L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn
|
|
- Katrine Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn
2 Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc
3
4 ? s ^ v/^ LILl.IOI^K > 1 1?Z 0 8 0^0?9 0
5
6
7 Den duelige H u u s m o d e r. Udglvet af Ifr. Christiane Rosen. Kjob c nhav n. Trykt i S. L. MollcrS Bogtrykkeri, l 8 ^
8
9 R c g i s L c r.. Side. i. ^-m Lagner og Kroplinned... 6?. Om Dcekketoi og Haandklceder... t> 3. Om Lagners og Kroplinneds Bygen Om Bomuldsstromper Om hvidt uldent Toi og Flonel Om blaat og hvidt hjemmegjort, samt Bomulds Toi Om at koge Linned-Garn O m U l d g a r n ! 3 9. Om Netteldug, Cembris og hollandsk Loerred m. m Om Kniplinger... 15> 11. Om Flor og Blonder... 1l> 12. Om sort Krepflor Om sort Silketoi eller Atlask Om Silkestromper... 19
10 ' Side. 15. Om Merinos Om Klcede cller Cashimir Om Silketoi Om hvidt Silketoi eller Atlask Om Bommesis Om Silke- cller Aclaffes-Baand t. O m H v e r g a r n Om Vadskehandsker Om hvide og sorte Fjoer Om Lcerred at blege L5. Om Tin... 23
11 lifter Lofte, havde det vceret min Pligt Alt for lcenge siden at udgive mit Levnets Historie, som ligger fcerdig til Trykken; men Mangel paa Suvflribentere afholder mig derfra, dog jeg kan ikke vcere ledig; thi Arbeide forfoder mig Livet, og forkorter mine morke Timer, derfor har jeg skrevet et Par Ark, hvis Indhold er: hvorledes Vadsk behandles paa det sparsommeligste, saaledes, at istedetfor 4 Vadskerkoner bruges kun 2, hvorved Tid, Kost, Daglon og Ildebrand spares. Det Nodvendigste, Kogekunsten angaaende, har jeg udgivet, men dette er ikke nok; den qvindelige Duelighed maa vcrre bekjendt med Alt, hvad der udfordres til Livets Nodvendigheder. 1
12 Fra min tidligste Ungdom har jeg beflittet mig paa Alt, hvad der kunde bringe mig og mit Kjon Wre, og at jeg for Fremtiden ikke flulde behove at lcere af mine Undermcend, hvilket ikke kunde bringe Agtelse eller Fordeel, derfor vidste jeg allerede i mit fjortende Aar, hvad jeg nu af Erfaring vil udgive. Unge Fruentimmer befatte dem sjelden med huuslige Beskæftigelser, hellere med Pynt eller Stads, derfor troer jeg: at disse Par Ark ved Gjennemlcesning, ikke alene vil finde Bifald; men endog ved Overveielse blive til stsrre Nytte end de Fleste tros. Mit Haab er: da Alt hvad jeg har udgivet, er optaget med almindelig Yndest, hvilket den hyppige Affcetning overbeviser mig om, at ogsaci disse Par Ark vil sinde Afscetning og fcette mig istand til at udgive mit Levnets Historie.
