OM PRONOMEN RELATIVUM OG NOGLE RELATIVE CONJUNCTIONER I VORT OLDSPROG. Af o. d. Holmboe. ltniversitetsprogram for!!det Halva.r 1850. CHRISTIANIA. Trykl i P. T. Mailings BogtrY\lkcri. 1850.
Pl'onomen relativum. I de reldste indoeuropreiske Sprog have de correlative Pronominer en skarpt afsondret Form, i det enhver Classe betegnes ved et srereget Begyndelsesbogstay, saaledes at i Regelen-Demonstrativet betegnes ved Dental, t Cp, d), Interrogativet ved Guttural, k (modificeret Q1t, hv) og Relativet ved Palatal, j (modificeret i, g og spiro asp.). Men igjennem Tidernes Lob ere i Demonstrativclassen flere Stammer optagne, dog som oftest uden at fortrrenge den dentale, og i Relativclassen er i flere Sprog den oprindelige Stamme tabt og erstattet ved Laan. DeUe vii let sees af folgende Fortegnelse, llvor jeg i den sidstnrevnte Classe hal' sat de laante Stammer i Parenthes. Pronomen demonstrativull1 interrogativulli relativum Ill. t". n. In. f. Il. 1lJ. f. n. Sallsln'it: l'r: m (f(t~ cri: en f;j:; it: ltt itc[. sali sa tat kali lui kini jali jd jat eller ~it: mt ctt~l ell. ell. sjali sjli tja,t kas jas Zend: ho hd tat 1 6 Irei kat jo jli jat Prakrit: ' so sa ilt'lli kini Bengalsk: se se ta Iti. su ell. tann (0. gen.) lwun ell. kijd ell.. Hindustansk: gu ganl1 Persisk: 6 (in og an) ke!! og eeh (lteh),,, ri,'/ Grresk: 0 17 TO (art.) Ti, rl, Tl 0, 77 0 Latin: is-te is-la is-tud qvis q'vo:! q'l'ici (qvi qvce ql1od) Gotisl(: :W so pata hvas ht10 htj!! ei, inflexihelt. j':'
4 m. f. n. m. f. n. m. f. II. Oldhoitydsk: del' diu ell. siu daz hwer m. & f. hwaz i> inflex. (det' diu d(tz) Oldnorsk: sa su pat (hvar) hvat is, jas> es ell. er (sem) eiler sjd sjd (pjat?) in flex. Angelsachsisk: se slio pat hwa hwat (se siio pat) Engelsk: this that who what (who that el. which) Hoitydsk: der die das Wei' was (der die das) HoIlandsk: die, m. & f. dat wie> m. & f. wat (die dat) hij zij het (pers.) (wie wat) Oldslavislr: t' ta to l ui kaja koe.', zge Jaga jage Russisk: rnornb rna rno KornopI i KOrnOpaJI (KornopIH 1(OrnOpaR Kornopoe Rornopoe) Polsk: ten ta to { Mary klara ktare (ktat'y ktara ktare) kto Bohmisk: ten tet to kdo co (ktel'y ktel'd litere) Slovenisk: ti ta to kdki kdka kdko (ki inflexib.) Litthauisk: tas to, kas (kas) Lettisk: tas ta kas (kas) Norske Dialecter: han ho da ell. kveel', kijem, kva. (som, so ell. saa, (personl.) dee kem, kvann, ell. inflex. ) lwenn el. ken m. & f. levee Man seer heraf, at Sanskrit, Zend og Gnesk have vedligeholdt sit Relativ fuldstamdigt, Gotisk, Oldhoitydsk og Oldnorsk mindre fuldstrendigt; de slaviske Sprog og let Latinske (samt de yngre romaniske Sprog) have gjort Laan i Interrogativclasseil; det. Angelsachsiske, OldhOitydske og yngre germaniske Sprog have gjort Laan i Demonstrativclassen, for at betcgne det relative Begreb. Hvad det oldnorslre og de reldre germaniske Relativer betrreffer, da Iran man idem nreppe miskjende en frelleds Oprindelse med d,e tilsvarende i