere modregnes i investeringerne. Skal periodiseres og indtægtsføres over en periode (måske 60 år) = 30.000 / 60 = 500 tkr. i år 1 Afdrag skal også finansieres ovenfor
2. Praktiske eksempler Indtægtsrammen for 2017 kvartalsvis opfølgning
2. Praktiske eksempler Årsregnskab vs. Hvile i sig selv princippet :
2. Praktiske eksempler Tidsplan for budget og takstgodkendelse Tidsplan for godkendelse af budget og takster for 2018 Udsendelse af økonomiske rammer i udkast Frist for endelige prislofter Godkendelse af Vores takster ved Aarhus Byråd 15/8 15/9 Bestyrelsesmøde: - Udkast til budgetter 15/10 7/12 Bestyrelsesmøde: - Endelige budgetter 31/12 Proces med legalitetsgodkendelse af takster for 2018 Økonomiske rammer ikke modtaget endnu!
Prisloftet 2. Praktiske eksempler Udfordringer i lovgivningen Eksempler: Der skal være plads til udvikling og innovation Hvad sker der ved stigende priser, eksempelvis el? Forsyningerne har meget forskelligt udgangspunkt. Har du lige bygget anlæg eller skal du til at bygge? Vi skal støtte dansk eksport, men snævre grænser for tilknyttede aktiviteter og omsætningsmuligheder Hvordan effektiviserer man på finansielle poster? Driftsomkostninger 1:1 omkostninger Miljø- og servicemål Anlægsinvesteringer Finansielle poster Over-/underdækning Hvad med nye aktiviteter efter 2015? (se konkret eksempel på næste slide)
2. Praktiske eksempler Udfordringer i lovgivningen - Eksempel Aarhus Vand Marselisborg Viby Aaby (Egå) El Intern Varme El Intern varme Intern varme Ekstern varme El Intern Varme Struvit Ekstern varme Struvit Ekstern varme Produktion 2015 Opstart okt. 2016 (anlægsfase siden 2013) Udfordring: Driftsomkostninger 2017 og frem tager udgangspunkt i omkostninger 2013-2015. Hvad med driftsomkostninger på det nye anlæg?
2. Praktiske eksempler Sammenfatning Hvad kan vi lært i Aarhus Vand: Vigtigt at have dybere forståelse for den økonomiske regulering. Sørg for at kunne trække de relevante data ud af økonomisystemet. Kravene til effektivisering medfører, at selskabets økonomi får en endnu mere central rolle fremadrettet. Det kan være fornuftigt at tænke strategisk i.f.t. reguleringen. Tænk over hvordan du får formidlet samspillet mellem budget, økonomiske ramme og opfølgning. Og ikke mindst forskellen mellem driftsregnskabet (årsregnskab) og likviditetsregnskabet ( hvile i sig selv ). Tidsplanen med takstgodkendelser kan måske volde problemer Særligt omkring tilslutningsbidrag: Bør modregnes i anlægsinvesteringen regulatorisk og ikke indtægtsføres.
2. Praktiske eksempler Sammenfatning Hvad kan vi lært i Aarhus Vand: Vigtigt at forholde sig til hvad der sker, hvis du ikke opkræver hele din økonomiske ramme. Kan den opkræves senere? Tabes den? Administrative lettelser ser ofte bedre ud end de er Benchmarkmodellen er så kompliceret, at regulator ikke kan forklare den. I øvrigt bygger den i høj grad på, at de tror alle selskaber er sammenlignelige. Tanken i pris- og levetidskataloget vendte generelt forkert: - de forsyninger med ældst anlæg fik mindst i værdi og dermed mindst indtægtsgrundlag til investeringer. - de forsyninger der har et nyt anlæg fik en høj værdi og dermed højt indtægtsgrundlag til investeringer.
2. Praktiske eksempler Sammenfatning SPØRGSMÅL?