L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn
Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc
Vejledning til at anvende passende Midler imod dm farlige Kholera-Syge, indtil Lkgehjelp kan saaes, udgivet af det Kongelige Sundheds-Collegium i Kjobenhavn. >^ndstjendt Sundheds - Collegiet i den udgivne An-- viisning til Forebyggelsesmidler imod den nu i flere Lande herskende farlige Cholera-Syge allerede har kortelig navnt nogle Midler, som kunde anvendes, inden en Lage kunde tilsee den Syge, saa har man dog anseet det hensigtsmæssigt, og er bleven dertil opfordret, noget udforligere at underrette dem, der ikke ere Lager, og i sar dem udenfor Hovedstadets, hvem det enten som Embedspligt paaligger, eller der af Mennestekjarlighed fole Kald til at komme Folk, der angribes af bemeldte Sygdom, til Hjelp, inden det er mueligt at erholde en autoriseret Lages Tilsyn og Naad, om den Fremgangsmaade, der, efter de hidtil indhentede Oplysninger, maa ansees at vare gavnlig; desuagtet maa Lagens Hjelp, naar den kan haves, ei forsommes.
5 1 Feter Nogen sig pludselig angreben af Mavepine med Qvalme og Ildebefindende, derpaa heftig Brakning enten alene eller med Durkleb tillige, eller blot stark Durklob, uden nogen andre Tilfalde, da ere disfe nu navnte ikke endnu visse Tegn paa den farlige herskende Chole - ^gdom, men kunne undertiden vare Felger ^.f orkjolelfe, isar Underlivets, fornemmelig naar den Syge enten har nydt megen eller umoden Frugt, eller har, imedens han var meget heed og svedt, drukket koldt eller suurt Vl eller Melk, eller koldt Vand, eller og har spiist megen opsat eller saakaldet tyk Melk, hvilket alt Enhver i den varmere Aarstid maa vogte sig vel for at nyde, naar han er varm. I saa Fald kunne ofte de tilsyneladende farlige Tilfalde jnart lindres og ganste haves ved folgende Hjelpemidler: 2. Patienten maa strax afkladt laggc sig tilsengs, holde ug varm, og drikke omtrent en halv Pagel reent, koldt Vand, jo koldere jo bedre, hver 10 Minutter, og vedholde dermed, om det end ikke hjelper snart, og indtil farligere Tilfalde, som nedenfor i 5 navnes, vise sig. Kan Iis haves, kan man preve ofte at tage et Stykke deraf, saa stort som en Nod, i Munden og nedsynke det strax. Med dette Middel kan vedholdes, ligesom med dee kolde Vand.
2. Tillige tages, omtrent hver halve Time, 20 Campherdraaber i saameget som en Spiseske? fuld koldt Vand; Bom indtil 15^ Aar een Draabe for hvert Aars Alder. 4. Hjelpe disse Midler inden et Par Timers Forlob til at lindre Brakningen og Durklobet, da vedblives dermed, indtil disse Tilfalde ganste ophore-, eller en Lage kan komme til den Syge. H S. Markes derimod i et Par Timer flet ingen Lindring, eller kommer der strax fra Begyndelsen af Sygdommen, eller under Brugen af bemeldte Midler, heftigere og andre Tilfalde, faafom: Iiskulde over hele Legemet, indfaldet Ansigt, has Stemme, uflukkelig Torst, Mangel paa at lade Vandet, Krampe i Arme og Been, svag, neppe folelig Puls, samt stor Angest og Uro, da ophores med at drikke det kolde Vand, men med Campherdraaberne vedblives, indtil Legemet bliver varmt, ifar om Sveed udbryder, og der ophores ganste med Draaberne, naar Brakningerne, Durklobet og Kramperne holde op«tz 6. Istedetfor det kolde Vand eller Iis gives nu en Drik, tillavet af torre Krusemynte-Blade eller Hjemnsfryd-, Hylde-eller Kameel,Blomster, eller
1 Foenikelfroe, as de forste sirs Slags to almindelige Spiftsteer fulde, af Foenikelfroet tre Thcesteer fulde, som kommes paa en Theepotte, eller i en Leer- eller Steentois Potte, som kan bedækkes med Laag, og stjankes da paa Bladene to Pcrgle ret kogende Vand; dette lader man staae under lukt Laag i varm Aste omtrent et Qvaneer, hvorefter Vandet drikkes fom Theevand, en Kop fuld ad Gangen, eller ifald faameget strax opbrcrkkes, da blot en Spifestee fuld, hver 6 5 40 Miuuter, saa hedt som mueligt; ogsaa almindelig bruun Congo-Thee, ja endog blot hedt Vand, uden videre, kan bruges. Det er vigtigt a: passe paa, at Drikken altid er faa heed, som det er mueligt for den Syge at synke den, thi ellers nytter den ei; ogsaa bor den Syge tildcvb'b'es i Sengen for at frembringe Sveed. Paa samme Tid gnides Maven (Underlivet) og andre af Krampe angrebne Dele af Legemet under Sengedynen eller Teppet, hvert Qvarteer med Campher-Spiritns, eller Terpentin-Olie, eller Bramdeviin, eller varm Eddike, eller med den tykke hvide Campher-Olie. Gnidningen kan stee enten med en varm Haand, eller med et Stykke uldent Toi, soul i Forveien er varmet, og det stader ikke, om Huden, hvor man gnider, bliver noget om og heed deraf. Man maa vedblive at gnide Delene i flere Tuner uden Ophor, og indtil de opvarmes.