Sanskrit og Zend. Relativstammen i, hvoraf Pronominet ved Suffixer danner Genera, Numeri og Casus. Her er Oldnorsk maa Stammen ogsaa have vreret i, med N ominati vendelse is ell. jas, hvilke Former findes paa nordiske Runestene. Men Nominativsuffixet s, del' i Grresk, Latin og Gotisk hal' vedligeholdt sig uforandret, gik i Oldnorsk senere over til r, og ifoige heraf blcv is til ir, og jas eller es til er. At N ominativcndelscn saalcdes ligesom forstenes, er ikke uden Analogier saavel i vort Oldsprog som i flere ~yere Sprog. Beviserne vii jeg her forbigaae, da jeg hal' anfort dem i et andet Vrerk, som er under Pressen. I
Det gotiske ei (der udtaltes som i) og det oldhoitydske i sees letteligen at vrere den uforandrede oldindiske Relativstamme uden noget tillagt Suffix. Som Enclitica bruges er og es jrevnligen, f. Ex. sas for sa es, den, som; sus for su es, id. frem.; pas for pat es, det, som. Det got. ei forekommer nresten udelukkellde enclitisk. Grimm - d. Gr. III S. 16, anforer som en MrerIivrerdighed, at ei staaer alene Neh. 5, '14: {ram pamma daga, ei anabaup d. e. fra den Dag, (paa) hvilken han bod. Ellers stotter ei sig stadigen til et andet Pro nomen, og lig'esaa de faa' Levninger af det oldhoitydske i, som anfores af Grimm d. Gr. III S. 16. Det andet oldn. Relativ sem, senere gaaet over til sam, maa betragtes som et Laan fra Demonstrativstammen, uagtet denne ligesom i Sanskr. og Gotisk, ikke uden i Nomin. m. &: f. hal' s som Begyndelsesbogstav, men overait eilers p. Der maa nemlig have vreret en Tid, da s-lyden har vreret brugt ogsaa i Casus obliqvi; thi i Oldlatinsk lreses sum = eum, sam = earn; sos = eos - Max Schmidt "De prononiine grreco &: latino," p. 11, 12 - og i Grresk 6~ fa;po'v, i denne Da.lJ. Forovrigt maa sem betragtes som en oprindelig accusativisk Form, analog med vort nyere sporgende Pronomen hvem \ der nresten har fortrrengt det egentlige Nominativ hvo, ligesom i yore Almuedialecter kvem og kem er almindeligere end kvmr - I. Aasen, det norske Folkesprogs Grammatik, S. 162 -. Accusativets m eller n er ogsaa, som Bopp - v. Gram. S.178 - har'godtgjort, trrengt op til at blive Nominativ i Neutrum i en Classe af Nomina (a-stammen) i Sanskrit, Zend, Grresk og Latin. jmvnligen bortfalden, og O1'det hedder so ell. saa. Ogsaa i det Tydske bruges so jmvnligen som inflexibelt Relativ. I yore Almuedialecter er denne Accusativendelse igjen Relative Conjunctioner. Af det relative Pronomen danne de fleste Sprog en Deel Conjunctioner, der deels 1'1'e bestemte Casus af Pronominet, som de latinske qvam og quo, deels ere forreldede, ci mere som Casus brugelige Former, som lat. quum eller Clem, grmsk ujs-, (oprindeligt Ablativ - Bopp ve1'gl. Grammatik Art. Ab!. Sing.). Til den sidste Art hore de oldno1'sl,c Conjunctioner e{, at og en, hvilkct i det Folgende soges godtgjort. -It Det kunde vel synes lettere forklarligt, at selll og lwelll val'c ])ativformer, cia VOl't rehire Sprogs Dativ end'te paa m; men, at Dativ sklllde nrn' trrengt op til Subjectsform, mangler al Analogie,
