Løngoder beskatning af personalegoder
Indholdsfortegnelse Indledning 3 1 Beskatning af personalegoder 4 1.1 Fleksible lønpakker 4 1.2 Regler for beskatning af personalegoder 5 1.3 Personalegoder og værdiansættelse 5 1.4 Fradrag for egenbetaling 5 1.5 Bagatelgrænsen 5.500 kr. 5 1.6 Skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder 6 1.7 Bruttolønsreduktion en del af en fleksibel lønpakke 7 1.8 Skattemæssig besparelse for medarbejderne 7 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder 10 2.1 Avis 10 2.2 Beklædning 11 2.3 Bil 11 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder 11 2.4 Bonuspoint 13 2.5 Broafgifter 13 2.6 Bøder 13 2.7 Firmasport og motionsfaciliteter 14 2.8 Flytteudgifter 14 2.9 Fortæring 14 2.10 Fratrædelsesgodtgørelse 15 2.11 Fri befordring 15 2.12 Helårsbolig 15 2.13 Hjemme-pc 16 2.14 Indkøbsordninger hos andre firmaer 16 2.15 Internet 17 2.16 Jubilæumsgratiale 18 2.17 Kantineordninger 18 2.18 Kreditkort 18 2.19 Kunstforening 18 2.20 Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil 19 2.21 Lejlighedsgaver 19 2.22 Lystbåd 19 2.23 Medarbejderaktieordninger 20 2.24 Motorcykel 20 2.25 Parkering 21 2.26 Personaleforening 21 2.27 Personalelån 22 2.28 Rejser 23 2.29 Sommerbolig 24 2.30 Sponsorbilletter fribilletter 25 2.31 Sundhedsbehandling, alkohol- og rygeafvænning 25 2.32 Syge- og ulykkesforsikring 26 2.33 Telefon, herunder mobiltelefon 26 2.34 Tv-licens 28 2.35 Uddannelses- og kursusudgifter 28 2.36 Vaccination 28 3 Skematisk oversigt 30
Page Title Indledning Den skattemæssige behandling af personalegoder er i konstant udvikling. Vi har derfor opdateret vores publikation om beskatning af en række udvalgte personalegoder, således at publikationen nu beskriver de gældende skatteregler pr. 1. august 2012. I perioden siden sidste version af publikationen (2010) er der sket en række væsentlige ændringer på området for personalegodebeskatning. For eksempel er multimedieskatten afskaffet med virkning fra den 1. januar 2012, ligesom der er indført en bagatelgrænse på 1.000 kr. for mindre personalegoder. Denne publikation omfatter de mest anvendte personalegoder både dem, der er mest attraktive for arbejdsgiveren, og dem, der er mest attraktive for medarbejderen. Ved en gennemlæsning kan den enkelte virksomhed og medarbejderne vurdere, hvilke personalegoder de enkelte medarbejdere vil være interesseret i, således at virksomheden kan sammensætte den gunstigste lønpakke for sine medarbejdere. Publikationen giver en generel beskrivelse af de mest almindelige personalegoder. Hvis du ønsker en mere konkret rådgivning, er du velkommen til at kontakte Ernst & Young s personskatteafdeling, hvor vi sidder parat til at yde råd og bistand. God fornøjelse! Andreas Michael Senior Manager Direkte: +45 5158 2642 andreas.michael@dk.ey.com Jacob Østergaard Senior Manager Direkte: +45 8744 8298 jacob.oestergaard@dk.ey.com Ann Bødker Consultant Direkte: +45 5158 2661 ann.boedker@dk.ey.com 3
1 Beskatning af personalegoder Personalegoder er fortsat en væsentlig faktor for at tiltrække og fastholde medarbejdere. I den forbindelse melder der sig en række spørgsmål, som fx hvilken skattemæssig betydning det har for virksomheden henholdsvis medarbejderen? Er godet omfattet af bagatelgrænsen? Er beløbet A-/Bindkomst? Skal der betales AM-bidrag? Har arbejdsgiveren oplysningspligt over for skattemyndighederne? Ved de seneste lovændringer på området for beskatning af personalegoder er tendensen, at gunstige skatteregler for forskellige personalegoder som fx sundhedsforsikring afskaffes, således at personalegodet beskattes som almindelig lønindkomst. I det hele taget har personalegodebeskatningen stor politisk bevågenhed, og der kan således forventes løbende ændringer af reglerne på området. Regelændringerne berører ikke blot beskatningen af personalegoder, men også reglerne for indberetning. Således blev de meget udskældte regler for indberetning af selv bagatelagtige goder afskaffet efter kun ét års levetid, og dette afspejler, at også hensynet til arbejdsgivernes administrative byrder må tages i betragtning, når der lovgives om personalegoder. 1.1 Fleksible lønpakker Mange virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere fleksible lønpakker, hvor medarbejderen selv er med til at bestemme, hvilke personalegoder der ønskes. Nogle medarbejdere indbetaler mere til pension, andre holder mere ferie, og firmabilen skiftes måske ud med en mindre model mod til gengæld at få en højere løn. Skattereglernes udformning er i høj grad med til at afgøre, hvilke goder der indgår i en fleksibel lønpakke. 4 Løngoder beskatning af personalegoder
Page Title 1 Beskatning af personalegoder 1.2 Regler for beskatning af personalegoder Hovedreglen er, at værdien af personalegoder er skattepligtig for medarbejderen. Værdien af personalegodet fastsættes som udgangspunkt til markedsværdien, men som det fremgår af gennemgangen af de enkelte løngoder, er der en lang række særregler for værdiansættelsen. 1.3 Personalegoder og værdiansættelse Personalegoder beskattes som personlig indkomst. Hvis personalegodet er A-indkomst, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag. Som eksempel kan nævnes fri bil og fra 2012 også fri telefon. Arbejdsgiveren har desuden pligt til at oplyse A-indkomsten til SKAT. Er godet B-indkomst, som for eksempel tingsgaver, skal der ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag, og medarbejderen skal selv medtage beløbet på selvangivelsen. For en række B-skattepligtige goder har arbejdsgiveren indberetningspligt. Både goder, der er ydet i et ansættelsesforhold, og goder ydet til medarbejderens familie og pårørende som følge af ansættelsesforholdet er omfattet af reglerne om beskatning af personalegoder. Goder ydet til familie m.fl. indtægtsføres hos medarbejderen, som om det var medarbejderen, der havde modtaget godet. Som udgangspunkt skal goder, der ydes ud over løn, værdiansættes til den værdi, som godet ville have kostet medarbejderen i almindelig fri handel i praksis dog arbejdsgiverens udgift. 