Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2016

Transkript

1 Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2016 Få de nyeste opdateringer reglerne for personalegoder 2016

2 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion: Antistandard, M&C Tryk: Cool Gray A/S Oplag: ISBN: Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab tager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser base - ret publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ikke tager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Er bruttolønsordninger stadig relevante? 6 Teambuilding og personalearrangementer 8 Regler for personalegoder A-Z 12 Arbejdsgiverbetalt transport 13 Avis 14 Bagatelgrænserne 16 Beklædning 18 Bonuspoint/Rejser med flyselskaber 19 Computere 20 Firmabil 22 Firmasport og motionsfaciliteter 30 Flytteudgifter 31 Fortæring ved overarbejde 32 Fratrædelsesgodtgørelse 32 Gaver 33 Helårsbolig 35 Internet-/Bredbåndsforbindelse 37 Jagt 39 Jubilæumsgratiale 39 Kaffe-, te- og frugtordninger 40 Kantineordninger 41 Kontingenter 43 Kreditkort til medarbejdere 44 Kunstforening 44 Lystbåd 45 Massage, zoneterapi, akupunktur mv. 46 Parkeringsbøder og færdselsbøder 47 Parkeringsplads 48 Personaleforeninger 48 Personalelån 49 Personalesammenkomster 50 Rabatter og indkøbsordninger 51 Rejser 52 Skærmbriller 54 Sommerbolig 55 Sponsorbilletter 57 Sundhedsforsikringer og -ordninger 58 Sundhedstjek 60 Syge- og ulykkesforsikringer 61 Telefon 62 Tyverialarm 64 Uddannelses- og kursusudgifter 65 Vaccination 67 Skema over personalegoder A-Z 68

4 Indledning 4 Personalegoder 2016

5 Velkommen til Personalegoder 2016 Personalegoder er PwC s årlige publikation, der giver dig overblik, inspiration og viden om de gældende regler for beskatning af personalegoder. Foruden en generel gennemgang af personalegoderne har vi i år valgt at sætte særligt fokus skattereglerne ved teambuilding og personalearrangementer samt bruttolønsordninger hvor vi ser, hvilke goder det er hensigtsmæssigt at anvende bruttolønsordninger. På det momsmæssige er der nye regler for hotel- og restaurantydelser, se nedenfor. Vi vil samtidig henvise til vores publikation Firmabiler 2016, som fra primo 2016 foreligger i en ny udgave. Hotel- og restaurationsydelser Virksomheder kan pr. 1. januar 2015 tage fuldt momsfradrag af udgifter til hotelovernatninger mod tidligere 75 % af momsen. Hvis der i forbindelse med hotelovernatningen indgår morgenmad, så skal fakturaen udspecificeres af hotellet, da virksomheden alene har ret til ¼ momsfradrag af morgenmaden. Det er SKATs holdning, at hvis fakturaen ikke er udspecificeret, så fortaber virksomheden retten til momsfradrag. Firmabiler I Personalegoder 2016 beskriver vi helt generelt reglerne for beskatning af fri bil. Men for netop firmabiler gælder en række særregler og undtagelser fra beskatningen, særlige leasingformer mv. De skatte-, moms- og afgiftsmæssige regler for firmabiler er derfor mere detaljeret beskrevet i Firmabiler Publikationen kan fra primo 2016 findes vores hjemmeside under Vi håber, at Personalegoder 2016 skaber værdi for dig, og vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du har ideer til, hvordan vi kan gøre den endnu mere relevant og anvendelig. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med publikationen. John Ceder- Skjold Kierans T: E: jki@pwc.dk Skat Søren Bech T: E: sbc@pwc.dk Skat Søren Erenbjerg T: E: ser@pwc.dk Skat Tinna Bohn Voigt T: E: tla@pwc.dk Moms Tanya Honoré Schultz T: E: tyh@pwc.dk Skat Personalegoder