6 1. ef. Den betingende Conjunction ef eller if, om, (lersom, har i beslregtede Sprog [01- """ --, 'b "'-'b' G'd1' R gende Former: hindui: nt, gau, ffi, go, STcr, ga, ncr, ga aj - arcill e assy, U- dimeols de la langue hindonie, p. 57 --; hindnstansk: gaoi, gab, 1mb og go; bengalsli: gabe eller gave; gotisk: ibai euel' jabai; angelsachsisk gif; engelsk if; engelske Dialectel': get, gife, - Dialecter: geif, gefe, gewe - Halliwell, Dictionary of archaic and provincial words -; slwtske upi, ubi, ube, oba; tydsk ob; grresk cz; litthauisk jey. Oprindelse. Jamieson, scottish Dictionary -; oldhoitydsk: ibu, ipu, oldpreusisk ikai; slovenisk alw; lettisk ja.; Den blotte Sammenstilling af disse Synonymer vrekker Formodning om en frelleds Noget Forsog paa at bevise en saadan hur jeg dog iklm nogensteds anlruffet, ligesaalidt som en udfiirlig Sammenstillen af delll. Grimm har i sin deutsche Grammalik 3ter Th. S. 283 fig. sammenstillet saamange af dem, som bore til de germaniske Sprog, men beriirer ikke de iivrige, og yttrer heller ikke nogen Formenillg om deres Oprindelse. Jeg vii derfor forsoge at paavise denne. Naar liian betrenker Partiklers sredvanlige TilbOielighed til Afslibning og Forkortelse, maa man antage, at de udforligste af ovenstaaende Former ligge Oprindelsen nrermest; og, naar man dernrest tager i Betragtning, at en J\'Irengde Partikler ere af pronominal Oprindelse, vii man nreppe miskjende Ligheden mellem det got. jabai, hinduiske gabaj, hil1dustanslw gaoz, beng. gabe med sal1skr. ltt~t:, jdijili ell. jdois> instrumental plural. m. & f. og <rpl<r: jd6jaji ell. ja6jas, dativ plural af pron. relat. Hvad Bogstavovergangene betrreffer, da bliver sanslit. <T, j) i de indiske DoHresprog sredvanligen til IT, g, og 0 = bhkaster deels Aspiraten bort og bliver til b, 1" 1t dl. i FOl'ening med foregaaendc a. til 0, deels Labialen, saa at Aspiraten alent bliycj' tilbage. I fiirste Tilfrelde ere de flrste af de opregnede Synol1ymer, i sidsle de! oldprens. ilwi og slov. ako, saafremt de medrette kunne ansees at vrere af Sat"\1me Oprindebe. Instnuuel1talendelsen 'f=t: 'ois, gaaer i al Fald allerede i Prakrit reo'e\i1l<f'ssio' over. e e til fu, hi eller f;;r, hini - Lassen, Instit. ling. pracr. p. 310 - og h forhrerdes ved Sprogovergange one til Ii. Del lett. ja, som hal' tabt hele Flexionsel1delsen, sees dog oprindeligen at have IUlvt den, da den i det sammensatte Ord jabsn, omendskjont, antydes ycd den bibeholdte Labia!. Det grreske ci b<f'rer ogsaa ringe Spor af sin Oprindelse, og dog er c!enne 'saagodtsolll den eneste at' de opregl1ede Former, del', saavidt jeg veed, hal' \'<f'rcl Gjenstand [or etymologisk Analyse. Bopp hal' saaledes - "erg!. Grammatik, S. 37G og 556 - udledet deue og det lith. jey af sansllr. qr;. jadi, naar, om, hvilkyt staaer i kjenddig Forbindelse llled proll. rei.; og han mener, at det er fremlwmmet ved at ud-