H 8. Er hele Legemet koldt og Arme og Veen grebne af Krampe, bor tillige imellem Gnidningerne ligges paa Maven meget varmt Sand, eller varmet Havre, eller Humle, eller Kliid, eller Malt, indsyet i Linned som en Pose. Bedst er det at have flere fyldte Poser i Veredstab til at stifte med, for at holde Delene altid varme. Ogsaa kunne bemeldte Dele opvarmes ved Steendunke eller Glasflasker, fyldte med hedt Vand og vel tilproppede, samt indsvebte i uldne eller linnede Klader. 9. Kan den Syge taale at sidde oppe, kan man sa'tte ham afkladt paa en Stoel, og lost indhylle ham omkring hele Legemet lige til Halsen, saa at blot Hovedet er frit, med uldne Tepper; derpaa sirtte en stor Skaal, fyldt med lige Dele kogende hedt Vand og heed Eddike under Stolen, og lade Dampene af Eddike-Vandet stige op under Tepperne. For at vedligeholde Dampen kommes af og til i denne Blanding hede Scene, eller Jern-Stykker, eller Sttygebolte og andet deslige; dog vogte man sig at Dampene ei blive altfor heede, saa at den Syge derved kunde staalles. Kan Patienten udholde at sidde et Qvaneers Tid i saadan Eddike-Damp, da
e bor han gjore del, og derpaa ftrar, med Tepperne om sig, ligges til Sengs og vel tildcrkkes. 10. Er den Syge saa svag, at han ei kan sidde paa en Sto?l, da kan man anbringe nysmeldte Eddike.Dampe ved paa passende Maade at lade Dampene gaae ind under Dynen eller Dcrkket til den Syges Legeme. Lindres Patienten ved saadanne Eddike-Dampes Anvendelse, da bor de igjentages oftere, mdtil Bedring hos Patienten markes. 5 II. Gives der Lejlighed til at st«ffe den Syge et parme Bad (hvori Vandet da bor va?re 29» 30 Grader Reaumur), da kan ogsaa deraf ventes Lindring for Patienten. Han maa da sattes saa dybt i Badet, at Vandet naaer ham, om mueligt, op over Brystet, og over Karret lcrgges uldne Tepper. Han bor forblive deri i det mindste 20 Minuter, eller lcengere, ifald han foler sig lindret derved, og naar han optages, indsvsbes i et varmt uldent Teppe, under hvilket, uden at blotte ham, han aftorres og gnides med varme Haandklcrder, eller bedre med noget blodt uldent Toi, og derpaa blive i samme Teppe lagt i Sengen, der bor vcrre varmet i Forvejen, og hvor man vedbliver de foromtalte Gnidninger. Det er ogsaa godt, at hange en Pose med Boge- (ikke Torve-) Aste, omtrent en halv Skjeppe til et Bad for et voxent Menneffe, bvortil omtrent kan regnes
'12 a 14 Spande Vand i Karret, ned i det varme Vand i Badet. Ogsaa kan en stor Tot Hee kommes i Vandet. Foler den Syge Lindring af Vadet, bor det igjentages flere Gange i Mellemrum af nogle faa Timer, og isaafald kan det samme Vand bruges, naar der blot sirttes saameget hedt Vand til, som behoves tll at gjore det saa varmt, som forhen er sagt. Men er den Syge falden i Sveed i Sengen efter Badet, da bor det ei gjentages, saalcrnge Sveden varer. 12. Foruden de anforte Midler bor man laigge en Senneps-Dei (eller, som man ogsaa pleier at kalde det, en Senneps-Kage), saa stor som det indvendige af et voxent Menneskes Haand, paa Hjertekulen, og lade den ligge, indtil den ret smerter stcerkt. Saadan Sennepsdei eller Kage tilberedes ved at tage 3 s 4 Spiseskeer fulde af malet, eller i det mindste fiint stodt tor Sennep, og derpaa gyde lidt efter lidt saamegen varm Eddike, idet man med det samme omrorer begge Dele med en Trcrpind eller Skee, at det bliver til en blod Dei eller tyk Salve. Denne smores derefter, en Gaasefjers Tykkelse, paa et Stykke grovt Linned, og lagges saaledes, ligesom et Plaster, paa ovenncrvnte Sted. 13. Skulde hos meget fuldblodige Personer Smerter, Trykken i Hjertekulen og Migstelse i betydelig 7