13 allierne, som bruges til Vadsk, maae ikke afbenyttes til Andet. Kjedelen stal vare reen, og afvadskes hver Gang Toiet optrcekkes. Vadsker To paa eengang, er det bedst at have 3 Ballier, thi naar der klares, kommer Toiet, efterat det er smurt med Scebe, i den ene Ballie, overheldes med Vand eller Lud og stal staae indtil de kan faae Hcenderne deri. Der maa ikke spares paa Scrbe, thi siden kan det stidnere gaae derigjennem; naar Vandet heldes af Ballien, stal den hver Gang skylles reen. Fra det forske Vadsken begynder, bor Toiet vrides haardt af, saa behover det ikke saa ofte at gaae igjennem. Paa hvad Slags Couleur Toi, der vadskes, slaaes kogende Vand med 1 Pcegel eller mere Eddike. 1"
14 4 Den bedste Bleg er for St. Hansdag, da Asiet bleges bedre paa 8 Dage, end 14 Dage eller lcengere ester den Tid; naar det tages af Blegen, vadskes det i varmt Scebevand, skylles og staaer i Vand Natten over. Jordslagct Toi maa ikke koges, men ncrste Aar lcegges det paa Bleg uden at koges, og da gaaer Iordslaget af. Blcrkpletter aftages enten med Citron eller Syresalt, Rust kun med Syresalt, Tjcrrepletter afgnides med Scrbe, Smsr og koldt Vand, derefter vadskes reent i varmt Vand med Scrbe. Paa Rodviinspletter kommes strax Salt, derncrst lcegges i Suurmelk paa den Tid, den er at faae, hvis ikke gnides Pletterne af med Oxegalde og Scrbe. Uldent Tsi maa ikke hcrnge i Solen, thi da gaaer der Mol i det; naar Toiet ved Vadss er behandlet, som jeg har beskrevet, vil Tiden vise, at det vil vedligeholde sig lcrngere. De, som ere vel forsynede med Linned, vadske sjældent mere end 1 eller 2 Gange om Aaret stor
15 6 Vadsk, hvorved de tabe, da Linnedet derved bliver skjsrt. Ved stor Vadsk behsves Toiet ikke at vrides hver Gang det trcrkkes op af Vandet og skylles, men hcenges over en Bcenk for at afrinde; det skal vrides paa Lcengden; thi der er det stcerkest, paatvcers gaaer det snarere i Stykker. Folk lroe at spare paa Scebe ved at lcegge Toiet i Blod, det er det Modsatte, naar det behandles som ommeldt, haves ikke saa megen Umage ved at faae det reent. Forend Toiet kommer i Vadsk, maa det eftersees og repareres. Nogle bruge at slaae Bomuldsgarn paa Linned-Garn til Krop-Linned, men derved er Tab; thi, for det forste er det ikke saa stcrrkt, for det. andet tauler Bomuldsgarn ikke at koge i Lud, og bliver guult. Folk troe, at spare ved at lade Toiet vad.- ske ude af Huset, men det er et Tab, som Enhver kan overbevises om ved at vådske hjemme, saaledes som jeg har beskrevet det.
16 6. i- Dm Lagner og Kroplinned. Aet lcegges ei i Blod, men'scebe smsres paa det tort, naar Vadffen begynder, heldes koldt Vand paa det, indtil det er gjennemblodt, derpaa kogende Lud, gnides og udstsdes, saaledes behandles det 1 a 2 Gange, ligesom det er skident, i kogende Lud. Askepose sinder jeg bedre end koldstsbt Lud. Kjedelen maa vcere blank og Toiet skal koge, indtil det synker, helst under Laag, hver Gang det optages maa Kjedelen vadskes. Toiet Mes reent, og bliver bedst ved at staae i Vand nogle Timer. Med koldstsbt Lud bliver Toiet ikke saa godt, som ved at bruge Askepose.. Z. Om Dcekketoi og Haandklceder. I herskabelige Huse bruges meget Da'klctoi, det behsver ikke at vådskes, i dets Sted
