Den kgl. Instruks af 15.12.1760

Den kgl. Instruks af 15.12.1760 Vi Frederik den Femte, af Guds nåde konge til Danmark, Norge, de Venders og Gothers, hertug til Slesvig og Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve til Oldenborg og Delmenhorst osv., allernådigst vil, at de på Vor befaling og bekostning til Det lykkelige Arabien rejsende, nemlig filologen, professor Frederik Christian von Haven, naturhistorikeren og botanikeren, professor Petrus Forsskål, matematikeren, ingeniør-løjtnant Carsten Niebuhr, medicineren, dr. [egtl. kandidat] Christian Carl Kramer og maleren Georg Baurenfeind allerunderdanigst skal give agt på følgende: 1. Alle føromtalte rejsende skal sammen begive sig til Det lykkelige Arabien og i fællesskab til stadighed have dette af Os allernådigst fremsatte hovedformål for øje, at de skal gøre så mange opdagelser for videnskaben, som det vil være muligt. 2. Netop denne pligt skal de - især naturhistorikeren og matematikeren på sørejsen - søge at opfylde også på udog tilbagerejsen, for så vidt som det kan ske uden forsinkelse af samme. Men eftersom det ikke er formalet, at de blot i al almindelighed skal foretage en rejse til gavn for videnskaben, men at de skal undersøge Det lykkelige Arabien, så skal de undervejs hverken gøre ophold eller foretage omveje og afvigelser fra rejseruten i håb om at gøre opdagelser. I det mindste skulle det dreje sig om meget vigtige opdagelser, som kunne berettige til en kort forsinkelse eller ruteafvigelse, og den måtte være af en sådan karakter og så uventet, at de måtte være forsikrede om, at den ikke kunne være faldet nogen ind (dvs. kunne forudses) ved opsætningen af denne instruks, men med vished allernådigst ville blive billiget af Os. Skulle også flertallet af stemmer i et sådant tilfælde være for forsinkelsen eller ruteafvigelsen, så er den ene, der modsætter sig samme, tilstrækkelig til at forbyde den. Det siger sig selv, at der her ikke er tale om en udsættelse, som nødvendiggøres af alvorlige sygdomme, hvor en rejsende er sengeliggende. Vi giver blot nysgerrigheden efter at gøre opdagelser i andre lande denne forskrift, fordi en prisværdig nysgerrighed hos de rejsende ellers let kunne komme i konflikt med rejsens hovedformål. 3. Udrejsen foretager de rejsende herfra ad søvejen til Konstantinopel og derfra over Alexandria og Kairo gennem Egypten til Sinaibjerget og i den omliggende egn til Gebel al-mocatib, og derfra over Det røde Hav til Mokka. Til det formål vil de - med hjælp fra Vor gesandt ved Den ottomanske Port, konferensråd og generalkrigskommissær [S. W.] von Gähler, som på Vor befaling vil blive tilskrevet desangående - lade sig forsyne med de nødvendige rejsepas fra den tyrkiske kejser såvel som anbefalingsskrivelser, som de kan forvente sig at drage nytte af. Deres ophold i Det lykkelige Arabien skal vare to - eller om nødvendigt - tre ar. Som det første skal de dog sørge for at opnå talefærdighed i arabisk, uden hvilken de aldrig vil kunne opfylde det af Os opstillede formål tilstrækkeligt. 4. Netop for at de lettere kan opnå denne færdighed, skal de på sørejsen lette en del af den ellers kedsommelige tid med øvelser i det arabiske sprog, for så vidt som de har tid til overs. fra de fysiske og matematiske iagtta-gelser. Eftersom også filologen og naturhi-storikeren allerede er længere inde i dette sprog end matematikeren, så befaler Vi, at førnævnte skal hjælpe matematikeren med øvelserne, når han forlanger det. 5. De skal søge at trænge så dybt ind i det indre af Arabien, som det er muligt, og de skal skifte opholdssted så ofte, at de ikke blot lærer kysten, men også landet at kende. Eftersom Vi tilknytter dem en mediciner, håber Vi, at adgangen derved vil blive lettet dem meget, og Vi vil i nåde, at de betjener sig af dette middel til at besøge flere steder, for så vidt dette kan ske, uden at de udsætter sig for livsfare der, hvor der eventuelt kunne herske meget smitsomme sygdomme med dødelig udgang. Jo mere medicineren vil garantere ikke at ville eller at kunne skille sig fra de øvrige i rejseselskabet, desto flere nye og sikre veje