8 Grad vare tilstede, kunne 12» 15 Igler hos Voxne (hos Bern fra 2 til S, efter Alderen) anvendes i Hjertekulen, og, efterat de ere affaldne, et Omsiag af varm Havregred lagges over de blodende Saar, hvilket Omflag maa fornyes hver halve Time, og Blodning derved underholdes i 6 5 6 Timer. Dog er det sikkerst at lade Brugen af Igler bestemmes af en Lage, ligefom ogfaa Slareladning, hvor Igler ikke kunne haves. 14. Formindskes ved anforte Midler Brakningerne Durklobet, Kramperne, og begynder Patienten at lade mere Vand end tilforn under Sygdommen, og bliver hans Legeme efterhaanden varmere, hans Puls feleligere, og jevn Sveed samt rolig Sovn indfinde sig, da kan den Syge ventes at komme sig, og man behover ei at vedblive med de anforte Midler, men blot lade Patienten blive liggende velbedakket i Sengen. 15. Hvis Patienten, efterat de ovrige Tilfalde ere ophorte, foler Kneb eller Opblasning i Maven, da kan han, hvis Aabning mangler, tage en Spifesteefuld amerikansk Olie, eller i modsat Fald 40 Rhabarbra-Draaber med 20 Hoffmans-Draaber, 3 a 4 Gange daglig. 16. Faaer han Lyst til ac nyde noget, da bor det
i Forskningen ikke vare andet end lunket Havre-, Bygeller Risengryn-Suppe, uden nogen anden Ting deri, end lidet Salt. Efter i 24 Timer at have varet ganste fri for al Sygdon?, kan ham gives noget Vyggryns-Vandgrod, som ex vel kogt, og kan dyppes i lidt kogt varm Melk. 2^3 Dage derefter tor han faac noget Kjod-Suppe af Lamme-, Honseeller Kalvekjod, men ei Oxekjod, og ikke kogt med friste Urter, men vel med Gryn eller Hvedebrod; dog maa den Syge vare vaerlig, ifald han har stark Madlyst, ikke at fpife uden lidt ad Gangen, da han ellers let kan blive syg paa nye. Til Drikke kan nydes lunket Melk og Melkevand. Z 17. Forresten maae folgende Forsigtigheds-Regler under Sygdommen selv iagttages: 1) Der bor ei vare flere Mennesker i Stuen hos den Syge, end der netop beheves til at hjelpe ham, og saadan Hjelp bor ydes ham uden Frygt, da Erfaring har lart, at den, der ikke er frygtsom, snarest undgaaer Sygdommen. 2) De, fom hjelpe den Syge, stulle imidlertid ei gaae til andre friste Mennester, opholde sig imellem samme, eller sove i Seng med dem, 9 med mindre de ved Chlor-Vadstning og Rpgning ere rensede. 3) I ^tuen er det godt at ryge flere Gange om Dagen, enten med Eddikedamp, som faaes ved