17 7 tillaves en Salve, bestaaende af 2 Pd. Scrbe, ^ Pot god renset Bsgeaske, j Pd. Potaske. 1 Pcegel fiint Kjokkensalt, ligesaa meget Sand, dette rores tilsammen med saa meget Oxegalde, indtil det bliver som en Salve, den tager alle Pletter af, undtagen Rust, Black og Jordslag. Denne Salve smsres tort paa Pletterne. Toiet nedlcegges paa en 3 Qvarteers Hoide Dagen tilforn i Kjedelen, efterat der paa Bunden er lagt nogle Stykker Troe krydsviis, for at hindre det fra at brcende paa, derover ftrses saa meget som 1 a Pot god Bogeaste, og saaledes vedblives, indtil Kjedelen er fuld; derpaa heldes Vand til det ftaa^r over Toiet. Dagen efter tcendes Ild under Kjedelen, og Toiet maa koge, indtil det synker, og under Kogningen af og til lettes med et Kosteskast; det bliver bedst under Laag; efterat det har faaet fornoden Kog, trcekkes Ilden ud, lader det staae Timer, derpaa troekkes det op, bankes, skylles og staaer i Vand nl ncvsie
18 8 Dag; men skal bet paa Bleg, behsves det ikke at staae i Band; efterat det er bleget, klares det i varmt Vand med Scrbe og skylles. Den ncevnte Salve kan og smores paa Lagner og Kroplinned, som, efterat det er vadsket reent, dog ere plettede; men det maa skee, forend det koges eller byges. I store Kjokkener bruges mange Forklæder og Vidskestykker, de behsve ikke at vadskes, men nedstroes med Aske Aftenen for, om Morgenen koges de, indtil de synke, bankes og skylles. Om Lagners og Kroplinneds Bygen. Det vadskes, som meldt er i Z. 1, nedlcrgges i en Bygesoe paa 2 Tonders Storrelse, meget bred eller viid, med en Tap for neden, men ikke i Bunden, og over Toiet lag
19 9 ges et grovt Kloede, som ikke er for tyndt, og stal vare omtrent 1 eller Qvarteer nede i Soen, i Klcedet kommes Z k 4 Potter Bsgeaste; naar Luden koger, heldes den kogende paa Asken, indtil Soen bliver fuld, tappes af, kommes i Kjedelen, deri maa den vedblive at koge, og heldes paa Soen igjen, saalcenge indtil den koger i den; derpaa staaer det til nceste Dag, bankes, skylles og staaer i Vand til den anden Dag. Z min Ungdom brugtes Bygen, efterat jeg er kommet iblandt Fremmede, har jeg ikke seet eller erfaret, at det har vceret brugt. Efter mit Skjsnnende, troer jeg: attsiet ikke lider saa meget herved, som naar det koges. Der byges ikke, uden Toiet skal paa Bleg.
20 Om Vomuldsstwmper. Derpaa smores Scebe, og kommes i koldi Vand Aftenen forend de vådskes, deraf gnides de op, hvorpaa der atter kommes Scebe og kogende Vand, naar det cr saaledes, at de kan faae Hinderne deri, gnides ve op, behandles da atter saaledes, men ere de alt for smudskede, maa de igjen indsmores med Scrbe, vådskes 3die Gang, lcegges i en Ballie, og overholdes med kogende Vand, hvori kommes lidt Potaske, tildcekkes med et Klcrde, naar de ere afkjolede, vrides de op, Mes og staae i Vand. Om hvidt uldent Toi og Flonel. Derpaa heldes kogende Vand, hvori der er flaaet Sa-be, stodes ud, gnides og vrides
21 li saa haardt som mueligt; dette skeer 2de Gange, hvorefter det hamges over en Snor for at asrinde, skylles i kogende Vand, atter afrinde, og naar det sidste Gang er skyllet, torres og rulles det. Uldstromper vadskes sidst. Naar uldent Toi behandles paa denns Maade fra forst af, bliver det bestandig blodt og beholder sin Hvidhed, naar det ikke kommer i koldt Vand. Flonel bruges almindelig ncermest Kroppen, det overheldes med saa meget koldt Vand, at det-bliver gjennemblsdt, derpaa kommes kogende Vand, deri slaaes Scebe, vadskes og vrides op deraf; derpaa vadskes det et Pac Gange i kogende Vand og Soebe, faaer et Par Opkog i Vand, troekkes op, lader det as-
22 12 rinde, skyttes i kogende Vand, og naar det er tsrt, rulles.. 6. Om blaat og hvidt hjemmegjort, samt Bomulds Tsi. Dertil skal bruges Lud, som ikke er for stcerk, naar den koger, oses deraf paa Toiet, deri flaaes Scebe, vadfles saaledes et Par Gange, ifald det er meget smudsigt, trcrkkes op og ned i den kogende Lud, vrides haardt, skylles reent og ftaaer i Vand. Saaledes vådskes det fra nyt af; en halv eller heel Pcrgel Eddike kommes i Luden for at binde Farven. Paa samme Maade vadskes Bomulds Toi, med den Undtagelse: at istedet for Lud tagez kogende Vand.