vil han kunne åbne for dem. Vi vil ikke give dem begrænsninger ved nærmere forskrifter, men overlader - uanset om de til stadighed bliver sammen eller af og til vil skilles - de steder, de besøger, og de rejser, de gør dertil, til de rejsendes bedste skøn og til flertallet af deres stemmer i den allernådigste forhåbning, at deres iver til gavn for videnskabens fremskridt fremgår deraf, og at de ved deres tilbagekomst på ny vil anbefale sig til Vor nåde. 6. De rejsende lærde er fuldstændig lige i forhold til hinanden, og ingen af dem kan - ligegyldigt under hvilket foregivende - tiltage sig nogen autoritet eller overlegenhed overfor de andre. Deres opmærksomhed

skal til stadighed være rettet imod den uforstyrrede opretholdelse af samdrægtighed og fred, og det skal med yderste omhu - så kær Vor kongelig nåde er dem - til stadighed være dem magtpåliggende at undgå splid, tvist og stridighed. Og eftersom den mest fuldkomne enighed ikke sjælden må tilvejebringes ved eftergivenhed fra alle sider, så vil Vi anse eftergivenhed i de ting, som ikke går imod denne instruks og rejsens hovedformal, for en fortjeneste. Skulle meninger for øvrigt forblive delte i ting, som ikke er fastlagt i instruksen, så gælder flertallet af stemmer, og hvis det skulle indtræffe at udfaldet er stemme-lighed, så sker afgørelsen ved lodtrækning. Stemmeflerhed eller enstemmighed kan dog aldrig beslutte noget, som går imod instruksen. 7. Førelsen af rejsekassen og af regnskaberne betror Vi matematikeren og ingeniør-løjnanten Carsten Niebuhr og ham skal i tvivlstilfælde administrere disse efter stemmernes flerhed. Skulle det føje sig således, at flertallet er hans egne indsigter imod, så skal han alligevel følge det; men lader - hvis sagen måtte være ham betænkelig - afgive sit dissentierede votum, skriftligt, og det på en sådan måde, at det anbringes nedenunder hans grunde til at afgive dissens, hvorved hans rejsefæller netop bevidner, at han har gjort dem årsagen til sin dissens klar. Stemmeflerhed kan dog aldrig forpligte ham til et forskud eller til at yde et lån, men gælder kun, når der er kontante penge i kassen. Skulle matematikeren afgå ved døden undervejs, tilfalder forvaltningen af rejsens kasse professor von Haven. 8. Hver rejsende skal føre sin egen dagbog og ikke overlade noget til hukommelsen, men optegne det, som han har bemærket, endnu før dagens slutning, eller - dersom uovervindelige hindringer forbyder dette - før ugens udgang. Optegnelserne skal være fuldstændige og skal ske således, at enhver kan forstå dem, også selv om den rejsende måtte afgå ved døden og derved være forhindret i at udlægge sine ord. Hvis en og samme ting optages i mere end en dagbog, uden at de indbyrdes har aftalt indholdet, så vil sligt være Os så meget des mere til allernådigste velbehag, som man i Europa lærer en sag at kende ved, at to rejsende har beskrevet den ud fra et forskelligt synspunkt, og man anser det for mest pålideligt, som er bekræftet af adskillige vidner. Således vil det for eksempel være meget tiltalende, dersom enhver beretter om, hvad han har bemærket med hensyn til folkets sædvaner og skikke. Og skulle nu filologen forklare ord, som hører hjemme i naturhistorien, ud fra samme videnskab, naturhistorikeren forklare Bibelen ud fra naturhistorien og matematikeren også gøre bemærkninger om ting fra fysikken, så skal dette slet ikke anses for et indgreb i et fremmed område. Det hører overhovedet ikke til den ovenfor anbefalede enighed, at den ene dagbog ikke må modsige den anden, når den samme ting omtales af to forskellige. En sådan modsætning, i forbindelse med hvilken høflighed altid må føre pennen, skal den anden så meget des mindre tolke i slet forstand, som Vi allernådigst ville anse den for at være et særkende for troskab mod historien. 