19. Om Kreaturenes Røgt
|
|
- Tina Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at forsyne sig med. Man skal desuden paa sine Reiser Sommer og Vinter befordres ved Heste, derfor er intet høiere agten end en smuk og velskabt Hest, ja 80 til 100 Rdlr. eller derover, er her ikke for meget for en saadan een, helst naar det er en god Traver, eller den besidder andre Egenskaber, som Liebhabere sætte meest Priis paa. Dog holder man sielden Hopper for at faae Tillæg deraf, men kiøber heller sine Heste paa Heste-Markederne i Christiania, Bragnæs og Kongsberg, eller og af *) Dette Færgested er i Flomtiden 328 Alen bredt, men ellers en Snees Alen kortere. Sognets Folk oversættes for intet, da hver Mand dertil aarlig yder et vist Qvantum Korn, men af Fremmede tages Betaling. 189
2 Heste-Prangere, som reise om i Bygderne, hvortil Mangel af Foder vel er den vigtigste Aarsag, dernæst den Vanskelighed paa Veiene at holde Graheste i Tømme, naar de mødes af Hopperne. For Resten ere Arbeidsheste her Slaver i sin fulde Bemærkelse, og trække ikke heller altid paa de mildeste Herrer. Disse lide selv ofte ondt paa Veiene om Vinteren, og føle derfor desto mindre til, hvad deres Heste maae lide. Deres egen Pleie er slet, og Hestenes endnu slettere, eller og giøre de sig selv formeget til gode i Kroehusene, uden at bekymre sig om deres Heste, som staae uden for. Derfor see mange af dem ud som Beenrader om Vaaren; Mangen skiøn Hest bliver og om Høsten ihielskudt, naar Høebiergingen er falden slet ud og man intet har at foere dem med om Vinteren. Dog nægtes ikke, at mange have ret gode Heste, og vide at holde dem vel ved Magt. Hestenes sædvanlige Sygdomme her og andre Steder er Qværild (Krop), som er et Slags Snue eller Hoste, meest foraarsaget af slet Foering, eller som Boywe meener, ved det man giver Hesten det ene Foder, førend det andet er fordøiet, hvoraf samles usunde Vædsker, som paa denne Maade bryde ud. I Begyndelsen vare mine Heste paa Præstegaarden plagede deraf, men siden jeg begyndte at give dem saasnart de indsættes til Vinteren, et Heste Pulver af Spidsglas- Lever, (Antimonium crudum og urenset Salpeter, som brændes tilsammen,) har de været befriede derfor. Jeg har og ladet en Snor drage imellem Hud og Kiød paa begge Sider af Hestens Bryst, og seet god Virkning deraf, da de usunde Vædsker derhen samle sig og flyde ud. Naar man nyelig har givet en Hest Havre, 190
3 og derpaa rider den stærkt, faaer den undertiden et convulsivisk og krampagtigt Tilfælde, kaldet Herulf, uden Tvivl det samme, som Hr. Wilses Fang eller faldende Sot. Dette Tilfælde mærkes og hos nogle, naar de nyelig ere komne paa Græs om Sommeren. Her er den, siger Hr. Wilse, cureret ved Aareladen i Gummen; paa Eger derimod aarelader man ved Ørene, og den som ret forstaaer dette, skal derved gandske forebygge dette Tilfælde for Fremtiden. Skab paa Heste er det farligste Tilfælde, og meget smitsom, men mærkes her kun sielden. Om den saa kaldte Stald- Buk, som her ansees for et Præservativ og Forvarings- Middel mod adskillige Heste-Sygdomme, skal strax efter meldes. En blakket Hest med sort Man og Hale saaes her for kort Tid siden, som paa venstre Side ved Forfoden havde en sort Haar-Dusk. Den samme indtog en stor Deel af Bugen, hængde en halv Alen ned, og var ofte afklipper, men voxte til igien. Fæe-Kreaturene ere her temmelig store og af en god Art, men tillige for faa i Forhold mod Hestene, da en Gaard, som holder 3 a 4 Heste, gemeenlig ikke har meer end 8 a 10 Køer, hvoraf følger, at man har intet at tage af om Høsten, men maae kiøbe Slagte- Qvæg, som her hver Høst ankommer i store Drifter, og sælges gemeenlig 7, 8 til 10 a 15 Rdlr. Stykket. Slagter man end noget af sine Kreature, kiøbes dog af Slagte-Drifterne Liv-Kreature i Steden, lige indtil Kalve, da man finder bedre Regning ved at giøde sine egne Kalve, og sælge dem i Kiøbstæderne. Heraf følger ligeledes, at faa eller ingen kan sælge Smør og Tælle, men at de fleste heller maae kiøbe, til stor Fordeel for Hallingdal, Valders, Sigdal o.s.v., 191
4 som derover faaer deres fede Vare vel betalt, og ligeledes forskaffe de nordenfieldske Districter i Bergens Stift, gode Penge, af hvilke de igien for en stor Deel tilforhandle sig det. Saaledes toer den ene Haand den anden, og den enes Overflødighed opfylder den andens Mangel. Nordenfields behøves kun faa Heste, derfor bringes de, som der ere tilovers ved Oplændinger, hid ned, hvor de ere mere i Brug og ei kan undværes. Der ere federe Græsgange, en større Overflødighed af Qvæg, følgelig og af Smør, da Bonden selv lever meest af Melken og Osten, men sælger Smørret, og ingen af Delene skulde han faae saa vel betalt, hvis ikke her var Mangel af alt dette. Der behielper en Bonde sig til Lysning, enten med sin Skorsteens Varme eller Tran-Lampe, her derimod, hvor enhver Bonde har sin Kakkelovn, nødes han at brænde Tælle- Lys, følgelig at kiøbe den Tælle, hine ei behøve. Ligeledes har det sig med Fiske-Vare, som fra de norden fieldske Districter bringes hid op af Oplændinger. Hvad Kreaturenes Rygt angaaer, da har jeg derved intet synderligt at anmærke, dette undtagen, at nogle giøre det til en Regel, at give dem saa meget at drikke om Vinteren, som de vil have, hvilket dog mange af Magelighed forsømme, hvoraf skal følge, at de med det beste Foder ikkun give liden Melk. I Foertrang at føde Fæe-Kreature med Heste-Møg, er noget besynderligt, og gaaer dog gandske godt an, hvortil Aarsagen nok er denne, at Hestene ikke saa vel fordøie deres Foder, at jo noget bliver tilbage til Næring for Koen. Af Gran-Skovene kan man ligeledes meget behielpe sig i Mangel af Høet. Maaden er adskillig, men den beste skal være denne, at sønderhakke Granens unge 192
5 Qviste, pakke dem vel sammen i et Kar, slaae derpaa Avner eller hakke Halm og hakkede Gran-Riis, det ene paa det andet i mange Lag. Derefter slaaes Vand paa med noget Salt (1 Mk. omtrent til 14 Nød), som saaledes bliver staaende i 24 Timer, at Granen kan meddele Avnerne og Halmen sin Fedme, og derved tabe noget i sin Skarphed. See Svenske Huusholdn. Journal for Febr Af Sygdomme vil jeg kun nævne Tørkesot, som er en indvortes Tæring, der omsider bliver dødelig. Rødsot eller Blodsot er meget giængs i den Deel af Hoved-Sognet, som grændser til Strømsøe, hvorom jeg allerede har meldt 4 mot Slutning, og sammesteds anført Grund derfor. Faarene ere her af en temmelig god Art, kaldet Halvskrottinger eller halv Engelske, og deraf holdes gemeenlig dobbelt saa mange som Køer. Dog giver et Faar kun 3 til 3 1/2 Mk. Uld, gildede Vædre undtagen, som give mere. Tilforn kunde man her sælge Uld i temmelig Mængde, men siden adskillige Huusfabriqver ere komne i Stand, behøver enhver sit, og det lidet som sælges, er blevet dyrere. Hr. Capit. Koss er den eneste, som har anlagt et Slags Schefferie, og derimod formindsket sine Fæe-Kreaturers Tal; han har og ved Forsøg befundet, at det er fordeelagtigere ikkun at klippe dem 1 Gang om Aaret, end 2 Gange, som ellers er brugeligt. At malke Faar er kun paa faa Steder i Brug. Ellers ere de herværende tørre og leeragtige Ekrer meget tienlige til at lade Faar paa om Sommeren, saasom de, hvor græsløse de end ere, kan giøre Faarene overmaade fede, og da man holder for at de æde Leeret, saa synes dette mere 193
6 end Græsset at fede dem. Kort sagt, disse tørre Egne ere for Faare-Avlingen meget beqvemme, derfor mærkes kun lidet til de ellers sædvanlige Faare-Sygdomme af Lungesot, Vattersot og Skab. Dog, hvor Marken er moradsig, og man ikke iagttager de fornødne Regler, ikke at slippe dem ud, førend Dug og Rimfrost er gaaen af Græsset, samt lader dem vænnes til for megen Drik, som ikkun bør gives dem hver anden Dag, der er det ikke usædvanligt, at Faarene vantrives og nedstyrter om Vaaren. Endeel gode Huusholdere ere derfor ikke meget for at give dem det ellers brugelige Salt Slikke, saasom de tørste deraf, og drikke for meget, naar de komme ud. Det synes altsaa, at dette Middel ei er tienligt, med mindre Faarene holdes inde, eller gaae i Indelukker, hvor de ei faae mere Vand, end det man giver dem. Om Geder og Bukke er ikke meget at sige, da de ikke holdes her i nogen Mængde. Paa de Gaarder som ligge under Kongsberg Bergværks District, som er hele Fiskum Sogn, ere de endog gandske forbudne for Skovens Skyld. En saa kaldet Stald- Buk holdes her gemeenlig Vinteren over i Heste Stalden, i den Tanke, at Hestene trives del deraf, ja man paastaaer, at Kopper og andre Sygdomme hos Heste, sætte sig paa saadan en Buk og forlade Hesten. Hvad Hesten spilder, opsamler Bukken, men da han ved det selvsamme gaaer under Hestens Bug og killer den med sine Horn, kan den derved let vænnes til at slaae bag op. Derfor ere Bukke uden Horn hertil best tienlige, og saadanne gives her undertiden, skiønt jeg aldrig har seet dem Nordenfields. 194
7 Sviin fødes og fedes her i temmelig Mængde, dog meest af dem, som enten bruge Brændeviins Brænderie, og dertil betiene sig af den overblevne Drank, eller af Møllere, som ikke gierne mangle Affald i Møllen at fede Sviin med. Et saadant velfedet Sviin sælges her for 20 Rdlr. Da her ikke drives meget paa Korn-Avling, saa lader sig let slutte, at en Bonde ikke kan holde mange Høns eller Giæs, som ellers hos Folk af Stand ere brugelige nok. 195
*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Læs mere26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.
26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.
Læs mere22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen
22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mere15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.
15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han
Læs mereter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende
20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har
Læs mere4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske.
4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske. Paa Eger ere mangfoldige Vande, saa at om alle Kiærn og Bække skulde beregnes, vilde deres Tal maaskee beløbe sig til 1000 eller derover. Men Hoved-Vandene er
Læs mere7. Om Træerne og Skovens Tilstand
7. Om Træerne og Skovens Tilstand I gamle Dage har den hele Egn været begroet af Skov, især af Fyrre og Gran. Men er siden efterhaanden blottet ved Skovens Bortrøddelse, i hvis Sted Gaarder ere oprøddede,
Læs mereTab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie
Læs mere2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.
2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereOm Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.
II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mereTab.23. Fig.63 og Fig.64
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs merebrygge 81, Underretning en fordeelagtig Maade man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01,
Underretning om en fordeelagtig Maade at brygge 81, hvorved man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01, udgiven af KIOBENHAVN, 1759. Trykt hos AndrcasHartvig
Læs mere5te Trinitatis-Søndag 1846
5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs merePraktisk Skibbyggerie.
D. H. Funch Underskibbygmester Praktisk Skibbyggerie. Et Forsøg Tredje Deel Kjøbenhavn. 1834 Om Klædningen udenbords Klædningens Forbinding udenbords Transskription af s. 187 194 Udført af Tom Rasmussen
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»
Læs mereKlokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)
Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en
Læs mereDen flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839
Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mere.11. Om Fiske og Krybdyr
.11. Om Fiske og Krybdyr Alle egnens Fiske-Arter ere, som følge: Aaal har man her baade i Elver og Vande. Nogle æde dem slet ikke, andre holde den, især naar den beredes med Suppe. kaldet Aale-Suppe, for
Læs mereKJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.
KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft
Læs mereer var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var
Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,
Læs mere3. Om Luftens Beskaffenhed.
3. Om Luftens Beskaffenhed. Luftens sædvanlige og usædvanlige Forandringer paa dette Sted, har jeg saa meget heller kunnet legge Mærke til, som jeg min meeste Tid har opholdt mig Nordenfields i Norge og
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereI J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846
5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereGildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]
Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»
Læs mereEn kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China
En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres
Læs mereWedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereG. F. Ursins svar til Drewsen
1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereTrinitatis-Søndag 1846
5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereOnsdagen April 22, Joh V
5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDeres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog
Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints
Læs mereChristi Himmelfartsdag 1846
5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereBreve fra Knud Nielsen
I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.
Læs mereSammenligning af drivkræfter
1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant
Læs mereHøstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger
Læs mereLindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.
Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands
Læs mereTitel. Kapitel. Skrevet af ACTUS I Scen. I NILLE
Titel Kapitel Skrevet af ACTUS I Scen. I NILLE NILLE. Jeg troer neppe, at der er saadan doven Slyngel i det hele herred som min Mand; jeg kan neppe faae ham vaagen, naar jeg trækker ham efter Haaret af
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereI et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:
I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereHovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger
Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang
Læs mereArk No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.
Ark No 4/1878 Til Det ærede Byraad i Vejle. Da der længe har været paatænkt en Omordning af Fattigvæsenet for Byen navnlig med Hensyn til at afværge og forhindre at de paa Fattiggaarden værende Individer
Læs mere27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire.
27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. Hele Sogne-Kaldet bestaaer kun af 2 Kirke- Sogne, Hougs Hoved-Sogn, og Fiskum Annex- Sogn, som dog ere af saa ulige Størrelse,
Læs mereJord-Arten bestaaer her meest af Sand og Leer, besynderlig nederst i Dalene og ved Elve-Bred-
5. Om Jord-og Steen-Arter, item forstenede Ting. Jord-Arten bestaaer her meest af Sand og Leer, besynderlig nederst i Dalene og ved Elve-Bred- 42 dene, hvorimod de Steder, som ligge nærmere Biergene have
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mere23. Om Folkets Character og Tilstand.
23. Om Folkets Character og Tilstand. I Almindelighed gives paa Eger smukke og velvoxne Folk, der tillige i Henseende til Opførsel og Klædedragt kan lignes med gammeldags Borgere i smaa Kiøbstæder. Af
Læs mereArk.No.36/1889
1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans
Læs mereArk No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad
Ark No 10/1876 Ved at remittere hoslagte Indstilling fra Markinspectionen for Veile Søndermark, undlader Skovudvalget ikke at meddele, at der for Skovens Vedkommende Intet findes at erindre imod det paatænkte
Læs mereInstruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde.
23. januar 1739. Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. [Cancel.]. p..25. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814.
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereLandboforhold i Sydthy 1870-1900. III Af OLAF NØRGAARD
Landboforhold i Sydthy 1870-1900. III Af OLAF NØRGAARD Heste. PAA GRIM-NØRGAARD har der sikkert aldrig været anvendt anden Trækkraft end Heste. Dels eksisterer der ingen Tradition om Anvendelse af Trækstude,
Læs mereBrev fra John Harildstad i Fron til svogeren Christian Lundgaard i Fåberg.
Brev fra i Fron til svogeren Christian Lundgaard i Fåberg. 1835-19/2 Harildstad d. 19de Februar 1835 Herved har jeg den Fornøielse at melde dig min Kones lykkelige Nedkomst den 15de dennes med en (Gud
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereArk No 37/1876. Til Veile Byraad
Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole
Læs mereNattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844
Nattergalen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd
Læs mere(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen
(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen At boet efter selveiergaardmand Christen Jensen af Sønderøxe under
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereSønderjyllands Prinsesse
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling
Læs mereRaaberg Forhandlingsprotokol 1850
Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Aar 1850 den 2 Marts blev afholdt et Sogneforstanderskabsmøde i Raaberg Præstegaard, hvortil alle Sogneforstanderne gave Møde. Fattig Skole og Communal Regnskaberne for
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereen mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her
Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over
Læs mereOm Kongeriget Danmark 781
Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Læs mereMin Herre skriver, at gode Venner ønske, at see en Fortsættelse af mit Liv og Levnets Historie
bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna. dk Epistel 447 Ludvig Holberg: Mine seneste Aar [trykt 1754] Version 1.0-27.02.2007 Indhold Indtjening, formue, testamente, helbred, friherreskab
Læs mereKierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.
Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i
Læs mereNordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.
Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereReglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.
21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt
Læs mere107 ------------------------------------------------------------------------
2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk
Læs mereSupplement til Kures gårdregister på Bornholm
Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle, der beskæftiger sig med lokalhistorie eller slægtshistorie på Bornholm, støder på - og værdsætter - det gårdregister, som Kr. Kure har udarbejdet ud
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917
Læs mereFra Petter Dass Viser og Rim. Første samling. (Didrik Arup Seip/Oslo, 1934)
Fra Petter Dass Viser og Rim. Første samling. (Didrik Arup Seip/Oslo, 1934) Jeg hafer læst nogle velrimede Ord, Som siges at Præsten paa Næsne har giord; Gid jeg kun hans Værdighed kiende! Jeg skulde skulde
Læs mereOm Egnens naturlige Beskaffenhed
I. Part Om Egnens naturlige Beskaffenhed 1. Om Stedets Navn, Strænder, Strækning, Bierge etc. Eger, som Hoved-Sognet kaldes efter den nu brugelige bløde Udtale, heder dog rettere efter Bøndernes Mundart
Læs mereDrewsens kommentarer til Ursin
1826 Drewsens kommentarer til Ursin Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant
Læs mere