1.4 Fradrag for egenbetaling Betaler medarbejderen for rådigheden over personalegodet med beskattede midler (nettolønnen), reduceres den skattepligtige værdi af godet. For at modregne egenbetalingen i den skattepligtige værdi skal egenbetalingen være sket til arbejdsgiveren inden udgangen af det aktuelle indkomstår. Det er værd at bemærke, at bruttotræk ikke anses som egenbetaling, der kan reducere den skattepligtige værdi. 1.5 Bagatelgrænsen 5.500 kr. Visse goder beskattes kun i det omfang, den samlede værdi af goderne overstiger en bagatelgrænse, som i 2012 udgør 5.500 kr. Overstiger den samlede værdi af goderne bagatelgrænsen, beskattes godernes fulde værdi. Et eventuelt uudnyttet skattefrit beløb kan ikke overføres til næste indkomstår eller til ægtefællen. Bagatelgrænsen vedrører goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Derimod vil ydelser, som alene tjener som belønning for den ansatte, ikke være omfattet af bagatelgrænsen. Disse kan derimod være omfattet af den nye bagatelgrænse for mindre personalegoder jf. afsnit 1.6. Hverken de personalegoder, der er omfattet af de særlige skematiske værdiansættelsesregler (fri bil og fri telefon), eller de goder, som Skatterådet har fastsat normalværdier for (fri kost og logi), er omfattet af bagatelgrænsen. Der kan nævnes følgende eksempler på goder, der falder ind under bagatelgrænsen: Vaccination af medarbejdere Gratis mad og drikke i særlige tilfælde fx overarbejde Fri avis til brug for arbejdet Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for medarbejderen Ansattes privatkørsel i specialindrettet køretøj, der sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges under arbejdet Kreditkortordninger Beklædning ønsket og betalt af arbejdsgiveren, eventuelt med logo Frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring 5
Det er ikke længere arbejdsgiveren, som skal føre kontrol med goder omfattet af den nye bagatelgrænse ydet til den enkelte medarbejder 1.6 Skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder Der er indført en ny skattefri bagatelgrænse for personalegoder, hvis den samlede værdi af goderne ikke overstiger 1.000 kr. (evt. samlet ved flere arbejdsgivere). Hvis grænsen overskrides, beskattes medarbejderen af det fulde beløb. Det er medarbejderen selv, der skal medtage hele værdien på selvangivelsen. Reglen gælder kun personer i ansættelsesforhold, herunder personer, der modtager vederlag for arbejde i bestyrelser, kommissioner mv. Der skal være tale om egentlige personalegoder, dvs. formuegoder af pengeværdi eller sparet hjemmeforbrug mv. Kontante beløb eller goder, der kan omveksles til kontanter, er ikke omfattet. I bemærkningerne til loven anføres følgende goder som værende omfattet af den nye bagatelgrænse: Blomster Vin Chokolade Deltagelsesgebyr til motionsløb Adgang til svømmehal Årskort til zoologisk have eller museum Fribillet til en sportsbegivenhed Listen er ikke udtømmende, og som udgangspunkt er alle goder med en værdi under 1.000 kr. omfattet af bagatelgrænsen og dermed ikke indberetningspligtig for arbejdsgiveren. Visse særlige goder er dog ikke omfattet af den nye bagatelgrænse. Det gælder fx følgende goder: Goder i form af gavekort eller kontanter Goder, der i forvejen er skattefrie, fx visse lejlighedsgaver Goder, der er ydet af hensyn til arbejdet (er omfattet af bagatelgrænsen på 5.500 kr.) Goder, der beskattes med en særlig sats, fx fri bolig, fri bil, mv. samt andre særlige personalegoder som fx personalelån og radio- og tv-licens, skal beskattes uanset værdien Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring eller sundhedsbehandlinger Den nye bagatelgrænse medfører i princippet, at en arbejdsgiver kan give goder uden at indberette disse, hvis værdien af hvert enkelt gode er under 1.000 kr. Det er medarbejderen, der skal selvangive modtagne goder, hvis bagatelgrænsen overskrides. Julegaver i form af naturalier er fortsat skattefrie, i det omfang værdien ikke overstiger 700 kr. Værdien af julegaven medregnes dog i bagatelgrænsen på de nævnte 1.000 kr., men friholdes for beskatning, selv om bagatelgrænsen på 1.000 kr. overskrides. Modtager en medarbejder således en julegave til maks. 700 kr. samt mindre goder til en værdi af 700 kr., er bagatelgrænsen overskredet, men medarbejderen skal alene medregne værdien af de mindre goder og ikke julegavens værdi på selvangivelsen. Det er ikke længere arbejdsgiveren, som skal føre kontrol med goder omfattet af den nye bagatelgrænse ydet til den enkelte medarbejder. Kun hvis det enkelte gode overstiger 1.000 kr., har arbejdsgiveren pligt til at indberette det. Det er således medarbejderens egen forpligtelse at medregne beløb, der er skattepligtige efter reglerne om den nye bagatelgrænse. 6 Løngoder beskatning af personalegoder
Page Title 1 Beskatning af personalegoder 1.7 Bruttolønsreduktion en del af en fleksibel lønpakke Mange virksomheder tilbyder deres medarbejdere helt eller delvis skattefrie personalegoder oven i eller som en del af lønnen. Ideen er, at virksomheden tilbyder medarbejderne lønpakker, hvor en del af lønnen erstattes af eksempelvis hurtige internetforbindelser, betalt tog- og buskort, avis, el.lign., som ofte resulterer i en skattebesparelse for medarbejderen. SKAT anvender begrebet lønomlægning om disse ordninger. Ved den seneste lovpakke i forbindelse med Finansloven for 2012 er en række særlige skatteregler for personalegoder ophævet, således at disse goder fra 2012 beskattes som almindelig lønindkomst. Det betyder, at der ikke længere er et incitament til at lade disse goder indgå i en bruttolønpakke. Dette gælder fx: Aktielønprogrammer Pc er samt tablet-computere Sundhedsforsikringer Der gælder særlige overgangsregler for beskatningen af visse af disse personalegoder, så det er værd at være opmærksom på, hvornår goderne blev tildelt, samt i hvilken periode de indgår i en fleksibel lønpakke. 1.8 Skattemæssig besparelse for medarbejderne Fordelen for medarbejderen er, at denne selv kan sammensætte en lønpakke, der består af henholdsvis en fast løn og de personalegoder, som den pågældende medarbejder finder mest fordelagtige. Medarbejderen opnår herved ofte en skattebesparelse. 7