23 t > s. 7. Dm at koge Linned-Garn. Det maa noie paasees at det er vel forsynet med rede Baand, lcegges i koldt Vand et Par Dage, vrides op deraf, og Aftenen forend det skal koges, nedlcegges i Kjedelen ved hverandre, stroes Aske mellem hvert Lag, heldes Vand derpaa, soettes over Ilden, koger rask et Par Timer, helst under La ag, bliver staaende deri 2 a 3 Timer, efterat det er kogt, flyttes, bankes og sattes i Vand til Dagen efter, derpaa haardt afvrides, hcenges op, og maa voere godt torret, inden det henlcegges. Er det siint Garn, maa Stykkerne ikke vcere siorrc end ^ Pd. s. 8. Dm Uldgarn. Sabe slaaes i kogende Vand, deri vadskes det, optrcekkes og behandles et Par Gange
24 14 paa samme Maade, Mes i koldt Vand og tsrres. Til Garn, som skal farves, bruges stark, klar Lud, hen ffylles det 3 -i 4 Gange eller til det bliver reent, skylles i koldt Vand, staaer deri nogle Timer, og derefter torres. Garn, som skal farves hsirodt, behandles som meldt er forst i denne. 9. Om Netteldug, Cembris og hollandsk Lcerred m. m. Scrben smsres paa det tort, overheldes med koldt Vand, saaledes at det bliver gjennemblodt, derpaa kogende Vand, nadfles deraf, cr det meget smudsigt, 2de Gange, nedloegges i en Ballis, overheldes med kogende Vand, hvori kommes lidt Potaske, tildcekkes, s^aael
25 15 saaledes at kjolnes til de kan faae Hcenderne deri, trykkes op deraf og skylles reent; naar det tages fra Blegen, klares det i Soebevand, skylles reent og torres. Netteldugs Vindues Gardiner rystes, smores Scebe paa, lcegges i koldt Vand om Aftenen, gnides og trykkes op deraf, smsres Scebe paa igjen, heldes kogende Vand derover, vadskes derpaa et Par Gange, eller til det bliver reent, og behandles som meldt i Om Kniplinger. Paa dem smsres Scebe Dagen for, trykkes op deraf, slaaes Scebe i kogende Vand, vadskes et Par Gange, scettes i Trcek med lidt Potaske og kogende Vand; naar det er afkjolnet, trykkes det op, skylles reent og staaer i
26 16 Vand. Stivelsen dertil skal vcrre kold med lidt Blaat i, gnides deri, trykkes af i et Klcrde, klappes, tagges mellem 2 Tallerkener, godt udpilles, og stryges med varme Bolter; naar de et Par Gange have klappet, maa de vadske Stivelsen af Handerne og tsrre dem, ftrend de begynde igjen. Om Flor og Blonder. Hertil bruges et Stykke B^getrcee i Form af en Tcrrterulle, derom syes et Stykke fiint Horlcrrred, helst dobbelt; Floret rystes, pilles reent ud og rulles tcet omkring Trceet Gange, derom syes atter et fiint Stykke Lccrred, hvid Scrbe slaaes i lunket Vand, deri rulles det omkring, trykkes godt af, og saaledes vadskes det 2 Gange, men sidste Gang trykkes deri Berlinerblaat, som er kommen
27 17 1 en Pose, faaledes at det faaer et blaat Skjcrr, heri skal tillige 1 a 2 Lod arzkicum, hvorpaa forst er staaet knap ^ Pot Vand, faaet nogle Opkog, siet og staaet at synke, trykkes reent as i et Kloede, det yderste Kloede sprcetles op, Floret tages af og lcrgges mellem 2 Tallerkener, stryges lettelig med varme Bolter paa et flint Klcede. Z Mangel af et Stykke Bogetrcee kan ogsaa bruges en Tcrrterulle, som er godt udskollct og reen Om sort Krepflor. Det behandles som meldt er i 11, undtagen, hvid Soebe pidskes i varmt Vl, heri rulles det 2 a 3 Gange med frisk Vl og hvid Sttbe, skylles i koldt, og vil de have 2