7 stode Bogstavet d l~. Herimod gjor Benfey - Griechischer Wurzellexicon I. S. 401 - den Indvending, at del' i det Grmske ikke kjendes nogen Analogie for Udstodelsen af d; han mener derimod, at man bor ansee ci for en Dannelse analog med Localadverbierne b,-si, '(r(v-si, avr-si, 7t-cZ 0.' s. v. Hvorledes man derimod skal forklare disse anseer han for tvivlsomt, og vakler mellem Hal'tungs Forklaring - Casus 212, - ifolge hvilken de ere at betragte som LocativeI', og en af ham selv proponeret Derivation af dat. sing. af det relat. Pronomen. I forste Tilfmlde maa man tmnke sig si forkortet af sir, som igjen skulde vrere dannet af ltfi:~~ jasmin, ved Elision af sm, deri Pronominernes Declination viser sig som il1dskudt mellem Stamme og Flexion; i andet Tilfmlde tmnker han sig at en reldre singu!. Dativform af Relativet kan have hedt itfi:r, jaoi, i Lighed med Dativsuffixet i det pel's. pron. for 2den Pel's. sing. ~~, tuojani = lat. tibi; af jaoi fl'emkom da ved Elision ja-i, hvoraf si. ~ Naar jeg foretrrekkel' Derivationen fra Pluralendelsen, som ovenfor anfort, da ledes jeg deels af Fordelen ved at tye til en beviislig tiivmrende Form, istedetfor til en hypothetisk, deels af Hensyn til folgende Betrlmrkning. Conjunctionen ef er i vort nyere Sprog gaaet over til am, ved BlOdgjoreIse at' Labialen, og Vocalens Lempelse efter den labiale Consonant. Herved er den i Formel1 bleven ganske lig Prrepositionen am, hvorved et Bidrag vindes til at bestyrke Rigtigheden af Bopp's Formening, at den sanskr. Pluralendelse i Instrumental fi:r: viii og i Dativ ~q: Djan er beslmgtet med Propositionen 31iiT aoi, an.9aaencie, over, om. Thi af denne hal' VOl' Prmposition am udviklet sig, hvilket bliver klart ved folgende Mellemled: grresk afupi, oldhoitydsk umbi, angelsachsisk ambe, umbe, umb, ymb, latinsk ambi, amb og am som uadskilieiigt Prrefix f. Ex. i ambivium, ambedo, amp lector' ; oldsvensk atf og aaf; oldn.. of og af; russisk og slovenisk 06, Cob). Ganske analogt hermed have de phu'ale Endelser ~: ojali og fi:t: oili g:iennemgaaet Iignende Overgange indtil Endelsen um, del' er plural Dativendelse i vort Oldsprog; m i Gotisk og Slavisk; mis i Lithauisk; qjl og cptr i Grresk f. Ex. i 'IAzocpz, oorsocptr - Bopp I. c. S. 251 - bis og bus i Latin. Vel hal' Dat. Sing. ogsaa Suffixet m i Gotisk og Oldn. i den pronominale og den sig dertil sluttende adjcctiviske Declination; men detle m hal', som Bopp I. c. S. 190 fig. hal' godtgjort, sin Oprindelse fra Partikelell m, sma, del' ikke kan have gjennemgaaet de Forandringer, som her ere paa- Han omtaler S. 554 ogsaa Slregtskabet melienl gl)t. jabai og pron, rei., men forklarel' Stavelsen bai som en egell Advcl'bialendelse = va i iva, ligesom. Hvorvidt del lith.jey rigtigst samrncnligncs med sallskl. jadi cller mod Rcla tivcts Dativ PI. tor vrel'e tvivlsomt; det polske kjedy ell. gdy, naar, om, dcrsom, udgaael' tlerimod tydcligen fra jadi.