9. Af disse dagbøger skal de rejsende fra tid til anden - og så ofte det er muligt og de finder lejlighed dertil - sende afskrifter til Europa og adressere dem til Vor gehejmeråd og overhofmarskal, Ridder af Dannebrog, hr. Adam Gottlob greve Moltke. Originalerne skal de dog beholde, således at tabet vil kunne erstattes, hvis en afskrift skulle gå tabt. Dersom omstændighederne tillader det, skal de før afsendelsen af afskrifterne i fællesskab læse disse dagbøger højt, således at den ene kan erindre den anden om det, som behøver nærmere forklaringer eller rigtigere udtryk. Formalet med denne oplæsning er dog ikke, at dagbøgerne skal være fuldstændig konforme og uden modsigelser. 10. Samtlige rejsende skal beflitte sig på den største høflighed over for Arabiens indbyggere. De må ikke gøre indsigelser mod deres religion, og endnu mindre må de selv blot indirekte - give til kende, at de foragter den; de skal afholde sig fra det, som er Arabiens indbyggere vederstyggeligt. Også sådanne dele af deres beskæftigelse skal de foretage på den mindst opsigtsvækkende måde og indhylle så tiltalende som muligt, som kunne fremkalde mistanke hos de uvidende muhamedanere om, at man ville udgrave skatte, drive trolddom eller spionere til skade for landet. De må aldrig araberen til den for dette folk uudslukkelige skinsyge eller hævngerrighed ved europæiske friheder over for Kvinden eller ved intriger med samme. Så lidt som det er hensigten med denne instruks at indskærpe dem moralens almindelige pligter, så forbydes det dem at kaste nogen form for uretmæssig kærlighed på sådanne gifte eller ugifte personer, som kunne vække den orientalske hævngerrighed. De må aldrig, ej heller dersom det tirres nok så meget, udbryde i skældsord eller der, hvor de er under den borgerlige øvrigheds beskyttelse, forsvare sig ved håndgribeligheder, Erfaringen viser, hvor farligt dette er i lande, hvor den

muhamedanske religion hersker, og hvor man hævner fornærmelsen af en muselmand med injuriantens død. Og eftersom en sådan foreteelse også kunne forvolde de andre rejsende ubehageligheder, så ikke blot advares alvorligt mod dem, men Vi forbyder også slige overilede handlinger eftertrykkeligt. Den, som handler imod disse forskrifter, og som derigennem pådrager sig ulykke, ham kan Vi ikke andet end overlade ham til sin skæbne, og Vi forpligter ikke de øvrige rejsende til at tage sig således af ham, at de derved selv kunne komme i fare. 11. Hvis de rejsende kan opkøbe manuskripter til en billig pris, så er de berettigede til det op til en sum af 2000 rigsdaler i gangbar dansk mønt. Er deres meninger delte ved valget af manu-skripter på grund af en i og for sig prisværdig kærlighed til deres egen disciplin, kan naturhistorikeren disponere over 2/5, filologen over 2/5 og matematikeren over 1/5. De skal dog ikke se på manuskripternes skønhed og kostbarhed, men på brugbarheden af deres indhold, og som det sidste på deres alder. Ifølge forskriften forlanger man ikke, at de (køber) afskrifter af Koranen, som man finder langt billigere i Europa efter enhver tyrkisk krig. Desuden kunne de, dersom de købte dem eller frit berørte dem, undertiden pådrage sig fare fra ivrige muselmænds side. De bør ej heller medbringe asketiske bøger eller bønnebøger, ej heller så gerne arabernes poesier, dog er køb af sådanne manuskripter ikke simpelthen forbudt, hvis der findes en særlig årsag, som tilråder det. Dog går hensigten hovedsagelig på skrifter, som omhandler naturhistorie, geografi og historie, endvidere på de gamle kodices af den hebraiske og græske Bibel, til nød også gamle afskrifter af arabiske bibeloversættelser. Blandt hebraiske håndskrifter skal man foretrække dem, hvis alder og især de forældede og dem, som afviger fra de nuværende bogstavers form - gør dem værdifulde, eller dem, som afviger fra de nuværende masoretiske tekster på en måde, som kunne være af interesse for kritikerne. De fleste af arabernes medicinske skrifter er kun af middelmådig brugbarhed, men eftersom de, der indeholder noget om kopper, kan fortjene nogen opmærksomhed, så bør der ved et eventuelt køb af medicinske skrifter fortrinsvis tænkes på sådanne. Hvis skrevne leksika udbydes til salg, så bør de foretrækkes, som endnu ikke er brugt af Golius og Giggeius. Vi vil og befaler herved udtrykkeligt, at alle indkøbte manuskripter uden nogen undtagelse indsendes af de rejsende til Vort kongelige Bibliotek i København hhv. indsendes til den i 9 foreskrevne adresse eller afleveres ved tilbagekomsten. 12. Eftersom Vi ønsker, at der på udrejsen først og fremmest skal tages nøjagtige kopier af indskrifterne på Gebel al- Mocatib og yderligere - efter omstændighedernes beskaffenhed - aftryk i gips, så må især professor von Haven med bistand af maleren på flittigst mulig vis drage omsorg herfor. 13. Vi anser det ingenlunde for godt og tilrådeligt, at selskabet på tilbagerejsen nogensinde skilles, men Vi befaler allernådigst, at de fem rejsende vender tilbage over land fra Basra via Aleppo og Smyrna og videre tilbage til Europa, og at ingen af dem - uanset hvad påskuddet måtte være - handler herimod. 14. Samtlige rejsende skal i særdeleshed være omhyggelige med at svare på de mere specielle spørgsmål, som er blevet dem medgivet eller som vil blive dem eftersendt af professor Michaelis. Men hermed er de spørgsmål, som de modtager eller vil modtage fra andre lærde også uden hans medvirken på ingen måde udelukket. Først og fremmest vil de herved få tilstillet spørgsmål fra»academie des Inscriptions et des belles Lettres«i Paris såvel som fra andre udenlandske lærde til fremtidig nøjagtig besvarelse. Ikke mindre vil dels matematikeren, dels naturhistorikerne søge at være til størst mulig nytte i forbindelse med de ligeledes hermed vedlagte opgaver, forslag og råd fra professor Kratzenstein. 15. Vi befaler allernådigst, at ikke blot de i 9 omtalte afskrifter af dagbøgerne, men også samtlige besvarelser af de spørgsmål, som er overladt de rejsende, eller som fremover vil blive dem eftersendt, indsendes på forhånd (dvs. løbende) til København under den i 9 allerede angivne adresse og således, at de svar, som er bestemt for udenlandske lærde på disses spørgsmål, indsendes»sub sigillo volante«eller uforseglet, således at der kan tages kopier af dem. Disse bestemmelser gælder ikke mindst alle udfærdigede tegninger, rids, landkort, alle fysiske, astronomiske, geografiske, historiske, filologiske og i det hele taget alle andre arter af anmærkninger og iagttagelser, som de eventuelt måtte forfatte særskilt uden for deres dagbøger, derudover alle tilvejebragte naturalier - af hvilken art, de end måtte være - intet af det er undtaget. Ligeså skal endvidere det af ovennævnte, som de rejsende til sin tid selv medbringer, afleveres og overdrages troligt og

pligtmæssigt ingen andre steder end netop der. Over alle disse ting vil Vi successive og under de foreliggende omstændigheder disponere nærmere hhv. lade den videre befordring besørge. 16. Af professor Forsskål, i dennes egenskab af den til denne rejse bestemte naturhistoriker, forventer Vi allernådigst, at han iagttager de forskrifter, som Linné har givet for rejsende i sin disputats med titlen Instructions peregrinatoris. I den forbindelse skal Bocbartus' Hierozoicon og Celsius' Hf-erobotanicum være hans hovedværker, som han sammenligner med naturen, forbedrer fejlene og udfylder hullerne i, idet han - for at han skal blive i stand til at gøre dette - indhenter oplysninger om dyr og vækster, som de har udtalt sig om, og som hidtil ikke bar været tilstrækkelig kendt. De bøger, som er nødvendige til hans formål, er på Vor bekostning blevet anskaffet og overdraget ham. 17. Naturhistorikerens opmærksomhed vil utvivl-somt blive skærpet derved blive andre til større nytte, dersom han undervejs fremhæver samt-lige navne på de arabiske naturalier i Golius' ordbog, som man ikke forstår tilstrækkeligt ud fra nævnte ordbog, og som man kan anse det for nødvendigt at iagttage i naturen, Vi forudsætter også allernådigst, at han i Uppsala, vil have gjort sig bekendt med de afskrifter af arabiske naturhistoriske autorer, som befinder sig der, og Vi vil, at han udspørger naturen sandheden af det, som disse beretter, og at han metodisk beskriver - og muligt medbringer - de planter eller naturalier, som angiver noget om fælles art. Eftersom Vi også erfarer, at han allerede har beskæftiget sig den filologiske fortolkning af Bibelen, så befaler Vi naturhistorikeren hellige de naturalier, som forekommer i Bibelen, og som til dels stadig er ukendte, en særlig omhu. 18. Med hensyn til alle naturalier, som han nævner, skal han søge at tilføje de arabiske navne og at udtrykke disse både med arabiske og latinske staver. Har én og samme ting forskellige navne i forskellige egne, så skal han ej heller undlade at gøre anmærkning om disse. 19. Dersom det kan ske uden nye omkostninger, så skal han søge at medbringe eller at fremsende naturalier fra stenog planteriget og, for så vidt angår sidstnævnte, både i tørret tilstand og som frø deraf, og for at man kan anvende og dyrke de sidste, skal han bekymre sig så meget som muligt om, hvad der er nødvendigt for, at de kan spire. Det vil ikke skorte på lejlighed hertil for ham, eftersom han bliver to eller tre år i Arabien.Netop de længere ophold skal han anvede til at lære planterne i deres forskellige tilstand at kende, i hvilken forbindelse han ikke skal undlade at gøre anmærkning om årstiderne for enhver tilstand. På planternes brug og på forarbejdningen af mineralerne giver han ligeledes agt. Selv de eventyragtige fortællinger om de samme skal han ikke være uværdige til at blive optegnet, fordi de i det mindste kan tjene til at forstå de Østerlandske skrifter bedre, i hvilket øjemed han også giver; på de betydninger, som visse blomster skal have i kærlighedssager 20. For at han skal være i stand til at opfylde alt dette så meget lettere, så vil bestyrelses-formændene og direktørerne for Vort Ostindiske og Almindelige Handelskompagni give deres skibskaptajner ordre til at modtage og at bringe kisterne med naturalier etc. etc. om bord. Ligeledes vil Vi pålægge den kommandoførende officer på Vort krigsskib, med hvilket de rejsende tager til Konstantinopel, så ofte medlemmer af besætningen undervejs landgang med både, da hver gang at medtage professor Forsskål og dennes assistent, medicineren Kramer, således at disse kan indsamle naturalier. Endvidere pålægger Vi ham at lade søfolkene yde dem enhver hjælp både til i stille vejr på havet at opfiske koraller, konkylier, havdyr etc. etc., og til på landjorden at fælde træer, bære naturalier etc., til hvilket formål de også medgives fornødent udstyr såsom østersnet m.v. 21. Hvor det ikke er muligt at udføre visse naturalier, f.eks. dyr, som er ukendte hos os, og hvor en europæer ikke alene ud fra den blotte beskrivelse ville kunne forestille sig dem i tilstrækkelig grad, søger naturhistorikeren at medbringe tegninger, helst om muligt farvelagte, og at gøre brug af maleren med hensyn til udfærdigelsen af disse. 22. Sin opmærksomhed skænker han ved given lejlighed vejr, varme, ebbe og flod, især i den arabiske havbugt, visse skikkes indflydelse på menneskenes formering, visse sygdomme, som er ukendte hos os, og som de orientalske for-fattere ofte nævner - kort sagt alt, hvad Linné har anbefalet en naturhistoriker, som søger at

vinde faglig erfaring. 23. Medicineren Kramer bliver af Os tilforordnet som medlem af rejseselskabet til dettes bedste i almindelighed og til hjælp i tilfælde af sygdom, til hvilket formål han er forsynet med alle fornødne medikamenter, og også fordi, efter hvad erfaringen viser, en læges faglige kvalifikationer ofte vil være til nytte og gavn for Orientens indbyggere og til hjælp for de øvrige rejsende; Især pålægger Vi ham imidlertid allernådigst med al beredvillighed at give professor Forsskål (hvis ekspertise de botaniske undersøgelser først og fremmest betros) en hjælpende hånd med hensyn til indsamling, bearbejdning, beskrivelse og opbevaring af de øvrige naturalier, nemlig insekter, fisk, konkylier, snegle, fugle og andre dyr, mineraler, sten osv. osv. Det er i den forbindelse ikke meningen, at den ene af dem skal anse den anden for sin underordnede eller undergivne eller efter ordre kræve dennes medarbejde og lige så lidt, at den anden nogensinde skal nægte sin bistand eller vise sig genstridig. Vi forventer Os tværtimod i nåde såvel af professor Forsskål, at han aldrig forlanger medicinerens hjælp på andet end en anstændig og høflig made, som af kandidat Kramer, at han aldrig vægrer sig ved eller søger at unddrage sig at hjælpe, men at begge ydermere på venskabelig vis kommer overens med hensyn til, hvorledes de skal dele arbejdet mellem sig, og derfor træffer behørig aftale, samt at de følgelig i fællesskab og med forenede kræfter på bedste måde flittigt søger at befordre formålet med deres udsendelse. 24. Frem for alt pålægger Vi tillige kandidat Kramer, at han undervejs, så meget som det til enhver tid er muligt, skal forberede sig og hengive sig til studiet af det arabiske sprog, hvormed de øvrige rejsende henvises til at yde ham en håndsrækning, for så vidt som hensynet til deres beskæftigelse tillader det. Vi ønsker så meget desto mere, at han studerer dette sprog med særlig iver, eftersom dette vil lette hans og hans rejsefællers adgang til Arabiens mange egne, så snart han taler det tilstrækkeligt til at kunne behandle fornemme arabere for deres sygdomme. 25. Derudover er det endvidere hans særlige pligt nøje at give agt på sygdommenes historie, især på sådanne, som er særegne for disse lande, eller som i alt fald er mere almindelige eller mere udprægede dér end andre steder. Han skal flittigt indhente oplysning om, hvilke antimidler og hvilken diæt, der skal anvendes imod sådanne. Over alt dette fører han omhyggeligt dagbog, med hvilken der skal forholdes på samme måde som med de øvrige. I særdeleshed vil han bestræbe sig på at besvare dr. Thiérys spørgsmål om kopper - spørgsmålene overdrages ham hermed, Det, som i det hele taget ellers er foreskrevet de rejsende i 1-15, opfylder han ligeledes for sin del, for så vidt det er foreneligt med de særlige gøremål, der påhviler ham som mediciner, eller med det, hvormed han skal være professor Forsskål behjælpelig. 26. Det er hans pligt trofast og uden vederlag at bistå medlemmerne af rejseselskabet ved bekæmpelse af deres sygdomme og ikke at forlade dem under farlig eller smitsom sygdom. Ham overlades samtidig til egen brug de medicinske og diætetiske erfaringer, som lægen [D.] Navarre har givet professor Michaelis til gavn for de rejsende. Han skal også, så vidt hans formåen tillader, være villig til at tjene araberne med sin viden, og det på en sådan måde, at han derved skaffer sine rejsefæller de Mægtiges gunst, som kan beskytte dem, dette folks tillid og nye veje, ad hvilke de kan trænge dybere ind i Arabien. Men herved skal han være meget varsom og omhyggelig med ikke at anvende nogen form for farlige medikamenter og med ikke at foranledige, at det, Vi har valgt som et middel til at opnå kærlighed, pådrager ham og rejseselskabet had og hævn. 27. Matematikeren pålægger Vi først og fremmest at tage sig af geografien, især for så vidt den berigtiges ved en nøjagtig bestemmelse af længde- og breddegraderne med hensyn til bestemmelse af (afstanden mellem) det ene og det andet sted. Eftersom det ikke vil være muligt at foretage opmålinger til sidstnævnte formål, er det tilstrækkeligt, dersom han dertil anvender de timer, som man er undervejs fra det ene sted til det andet9, eller dersom han optegner det, som de indfødte selv siger om afstanden mellem sådanne steder, idet man ud fra hans viden og akkuratesse har tillid til, at han selv vil kende midlerne til i noget højere grad at berigtige disse upålidelige og vaklende mål. Det vil også være meget tilfredsstillende, dersom han f.eks. i Egypten kunne forsyne sig med et manuskript af Abulfedas Geografi og til stadighed sammenligne med dette. På grundlag af sine rejser og de fortællinger, han hører, gør han udkast til et forbedret kort over Arabien,

hvorved han under alle omstændigheder kan lægge et af de hidtidige til grund, som anses for at være bedst, f.eks. det, som er udgivet i Amsterdam af Isåk Tyrion. Eftersom han lægger sin rute over Det røde Hav, skal han bestræbe sig på at sammenligne med den ældste beskrivelse af samme, nemlig med den, som Diodorus Siculus og også Strabon har excerperet, hvor eventyragtig den end er, og at undersøge, hvor meget sandt og geografisk der kan være skjult under en sådan samling af utroværdige efterretninger. 28. Eftersom bjerge, kilder og floder er de mest uforanderlige og ældste mindesmærker i geografien og kun i mindre grad er underkastet de ødelæggelser eller forandringer, som rammer de største byer, så skal han give nøje agt på disse næsten evige mindesmærker i Arabien, således at hans rejse også kan kaste lys over den gamle geografi. I særdeleshed må han ikke lade nogen kilde eller bæk ubemærket; han foretager tværtimod optegnelser herover med en sådan nøjagtighed, at man dér, hvor han ikke nævner nogen kilde eller bask, kan være forvisset om, at han ikke er stødt på nogen. Ligeså skal han hver gang gøre anmærkning om, hvorvidt bækken flyder år ud og år ind eller kun i regntiden, samt om, hvor den har sit udløb, eller om den et eller andet sted fortaber sig i sandet. Når han gennemrejser landene i den tørre tid, må han ej heller undlade at søge oplysning hos indbyggerne om, hvilke bække der flyder om vinteren i disse egne. Så ofte, som det er muligt, skal han søge at give bestemte og matematiske begreber om bjergenes højde; enten ved hjælp af egentlige målinger eller ved beregninger på grundlag af barometeret. Ligervis må han ej heller glemme de dale, hvor vandet samler sig ved skylregn og en tid lang på grund af manglende afløb forvandler disse til en sø. Og eftersom Arabien synes at adskille sig fra mange europæiske lande ved, at det har mange sådanne dale, i modsætning til dalene i Tyskland, som har et mere regulært udløb, så skal han så vidt muligt finde frem til årsagen til denne forskel, som synes at kunne kaste lys over jordens historie. Ved sin ankomst til Arabien vil han ved selvsyn konstatere, hvor nødvendige disse forskrifter er, eftersom araberne plejer at indtegne deres kilder på landkortene. Ligeledes vil han opdage, at kildernes sjældenhed gør det let at opfylde denne pligt. 29. Navnene på byer, bjerge, dale, floder, bække, kilder osv. optegner han omhyggeligt med arabiske bogstaver og adskiller i den forbindelse ved er særlig marketing dem, hvis ortografi han med sikkerhed og med oplysning fra indbyggerne selv kender, fra andre, hvor han blot vælger bogstaverne efter gehør. Så ofte, som det er muligt, skal han søge at skrive dem efter der almindeligste ortografi. 30. Det vil være velbehageligt, dersom han bekymrer sig om den historiske del af geografien, antallet af indbyggere, frugtbarheden i landene, erhvervene, byernes af- og tiltagende vækst etc., herunder sammenligner det gamle i geografien med den nuværende tilstand og korrigerer derefter. 31. Det hidtil nævnte er hans hovedbeskæftigelse, som ikke må vige for nogen anden. Det følgende pålægges ham kun for så vidt som det ikke bevirker noget afbræk i denne hoved- beskæftigelse eller i øvrigt er foreneligt med tiden og omstændighederne. Det ønskes altså, at han anstiller iagttagelser over den årlige mængde nedbør og dennes forhold til beholdningen af vand i bække og floder. Hans eget kendskab til naturen vil uden tvivl belære ham om, at disse iagttagelser ikke skal anstilles på flade områder, men på bjergene, som er bækkenes og flodernes fædreland, når man vil beregne forholdet mellem disse og flodernes vand. Da han formodentlig ikke vil komme i nærheden af bjerge med evig sne, så kan han dog ikke gøre iagttagelser af den linje, som den evige sne drager; men de bjerge, som kan have sne, og de, som ikke kan det, skal han iagttage tillige med deres højde. Ved havene kan han ligeledes, hvis der gives lejlighed til det, søge at observere de bjerge, som fortsætter under havets overflade, f.eks. om strædet Bab al-mandeb forbinder Asien og Afrika ved et bjerg under havets overflade eller ikke. I selvsamme arabiske havbugt skal han give agt på ebbe og flod samt på højden af disse frem for alt, dersom han skulle komme nær den udløber deraf, som israelitterne i fordums tid gik over. 32. Han skal gerne gribe enhver lejlighed, når sådan foreligger, til at foretage astronomiske observationer, dersom dette ikke er til hinder for rejsens hovedformål. Først og fremmest skal han, efter beskaffenheden af de omstændigheder, som han til den tid vil befinde sig i, gøre den bedste og mest fordelagtige brug af den så sjældne tildragelse, at Venus går gennem solen den 6.

juni 1761. 33. Det ville være meget tilfredsstillende, dersom han gjorde anmærkninger om forholdet mellem fødsler og dødsfald på den ene side og levende på den anden side, i særdeleshed om polygamiens indflydelse på stigning eller nedgang i befolkningstallet samt om forholdet mellem de to køn i Orienten. Når han gennemlæser overkonsistorialråd Süsmilchs skrifter om dette emne, Prémontvals Monogamie og professor Michaelis Paralipomena contra polygamiam, vil han selv finde frem til de særlige spørgsmål, som han skal besvare. Men det siger sig selv, at han i den forbindelse skal undgå alle falske slutninger, som har forført så mangen rejsende, der ikke var matematiker. F.eks. må han med hensyn til forholdet mellem de to køn ikke blot dømme ud fra de store byer, hvortil mange kvinder på grund af de riges polygami hentes ind fra landet, men han skal derimod gøre optegnelse om, hvorvidt kvinderne, som der er mange flere af i de store byer, mangler eller findes at være for få på landet. 34. Dersom det kan ske uden hindring for hans egentlige arbejde, og uden i hans gøremål derved hober sig op, så assisterer han de øvrige rejsende besvarelsen af matematiske spørgsmål, som hører til deres rejse - som f.eks. hvor højt et bjerg måtte være, på hvilket denne eller hin urt, som ikke findes i dalene, vokser. Dog skal dette stedse forlanges af ham på en sådan måde, at det ikke gør ham afhængig af andre, og han har ret til at afslå disse anmodninger fra rejsefællernes side, dersom han ikke er i stand til at opfylde dem. 35. Professor von Haven mærker sig som filolog landets sæder og skikke, hovedsagelig dem, som kaster lys over den Hellige Skrift og de mosaiske love. 36. Han sammenligner dialekterne i de arabiske lande, som han rejser igennem, med det, som man i Europa ved derom, og som man plejer at sige i arabiske grammatikker, marker sig den rigtige udtale samt det, hvorved det almindelige jævne sprog ellers afviger fra de grammatiske regler, som man kender i Europa. 37. Han er omhyggelig med, til udlægning af Bibelen, at samle det i det arabiske sprog, som ikke findes i bøger og leksika, det provinsielle og det jævne, og i denne forbindelse hver gang at nedskrive de bemærkede talemåder i en sådan sammenhæng, at europæiske lærde, som ikke selv rejser til Arabien, alligevel er i stand til at dømme. 38. Han mærker sig arabernes palæografi og søger at udforske alt, hvad der er muligt vedrørende deres såvel som hebræernes og syrernes alfabet. 39. Hvor det er muligt, søger han at give endnu flere oplysninger om sabiernes hemmelige skrifter og om deres religion, end (Engelbert) Kämpfer har givet. 40. Det, som han kan bringe i erfaring om arabernes gamle hedenske skikke og om afgudsdyrkelse før Muhammeds tid, optegner han omhyggeligt. 41. Dersom han i hebraiske og græske bibelkodices skulle finde vigtige afvigende læsemåder, som kritiske lærde i Europa måske ikke vil tro, når de kun bevidnes af en enkelt person, så skal han ikke blot optegne disse læsemåder, men også lade det pågældende afsnit i sin dagbog kontrasignere af en af sine rejsefæller. 42. Han bestræber sig på at aftegne gamle arabiske eller andre orientalske indskrifter. Kan han ikke selv dechifrere dem, så foretager han en tro aftegning eller lader under sit opsyn maleren udfærdige nøjagtige afrids eller aftryk i gips, således som Vi allerede har befalet i 12, og glemmer ikke tillige at aftegne de eventuelle græske inskriptioner, som måske er vedføjet dem, og som kan indeholde oversættelser af samme. 43. Eftersom Vi allernådigst medsender maleren Bauernfeind på denne rejse, så instrueres denne herved om villigt at gå samtlige rejsende til hånde ved udfærdigelsen af de tegninger og malerier, som de pålægger ham at udføre. Især skal det være hans første pligt at yde professor Forsskål hjælp i henseende til naturalierne, dyrene etc., hvor denne vil forlange af ham, at han aftegner dem. Når han har opfyldt denne pligt, gives det ham også i opdrag uden vægring at være filologen, matematikeren og lægen behjælpelig med kopiering af inskriptioner og ved andre lejligheder, hvor

de kunne have brug for hans kunst. På udrejsen er det hans væsentligste arbejde under opsyn af professor von Haven at aftegne de hyppige indskrifter på Gebel al- Mocatib med største troskab og nøjagtighed samt at hjælpe med at tage gips-aftryk deraf. I det hele taget skal de rejsende lærde på en venlig måde træffe aftaler indbyrdes med henblik på den bistand, de forlanger af maleren, således at den enes arbejde ikke hindres eller forsømmes på grund af den andens. Gøres vitterligt under Vor kongelige hånd og Vort fortrykte segl, Givet på Vort slot Jægersborg den 15. december 1760. Frederik R.

MONO DASHBOARD HJEMMESIDE Support Hjælp INDHOLD DESIGNSKABELONER PUBLICER Log ud Indstillinger Kgl. Instruks Forside M. Riis Laserprint Instruks Von Haven Forsskål Niebuhr m.fl. 1761-1767/1975 M. Riis Laserprint Indholdsmoduler Sideindstillinger Navn på menupunkt Menustruktur Lås side Kgl. Instruks Forside M. Riis Laserprint Instruks Von Haven Forsskål Niebuhr m.fl. 1761-1767/1975 Hjælpevideoer Hent PDF Manual M. Riis Laserprint, Nivåvænge 24-6, 2990 Nivå e-mail:margartriis@kabelmail.dk http://mono.net/[25-01-2010 22:23:01]