28 18 det stivt, kommes aradicum, kogt i Sl, sidste Gang hvori det skylles, trykkes haardt af i et reent Klccde, Lcerredet sprcettes af, Floret kommes af Rullen paa et hovlet Broet af 4 Alens Lcrngde eller mere, og staae til det er tort. Andre Slags sort Flor behandles paa samme Maade, undtagen: at det stryges. Hvidt Krepflor vadskes som Z. 11 viser, men stryges ikke, kommes af paa et Brcet som denne. viser Dm sort Silketoi elter Mask. Theebou koges i Vand, sies, staaer at synke, derpaa heldes det varm paa Toiet, men det Tykke holdes tilbage, heri slaaes lidt hvid
29 19 Scebe, gnides deri, trykkes op, men ikke vridez, jaaledes vadskes det 1 ^ 2 Gange, ifalo det er meget smudsket, skylles i koldt Vand, og, naar de vil have det stivt, kommes i det sid«ste Vand lidt arskicum, behandlet som meldt er, trykkes op, hcenger til det er halv tort og rulles til det er tort. Dersom Toiet ikke er opsprcettet, maa det stryges paa den vrange Side i Rynkerne Om Silkestromper. Fodderne smsres med hvid Sa'be, lcegges i koldt Vand om Aftenen saaledes at Skafterne ikke komme deri, om Moraenen siaaes varmt Vand paa, de vadsies og vrides haardt, hvid Scxbe slaaes i varrnt Vand, deri vadstes anden Gang paa samme Maade, skylles,
30 20 staae i Vand 2^3 Timer, dyppes i Berliner Blaal, seitsrres og lagges sammen saaledes: at Halen er underst, og rulles mellem rene Klader, indtil de ere torre Dm Merinos. Det bliver bedst ved at vadskes i klar, varm Barme, ikke vrides, men hange at afrinde, skylles og rulles, medens del er klamt. I Mangel af Barme vadskes det i varmt Vand, hvori er slaaet Sabe Om Klcede eller Cashimir. Det bliver bedst i klar, varm Barme, naar den kan faaes, men ikke bruge Sabe. I Mangel af Barme tages Valle af tyk Malk, maa gaae igjennem 2 u 3 Gange,
31 21 trykkes deraf, skylles og naar det er ncesten tort, rulles. Z. 17. Om S i l k e t o i. Hvid Scebe flaaes i varmt Band, hvori kommes Oxegalde, heri vadskes blaat og gront Silketoi, det trykkes op, Ballien skylles, det vadskes et Par Gange til, ifald det er meget skident, skylles, og naar det er halv tort, rul" les, til det er tort. Paa samme Maade vadskes andre Couleurer, undtagen at deri ikke kommes Galde, men i dets Sted Eddike Om hvidt Silketoi eller Atlask. Naar det ikke er for skident kan det vådskes, som meldt er i 11 med den Undtagelse: at det ikke stryges; men rulles halo tert indtil det er tort, er det alt for skident, be-
32 f>? handles det, som meldt er i 16 H., undtagen: at hertil ln-uges hverken Galde eller Eddike; naar det er ftyllet, kan i det sidste Vand koiw mes nogle Blaadraaber. Z. is. Dttt V o!n in e s te. Sceben smores paa Toiet, medens del er tort, overheldes med koldt Vand til del er gjennemdlodt, derpaa kommes kogende Vand, vrides op deraf, og vadskes igjennem et Par Gange; dersom det er meget skident: lcegges ned i en Ballie, seettes i Trak i kogende Band med lidt Potaske, skylles reent og rulles, naar det er tort. K Dm Silke- eller Maskes Baand. Naar de ikke ere alt for skidne, kan de vådskes, som meldt er i 11., dog maa d' ikke l^gge for mange ad Gangen om Rnlien.