viste 'f. Hvad Formen af ef forovrigt angaaer, er der al Grund til at antage, at den i roldre Tid har vreret jef eller jaf, hvilket kan sluttes iiike alene af de auerede anforlc analog'c Former, men ogsaa af det endnu nrermere liggende ffildrc SvensliC, hvori jaf ell. jef forekommer som Subst. i Betydningen Tvivl, jafwa, at tvivie, af samme Oprindelse 1'ra Partikelen jef, ef, som det oldn. efi, Tvivl, efa, at tvivle; hvoraf hal' dannet sig ima af samme Betydning, ligesom om af ef. Hvad dernrest Betydningen betrreffer, maa ef ifolge det Anforte oprindeligen have udgjort det relative Correlativum til det demonstrative pvi, derfor og det interrogative hvi, hvol'for-. Disse ere nemlig aabenbare Derivater af CTTm: tddili ell. CfF:tT: tdajaliy instl.. og dat. plur. m. &: f. af Cff!: tat, del, (len, (i Pali tebi, m. &: n. og taai, f.) og ChTliT: Main ell. cr.p:;:r: kdbjan, samme Casus af fci;, kini,!lvad, hvem, af hvilke ogsaa ue tiisvarende hindustanske Correlativer Di, ([erfor og Mhi ell. kahe",!worfol', udledes. 1 Analogie hermed har ef i reldste Tid sandsynligviis havt Formen efi euer jafi. Dell ftirste Betydning maa her som i andre pronominale PartiIder antages at have vreret den locale, hvoraf successivt den temp orale, causale og conditionale have udviklet sig. Altsaa forst = qvibus (relat.) scii. locis, paa hvilket Sted, hvor (reiat.); dernrest: paa!wad Tid, lww' (relat.); saa af!wilken Aarsag, under!lvillie Omstrendighetler, Betingeiscl (relat.). En omtrent lignende Overgang i Betydninger lader sig iagttage i det Jat. ubi.. upaatvivlelig af samme Oprindelse (kun opr. interrog.) som vort ef. Den locale og tempol'ale Betydning er noksom bekjendt; og, at detogsaa bruges causalt euer instrumentalt, sees af Steder som Terent. Heautont. 4, 6, 9; Hujusmodi res semper comminiscere, ubi me excamifices d. e. saatlanne Tin.9 finder dlt stedse paa, {Ol' (lel'mecl at plage m(q. Her forklarer Fabri i sin Thesaurus ubi ved in qvibu8 euer propter qvos. Den locale Betydning er ogsaa Grundbetydningen i VOl' sredvanlige betingende Conjunction dersom" del' intet andet er end Adv. der + Relat. som. 2. at. Conjunction en at har deels en relativ, deels en demonstrativ OprindeIse, ligesom de tilsvarende Conjunctioner i de beslregtede Sprog oftest slutte sig til Pron. rei., men undertiden til Pron. demonsh.. Saadanne ere: sansk. <Tcr..z jat, zend jat og jat'a; hindu- 'k Den paa de eugubinske Tavler fol'ekommende og omtvistede Sretning -"juve gm bovei buf treif fctu," af Pott - Etymol. Forsch. 1. S. 203 - forldaret Jovi Grabovi bubus t"ibus fiat, viser o~ en plur. Dativ-Ablat. Form paa f ligebom i vorl oldn. ef.