6 Er bruttolønsordninger stadig relevante? 6 Personalegoder 2016

7 Der hersker mange myter og misforståelser omkring bruttolønsordninger. Mange har den opfattelse, at bruttolønsordninger ikke længere kan lade sig gøre, eller at de i hvert fald ikke længere kan betale sig. Dette er ikke helt korrekt. Der er således fortsat en række goder, som man med fordel kan lade indgå i en bruttolønsordning. En bruttolønsordning bygger grundlæggende et princip om, at medarbejderne kan vælge personalegoder frem for kontant løn. Det betyder, at medarbejdernes kontante løn reguleres ned, og at medarbejderne i stedet får stillet et eller flere personalegoder til rådighed. Ved vurderingen af en bruttolønsordning spiller den skattemæssige lovgivning en stor rolle for den enkelte medarbejder. Hvilke goder kan indgå i en bruttolønsordning? Det er vigtigt at se den skattemæssige behandling af selve personalegodet, når det overvejes at indføre en bruttolønsordning. Selv om medarbejderen går ned i bruttoløn og dermed indirekte selv betaler for personalegodet, skal det vurderes, om personalegodet isoleret set er skattepligtigt for medarbejderen. I princippet kan man indføre bruttolønsordninger for et hvilket som helst gode. Er der tale om et personalegode, der beskattes fuldt ud med markedsværdien (fx rengøringshjælp, børnepasning og fitnesskort), vil det som udgangspunkt ikke være en fordel at tilbyde godet via en bruttolønsordning, da nedgangen i beskatningen af kontantlønnen blot modsvares af en tilsvarende stigning i beskatningsgrundlaget for det gældende gode. Efter omstændighederne kan det dog alligevel være fordelagtigt at aftale en bruttolønsordning for disse goder, idet medarbejderen sparer arbejdsmarkedsbidraget reelt en skattebesparelse ca. 3,9 %. Imidlertid skal der typisk være tale om større goder, for at skattebesparelsen ved en sådan ordning står mål med arbejdsgivers risiko og administration. I praksis er det derfor kun for goder, der er skattefri, eller som beskattes med en skematisk værdi, som er lavere end markedsværdien/den reelle omkostning, at der vil være en reel økonomisk fordel. Medarbejderen vil få den største økonomiske fordel, hvis der er mulighed for at vælge et eller flere personalegoder, som er skattefri. Det vil typisk dreje sig om følgende goder: Internet (i hjemmet og/eller i sommerhuset), som giver adgang til arbejdsgivers netværk Massage og lignende, der har til formål at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader Bus/togkort til kørsel mellem hjem og arbejde BroBizz til kørsel mellem hjem og arbejde Parkering ved arbejdspladsen Uddannelse hvis det er erhvervsrelevant. For visse af disse goder bør det dog konkret vurderes, om besparelsen står mål med værdien af eventuelle tabte skattefradrag. Der kan også være en skattemæssig besparelse i forbindelse med bruttolønsordninger ved personalegoder, som beskattes til en forhånd fastsat skatteværdi. Det er dog kun, hvis den fastsatte skatteværdi af godet er mindre end markedsværdien. Det vil derfor kræve en nærmere undersøgelse af medarbejderens forbrug og behov. I praksis drejer det sig om følgende goder: Mobiltelefon (med eller uden abonnement) Fastnettelefon (i hjemmet og/eller i sommerhuset) Bil. Særligt undtagne goder Der er nogle særligt undtagne goder, som ikke kan indgå i en bruttolønsordning. Det skyldes, at man i skattelovgivningen har gjort disse goder skattepligtige, hvis de indgår i en bruttolønsordning. Det drejer sig om computer og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. Derudover gælder det også for goder, der ellers kunne være skattefritaget som følge af personaleplejefritagelsen (eksempelvis kaffe/te- og frugtordninger). Implementering af bruttolønsordning Ved implementeringen af en bruttolønsordning er det vigtigt, at man som arbejdsgiver opfylder de formelle krav, som SKAT stiller til bruttolønsordninger, da det i modsat fald vil få økonomiske og administrative konsekvenser for både arbejdsgiver og medarbejdere. SKAT har anført følgende krav, som skal opfyldes, for at aftalen kan accepteres i skattemæssig henseende: Aftalen skal være civilretlig gyldig Der skal være tale om en fremadrettet aftale Den kontante lønnedgang skal være fast og således ikke variere i takt med udgifterne til godet Lønnedgangen skal som udgangspunkt vare mindst 12 måneder Aftalen skal være skriftlig. Øvrige overvejelser Ud over at undersøge de skattemæssige forhold ved at stille det eller de gældende goder til rådighed, bør virksomheden blandt andet også overveje følgende: Hvordan fastsættes lønnedgangen (denne behøver ikke svare til arbejdsgivers omkostning ved erhvervelse af godet)? Skal ordningen tilbydes særligt udvalgte eller alle medarbejdere? Hvad er de administrative byrder ved ordningen, og hvordan minimeres disse? Hvordan er arbejdsgivers økonomiske risiko ved eksempelvis beskadigede goder og fratrådte medarbejdere, og hvordan kan denne risiko mindskes? Hvad sker det med personalegodet efter udløb af ordningen? Kan medarbejderen få ejerskab over godet, og hvordan skal det prissættes? Hvordan og hvor detaljeret skal aftalen udformes? Hvad er de momsmæssige konsekvenser ved ordningen? Hvordan informeres medarbejderne om ordningens konsekvenser, herunder fordele og ulemper? Hvordan foregår det praktiske omkring tilmelding og anskaffelse af goder? Sammenfatning Ovenfor er skitseret nogle af de forhold, som virksomheder og medarbejdere skal være opmærksomme, inden der indføres en bruttolønsordning. Spørgsmål om firmapolitik, HR-strategi, proces og administration af ordningen, der kan være af betydning for en fleksibel aflønning, er også vigtigt at få belyst før implementering af en fleksibel lønpakke. Hvis virksomheden overvejer en bruttolønsordning for en eller flere medarbejdere, er det derfor vigtigt allerede i planlægningsfasen at få gjort det rigtige fodarbejde. Personalegoder