Der er i praksis opstillet visse generelle betingelser, der skal være opfyldt, før en aftale om lønomlægning kan godkendes Før en ordning gennemføres, er det vigtigt at vurdere eventuelle fordele ved at vælge de forskellige goder. Er der eksempelvis tale om et gode, hvor medarbejderen beskattes af markedsværdien eller af en fast sats? Medtages godet ved beregningen af bagatelgrænsen, eller er godet helt skattefrit? Er der tale om et personalegode, hvor medarbejderen beskattes af markedsværdien, vil medarbejderens fordel bestå i den rabat, som arbejdsgiveren eventuelt kan opnå ved at indgå aftalen med udbyderen af godet. Er der derimod tale om et personalegode, der beskattes efter en fast sats, fx fri bil eller fri telefon, består medarbejderens fordel i, at der kun sker beskatning af satsen, som ofte er mindre end markedsværdien. Vælger medarbejderen personalegoder, der er omfattet af og ligger under bagatelgrænsen, eller personalegoder, der ikke medfører beskatning, vil der være en betydelig fordel for medarbejderen, uanset at personalegodet vælges i stedet for en lønstigning. For arbejdsgiveren er det relevant at vurdere de administrative konsekvenser, der er forbundet med at indføre en ordning med fleksible lønpakker. Skattemyndighederne har accepteret, at bruttolønsnedgangen kan fremgå af en separat linje på lønsedlen. På denne måde er det muligt for såvel arbejdsgiver som medarbejder at se, hvilke goder den pågældende medarbejder har valgt, herunder hvilken løn medarbejderen skal have, såfremt et eller flere goder fravælges. Dette gør det nemmere at administrere ordningen for arbejdsgiveren. Det er et krav fra SKAT, at lønnedgangen skal være reel, men det er accepteret, at lønnedgangen ikke påvirker beregningen af feriepenge og pensionsbidrag. Beregning af feriepenge og pensionsbidrag kan således ske på grundlag af bruttolønnen inklusive værdien af de valgte goder, såfremt dette fremgår af den aftale, der er indgået mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Der er i praksis opstillet visse generelle betingelser, der skal være opfyldt, før en aftale om lønomlægning kan godkendes. Der er flere gange sket væsentlige ændringer i skattemyndighedernes krav til aftalernes indhold, blandt andet er der ændret på, hvilke krav der har størst vægt i vurderingen af lønomlægning. Man skal være opmærksom på, at betingelserne er udmøntet i en righoldig praksis, der er under konstant udvikling. Det er derfor en god idé at få afstemt en påtænkt ordning med sin skatterådgiver. 8 Løngoder beskatning af personalegoder
2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder I det følgende gennemgås den skattemæssige behandling af udvalgte personalegoder. Der er tale om goder omfattet af bagatelgrænsen, goder, som anses for A- eller B-indkomst, eller goder, som er helt skattefrie. Der henvises i øvrigt til det bagvedliggende skema, som opsummerer beskatningen og indeholdelses- og oplysningspligten for de omtalte goder. 2.1 Avis Arbejdsgiverens betaling af en avis, der leveres på privatadressen og erstatter husstandens almindelige avishold, er skattepligtig for medarbejderen. Er avisen stillet til rådighed til brug for arbejdet, er værdien omfattet af bagatelgrænsen på 5.500 kr. uanset at avisen erstatter et almindeligt avishold i husstanden. Værdien af de samlede goder under bagatelgrænsen afgør derfor, om avisen skal beskattes hos medarbejderen. Leveres avisen derimod på arbejdspladsen til brug for arbejdet, skal medarbejderen ikke beskattes heraf. Avisen indgår heller ikke ved vurderingen af bagatelgrænsen. Såfremt avisen stilles til rådighed mod nedgang i bruttolønnen skal det konkret kunne begrundes at avisen er stillet til rådighed til brug for arbejdet, hvis beskatning skal undgås. Beskatningen af arbejdsgiverbetalt avis kan skematisk opstilles således: A- eller B-indkomst Bagatel grænsen relevant Skattefrit Indberetningspligt Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis. B-indkomst Nej Nej Ja Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Hus-standen holder selv en daglig avis. B-indkomst Nej Ja/Nej Ja/Nej Avis, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis. B-indkomst Ja Skattefrit, hvis bagatelgrænsen ikke overskrides. Nej Avis, der i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Husstanden holder selv en daglig avis. B-indkomst Ja Ja Nej Avis kun til rådighed på arbejdspladsen. Ja * Kilde: SKAT 10 Løngoder beskatning af personalegoder
Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder 2.2 Beklædning Beskatningen af tøj, som stilles til rådighed for medarbejderen, afhænger af, om der er tale om almindeligt tøj eller arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde. Skjorter, bukser, jakker og slips anses for almindeligt tøj, der ikke udsættes for ekstraordinært slid. Der er således tale om tøj, der kan tages med hjem og erstatte tøj, der i øvrigt benyttes privat. Medarbejderen skal beskattes af købsprisen. Værdien er B-indkomst. Uniformer og arbejdsdragter samt arbejdstøj, der er påkrævet i forbindelse med det pågældende arbejde, skal ikke beskattes. Som eksempel kan nævnes kitler til læger og sygeplejersker, uniformer, sikkerhedssko samt tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet mv. En korsanger ansat ved Danmarks Radio har eksempelvis fået fradrag for udgifter til kjole og hvidt og dertilhørende laksko, der blev anvendt ved arbejdets udførelse. Tilsvarende må det antages, at udgiften hertil ville have været skattefri for korsangeren, såfremt Danmarks Radio havde betalt for tøjet. Har arbejdsgiveren specielle ønsker til medarbejderens påklædning, og trykkes der synligt firmanavn eller logo på tøjet, kan det være en indikation af, at arbejdsgiveren har ydet tøjet af hensyn til arbejdets udførelse. Sådan beklædning vil være omfattet af bagatelgrænsen. Såfremt der er tale om en speciel beklædning til anvendelse på messer og udstillinger mv., hvor tøjet efter brug opbevares hos arbejdsgiveren, sker der ikke beskatning. 