stansk go, hindui m, go og ~, gu; oldpersisk tjet; nypers. keh; gotisk ei, pata, patei, angelsachsisk pat, engelsk thnt; skotsk at; gnesl{ on; Iatinsk qvvd og ut; tydsi, dass; hollandsk dat; IettisI{ kit; Iitthauisk kad. Den blotte Sammenligning mellem dissc Ord og de oven for S. 3 og 4 anfol'le PI'Onomina vii vrekke Formodning om frelleds Oprindelse, og denne lader sig end yderligere bevise ogsaa. for de Sprogs Vedkommende, hvor den ikke allerede er erkjendt. At sanskr. <TO'..,' jnt, med den pronominale Belydn. forener Betydn. at, anfores ei hos Wilson, men sees af Steder som fei;' O'crl~;T ~m~... ~<T1.. m;;g- O'Tf~cr<TT, kim tnvdpnkrtam ragan... maja... jadahani tarj,itastvaja, d. e. lwad Uret er tli,q til/oiet a/ll1(q, l{onge, at ic9 er bleven {reillet af diy? See Westergaards Sanskrit Lresebog, S. 45, I. 21, 22. I Zelldsproget haves endnu intet paalideligt Lexicon; men at jat' foruden at vrere Pron. rei. ogsaa betyder at, sees af Steder som jnt kerenoit, for a than skllule gjore - Journ. Asiat. IV S. T. IV. p. 479 -; tat jasat ajaptem jnt he put'rv usnz(j,jnta, d. e. (len Forlleei CI' bleven ham til Deel, at en Son er ham fodt - ill. p. 491 -; jnt java pourus bavat, a t Hornet kan vrere J'(qel(qt - Yayna I. p. 422. Nott. p. 147 - Ogsaa jnta, at, f. Ex. jata a;:,em bnndajeni, at jl'9 binder. Det hinduiske :it, go og ~, gu, opfores af Garcin de Tassy, Rudiments de )[t langue hindouie p. 34 og 58 baade som Proll. relat. og som Conj. que, si. Det oldpersiske tja er baade proll. relat. og conj. at - Keilinschriften -; det samme gjrelder om del nypel's. keh. cfr. Glossaret til Benfey, die persischen Det got. ei, baade Pron. rei. og at, conjunct. f. Ex. Luc. 20, 7: nndhvfun, ei ni vissedeina d. e. de svarede, (Ii d~ ~'kke viclste clct. pata, neutr. af det dem. Pron. bruges ei sjelden Foran Infinitiver, som den grreske Artikel, f. Ex. Mark. 10, 40: pata du sitan = TO Os JUx5)i6az; ib. 9, W: pata us daupaim usstandan = TO Eli vcuprov ava6tilvaz. Formen patei er en Sammensretning af de to foregaaende og brugcs baade som pron. rei. = O~, og SOI11 conj. = on. Talrige ExempIel' haves hos Schulze, gothisches G'lossar S. 66 flg. Det angels. pat og eng. that er neut,. af prvn. demonstr., ligefrem brugt som conj., og det skotske at er aldeles synonymt med det oldn. at; det bruges ifolge Jamieson's scottish dictionary, baade SOI11 conj. og som pron. relat., hvilket nedenrol' vii sees ogsaa at vrere Tilfrelde med det oldn. at. Det grreske on ansees af Benfey - griech. WUl' zellexicon II. S. 148 - for identisk med o,n ell. OTTZ, neutr. af o6n~ l:. At den lat. * Ogsaa 1va cr sikkerlig en relativ FOl'mation = IT'1', jena, inst.rum. 8ing. al' det rei. Proll. i Bel.ydn. = lat. quo, del', som bclljendt, ogslla bruges i Betyrlningcn for t,t. 2
conj. qvod er identisk med Relativet, trrenger ei til Beviis; og ut forholder sig til '1(1',,jat, sam ttbi til ~Tt":T:,jdlJili - S. 8 - celler rettere CIlTt":T: kdbili). Det tydske dass er foriamgst erkjendt sam blot graphisl{ forskjelligt fra det demonstr. das. Hvad Fonnen nf ot betrreffer, da er den fremkommen ved Aphreresis deels af pot deels af ltn..: jat ~~. At p falder bart i Begyndelsen af Pronomina, derpaa have vi Analogier i it for pit, I to og er for per, 1 (flere); og Berettigelsen til at ansee pot og at for oprindeligen iden Liske ligger ikke blot i flere af -de anforte Sprog, men ogsaa i det endnu nrermere beslregtede reldre Svenske, hvor thet bruges som Conjunction ot, f. Ex. Som nw josep thetta sao, ot thet