8 Teambuilding og personalearrangementer 8 Personalegoder 2016

9 De skatteretlige regler for personalegoder er sammensat af flere forskellige regelsæt og særligt området for personalearrangementer og teambuilding kan man hurtigt komme i en situation, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt det overhovedet er skattefrit at deltage. Vi ser ofte, at der er tvivl om behandlingen af teambuilding-og personalearrangementer. Dette kan i sig selv ikke undre, for der er efter vores erfaring i praksis tale om et område, hvor skatteretten i mangel af faste love er ganske kompliceret. Det er meget vigtigt at være opmærksom, at det kun er sjældent, at en aktivitet kan vurderes helt sort/hvidt der er oftest mange forskellige elementer, der skal ses, og det er derfor altid nødvendigt med en konkret vurdering. Som hovedregel kan man forvente, at SKAT vil vurdere en given situation ud fra, hvad der opfattes rimeligt og sædvanligt, også selv om dette beror en individuel vurdering. Der er dog en række ting, man kan være opmærksom, som giver et ganske fint fingerpeg om, i hvilken retning SKAT sandsynligvis ville vurdere en situation. Teambuilding Der findes ikke nogen regler, der specifikt beskriver, hvad teambuilding er, eller hvordan det skattemæssigt skal behandles. Selv om teambuilding sjældent er direkte erhvervsrelevant, vil deltagelsen være skattefri for deltagerne ud fra reglerne om skattefri uddannelse/træning, medmindre aktiviteterne i virkeligheden er noget andet end teambuilding. Prisniveauet har som udgangspunkt ikke den store betydning i den forbindelse, så længe den er passende for den gældende type aktivitet. Indhold Overordnet kan man sige, at der som udgangspunkt skal være tale om en aktivitet, der udføres af en virksomhed (eller en organisatorisk enhed inden for en virksomhed) med det formål at fremme de interne relationer og samarbejdsevnerne en måde, der ikke samme vis opnås gennem det daglige arbejdsfællesskab. Det er altså vigtigt, at der er tale om en kreds af deltagere, der har et dagligt samarbejde. Selve indholdet ligger ikke fast, og det gør derfor ikke noget, at aktiviteterne er sjove eller underholdende for deltagerne, eller at aktiviteterne ligger langt fra de vanlige arbejdsopgaver. Samtidig er det dog vigtigt, at det primære fokus er hovedformålet dvs. at deltagerne skal have udviklet/styrket samarbejdet. Der bør derfor være en høj grad af interaktion mellem deltagerne, dvs. at deltagerne forventes at være fælles aktiverede en eller anden måde. Som modsætning hertil vil passiv underholdning (koncerter eller teater-, biograf- eller fodboldture) kun vanskeligt kunne betegnes som teambuilding. Tilsvarende vil ekstremsportsarrangementer, hvor en række medarbejdere allerede grund af de fysiske krav er afskåret fra at deltage, ikke kunne betragtes som teambuilding. Teambuildingbegrebet kræver således, at hele enheden har mulighed for at deltage (om end det ikke er et krav, at alle faktisk gør det). Varighed og deltagerkreds Det er ikke fastlagt, hvilken varighed et teambuilding-arrangement kan have, men sædvanligvis har sådanne arrangementer en varighed op til en dag. Varer det længere, er der forøget risiko for, at det bliver opfattet som en underholdningsaktivitet, en turisttur eller andet. Eksempelvis er skiturs-teambuilding og weekendture til storbyer/andre turistmål blevet afvist som teambuilding og har uheldige skattemæssige konsekvenser. Det giver særlige skattemæssige problemstillinger, hvis ægtefæller, kunder, leverandører eller andre, som ikke er ansat i virksomheden, deltager, idet de ikke er en del af det daglige arbejdsfællesskab. Det er således ikke alt, der behandles som teambuilding af SKAT, blot fordi det kaldes teambuilding. Moms i forbindelse med teambuilding Hvis en virksomhed har momsudgifter i forbindelse med teambuilding mv., er der som udgangspunkt fuldt momsfradrag for udgifterne hertil, om end der kan være gråzoner. Derimod kan der ikke opnås momsfradrag for udgifter til passiv underholdning, som defineret ovenfor. Særligt om bespisning Et vigtigt element i teambuildingaktiviteter, uanset rammer og form, er ofte, at aktiviteterne undervejs eller til sidst byder et fælles måltid. Bespisning hører som hovedregel til privatudgifter, men hvis bespisningen er af et rimeligt omfang og karakter, vil det normalt blot blive anset for accessorisk til arrangementets hovedindhold og dermed skattefrit. Hvis bespisningen derimod udgør en uforholdsmæssig stor andel af et arrangements varighed eller har karakter af at være det centrale i arrangementet, er der dog en markant risiko for, at SKAT vil anse arrangementet for skattepligtigt i stedet. Det må derfor anbefales at holde de kulinariske udfoldelser et niveau, der ikke står i misforhold til det øvrige indhold. Moms i forbindelse med bespisning i egen kantine Hvis der er bespisning i forlængelse af selve teambuildingarrangementet, og dette foregår i virksomhedens egne lokaler, eller hvis maden bringes ud til virksomhedens lokaler af et cateringfirma, kan der argumenteres for, at der er fuldt momsfradrag for udgifterne til bespisningen, jf. reglerne om møde- Det er meget vigtigt at være opmærksom, at det kun er sjældent, at en aktivitet kan vurderes helt sort/hvidt der er oftest mange forskellige elementer, der skal ses, og det er derfor altid nødvendigt med en konkret vurdering. Personalegoder