2.3 Bil En bil, der efter sin art er anvendelig til privat kørsel, og som stilles til rådighed af arbejdsgiveren, medfører beskatning af værdi af fri bil. Det er rådigheden over firmabilen til privat benyttelse, der beskattes, og omfanget af den private kørsel er uden betydning for beskatningens størrelse. Sagt på en anden måde: Blot én enkelt privat kørt kilometer medfører beskatning af fri bil. Beregningsgrundlaget Den skattepligtige værdi udgør 25% af den del af nyvognsprisen, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20% af resten. Den skattepligtige værdi beregnes af mindst 160.000 kr., og der er ikke nogen maksimumværdi for beregningen. Fra den 1. januar 2010 forhøjes det årlige beregningsgrundlag med et miljøtillæg. Miljøtillægget svarer til den pågældende bils ejerafgift. Er bilen ikke omfattet af reglerne om ejerafgift, udgør miljøtillægget det samme beløb som den årlige vægtafgift for bilen. Miljøtillægget medfører således et højere beskatningsgrundlag for værdi af fri firmabil. Den forhøjede værdi af fri bil indgår i grundlaget for indeholdelse af AM-bidrag og A-skat. Hvis bilens alder på anskaffelsestidspunktet er tre år eller derunder regnet fra første indregistrering, er beregningsgrundlaget bilens nyvognspris. Nyvognsprisen defineres som bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms og normalt tilbehør. I det tredje år efter indregistreringsåret og de efterfølgende indkomstår nedsættes beregningsgrundlaget til 75% af den oprindelige nyvognspris; dog ikke til et beløb under 160.000 kr. For biler, der indføres fra udlandet, skal værdiansættelsen ske som ved køb af en dansk bil. Nyvognsprisen for biler, som firmaet har anskaffet højst tre år efter bilens første indregistrering dvs. ny bil, er den pris, som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny, inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr. Hvis bilen er mere end tre år gammel, er beskatningsgrundlaget den pris, som firmaet har betalt til den udenlandske forhandler, tillagt moms, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra udlandet og udgifter til de danske nummerplader og normalt tilbehør. Det er en fordel at anskaffe en ny firmabil sidst på året. Ved anskaffelse af en ny bil i december måned reduceres perioden med den høje beskatning til 25 måneder. 11
Landsskatteretten har i en kendelse afgjort, at en autocamper, der var anvendelig som et alternativ til en privat bil, skulle beskattes efter reglerne om fri bil Såfremt arbejdsgiveren anskaffer bilen mere end tre år (36 måneder) efter første indregistrering, anvendes den aktuelle købspris, inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter, som beregningsgrundlag. Skift af bil efter rådighed i en del af året En medarbejder, der udskifter bilen i løbet af måneden, skal i udskiftningsmåneden beskattes af den dyreste bil, der er til rådighed i denne måned. Er bilen kun til rådighed i en del af året, beskattes kun en forholdsmæssig del af årsværdien. Hvis firmabilen således kun har været til rådighed fra den 1. januar til den 3. maj, beskattes medarbejderen af 5/12 af årsværdien. Autocamper Landsskatteretten har i en kendelse afgjort, at en autocamper, der var anvendelig som et alternativ til en privat bil, skulle beskattes efter reglerne om fri bil. Skattemyndighederne ønskede at beskatte medarbejderen af markedsværdien, men fik altså ikke medhold. En autocamper kan derfor stilles til rådighed for en medarbejder, med den virkning at medarbejderen beskattes efter de ovennævnte regler om fri bil, såfremt autocamperen efter en konkret vurdering er anvendelig som et alternativ til en privat bil. Firmabil, der ikke benyttes til privat kørsel For medarbejdere med kundeopsøgende arbejde anses kørsel mellem bopælen og arbejdsgiverens adresse ikke for privat kørsel, når kørslen sker højst én gang om ugen. Medarbejderen beskattes ikke af firmabil, forudsat at bilen ikke i øvrigt anvendes til privat kørsel. For at undgå beskatning af fri bil skal der som minimum udarbejdes en fraskrivelseserklæring mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, hvoraf det fremgår, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel. Endvidere bør medarbejderen føre et fyldestgørende kilometerregnskab, såfremt bilen tages med hjem til bopælen. Standardreglerne om beskatning af fri bil finder ikke anvendelse på biler, der er specialindrettet, herunder kassevogne, lastvogne, kranvogne og andre specialkøretøjer. Ved privat kørsel i sådanne køretøjer beskattes et beløb svarende til, hvad det koster at leje et tilsvarende køretøj. Anvendes et specialkøretøj til kørsel mellem hjem og arbejde, beskattes medarbejderen ikke heraf, såfremt medarbejderen ikke fratrækker befordringsfradrag for denne kørsel på sin selvangivelse. Forhandlerrabatter Rabatter, fx flåderabat, der ydes af forhandleren ved køb af en ny bil, bevirker, at beregningsgrundlaget for firmabilen ikke alene nedsættes med rabatten, men også med den tilhørende reduktion af registreringsafgiften. Egenbetaling Hvis medarbejderen inden indkomstårets udløb betaler et beløb til arbejdsgiveren for at have fri bil til rådighed for privat kørsel, reduceres den skattepligtige værdi af fri bil med dette beløb. Egenbetalingen kan ud over et kontant beløb være fx forsikring, grønne afgifter, benzin vedrørende privat kørsel, vask af bilen, påfyldning af olie og lignende driftsudgifter. Derimod kan bro- og færgeudgifter ikke reducere værdien af fri bil. Det er en betingelse for at kunne modregne privat afholdte udgifter i den skattepligtige værdi, at arbejdsgiveren i sit regnskab udgiftsfører beløbet som en driftsudgift og samtidig indtægtsfører samme beløb som en egenbetaling i sit regnskab for firmabilen. Hvis firmabilen er en del af en bruttolønsordning, reducerer bruttolønsreduktionen ikke den skattepligtige værdi af fri bil. Bruttolønsreduktionen anses ikke for en egenbetaling i skattemæssig henseende. Befordringsfradrag En medarbejder, der har fri bil til rådighed for privat kørsel, kan som udgangspunkt ikke trække befordringsfradraget fra på sin selvangivelse for kørsel mellem hjem og arbejde. Vælger medarbejderen alligevel at trække befordringsfradraget fra, medfører dette beskatning som personlig indkomst af et tilsvarende beløb. Den personlige indkomst beskattes i 2012 med op til ca. 56%, mens værdien af et ligningsmæssigt fradrag er ca. 32%. 12 Løngoder beskatning af personalegoder
Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder Øvrig rådgivning For yderligere oplysninger omkring firmabil, herunder biler på gule plader, henvises til Ernst og Young s publikation om firmabiler. 2.4 Bonuspoint Bonuspoint, som en medarbejder optjener i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger betalt af arbejdsgiveren, skal beskattes hos medarbejderen, hvis de optjente bonuspoint anvendes privat. Beskatningen finder sted på det tidspunkt, hvor medarbejderen anvender pointene. Medarbejderen er pligtig til selv at opgøre værdien og medtage beløbet på sin selvangivelse. 2.5 Broafgifter Har en medarbejder fået en arbejdsgiverbetalt brobizz stillet til rådighed for privat kørsel over broen, beskattes medarbejderen af markedsværdien. Har arbejdsgiveren derimod alene stillet en brobizz til rådighed for kørsel mellem hjem og arbejde, skal medarbejderen ikke beskattes af brobizzens værdi, hvis medarbejderen undlader at medtage brofradraget på sin selvangivelse. Såfremt medarbejderen anvender egen bil til befordring, kan der foretages et befordringsfradrag efter de almindelige regler. Anvendes brobizzen herudover til privat passage, er medarbejderen skattepligtig af markedsværdien for den private passage. Arbejdsgiverens betaling af broafgift i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel har ingen skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. 2.6 Bøder Hvis arbejdsgiveren betaler en medarbejders bøder, anses det for betaling af en privat udgift. Dette gælder også bøder i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, fx en fartbøde eller parkeringsbøde. Betalingen er skattepligtig for medarbejderen. 13
I praksis beskattes medarbejdere ikke af årlige personalearrangementer så som julefrokoster, skovture, sommerfester o.l. 2.7 Firmasport og motionsfaciliteter Sportsfaciliteter, eksempelvis motionslokaler, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen er skattefrie for medarbejderne, forudsat at tilbuddet gælder samtlige ansatte og er en del af arbejdspladsens generelle personalepolitik. Betaler arbejdsgiveren udgifter til firmasport, herunder turneringsgebyrer, motionsløb mv., er dette skattefrit for de medarbejdere, som deltager. Arbejdsgivers betaling eller refusion af medarbejdernes private fitnesskort, kontingenter el.lign. anses for private udgifter, og værdien er skattepligtig for medarbejderen. Tilsvarende gælder arbejdsgiverbetalte motionskort til eksterne fitnesscentre. For arbejdsgiverbetalte motionskort gælder dog, at disse kan være omfattet af bagatelgrænsen på 1.000 kr. for mindre personalegoder, jf. nærmere afsnit 1.6. 2.8 Flytteudgifter Arbejdsgiverens betaling af flytteudgifter behandles forskelligt, afhængigt af om der er tale om flytning af personlige årsager eller forflyttelse hos arbejdsgiveren. Betaler arbejdsgiveren en medarbejders flytteudgifter, er beløbet skattepligtigt som løn, hvis flytningen sker af private årsager eller i forbindelse med skift af arbejdsgiver. Bliver medarbejderen derimod forflyttet inden for samme virksomhed eller inden for samme koncern, kan arbejdsgiveren betale flytteudgifterne efter regning, uden at medarbejderen bliver beskattet heraf. 2.9 Fortæring Ved overarbejde Betaler arbejdsgiveren mad og drikke i forbindelse med overarbejde, er medarbejderen skattepligtig af værdien. Værdien indgår ved opgørelse af bagatelgrænsen og beskatningen sker kun, hvis bagatelgrænsen på 5.500 kr. (2012) overskrides. Restaurant Udgifter til interne møder, der foregår i forbindelse med spisning på restaurant, er ikke skattepligtige for medarbejderen, såfremt formålet med mødet/spisningen er erhvervsmæssigt. Personalearrangementer I praksis beskattes medarbejdere ikke af årlige personalearrangementer så som julefrokoster, skovture, sommerfester o.l. SKAT har i deres vejledning givet fire eksempler på arrangementer, der ikke er skattepligtige for medarbejderne: Arbejdsgiveren afholder en julefrokost for medarbejderne med julebuffet mv. på et større etablissement, hvor der spiller live musik om aftenen. Der er fælles transport for medarbejderne til og fra etablissementet, hvor medarbejderne samles op og sættes af på forskellige opsamlingssteder, fordi arbejdsgiveren har lejet en bus. Medarbejderne kan efterfølgende overnatte på værelser tilknyttet etablissementet. Arbejdsgiveren afholder en årlig skovtur for medarbejderne. Skovturen afholdes i løbet af en arbejdsdag og foregår i en forlystelsespark. Der afsluttes med middag på en restaurant i forlystelsesparken. Arbejdsgiveren afholder en sommerfest på arbejdspladsen, hvor ægtefæller og børn deltager. Der er arrangeret diverse aktiviteter for både børn og voksne, og der er bestilt mad udefra. En virksomhed, hvor medarbejderne er spredt ud over landet til dagligt, samles til en stor årlig firmafest, der inkluderer overnatning. Festen afholdes på et konferencecenter, og der er middag for medarbejderne om aftenen og morgenmad om morgenen. 14 Løngoder beskatning af personalegoder
Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder 2.10 Fratrædelsesgodtgørelse Godtgørelse, der udbetales i anledning af og i forbindelse med en medarbejders fratræden, og som ikke træder i stedet for løn i opsigelsesperioden, beskattes alene, såfremt den overstiger en bundgrænse på 8.000 kr. (2012). Bundfradraget på 8.000 kr. (2012) gælder både beregning af A-skat og AM-bidrag. Ydes fratrædelsesgodtgørelsen som en tingsgave, betales der A-skat af den del af gavens værdi, som overstiger 8.000 kr., men i modsætning til en kontant fratrædelsesgodtgørelse skal der ikke betales AMbidrag af værdien, medmindre en i forvejen fastlagt fratrædelsesgodtgørelse konverteres til et naturalie. Værdien ansættes til købsprisen inklusive moms. Modtager medarbejderen godtgørelsen i stedet for løn i opsigelsesperioden, beskattes hele beløbet som personlig indkomst. En fratrædelsesgodtgørelse kan beskattes enten på udbetalingstidspunktet eller på retserhvervelsestidspunktet. Bliver medarbejderen på arbejdspladsen indtil opsigelsesperiodens udløb, beskattes fratrædelsesgodtgørelsen først på tidspunktet for fratrædelsen. Bliver medarbejderen fritstillet, vil fratrædelsesgodtgørelsen skulle beskattes på tidspunktet for fritstillelsen. 2.11 Fri befordring Betaler arbejdsgiveren for medarbejderens befordring mellem hjem og arbejde, eventuelt i form af et frikort til offentlig transport, skal medarbejderen som udgangspunkt beskattes heraf. Værdien fastsættes til medarbejderens befordringsfradrag for den samme strækning. Undlader medarbejderen at medtage befordringsfradrag på sin selvangivelse (som ligningsmæssigt fradrag), beskattes værdien imidlertid ikke. Skattefriheden omfatter ikke et arbejdsgiverbetalt frikort, som i væsentligt omfang anvendes til anden privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde. Indgår arbejdsgiverens betaling af befordring mellem hjem og arbejde som en mulighed i forbindelse med en fleksibel lønpakke, bør medarbejderen inden accept heraf beregne værdien af befordringsfradraget, som vedkommende mister, og sammenholde denne med besparelsen ved den arbejdsgiverbetalte befordring. 2.12 Helårsbolig En medarbejder skal beskattes, såfremt arbejdsgiveren som en del af aflønningen stiller en helårsbolig til rådighed for medarbejderen. Beskatningens størrelse afhænger af, om der er tale om en hovedaktionær, en medarbejder med væsentlig indflydelse på sin egen løn eller øvrige medarbejdere. Betaler medarbejderen af beskattede midler et beløb til arbejdsgiveren inden indkomstårets udløb, reduceres den skattepligtige værdi af fri helårsbolig med beløbet. Helårsbolig hovedaktionær m.fl. Såfremt en hovedaktionær eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform får stillet fri bolig til rådighed, udgør den skattepligtige værdi 5% af beregningsgrundlaget. Beregningsgrundlaget opgøres som den højeste værdi af: Offentlig ejendomsværdi pr. 1. oktober året før indkomståret Kontant anskaffelsessum tillagt forbedringsudgifter Er ejendommen anskaffet før den 19. maj 1993, gælder der særlige regler for værdiansættelsen. Arbejdsgiverens eventuelle betaling af ejendomsskatter, renovation, forbrugsafgifter og tv-tilslutning mv. tillægges den beregnede værdi af fri bolig. Ovennævnte regler gælder alene, hvis arbejdsgiveren ejer boligen. Såfremt arbejdsgiveren lejer en bolig og stiller den til rådighed for en hovedaktionær m.fl., skal denne beskattes af markedslejen, dvs. den leje, arbejdsgiveren betaler for boligen. 15
Multimedieskatten er ophævet med virkning fra den 1. januar 2012 Direktører er som udgangspunkt omfattet af ovennævnte regler. Flere afgørelser har dog vist, at det ikke er nok bare at være direktør af navn for at være omfattet af reglerne. Det afgørende er, om direktøren har afgørende indflydelse på egen aflønningsform. Har direktøren således ud fra en konkret vurdering ingen indflydelse på sin aflønningsform, vil direktøren kunne få stillet en fri bolig til rådighed og blive beskattet efter Skatterådets satser lige som øvrige medarbejdere, jf. afsnittet Helårsbolig øvrige medarbejdere nedenfor. Helårsbolig øvrige medarbejdere For øvrige medarbejdere, der helt eller delvist får stillet en fri bolig til rådighed af arbejdsgiveren, sker beskatningen efter en skematisk markedsleje. Medarbejderen skal beskattes af forskellen mellem markedslejen og den betalte leje. Skatterådet fastsætter og offentliggør én gang om året satserne for fri helårsbolig, som er afhængige af, hvor boligen er beliggende, dens størrelse, samt om der er tale om en lejlighed eller et helårshus. Hvis der er en bopæls- og fraflytningspligt tilknyttet boligen, gives der et nedslag på 30%. Såfremt der alene er en fraflytningspligt, udgør nedslaget 10%. Hvis arbejdsgiveren ud over den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme mv., forhøjes værdien af fri bolig med disse udgifter. 2.13 Hjemme-pc Til og med udgangen af 2011 var en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc omfattet af reglerne om multimedieskat. Multimedieskatten er ophævet med virkning fra den 1. januar 2012. Fra 2012 beskattes en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc inklusive sædvanligt tilbehør ikke, hvis pc en er stillet til rådighed for medarbejderen til brug for arbejdet. Skattefritagelsen gælder både bærbare og stationære pc er. En pc, der stilles til medarbejderens rådighed via en bruttolønsordning, anses som værende stillet til rådighed for privat brug og er dermed ikke omfattet af skattefritagelsen. Medarbejderen beskattes af 50% af udstyrets nypris i samtlige de år, hvor udstyret er stillet til rådighed. For medarbejdere, som har indgået en lønomlægningsaftale om en pc inklusive tilbehør inden den 1. januar 2012, gælder dog en overgangsregel, hvorefter medarbejderen beskattes, som om vedkommende havde fået stillet fri telefon til rådighed i de år, hvor aftalen løber. For at blive omfattet af overgangsregelen skal pc en mv. være leveret til medarbejderen inden den 1. marts 2012. Overgangsreglen gælder til og med indkomståret 2014. For så vidt angår hjemme-pc-ordninger indgået inden den 22. april 2009, hvor medarbejderne bidrager til finansieringen via sin nettoløn, gælder den tidligere overgangsregel, hvorefter medarbejderne kan opnå skattefradrag for deres bidrag til ordningen til og med udgangen af 2012, fortsat. 