gud<. wili wor, the t honom maria til mkto skwlle gifwas d.' e. Da nit.10seph saae, at det val' Gucls rillie, a t AI. skulde,gives ham til E,gfe, Helgona SagoI' utg. af J, E. Rietz. Lund 1845. S. 196. tho wart han mykyt gladher thet han hmnne seet hoffde -- ibid. S. 202. Del er denne demonstrative Oprindelse at i vort nyere Sprog skylder sin Plads Foran Infinitiver, hvor det i Almuesproget ofte optrreder under Formen te,. ligesom her ogsaa da bruges baade som dem. Pron. og som CQnj. at, f. Ex. eg tmnkte do han va komen d. e..feg t«mkie a t han val' kommen. Paa den anden Side maa at ogsna have,en relativ Oprindelse, thi det bruges Iigefrem sam pron. rem. f. Ex. i Strengleikar S. 12: Oc pui nmst val' mngi sa riddari i B1'mtlonde, ot eigi for pangat at frmista ef beltit gmti lroyst d. e. 009 clenuest V{(1' deril1,qen Ridder i Bret/and, som ikke dl'o,q del'lien, (OJ' at f'orsoge om Beltet kunde loses. Ligesaa i Fornmanna Sogur IX B. S. 308: Andres bad VegorD ganga til huss pess, at finnskattr val' i, d. e. Andr'eas bad fte,qartl,quae til clel Hults, S om Finllskatten val' i; see endvidere ibid. II B. S. 217. 233; III B. S, 105. Nu kllnde del vel synes, som om man ikke af den relative Brug burde slutte til relativ Oprindelse, da f. Ex. det eng. thot og det tydske das, uagtet d~ bruges som RelativeI', dog erkjendes for oprindeligen at VClll'e DemonstrativeI'; men herved maa bemrel'kes, at disse Ord dog snmtidigen vedblive at bl'uges som Demonstrativer, hvilket ikke er Tilrreldel med oldn. at, ligesaalidt som med det skotske, hvorfol' her en relativ Oprin- * Til Masculinformen jas, som forekommer paa Runestene, har vort Oldsprog sandsynligviis havt en tilsval'ende Neutl'alform jal. Denne Sandsynlighed blivcl' end stolte ved at sammenholde Demonstl'ativformen sjd Cog PJat?) i vort Olrlsprog med de tilsval'cnde Demonstl'ativer sja og tjat i Sanskrit; disse sidste anseer nemlig Bopp - v, Gr. S. 506 - sammensatte af de demontr. Stammer s og t samt de relative ja og jato En!igncnde Sammensretning!mndt, man ta)lllle sig i Oldnorsk.
t1else ligger nrermere. H Heraf lader det sig ogsaa forldare, at det tilsvarende Pronomen io i det Freroiske bruges som Relativ og det, skjont oprindelig neut. gen. sing., i aile Genera og begge Numeri f. Ex. Hoyri tao Mylint riki, i 0 mtlar at gera illa d. e. Hih- det, du Dlyliut r(qe, so m!tat i SilUle at g.iiire ilde Oluvu Kvreoi, 59 - i Antiqvarisk Tidsskrift 1846-48. S. 289 -. hvar er Oluva drottning min io eg fekk tar at goyma? d. e. fwor er Olufa min Dronning, som jeg overgav d(q til Bevogtning? - ibid. Sir. 78. allir teir, io inni voru, bliknaou td um kinn d. e. aile de, som iude vare, blegnede da paa Ifind - ib. Str. 166. Landrus var komin firi heygin tann, i 0 hans ld mooir i dvali. d. e. L. val' kommen til den l1iii, hvor bans Dloder laae i Dvale - ih. Str. 146. 3. enn. Den sammenlignende Conjunction enn, end, (qvam) er formeentiig en forslenet Accusalivform af det relat. Pronornen es, = ir. jari eller jam accus. af 1T: jas, Iigesorn qvam af qui. I flere beslregtede Sprog er den tilsvarende Conjunction af relativ Oprindelse. Saaledes det grreske 11, del' af Benfey - I. c. I. S. 400 - af gode Grunde al1- sees for svarende til sanskr. lttrt, jajd, Instrurnentalis af proll. relat. Til det lat. qvam slutte sig de rornaniske Sprog, fransk que, italiensk ehe, spansk que. Det angeisachsiske pon og ellgelske than, oprindejig Accus. af det dernonstrat. Pron. = sanskr. cr, tan, er analogt rned den relative Brug af that.
12 Den sammenlignende Conjunction sees saaledes stadigen at hore til samme Pronominalclasse, som den, del' tjener til Belegnelse af det relative Forhold. Det er derfor rimeligere at ansee enn for et Derivat af Relativet er, end for en ved Apbreresis fremkommen Form af det demonstrative Pronomens Accusativ. Jeg formener saaledes at have godtgjort, at vorl oldn. pron. relat. es ell. er, som hidtil har vreret anseet for inflexibelt, dog i en forhistorisk Tid hal' vreret flecteret. - Medens der i vore reldste Skrifter ii,ke findes Spor til nogen Bevidsthed om, at de her bebandlede Conjunctioner ere Flexionsfol'mer, haves dog flere Exempler paa, at den's relative Oprindelse endnu stod klar for Bevidstheden; thi saavel at som en~} bruges ligefrem som relative Pronominer, f. Ex. ovenfqr S. 10, og Strengleikar S. 63 I. 29: En su hin rica fru systir JJfiluns, en fostralje sun peirra d. e. 0.9 den r(qe Fl"ue, JJliluns Siister, so m fostrede deres Son. Paa den anden Side bruges er i samme Betydning som at, f. Ex. En Helga Dl'OPlaugarsyni likalji illa, er fe kom firir vig Tordyfils d. e. at Betalin,q erla,qdes for Ts. Drab. utg. af K. Gislasyni - S. 11. pat val' nokkurum vetrum fyrr, er peil' nafnar f~ndust O,q H. D. synfes ikkt' om] Sagan af Helga og Grimi Droplaugarsollum, d haustpingi d. c. ljct liar no,qle f/intre {ih', at disse IVavner (d. e. Mamti af samme lye/lin) morltes p(/a Tlostthinget. - ib. S. 18. En han kvazt.. litt njota pess, er han fmddi Helga Asbjarnarsyni barn etc. d. e. Og /tan sag de, at /tan lwvde lidcn N,vttc af, a than op{ijdde Bam {or H. A. I Betydning af ef bruges er f. Ex. StrenglElikar S. 7 I. 25: Nu er per likar her lmilazt til pess er per bmtezt oc batnar, giarna skulom ver per meo goljvilia piona d. c. Nu, dersom det be/ulger rlz:cj at /tllile /tel' indtil flu hrlbl'edes 09 Miller frisk, sku lie vi giel'1le med Pelvillie. tiene dig. I samme Betydning bruges zend. jat f. Ex. j at aem joi mazdajasna... nasauin fragasarin d. e. 0 m ele, del' ere Ormu:;d- pyrket'e.... nwrme si,q en Dod. v. Gr. S. 1105. Bopp Endelig bj'uges ogsaa en Betydning af ef; f. Ex. i Olafs Saga hins helga S, 83 I. 11: "en pu meyer ut komazt fja ertu holpenn" d. e. dersom cin fonu(wcr at komme lid, lia e1' tilt 'J'.iu1pen. ';:'j Kun i graphisk Henscende er en forskjellig fra enn, \igesom got. pan fra tydsi, dann.