33 Hvid Sa'be flaaes i lunket Vand, heri rulles de, trykkes op og vådskes et Par Gange paa samme Maade, skylles i koldt Vand, trykres fast af i et tort Klcrde, forend Klcrdet spruttes af Rullen; naar de ere halo torre, stryges de paa den vrange Side. Blaa og gronne Baand blive smukkest, naar der kommes lidt Dxegalde i Vandet, hvori de vadskes. Vil de have dem stive, kommes lidt grgdllum i det sidste Vand. Hvide behandles paa samme Maade, undtagen: at der i det sidste Vand kommer nogle Blaadraaber. Sorte Silkebaand vådskes paa den Maade som. 12 viser, undtagen: at de stryges, naar de ere halvtorre Dm H verg a r n. Kogende Karwffel - Vand, som er siet gjennem en fiin Sold, heldcs paa Toiet tilligcmcd lidt Eddile, siaae til de kan faae Han-
34 24 derne deri, gnides, trykkes op deraf, og hoenges op for at afrinde, vadskes saaleoes et Par Gange, skylles godt, hoenges op for at torre, men ikke i Solen, og rulles, medens det er klamt; er Toiet opsprcettet, kan det presses. Det kan og vadskes i klar Barme eller Valle, som maa heldes paa kogende, hertil bruges ingen Scrbe. AZgte Farve beholder sin Couleur, men ucegte ikke Om Vadskehandsker. Hvid Scebe slaaes i lunket Vand, Håndskerne trattes paa Homderne, gnides rene, vadskes et Par Gange til, uden at v«re paa Hcrnderne, skylles, vrides, hoenges op, gnides, naar de ere halv torre, til de ere blode, og rulles. Randershandsker vådskes paa samme Maade, trykkes vel af, gnides med Pudder, indtil de ere ncesten torre, men skal blive paa Hinderne, derpaa trcekkes de af og rulles.
35 25. W. Om hvide og sorte Fjcer. Hvid Sa?be pidskes i lunket Vand, heri slaaes hvide Fjcer frem og tilbage, og dette skeer 2 Gange til i reent Sæbevand, ligesom de ere skidne, de maa hverken trykkes eller vrides, men Vandet rystes af dem, derpaa skylles de i koldt Vand, hamges op for at tsrres, og, naar de ere ncesten tsrre, strses de med lidt fiint Salt, holdes i en Afstand af en halv Alen, over en jevn, klar Glodeild og vendes bestandig, indtil de ere torre, derefter rystes og borstes med en siin Borste. Istedetfor Sccbevand vadees sorte Ucer i Theebou (see. 13), men Vandet maa kun vare lunket, deri lidt hvid Sabe; de kan og vadskes i Sl, skylles i koldt Vand, og, naar de ere afrystede og torre, behandles som F. viser. Det er nodvendigt at kaste et Tsrkloede
36 20 over Ansigtet, naar de holde Fjerene ooer Glsdeilden, da Saltet spruder stcerkt. Z. 24. Otti Lcerred at blege. Lcerredet lcrgges i Vand et Par Dage, at Sletten kan blodes af, hcenges op for at afrinde. Paa Bunden af Kjedelen lcegges nogle tynde Stykker Trcee krydsvils, for at det ikke. flal brande paa. Til 60 Alen Lcerred bruges omtrent 3 a 4 Potter Bogeaske. Lcerredet loegges i Kjedelen Aftenen tilforn, Aske stroes mellem hvert Lag, derpaa heldes Vand, saaledes, at det staaer vel over, koges 2 Timer, helst under Laag, men paasees, at det ved Henkogningen spedes, saa tages Ilden fra, og lader det staae nogle Timer, banker, skyller cg lcrgger det paa Bleg. Er det Steder, hvor det kan ligge ude om
37 27 Natten, behsves det ikke at vandes uden hve' anden Dag; men ellers maa vandes 2 Gange hver Dag, naar det maa tages ind om Nat«ten, dog i megen sta'rk Tsrke, maa det vandes 2 Gange, skjsndt det ligger ude om Natten, det koges og behandles hver Lde Dag med lige saa megen Aske som meldt er i denne. Ved hvert Kog vendes Lcrrredet. Hertil maa bruges frisk Aske; thi naar den har siaaet la'nge, taber den sin Kraft. Erfaring har lart mig, at der brugez Kale eller Kridt til Bleg, chi ved Vadsseil bliver- Vandet ganske hvidt og lugter af Kalk; herved bliver Lcerredet skjort. Paa samme Maade behandles Dreiel.