10 ar ftjanke Eddike paa en heed Muursteen eller Ildstuffe, eller endnu bedre ved at ryge med Chlor, efter den Anviisning, som deels findes i Forordningen af 49^ 23, og deels ester flere Maader, som neiere ere angivne i den under 16^ Juli sldstleden ved Trykken bekjendtgjorte Underretning fra Bestyrelsen for den polytechnisse Anstalt her i Staden (Bilag). 4) Den Syges Ureenligheder, som ved Durklob afgaae, saavelsom hvad han brakker op, ber hvergang strax bares ud af Stuen, og kastes paa et afsides Sted i en dertil gravet Kule i Jorden, hvori hvergang kommes noget Torv, eller Tra-Aste ovenpaa Ureenligheden, og lagges Brader derover indtil Kulen ei langere behoves, da den tilkastes med Jord, efter i For» veien at vare paastro^ et Lag Meelkalk, som ganste bedakker alt hvad der er i Kulen. 6) Til at rense Luften i Varelfet og derved tillige at sikkre de Friste, der stulle hjelpe den eller de Syge, tjener ogsaa, og er af storste Nytte, at Vinduer og Dore dagligen flere Gange aabues, dog ei paa en Tid, da den Syge skulde vare falden i Sveed eller er i Bad; men ellers maa dette vigtige Sikkringsmiddel imod Smitte aldrig forsemmes. 6) Reenlighed i Henseende til det Linned, den Syge har paa sig eller ligger paa, per ogsaa paasees;
Il saadam Linned ber derfor, hvor det lader sig gjore, stiftes naar det smudses ved Patientens Ureenligheder, der afgaae, og strax la-gges i reent koldt Vand, eller endnu bedre i Vand, hvori Chlorkalk er oplost (omtrent 8 Lod til en almindelig Spand Vand), og forst efterat have ligget i Vandet i 24 Timer, optages og vadstes i varm Luud og med Sabe paa almindelig Maade. Bilag. Den ovenfor ommeldte Bekjendtgjerelse fra Bestyrelsen for den polytechniste Læreanstalt lyder saaledes: Paa en Tid da Chlorets Anvendelse mod Sygdomsjmitter tildrager sig den almindelige Opmærksomhed, og dets Brug, var det endog kun som Forsigtighedsmlddel mod mistænkte Varer, let endog kan vorde nedvendig for Folk, der ere aldeles ubekjendte med Chemicn, vil en almeenfattelig Underretning, ikke blot om dette Stofs beqvemmeste Tilveiebringelse, men ogsaa om dets Natur og Virkninger, vare onstelig; thi blotte Forstrivter alene ville neppe forebygge Misgreb, naar den, fom ftal bruge det, medbringer ganffe falffe Forestillinger om Tingen. Chloret er en egen Luftart af en gronlig guul Farvel Man ber ikke af det gamgse Udtryk: at ryge med
12 Chlor, lade sig forlede til at tt?nke sig det som en Rog, der snart igjen fortauer sig; det er en virkelig Luft, som lader sig blande med vor sadvanlige atmosphceriste Luft og holder sig deri, saalamge ikke Vand, eller andre Legemer, der indsuge det, uddrage det deraf. Det indeholdes i mange Salte og kan ved Kunsten deraf udstilles. Chloret udover meget heftige Virkninger. Endstjondt man ikke udftrtter sig for nogen Fare ved at aande en ringe Mængde af denne Luft, blandet med den almindelige, faa virker dog Chloret voldsomt, naar man udftetter sig for meget deraf. Det frembringer da de famme Virkninger i Sine, Ncrse, Luftror og Bryst, som ellers en meget heftig Forkjolelse. Ved dets starpe Lugt advares man let fra at indaande formeget deraf. Er dette steet, faa gjor man vel i, snarest muligt, at stylle Mund og Na?se gjemagne Gange med Vand, og derpaa soge deels at indaande Dampe af Naphta eller Hoffmannsdraaber, deels at synke noget deraf paa Sukker; ogsaa er det godt, snarest muligt, at drikke nogen Havresuppe, Chocolade eller andet lignende af fliim- og olieagtig Beffaffenhed. Rygningen med Chlor kan foretages paa forftjellige Maader, af hvilke vi her ville anfore tre, som man kan valge, alt eftersom man seer meest paa Prisens Billighed eller paa Letheden i at udfore Rygningen.