2.14 Indkøbsordninger hos andre firmaer Indgår arbejdsgiveren aftaler med andre virksomheder om rabat ved medarbejderens køb af forskellige varer og tjenesteydelser, medfører dette som udgangspunkt ikke nogen skattemæssige konsekvenser for hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen. Det er dog en forudsætning, at medarbejderne ville kunne opnå tilsvarende rabatter gennem en indkøbsforening el.lign. For medarbejderen er udgangspunktet dog, at købet sker direkte hos den anden virksomhed og ikke via arbejdsgiveren. Risikoen for at købe gennem arbejdsgiver og ikke at købe gennem anden virksomhed er, at SKAT kan sætte værdien for godet til den pris, som medarbejderen ville skulle give for at købe godet i almindelig handel og vandel. Konsekvensen er, at medarbejderen bliver beskattet af sparet privatforbrug, dvs. bliver beskattet af den opnåede rabat. 16 Løngoder beskatning af personalegoder
Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder Indkøb fra virksomhedens kontraktsparter I forbindelse med en virksomheds indkøb kan virksomhedens kontraktsparter udbyde produkter til særligt favorable priser til virksomhedens ansatte. En sådan rabatmulighed for de ansatte anses som led i ansættelsesforholdet og er dermed et personalegode. Er den favorable pris resultatet af en indirekte betaling fra arbejdsgiveren, bliver en medarbejder, der benytter tilbuddet, skattepligtig af godets markedsværdi med fradrag af det, medarbejderen har betalt for godet. Hvis den favorable pris svarer til, hvad medarbejderne ville kunne opnå på det fri marked fx gennem en forbrugs- eller personaleforening, bliver medarbejdere, der benytter sig af tilbuddet, ikke skattepligtige af den økonomiske fordel. 2.15 Internet Reglerne om beskatning af arbejdsgiverbetalt internet er ændret med virkning fra den 1. januar 2012. Til og med 2011 var arbejdsgiverbetalt internet omfattet af reglerne om multimedieskatten. Multimedieskatten er afskaffet med virkning fra den 1. januar 2012. Fra 2012 beskattes arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse, fx internet, ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Skattefriheden er betinget af, at medarbejderen har adgang til stort set de samme dokumenter og funktioner som på arbejdspladsen. Er der ikke adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen efter reglerne om fri telefon med 2.500 kr. årligt (2012), jf. afsnit 2.34 om beskatning af fri telefon. 17
Er kreditkortet ydet af hensyn til den ansattes arbejde, er kortet omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på i alt kr. 5.500 En medarbejder, som både har frit internet og fri telefon, beskattes samlet af 2.500 kr. årligt (2012). 2.16 Jubilæumsgratiale Gratialer i anledning af arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum beskattes som udgangspunkt på samme måde som løn. Ved jubilæer, hvor medarbejderen har været ansat i virksomheden i 25, 35 eller flere år deleligt med tallet 5, gives et skattefrit bundfradrag på 8.000 kr.. Det er en betingelse, at udbetalingen sker én gang og ikke løbende. A-skat og AM-bidrag beregnes af den del af gratialet, der overstiger bundfradraget på 8.000 kr. Gratiale og gavekort i forbindelse med 5, 10, 15, 20 og 30 års ansættelse omfattes således ikke af den gunstige beskatning. Reglerne om den mere lempelige beskatning kan endvidere anvendes ved jubilæumsgratialer, der udbetales i anledning af virksomhedens beståen i 25 år eller i et antal år deleligt med 25. Det er i den forbindelse en betingelse, at arbejdsgiveren udbetaler gratiale til alle medarbejdere, også deltidsansatte. For deltidsansatte kan størrelsen af gratialet dog nedsættes forholdsmæssigt i forhold til antal arbejdstimer om ugen. Ydes jubilæumsgratialet som en tingsgave, betales der A-skat af den del af gavens værdi, som overstiger 8.000 kr. Værdien ansættes til købspris inklusive moms. 2.17 Kantineordninger Tidligere skattemæssig praksis har været baseret på, at medarbejderens egenbetaling minimum skulle svare til madens kostpris (variable omkostninger). Ud fra dette er det vanskeligt for arbejdsgiveren at afgøre, hvornår der fra og med 2010 skal indberettes kantinegoder til SKATs indkomstregister. SKAT har derfor fastlagt vejledende værdier for medarbejderes egenbetaling til kantineordninger. Hvis kantinen serverer almindelig gængs standardmad og -drikke, er det SKATs opfattelse, at godet kan betragtes som værende uden væsentlig værdi. Der skal ikke ske beskatning af medarbejderen eller indberetning til indkomstregistret, hvis medarbejderen samtidig betaler 15 kr. pr. måltid uden drikkevarer eller 20 kr. pr. måltid inklusive drikkevarer. Stiller arbejdsgiveren luksusbetonet mad til rådighed, så beskattes medarbejderen af markedsværdien fratrukket en eventuel egenbetaling. Et standardmåltid består ifølge SKAT typisk af fx tre almindelige stykker smørrebrød eller en varm eller lun ret. Er frokosten gratis, er medarbejderen skattepligtig af værdien, der fastsættes til et beløb svarende til medarbejderens besparelse. Gratis kaffe, te og vand, der stilles til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen, medfører ingen beskatning. 2.18 Kreditkort Får en medarbejder stillet et kreditkort til rådighed for betaling af erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, beskattes kortet ikke. Udstedes der kreditkort til betaling af såvel erhvervsmæssige udgifter som private indkøb, er medarbejderen skattepligtig af det årlige kortgebyr, som indgår under bagatelgrænsen. I realiteten vil kortgebyret derfor være skattefrit, medmindre bagatelgrænsen overskrides. Er kreditkortet ydet af hensyn til den ansattes arbejde, er kortet omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på i alt kr. 5.500. Hvis kreditkortet ikke bliver brugt til betaling af erhvervsmæssige udgifter, er kortet omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på i alt kr. 1.000, og der vil derfor i praksis ikke ske beskatning. 2.19 Kunstforening Se afsnit 2.27 om Personaleforeninger. 18 Løngoder beskatning af personalegoder
Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder 2.20 Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil Får medarbejderen et gratis benzinkort til brug for indkøb af benzin til en privat bil, eller udbetaler arbejdsgiveren et fast månedligt beløb til dækning af medarbejderens kørselsudgifter, beskattes medarbejderen af benzinkøbet eller det faste kørselstilskud. En medarbejder, der anvender sin private bil til erhvervsmæssig kørsel, kan, såfremt visse betingelser opfyldes, få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel med 3,80 kr. pr. kilometer for kørsel op til 20.000 kilometer og 2,10 kr. for kørsel herudover (2012). 2.21 Lejlighedsgaver I praksis sker der ikke beskatning af traditionelle lejlighedsgaver såsom fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver el.lign., såfremt der er tale om gaver af mindre omfang. Sådanne gaver medregnes ikke ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen på 1.000 kr. for mindre personalegoder er overskredet. Gaver, der modtages i anledning af jul, skal kun beskattes, hvis markedsværdien overstiger 700 kr. inklusive moms. Består gaven af kontanter eller gavekort, skal medarbejderen dog beskattes, selvom værdien er under 700 kr. Gavekort udstedt til specifikke naturalier kan i visse særlige tilfælde være skattefrie. Værdien af julegaver indgår i beregningen af, om bagatelgrænsen for mindre personalegoder er overskredet. Julegaver, hvis værdi ikke overstiger 700 kr., beskattes dog ikke, selvom medarbejderen i årets løb har modtaget goder og julegaver til en samlet værdi, der overstiger 1.000 kr. 2.22 Lystbåd Stiller arbejdsgiveren en lystbåd til rådighed for medarbejdernes private anvendelse, foreligger der et skattepligtigt personalegode. Beskatningens størrelse afhænger af, om der er tale om en hovedaktionær, medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller øvrige medarbejdere. 19
Skattebegunstigelsen for generelle medarbejderaktieordninger i henhold til ligningslovens 7A og individuelle medarbejderaktieordninger i henhold til ligningslovens 7H er ophævet med virkning fra den 1. januar 2012 Betaler medarbejderen et beløb til arbejdsgiveren af beskattede midler inden indkomstårets udløb, reduceres den skattepligtige værdi af fri lystbåd med beløbet. Lystbåd hovedaktionær m.fl. En ansat hovedaktionær eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønning, der af arbejdsgiverselskabet får stillet en lystbåd til rådighed, beskattes med 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering. Lystbåd andre ansatte En almindelig ansat, der har rådighed over arbejdsgiverens lystbåd, beskattes med 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering. Det er alene medarbejderens faktiske benyttelse af lystbåden, der beskattes. Det betyder således, at anvendes båden én uge om året, beskattes medarbejderen alene af benyttelsen i én uge. Anvendes båden mindre end en uge, foretages der en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, dog således at der sker værdiansættelse for mindst et døgn. 2.23 Medarbejderaktieordninger Skattebegunstigelsen for generelle medarbejderaktieordninger i henhold til ligningslovens 7A og individuelle medarbejderaktieordninger i henhold til ligningslovens 7H er ophævet med virkning fra den 1. januar 2012. For fremtiden skal sådanne aktietildelinger beskattes som løn. Der er i forbindelse med ophævelsen indført overgangsregler, således at allerede etablerede ordninger i visse tilfælde fortsat kan omfattes af de skattebegunstigede regler. Generelle medarbejderaktieordninger i henhold til ligningslovens 7A Det har hidtil været muligt at etablere to typer skattebegunstigede generelle medarbejderaktieordninger: favørkursaktier, hvor aktierne tildeles medarbejderne til favørkurs, og gratisaktier, hvor aktierne tildeles vederlagsfrit til medarbejderne, forudsat at en række betingelser er opfyldt. Ophævelsen af ligningslovens 7A gælder for tildelinger, der sker fra den 1. januar 2012. Aftaler om tildeling af aktier indgået inden den 21. november 2011, og hvor aktierne endeligt tildeles medarbejderne senest den 31. december 2012, kan fortsat omfattes af ligningslovens 7A. Fordelen for medarbejderen består i, at værdien af medarbejderaktierne ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hverken ved tildelingen eller ved ophør af båndlæggelsen. Ved et senere salg af aktierne beskattes medarbejderens fortjeneste som aktieavance med 27% eller 42%. Individuelle medarbejderaktieordninger i henhold til lignings - lovens 7H Det har hidtil været muligt, inden for visse grænser, at etablere skattebegunstigede individuelle aktie og optionsordninger, hvor beskatningen af medarbejderen udskydes til et senere salg af aktierne, og hvor medarbejderens gevinst beskattes som aktieavance med 27% eller 42%. Ophævelsen af ligningslovens 7H gælder alle aftaler om tildeling af aktier, optioner og tegningsretter til aktier, der indgås den 21. november 2011 eller senere. Endelige og bindende aftaler indgået inden denne dato kan således stadig omfattes af ligningslovens 7H, uanset om medarbejderen retserhverver aktier, optioner mv. ved tildelingen eller senere. 2.24 Motorcykel Får medarbejderen en motorcykel stillet til rådighed til privat kørsel af arbejdsgiveren, skal medarbejderen beskattes heraf. Den skattepligtige værdi udgør markedsværdien. I praksis fastsættes markedsværdien skønsmæssigt til den værdi, som motorcyklen kan lejes for i en låneperiode på det frie marked. 20 Løngoder beskatning af personalegoder