38 W Om T i n. Det afvadskes i Lud, som ikke er fedtet, skures med Sand og Lud, derefter gnides med Hyldeblade, Sand og koldt Vand; midt paa Tallerkenen eller Fadet lcegges tort Sand paa en Marks Storrelse, gnides med Fingeren, ssylles og torres helst i Solen, eller ved Varme; naar det behandles saaledes, faaer det Skin af Nyt. Dette troer jeg vil vcere kjoert for Bondestanden, som er Elsker af at pynte med Tin. Anm. Denne. henhsrer egentlig til den tankende Huusholder, men da jeg er usikker paa at opleve 2den Udgave, har jeg sat det her til Afbenyttelse. Dersom Nogen vil becere mig med deres Ncervcerelse, er der Adskilligt, jeg kan give Underretning om, som jeg ikke vel kan betroe til Pennen.
39
40
Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.
Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,
Læs merebrygge 81, Underretning en fordeelagtig Maade man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01,
Underretning om en fordeelagtig Maade at brygge 81, hvorved man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01, udgiven af KIOBENHAVN, 1759. Trykt hos AndrcasHartvig
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereDen flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839
Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men
Læs mereOpskrifter 1900-1950
Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En
Læs mereGildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]
Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mere*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mereOnsdag 2den septbr 1846
5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereI J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846
5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereOnsdagen April 22, Joh V
5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mereL)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn
L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts,
Læs mereNattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844
Nattergalen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd
Læs mereHanna Winsnes: Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen
bokselskap.no, 2011 Hanna Winsnes: Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Hanna Winsnes Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen 1845 Fortale
Læs mereChristi Himmelfartsdag 1846
5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mere4de Søndag efter Paaske 1846
5279 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereKlokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)
Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en
Læs mereKildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse
Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse 4.1 Arbejdsregulativet af 26. januar 1849 Efter slaveriets ophævelse i 1848 skulle rammerne for den tidligere slavegjorte befolknings
Læs mereTrinitatis-Søndag 1846
5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mere19. Om Kreaturenes Røgt
19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»
Læs mere2den Advents-Søndag 1846
5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereI et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:
I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke
Læs mereL)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn
L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts,
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mere5te Trinitatis-Søndag 1846
5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereSt.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence
St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den
Læs mereFølger af forbuden Kjærlighed
Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens
Læs mereArk No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.
Ark No 4/1878 Til Det ærede Byraad i Vejle. Da der længe har været paatænkt en Omordning af Fattigvæsenet for Byen navnlig med Hensyn til at afværge og forhindre at de paa Fattiggaarden værende Individer
Læs mereO L I K I K I ^ I O I L ^
OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l
Læs mereldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen
ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^
Læs mere3die Helligtrekonger-Søndag 1846
5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereID^ 6>6l_I01'^ 130021591174 A
-ALS' ID^ 6>6l_I01'^ 130021591174 A ,» i In t e t mod -r. Bryggere og Bagere, men m V Uogle Drd til Vertshuusholdere- Spisevcerter, Dltappere, Thee^ og Kaffe-Skjcenkete rn.fl. Udgiven af E. Gsrensen. K
Læs mereDemokratisk Sangbog.
'& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereGrundtvigs påskesalmer
Grundtvigs påskesalmer Jeg vil indlede med en kort beskrivelse af Grundtvigs påsketeologi og hans arbejde med oldgræske og latinske påskehymner samt om hans kærlighed (og had?) til den største påskesalme
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs merePraktisk Skibbyggerie.
D. H. Funch Underskibbygmester Praktisk Skibbyggerie. Et Forsøg Tredje Deel Kjøbenhavn. 1834 Om Klædningen udenbords Klædningens Forbinding udenbords Transskription af s. 187 194 Udført af Tom Rasmussen
Læs mereForestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.
Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereFra "LIV I LAUGET" nr. 150, april 2015
Fra "LIV I LAUGET" nr. 150, april 2015 De tre Ting fra Fyn I folkedansernes hæfte "Gamle Danse fra Fyn og øerne" står dansen "Tre Ting". Hæftet blev udgivet i 1933 på baggrund af indsamling af Ane Marie
Læs mereArk No 37/1876. Til Veile Byraad
Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole
Læs mereMere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereNougatstykker. Nougatdrømme. 1. Marcipanen rulles tyndt ud mellem to stykker bagepapir.
Nougatdrømme 1. Marcipanen rulles tyndt ud mellem to stykker bagepapir. Nougatstykker 1. Rist nødderne på en tør pande, til skallen nemt kan gnides af. 20 stk. 250 g marcipan 20 orange-nougattrøffelkugler
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Jørgen)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereDen lille Idas Blomster
Den lille Idas Blomster Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835»Mine stakkels Blomster ere ganske døde!«sagde den lille Ida.»De vare saa smukke iaftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor
Læs mereL)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn
L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts,
Læs mere3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAtter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere4de Søndag efter Trinitatis 1846
5292 Fjerde Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereLæring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi
OPGAVESÆT Læring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi INDHOLDSFORTEGNELSE IEAT MAD Min og klassens IEAT uge side 3 Kostråd..side 5 Kostråd pjece side 13 Kostråd hjemmeopgaver side 14 IEAT MÅLTIDER
Læs mereDe gamle fynske Gaarde
De gamle fynske Gaarde Jeg elsker de gamle, de stråtækte Gaarde, der ligger saa lunt mellem Haver og Hegn, til trods for vort Kystklimas Storme lidt haarde vort Øklimas Snefog og vældende Regn, Hvor kan
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereBrev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard
Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde
Læs mereTIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916
TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereOle Lukøie. Ole Lukøie. Mandag. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1842
Ole Lukøie Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1842 Ole Lukøie I hele Verden er der ingen, der kan saa mange Historier, som Ole Lukøie! - Han kan rigtignok fortælle! Saadan ud paa Aftenen, naar
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereden originale anno 1993 SMUK NATURLIG VARM
den originale anno 1993 SMUK NATURLIG VARM Produktet: Håndlavet af 100 % ren, naturlig uld. ADVARSEL! afhængighed kan forekomme Ulden er naturligt behandlet, og produktet er fulgt nøje, hele vejen fra
Læs mereSammenligning af drivkræfter
1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant
Læs mereWedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den
Læs mereLæserbrevsfejden 1899
Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads
Læs mereldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen
ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^
Læs mereFyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835
Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været
Læs mereL)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn
L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts,
Læs mereArk No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.
Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen
Læs mereUDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET
UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om
Læs mereL)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn
L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts,
Læs mereVedtægt. Schema Nr. 39. for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt.
Schema Nr. 39. Vedtægt for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt. 1 Eiendommen N. med tilliggende Jorder Matr. Nr. 4, 10, ni, af Hartkorn Tdr. Skpr. Fdkr. og med et Areal af c. Tønder Land, som af de fire
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereScience Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction
Science Fiction Fordybelsesområde: Science fiction Begrundelse for valg af prøveoplæg: Jeg valgte Kælderfødt, fordi den snakkede for en god sag. Familier der pga. fattigdom bliver tvunget til at arbejde
Læs mereBlandt hedenold (Sigmunds vísa)
Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt
Læs mereHistorien om en moder
Historien om en moder Af H.C. Andersen H.C. Andersen, Historien om en moder, 1848. Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereL)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn
L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts,
Læs mereOm Perler. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereOiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn
OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / OLI KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l
Læs mereldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen
ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^
Læs mere[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]
[Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 2 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil
Læs mereL)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn
L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts,
Læs mereDikt til Severin Fra Marine.
Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereDen liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere9de Søndag efter Trinitatis 1846
5299 Niende Søndag efter Trinitatis 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereTab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere