Bilag 2. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR SØVÆRNET

Bilag 2 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR SØVÆRNET

AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Søværnet. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion Revisionsdata Dato Ændret af Side 2 af 18

FORORD... 4 INDLEDNING... 5 UDDANNELSENS FORMÅL... 6 Uddannelsesretningernes formål.... 6 UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 6 UDDANNELSESRETNINGERNES TITLER... 8 ADGANGSKRAV... 8 Generelle adgangskrav... 8 Specifikke adgangskrav til uddannelsesretningerne... 8 UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 10 ØVRIG UNDERVISNING... 12 Idræt... 12 Engelsk... 12 BELASTNING OG ØVRIGE AKTIVITETER UNDER UDDANNELSEN... 12 MERIT... 13 UNDERVISNINGS- OG STUDIEFORMER... 13 Undervisnings- og arbejdsformer.... 13 Evaluering af undervisningen og læringsforløbene.... 14 PRØVER OG BEDØMMELSE... 14 Vægtning af karakterer.... 15 Reeksamination.... 15 Klage over eksamen.... 15 Eksamensbevis.... 15 Helhedsvurderinger... 15 Udnævnelser.... 15 BESTEMMELSESGRUNDLAG... 16 Bilag 1, Modulbeskrivelse for Idræt... 17 Bilag A, Studieordning for elementet, Militær diplomuddannelse Bilag B, Studieordning for elementet, Søværnets Officersbasisuddannelse Bilag C, Studieordning for elementet, Taktisk retning Bilag D, Studieordning for elementet, Maskinteknisk retning Bilag E, Studieordning for elementet, Våben- og elektronikteknisk retning Side 3 af 18

FORORD Denne studieordning er en rammestudieordning, der dækker Officersuddannelsen for Søværnet. Som tillæg til rammestudieordningen findes studieordninger for uddannelsens enkelte elementer. Rammestudieordningen beskriver overordnet Officersuddannelsen for Søværnet, dens struktur på elementniveau, adgangskrav, mål for læringsudbytte, belastning under uddannelsen, det tilknyttede lov- og bekendtgørelsesgrundlag for gennemførelse af uddannelsen, herunder bl.a. eksamensbestemmelser og andre forhold, som er af generel karakter. Derudover indeholder den bilag med beskrivelse af undervisning i idræt. Studieordningerne for elementerne beskriver mere detaljerede forhold vedr. det aktuelle element, bl.a. elementets mål for læringsudbytte, elementets struktur på modulniveau samt modulets overordnede undervisnings- og studiemetoder samt eksamener. Det samlede sæt af studieordninger er således regelgrundlaget for Officersuddannelsen for Søværnet og er styrende for uddannelsens gennemførelse. Studieordningerne anvendes af studerende, undervisere, planlæggere og vejledere som ramme for det samlede uddannelsesforløb. Studieordningerne kan desuden anvendes af øvrige interessenter, der har ønsker om eller behov for at få et indblik i uddannelsen. X.X. XXXXX Side 4 af 18

INDLEDNING Den samlede Officersuddannelse for Søværnet er en erhvervsrettet videregående uddannelse. Uddannelsen udbydes jf. Lov om Forsvarets Uddannelser 8 a. I uddannelsen indgår en militær diplomuddannelse, der er akkrediteret og niveaumæssigt sammenlignelig med Danmarks øvrige diplomuddannelser. Diplomuddannelsen er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om Forsvarsministeriets militære diplomuddannelse. Officersuddannelsen for Søværnet udbydes med uddannelsesretningerne Taktisk Maskinteknisk Våben- og elektronikteknisk Forsvarsakademiet er overordnet ansvarlig for officersuddannelsens gennemførelse. Uddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og forskellige myndigheder i Søværnet. De enkelte myndigheder er ansvarlige for at uddannelsen gennemføres jf. tilhørende studieordninger. Studieordningen er gældende fra 1. august 2015. Side 5 af 18

UDDANNELSENS FORMÅL Formålet med Officersuddannelsen for Søværnet er, at den studerende bliver kvalificeret til at bestride stillinger som officer på laveste funktionsniveau (med graden premierløjtnant) i Søværnet indenfor et givent funktionsområde. Uddannelsesretningernes formål. Formålet med de enkelte uddannelsesretninger er, at den studerende tilegner sig en specifik viden, færdigheder og kompetencer indenfor funktionsområderne. Taktisk Den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne fungere som sektionsofficer i taktisk division og som vagtchef på Søværnets sejlende enheder. Maskinteknisk Den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne fungere som sektionsofficer i teknikdivisionen og som vagthavende maskinofficer. Våben- og elektronikteknisk Den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne fungere som sektionsofficer i våben- og elektronikdivisionen. UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE Dimittenderne skal i overensstemmelse med samfundets, Forsvarets og Søværnets behov og udvikling selvstændigt kunne varetage lederfunktioner, herunder planlægge, gennemføre, kontrollere, evaluere og udvikle aktiviteter på laveste funktionsniveau i ledergruppen og på enhedsniveau i Søværnet. Efter endt uddannelse skal den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden og forståelse Skal have udviklingsbaseret viden om Forsvarets og Søværnets metoder, herunder styringsog forvaltningsgrundlag, samt de folkeretslige regler for magtanvendelse forud for og i krig. Skal have udviklingsbaseret viden om Forsvaret som en politisk styret organisation i det danske samfund samt om centrale teorier og sammenhænge mellem politiske målsætninger og international indsættelse af Søværnet. Skal have udviklingsbaseret viden om professionens anvendte metode herunder civile maritime love og regler, den militære disciplinar-, straffe- og retsplejelovgivning samt militær sikkerhed. Skal have udviklingsbaseret viden om teorier, metoder, begreber, principper og processer indenfor den sømilitære officers ledelses- og læringsmæssige område med vægt på den maritime operative praksis. Have overordnet viden om Søværnets historie, herunder nationale traditioner og sædvaner/praksis. Skal kunne forstå enhedens skibsorganisation og operative virke, for så vidt angår tjenesten som sektionsofficer på laveste niveau samt tjenesten som vagthavende officer i havn. Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv have forståelse for ledelse og virksomhedskultur som fundament for virket som officer og leder i såvel fredstid som under krise-, konflikt- og krigsforhold. Side 6 af 18

Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv have forståelse for Forsvarets organisation og opgaver, samt forståelse for den strategiske kontekst for Søværnets nationale og internationale indsættelser, herunder konflikters årsag og udvikling. Skal have forståelse for Søværnets platforme, karakteristika og kapabiliteter samt søofficerens virke. Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne reflektere over officerens profession og praksis samt anvendelse af teori og metode. Skal kunne reflektere over Søværnets operative virke i såvel national som international ramme. Skal kunne reflektere over anvendelsen af Forsvaret som et instrument i Danmarks sikkerhedspolitik. Færdigheder Skal kunne anvende og vedligeholde Søværnets håndvåben i opgaveløsningen. Skal kunne anvende grundlæggende metoder der knytter sig til tjenesten som vagthavende officer i havn. Skal kunne anvende militær kommunikation. Skal, som en del af de militære operationer på taktisk niveau, kunne anvende sømilitær ceremoniel med henblik på uddannelse og udførelse af enhedens ceremonielle handlinger. Skal kunne varetage uddannelsen af studerende fra Søværnets Officersskole i forbindelse med praktikophold på skibet i overensstemmelse med de opstillede læringsmål og pædagogiske retningslinjer. Skal kunne udøve ledelse af egen enheds opgaveløsning. Skal kunne identificere og analysere militærfaglige problemstillinger ved hjælp af udvalgte sikkerhedspolitiske teorier og metoder samt analysere sikkerhedspolitiske problemstillinger i forbindelse med Søværnet nationale og internationale indsættelser. Skal kunne vejlede og motivere underlagt personel vedrørende sundhed og træning. Skal kunne anvende forskrifter for arbejdssikkerhed og sikkerhedsorganisationen i enheden. Skal kunne anvende både dansk og engelsk som formidlingssprog i en almen såvel som en faglig/militær kontekst mundtligt, skriftligt og tilpasset modtageren. Skal kunne formidle sikkerhedspolitiske overvejelser for Søværnets nationale og internationale indsættelser til kollegaer og samarbejdspartnere. Kompetencer Skal kunne fungere som indsatsleder i forbindelse med brand og havari - herunder CBRN/D- SA. Skal kunne håndtere komplekse situationer i en daglig ledelsesmæssig såvel som i en operativ kontekst. Skal med passende fysisk og psykisk robusthed kunne varetage tjenesten i pressede situationer. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde såvel indenfor egen enhed som med eksterne relationer i en national og international ramme. Skal kunne påtage sig ansvar for såvel proces som produkt af egen enheds opgaveløsning og indenfor rammerne af en militær etik. Skal kunne påtage sig ansvar for at efterleve Forsvarets ledelsesgrundlag samt Forsvarets værdier, herunder Søværnets værdier som leder og rollemodel. Skal kunne udvikle egen praksis som officer, herunder efter rutinering være i stand til at varetage funktionen selvstændigt på forudseende og betryggende vis. Side 7 af 18

Skal kunne identificere underlagt personels læringsbehov og strukturere nødvendig kompetenceudvikling. UDDANNELSESRETNINGERNES TITLER Efter endt uddannelse har den studerende en af følgende uddannelsestitler på hhv. dansk og engelsk: Officersuddannelse for Søværnet Taktik Naval Officer Education Operations Officersuddannelse for Søværnet Maskinteknik Naval Officer Education Engineering Officersuddannelse for Søværnet Våben- og elektronikteknik Naval Officer Education Weapons and Electronics De tre uddannelsesretninger har et fælles indledende modul benævnt Søværnets Officersbasisuddannelse. Derudover har den studerende en militær diplomuddannelse med følgende titel på hhv. dansk og engelsk: Militær diplomuddannelse for Søværnet Diploma in Military Studies for the Royal Danish Navy ADGANGSKRAV Generelle adgangskrav Der er meget forskelligartede krav til Søværnets officerers kvalifikationer indenfor hver af de tre retninger, men fælles for alle gælder følgende adgangskrav: Dansk: Engelsk: A-niveau B-niveau Desuden skal ansøgeren kunne sikkerhedsgodkendes. Specifikke adgangskrav til uddannelsesretningerne For de enkelte uddannelsesretninger i Søværnet er der fastsat følgende specifikke adgangskrav: Taktisk retning Der er tre adgangsveje til officersuddannelsen for den taktiske retning. Adgang for bachelor- eller professionsbacheloruddannede Personer med en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse har mulighed for at komme ind på uddannelsen. En relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse indeholder et eller flere faglige områder, der relaterer sig til den militære diplomuddannelses faglige områder, militær ledelse, militær strategi og/eller militære operationer. Bachelor- eller professionsbacheloruddannelser, hvor der er opnået viden, Side 8 af 18

færdigheder og kompetencer indenfor ledelse, organisation, europæiske og internationale studier og studier relateret til militære operationer som katastrofe- og risikomanager eller statskundskab og samfundsfag er således adgangsgivende vidensområder, som der kan arbejdes videre med på den militære diplomuddannelse. For ansøgere med en anden bachelor- eller professionsbacheloruddannelse vil optagelse bero på en realkompetencevurdering. Desuden skal ansøgere have matematik på B-niveau og fysik på C-niveau. Adgang for sergenter med en akademiuddannelse Personer med en sergentuddannelse suppleret med en akademiuddannelse i ledelse eller pædagogik samt relevant erhvervserfaring fra Søværnet har adgang til Søværnets Officersuddannelse taktik. For sergenter med en akademiuddannelse fra et af de andre værn eller for personer fra Søværnet med en anden uddannelse på niveau 5 end den her nævnte akademiuddannelse vil optagelse bero på en realkompetencevurdering. Desuden skal ansøgere have matematik på B-niveau og fysik på C-niveau. Adgang for Professionsbachelor i Maritim Transport og Skibsledelse (skibsfører) Personer med en professionsbachelor i Maritim Transport og Skibsledelse har adgang Søværnets Officersuddannelse taktik. Dette forløb er forkortet ifht. ovenstående, da disse studerende allerede er i stand til sikkert at føre et skib og lede en bro-organisation. Maskinteknisk retning Den adgangsgivende uddannelse til Officersuddannelse for Søværnet - Maskinteknisk retning er en professionsbacheloruddannelse i Maritim og Maskinteknisk Ledelse og Drift med maritimt tilvalg. For ansøgere med en anden bachelor- eller professionsbacheloruddannelse vil optagelse bero på en realkompetencevurdering. Våben- og elektronikteknisk retning De adgangsgivende uddannelser til Officersuddannelse for Søværnet Våben- og Elektronikteknisk retning er følgende uddannelser: Relevante bacheloruddannelser: Teknisk videnskab i robotteknologi Teknisk videnskab i mekatronik Teknisk videnskab elektronik og IT Informations og kommunikationsvidenskab Informationsteknologi Side 9 af 18

Søværnets Officersbasisuddannelse Funktionsuddannelse Praktik Søværnets Officersbasisuddannelse Funktionsuddannelse Praktik Praktik Søværnets Officersbasisuddannelse Praktik Praktik Praktik Relevant professionsbacheloruddannelse: Diplomingeniør elektronik For ansøgere med en anden bachelor- eller professionsbacheloruddannelse vil optagelse bero på en realkompetencevurdering. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR Officersuddannelsen for Søværnet er normeret til henholdsvis 34 (22), 20 og 31 måneder afhængig af uddannelsesretning. Officersuddannelsen er delt op i elementer af forskellig varighed og indhold. Hvert element er et afsluttet undervisnings- og læringsforløb, der har til hensigt, at den studerende udvikler en samlet helhed af viden, færdigheder og kompetencer. Uddannelsens struktur, herunder organiseringen af elementerne samt deres omfang er vist på nedenstående illustration. Tidsangivelsen er vejledende og inklusiv ferie og helligdage. Taktisk retning: 3 mdr. 16 måneder 12 måneder 3 mdr. Funktionsuddannelse Funktionsuddannelse Militær Diplomuddannelse Taktisk retning for studerende med professionsbachelorer som Skibsfører: 3 mdr. 4 mdr. 12 måneder 3 mdr. Militær Diplomuddannelse Maskinteknisk retning for studerende med en professionsbachelor som maskinmester med maritimt tilvalg: 3 mdr. 4 mdr. 12 måneder 1 md Militær Diplomuddannelse Side 10 af 18

Søværnets Officersbasisuddannelse Praktik Våben- og elektronikteknisk retning med relevant (professions)bacheloruddannelse 3 mdr. 16 måneder 12 måneder Funktionsuddannelse Militær Diplomuddannelse Det fremgår nedenfor via hvilke farver hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte elementer. Søværnets Center for Sergent- og Maritime Uddannelser, Frederikshavn Forsvarsakademiet / Søværnets Officersskole, København. Dele af funktionsuddannelsen afholdes som eksterne kurser. Søværnets skibe Uddannelsesstrukturen og dermed rækkefølgen af elementerne er tilrettelagt ud fra et fagligt og læringsmæssigt hensyn. Uddannelseselementerne skal som hovedregel tages i den viste rækkefølge. Under Søværnets Officersbasisuddannelse skal den studerende lære at virke som orlogsgast på et grundlæggende niveau. Under funktionsuddannelsen er der et fagligt og praktisk fokus på det speciale, som den studerende skal ud og virke i efter endt officersuddannelse. Under den taktiske funktionsuddannelse bliver den studerende i stand til at varetage skibets taktiske manøvrer under operationer, sikre navigation og manøvrering under løsningen af skibets opgaver som sådan og at bestride posten vagtchef på skibschefens vegne. Den maskintekniske funktionsuddannelse er et omskolingsforløb, hvor den studerende, som i forvejen har en maskinmesteruddannelse med maritimt tilvalg, lærer at indgå som leder i teknisk division på et af Søværnets skibe. Den våben- og elektroniktekniske retning er en praktisk orienteret uddannelse, hvor den studerende, som i forvejen har en teknisk bacheloruddannelse, opnår en dyb indsigt i Søværnets specifikke våben- og elektroniksystemer, således at han er i stand til at overskue kompleksiteten af systemer i Søværnets større kampenheder. Den militære diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, hvor den studerende skal lære at forholde sig refleksivt til egen praksis og håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i en officerspraksis. Det faglige fokus under diplomuddannelsen er militær ledelse, militær strategi og militære operationer. Side 11 af 18

Det læringsmæssige hensyn imødekommes ved, at der er en løbende vekselvirkning mellem teori og praksis. Det indebærer, at den teoretiske undervisning og praksis kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet igennem uddannelsesforløbet. Under den militære diplomuddannelse inddrages og anvendes erfaringer fra praksis. ØVRIG UNDERVISNING For at kunne opnå uddannelsens samlede mål for læringsudbytte, skal den studerende have fagene idræt, engelsk og anden undervisning/aktiviteter parallelt med den øvrige undervisning. Idræt Militær fysisk træning afvikles sideløbende med alle uddannelsens elementer. Formålet med militær fysisk træning er, at den studerende som kommende officer bliver i stand til at planlægge og gennemføre et velfunderet træningsforløb for operativt personel, herunder skabe rammer, der motiverer den enkelte til at tage ejerskab for et kontinuerligt træningsforløb, der er forankret i militært operative arbejdskrav. Den kommende officer skal gennem egen præstationsevne fremstå som rollemodel for underlagt personel for at styrke fokus på den funktionelle træningsproces og sundhed generelt. Under officersbasis- og funktionsuddannelsen svarer læringsmålene til Militær Fysisk Træner 1 (MFT1), og i diplomdelen til Militær Fysisk Træner 2 (MFT2). MFT1 og MFT2 forløbene kommer til at fremgå af eksamensbeviset. Specialtræning i nærkamp og nordiske kadetdiscipliner indgår i forløbet for at understøtte MFT forløbet og er med i den samlede vurdering af den studerende. Under alle tre elementer indgår teoretisk forløbskontrol samt kontrol af den fysiske kapacitet via Forsvarets Fysiske tests. Engelsk Gennem uddannelsen skal den studerende professionalisere sine engelskfærdigheder, således at han som officerer i Søværnet og Forsvaret kan gøre effektiv brug af engelsk som arbejdssprog i sømilitære og maritime miljøer til vands såvel som til lands. For at understøtte den sproglige udvikling tilrettelægges uddannelsens moduler således, at engelsk er et arbejdssprog, der gradvist udvikles og rutineres se modulbeskrivelserne for specifikt indhold. Der er mulighed for individuelle studieforløb og coaching vedr. engelsk under funktions- og diplomuddannelsen, men der planlægges ingen decideret klasseundervisning i grundlæggende sprogforståelse. Den studerende er selv ansvarlig for at få assistance til at forbedre sit engelskniveau ved hjælp af coaching og individuelle forløb sammensat af engelskunderviseren. Den studerende sprogscreenes i begyndelsen af uddannelsen og vil relativt hurtigt skulle aflevere skriftlige opgaver på engelsk, således at den studerende tidligt får en fornemmelse af, hvor stor en indsats, der skal lægges i arbejdet med udvikling af det engelske sprog. BELASTNING OG ØVRIGE AKTIVITETER UNDER UDDANNELSEN Det må forventes, at uddannelsesforløbet kræver en større arbejdsbelastning for den studerende, end hvad der i gennemsnit svarer til en normal arbejdsdag. Side 12 af 18

Under officersbasis- og funktionsuddannelsen kan f.eks. øvelser og vagttjenester koblet med undervisning, forberedelse og hjemmearbejde medføre en længere arbejdsdag. Udover den øvrige undervisning, som nævnt ovenfor, vil der parallelt med den militære diplomuddannelse også være andre aktiviteter. Det vil være aktiviteter som spænder fra militære og idrætsbetonede aktiviteter til deltagelse i seminarer, symposier samt kortvarige udvekslingsforløb med studerende i andre europæiske lande. Fælles for aktiviteterne er, at de bidrager til udvikling af den studerendes personlige og faglige kompetencer og understøtter dennes forberedelse til virket som officer i nationale og internationale primært sømilitære miljøer. En del af aktiviteterne vil være for alle studerende, og andre aktiviteter vil være for enkelt personer eller en mindre gruppe fra holdet. Den militære diplomuddannelse er i sig selv normeret til at være et fuldtidsstudie i et år. Den vægtes med 60 ECTS-point 1 (European Credit Transfer System). MERIT Ansøgere og studerende kan søge om merit i et eller flere moduler, såfremt den studerende kan dokumentere, at modulernes læringsmål er dækket af tidligere erhvervet uddannelse, enten i rammen af Forsvaret eller ved civile uddannelsesinstitutioner. Det påhviler den studerende at sætte sig ind i læringsmålene i studieordningen for det eller de moduler, der søges merit for, og at dokumentere meritgrundlaget i forhold til disse mål, hvorefter Forsvarsakademiet på baggrund af en konkret vurdering kan godkende, at meritgrundlaget er ækvivalerende for den ansøgte merit. Ved meritoverførsel fra anden uddannelse medregnes opnåede karakter ikke, men overføres som bestået. Det er ikke muligt at opnå merit for diplomuddannelsens afgangsprojekt. UNDERVISNINGS- OG STUDIEFORMER Undervisnings- og arbejdsformer. Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som officer i Søværnet. Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og til at skabe faglig fornyelse. Dette sker 1 ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. Et ECTS-point er opgjort til ca. 27,5 timers belastning. Side 13 af 18

gennem den studerendes samspil med undervisere og medstuderende. Dette kræver aktiv deltagelse fra den studerende samt en udforskende indstilling til bl.a. militære operationer, militær ledelse og militær strategi (det nationale og internationale samfund). Samlet set bidrager dette til at fremme den studerendes refleksion over egen viden, færdigheder og kompetencer, samt evne til at udvikle egen praksis. De læringsmæssige aktiviteter i den teoretiske undervisning tilrettelægges således, at undervisningens form understøtter de læringsmål og det faglige indhold, den studerende skal nå. Undervisnings- og studieformerne omfatter en bred vifte af følgende eksempler på aktiviteter, som kan understøtte læringsmålene på viden-, færdigheds- og kompetenceniveau: Viden Oplæg fra lærer, oplæg fra studerende, instruktion, inddragelse af studerendes erfaringer, gruppearbejde, refleksion, læringsobjekter, diskussion, spil, film mv. Færdigheder Vejledning, sparring, coaching, træning, oplæg fra studerende, inddragelse af studerendes erfaringer, projektarbejde, casearbejde, gruppearbejde, diskussion, spil, simulation mv. Kompetencer Projektarbejde, gruppearbejde, vejledning, sparring, coaching og selvevaluering. Evaluering af undervisningen og læringsforløbene. Uddannelsens elementer evalueres i henhold til uddannelsesinstitutionernes systematik for arbejdet med kvalitetssikring- og udvikling. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring og anvendes til løbende udvikling af uddannelsen. PRØVER OG BEDØMMELSE Den studerendes læringsudbytte dokumenteres undervejs ved forskellige prøver. Prøver og eksamener på Søværnets Officersbasisuddannelse og funktionsuddannelserne tilstræbes tilrettelagt og gennemført efter reglerne defineret under afsnittet Bestemmelsesgrundlag. Hvis der afviges fra disse regler, vil afvigelsen stå under det enkelte modul/fag. Prøver og eksamener på den militære diplomuddannelse følger ligeledes reglerne, defineret under afsnittet Bestemmelsesgrundlag. Hvert modul afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter karakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere og/eller andre kompetente medarbejdere fra den uddannende myndighed. Ved de eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og af en censor udpeget ved Forsvarets censorkorps. Alle studerende er automatisk tilmeldt de prøver, det kræves, for at læringsudbyttet kan dokumenteres. Der er dog krav til, at den studerende opfylder de forudsætninger for at kunne gå til eksamen, som er yderligere beskrevet under det enkelte element/fag/modul. Undtaget herfra er fag, moduler og elementer, hvor den studerende har fået merit. Side 14 af 18

Alle prøver og bedømmelser er tilrettelagt, så der kan foretages en individuel vurdering. Alle skriftlige og mundtlige prøver og bedømmelser foregår på dansk eller engelsk. Det er defineret under de enkelte moduler/fag, hvis eksamenen foregår på engelsk. Vægtning af karakterer. For diplomuddannelsen udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra eksamenerne, på baggrund af de enkelte eksameners vurderede vægt i ECTS-point. Gennemsnittet beregnes efter nedenstående formel: Reeksamination. Hvis studerende ikke består prøver og eksamener, kan den studerende indstilles til ny prøve. Reeksamination har ikke nødvendigvis samme eksamensform som den ordinære eksamen. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Sygeeksamen/reeksamination afholdes snarest muligt efter den ordinære eksamen. Der gælder de samme regler og forskrifter, som for den ordinære eksamen. Det er ikke muligt at gå til reeksamination i moduler/fag, der er bestået. På eksamensbeviset registreres det ikke, hvis et modul/fag er bestået via reeksamination. Klage over eksamen. Generelt følges FPT BST 180-5. Det er muligt at klage over prøver og eksamen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Desuden skal den indgives senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klagen indgives til den aktuelle uddannelsesinstitution, hvor det aktuelle undervisningsforløb med tilhørende prøve har været gennemført. Eksamensbevis. Til studerende, der opfylder beståelseskriterierne, udfærdiges et eksamensbevis, der indeholder samtlige bedømmelser, samt det vægtede gennemsnit af eksamenskarakterer under diplomuddannelsen, der er bedømt efter 7-trins skalaen. Studerende der ikke gennemfører hele uddannelsen, kan efter anmodning, få udleveret et bevis med de beståede elementer/moduler/fag. Helhedsvurderinger. Igennem uddannelsesforløbet foretages løbende helhedsvurderinger af den studerende. Vurderingen indgår som en del af Forsvarets Kompetenceudviklings- og Bedømmelsessystem (FOKUS), hvor de studerende bedømmes. Udnævnelser. Studerende udnævnes, som premierløjtnant i Søværnet. Forudsætningen for at blive udnævnt er dog, at den studerende har bestået samtlige forudgående eksamener samt opfyldt kravene i sundhedstriaden, herunder bestået forsvarets træningstilstandsprøve, jf. gældende bestemmelse. Side 15 af 18

Hvis den studerendes reeksamination/sygeeksamen ligger senere end den aktuelle udnævnelse eller den studerende ikke kan bestå Forsvarets træningstilstandsprøve, bliver vedkommendes udnævnelse udskudt. BESTEMMELSESGRUNDLAG Afventer FKO m.h.t. nyt bestemmelsesgrundlag. Side 16 af 18

BILAG 1, MODULBESKRIVELSE FOR IDRÆT Varighed: ca. 4 timer om ugen FORMÅL Formålet med idræt er, at den studerende udvikler sin fysiske og psykiske robusthed og bliver i stand til at leve op til Søværnets fysiske krav og at fremstå som et forbillede for en sund livsstil. Den studerende skal desuden lære at vejlede undergivent personel i forbindelse med militær fysisk træning og skal tilegne sig de nødvendige kvalifikationer til at kunne gennemføre Forsvarets fysiske tests lokalt på et skib. Endeligt skal idræt bidrage til at skabe holdånd og at videreføre Søværnets traditioner, ved at den studerende bliver introduceret til traditionelle maritime idrætsdiscipliner. LÆRINGSMÅL Efter afslutningen af idrætsforløbet skal den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden Skal kunne forstå idrætsteorier, metoder og praktisk udførelse. Skal kunne demonstrere viden om core, kredsløb- og styrketræning. Skal have viden om kost og ernærings indvirkning på træningstilstand og ydeevne. Skal have viden om god ergonomi, herunder forebyggelse af skader ved tunge løft, skub og træk samt manuel håndtering ved egentlig militærtjeneste. Skal have viden om Forsvarets Fysiske Test og træning til testene. Skal have viden om traditionelle maritime idrætsdiscipliner som tovtrækning, marinefemkamp, travaljeroning og vrikjollesejlads. Færdigheder Skal kunne udvælge træningsmetoder i forhold til konkrete militære opgaver, der medfører en øget fysisk belastning. Skal kunne anvende grundlæggende træningsmetoder i forhold til optimering af egen og andres fysiske træning og mod fastsatte, specifikke træningsmål. Skal kunne opretholde en fysisk grundform, der fremmer udholdenhed, styrke og koncentration. Skal have forståelse for ernæringsrigtig kost samt vigtigheden af væske før, under og efter fysisk belastning. Skal kunne bestå Forsvarets fysiske tests. Skal kunne forestå afholdelsen af Forsvarets fysiske tests. Kompetencer Skal kunne motivere og støtte undergivent personel i forhold til træning og en sund livsstil. INDHOLD På Søværnets Officersbasisuddannelse og funktionsuddannelsen gennemføres uddannelsen Militær Fysisk Træner 1. Side 17 af 18

Parallelt med den Militære diplomuddannelse gennemføres uddannelsen Militær Fysisk Træner 2. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen er struktureret som en kombination af teori og praksis. EKSAMEN Der gennemføres løbende tests for at monitere de studerendes progression og kontrollere, om de lever op til Forsvarets fysiske krav. Der afholdes skriftlig eksamen i forbindelse med Militær Fysisk Træner 1 og Militær Fysisk Træner 2, som vurderes ved intern censur som bestået / ikke bestået. BEMÆRK Kvalifikation for Militær Fysisk Træner 1 og Militær Fysisk Træner 2 registreres i DeMars og fremgår af eksamensbeviset. Side 18 af 18