13 Ved Kogsalt, Brunsteen og Vitriol eller Svovlsyre (som ogsaa kaldes Vitriololie). Til en noiagtig Blanding af 100 Vcrgtdele fiintrevet Kogsalt og 76 Vcrgtdele meget fiintreven Vrunsteen gyder man en Blanding af 167 Va-gtdele engelst Svovlsyre og 100 Vcrgtdele Vand. Ved at blande Vitriolsyren og Vandet med hinanden maa man va?re forsigtig, fordi derved fremkommer en temmelig stcrrk Varme. Blandingen steer almindeligvis bedst saaledes at Svovlsyren i smaa Portioner gydes til Vandet, medens dette bevcrges i Karret; ved omvendt at gyde Vandet, som er det lettere, til Syren, er det vansteligere at bevirke en ligelig Fordeling af Varmen. Saavel denne Blanding, som den med Pulveret til Rygningen, bor foretages i et Porcelain-, Steen- eller Glaskar, ei i et almindeligt Metalkar. Man bor dernast, ved at omgaaes Svovlsyren, endog efterat den er blandet med Vandet, vel betcrnke, at det er en meget starp og crdende Vcrdste. Da Varme paastynder Virkningen af Chloret, saa gjor man vel i, bvor en hurtig Udvikling attraaes, at gyde den blandede Vcrdste, medens den endnu er heed, til Pulveret; ogsaa kan i dette Tilfcrlde va?re raadeligt, forst at udrore Pulveret med Vandet, og at tilgyde Svovlsyren under hurtig Omroring. Men attraaes en langsom
Z4 Udvikling, saa rilgydes Vadflen, esterae den yar askjelet sig, og det i 3 til 4 Portioner, men stedse under Omrering. Sammenreringen kan vel foretages med en Trapind, men bedre med en River af Porcelain, eller med en Glasstang eller Pibestilk. Man maa vogte sig for at sammenrore med en Selvftee, efterdi denne stark angribes. Naar Blandingen nasten har ophert at give Chlorluft ved almindelig Luftvarme, kan man endnu erholde en betydelig Deel, ved at fatte Karret, hvori Blandingen befinder sig, enten ligefrem, eller i Sand, over Gloder, og faaledes vedligeholde en Varme noget over den, hvorved Vand koger. k. Ved Chlorkalk og Svovlsyre. Denne Maade er noget kostbarere, men ogfaa beqvemmere. Man udrorer 6 Vagtdele Chlorkalk med Vand til en Balling, og tilgyder derpaa under Sammenrering 20 Vagtdele af en Vadste, bestaaende af 6 Vcrgtdele Svovlsyre og 15 Vagtdele Vand. Onstes en langfom Virkning, tilgydes Vadsten i smaa Portioner. c. Ved Chlorkalk og suurt svovlsyret Kali. Denne Maade, som er den kostbareste, har blandt andet den Beqvemmelighed, ak man kan und-
15 gaae Svovlsyren, der stedse maa omgaaes med For, sigtighed, og isar medforer Uleiligheder paa Reiser. Man blander 6 Vagtdele Chlorkalk med 12 Vagtdele fiimrevet suurt svovlsyret Kali, og tilsatter Vand under Sammenrering, i mindre eller sterre Portioner, eftersom man vil have Luftudviklingen langsommere eller hurtigere; kun ber man ikke tilsatte over 12 Gange saa meget Vand, som man har Chlorkalk. Ved hedt Vand udvikles Luften hurtigere end ved koldt Vand«Tilberedning af Chlorkalk. Ikkun den, som er evet i chemiste Slrbeider, kan tillave Chlorkalk, men for saadanne vil solgende Forsirift vare tilstrækkelig. I 100 Vagtdele nylig ladsiet Kalk overdriver man Luften af en Blanding bestaaende af 130 Vagtdele Kogsalt og 98 Vagtdele agte Brunsteen (den, som giver et sort Pulver) ved hertil at gyde en Blanding af Ji? Vagtdele Svovlsyre og 130 Vagtdele Vand, samt passende at opvarme indtil Luftudviklingen ophorer. Dersom tilsidst markes uindsuget Chlor i det Kar, hvori Kalken befinder sig, uagtet denne er bleven omrsrt, tilsatter man mere Kalk i meget smaa Portioner (f. Ex. omtrent ^ af den anvendte Mangde), indtil ei tangere markes betydelig Chlorluft over Kalken. Ved en rigtig Fremgangsmaade (naar Luften er bleven tilledet langsomt, Kalken holdt beherigt afkjelet og
!6 tilborligt er bleven omrsrt, ei for meget Vand er overdrevet, og Luften er bleven tilberlig uddreven), faaer man ved hiint Forhold mellem 168 og 161 Vagtdele Chlorkalk. Fra den polytechniste Læreanstalt vil man kunne erholde Chlorkalk i pundeviis for 2 Mark 8 Skilling K Pd. Ligeledes vil man derfra kunne erholde en Preve-Vcrdffe, ved hvilken man kan undersege Chlorkalkens Godhed. 13001850123? Njodenhavn. Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schuly, Kongelig og unwersitets.logtrykker. 1831.