10 10 Personalegoder 2016 Hvis arrangementets karakter, varighed, indhold eller omkostninger ligger ud over, hvad der må anses for sædvanligt, er der stærkt forøget risiko for, at SKAT vil anse arrangementet for et skattepligtigt gode for deltagerne.

11 bespisning. Det er dog en forudsætning, at bespisningen ikke udelukkende kan ses som et socialt arrangement, hvor SKAT ikke anerkender fradrag. Dette vil bero en konkret vurdering. Personalearrangementer Sommerfester, skovtur, julefrokost, DHLstafet, vinsmagning, bowling med efterfølgende middag, gokart-arrangement personalearrangementer kommer i mange former og kan godt indeholde nogle af de samme aktiviteter, som findes i teambuilding. Personalearrangementer kan mange måder ligne teambuilding, idet formålet med den slags personalepleje er at bedre både det sociale sammenhold og medarbejdernes tilfredshed og tilknytning til arbejdspladsen. Eksempelvis gælder der som ved teambuilding en forudsætning om, at alle medarbejdere er inviteret, og at der er tale om et indhold (fx ekstremsport), som alle medarbejdere fysisk har mulighed for at deltage i. Alligevel er der visse forskelle: Eksempelvis bør det sociale selskab være det primære fokusområde (hvor teambuilding har fokus samarbejdet), og dette indebærer bl.a., at bespisning mv. kan have en væsentligt større rolle i arrangementet. Til gengæld er arrangementer med fuldstændig passiv underholdning, hvor medarbejderne blot er fælles om at være tilskuere til den samme underholdning, næppe omfattet af personaleplejebegrebet. I modsætning til teambuilding er der endvidere ved personalearrangementer en forventning om, at de foregår arbejdspladsen medmindre praktiske forhold (som eksempelvis bespisningsfaciliteter eller lignende) umuliggør det. Ej heller er der fastsat grænser for, hvor ofte personalearrangementer kan afholdes, men det er dog vores forventning, at det næppe vil medføre hævede øjenbryn, hvis det gennemsnitligt ikke sker oftere end en gang i kvartalet. Det er en del oftere, end hvad der er sædvanligt for teambuilding-aktiviteter. Moms i forbindelse med bespisning ude i byen Hvis en virksomhed har momsudgifter til bespisning, som afholdes ude i byen, er det muligt at opnå et begrænset momsfradrag for udgifter til restauration. Virksomheden kan således fratrække 25 % af momsbeløbet af restaurationsudgifterne. Fradragsretten for restaurationsudgifter i forbindelse med julefrokoster og sommerfester udelukkes ikke af, at der eventuelt deltager ledsagere (forretningsforbindelser eller nærmeste familie). Moms i forbindelse med bespisning i egen kantine Hvis bespisningen sker i virksomhedens egne lokaler, eller hvis maden bringes ud til virksomhedens lokaler af et cateringfirma, er der ikke momsfradrag for udgiften. Omkostninger Yderligere en forskel er, at der næppe er de samme rammer for, hvor meget virksomheden kan anvende formålet. SKAT har ikke fastsat noget beløb for, hvor store udgifterne til et personalearrangement må være. Praksis fastslår dog, at der ikke må være tale om goder af væsentlig værdi, og det er i anden sammenhæng fastslået, at en udgift over kr. i hvert fald måtte anses for væsentlig. Det er dog langt fra givet, at SKAT altid vil acceptere denne grænse, uanset hvilket type arrangement der er tale om i stedet vil skattemyndighederne formodentligt se, hvad der kan anses for en normal udgift pr. deltager, eller hvad der forekommer rimeligt. Her har SKAT tidligere tilkendegivet, at en kuvertpris pr. deltager til en fest kr. ikke var mere end det normale. Hvis arrangementets karakter, varighed, indhold eller omkostninger ligger ud over, hvad der må anses for sædvanligt, er der stærkt forøget risiko for, at SKAT vil anse arrangementet for et skattepligtigt gode for deltagerne. Deltagerkreds og varighed Med hensyn til ægtefæller, kærester og børn er der som udgangspunkt en forventning om, at de heller ikke deltager i personaleplejearrangementer. Dog er det i praksis accepteret, at familien kan deltage i eksempelvis den årlige familieskovtur eller ved juletræsfest i virksomheden. Herudover kræver det en særlig god begrundelse for, hvorfor de skulle deltage. Som med teambuilding gælder der normalt en forventning om, at arrangementet er en endagsforestilling, dvs. at det kræver gode grunde for at kunne strække sig over flere dage. I den sammenhæng må det afslutningsvis fremhæves, at personalearrangementer sædvanligvis finder sted i fritiden, men teambuilding qua det arbejdsmæssige formål foregår i arbejdstiden. Særligt om mindre virksomheder I mindre virksomheder, hvor der kun arbejder indehaverne og/eller deres nærmeste familie, kan det være vanskeligt at overbevise SKAT om, at der eksisterer et behov for personalepleje eller teambuilding-arrangementer. I teorien gælder der ikke andre regler for mindre virksomheder end for større, men skattemyndighederne kan i stedet forventes at anlægge det synspunkt, at medarbejderkredsen forhånd har så tæt en relation, at det ikke har noget formål med yderligere tiltag og at personalepleje mv. derfor blot er ekstra løn. Vi anbefaler derfor, at man i den situation udviser varsomhed som virksomhedsejer. Sammenfatning Reglerne om personalepleje og teambuilding kræver, at man er meget opmærksom formål og indhold og det er ikke umiddelbart muligt at sætte faste regler op for, hvornår arrangementer af sædvanlig karakter og omfang anses for at være skattefri. Vi vil derfor altid anbefale, at der bliver foretaget en konkret vurdering fra sag til sag, baseret de faktiske forhold og en god portion sund fornuft og rimelighed. Personalegoder

12 Regler for personalegoder A-Z 12 Personalegoder 2016

13 Arbejdsgiverbetalt transport Arbejdsgiverbetalt transport til offentlige transportmidler, fx HT-kort og togkort (de såkaldte pendlerkort ) mellem hjem og arbejde, beskattes ikke, hvis medarbejderen undlader at tage det almindelige befordringsfradrag. Bliver et pendlerkort i væsentligt omfang brugt til anden befordring end til transport mellem hjem og arbejde, er der tale om et skattepligtigt gode. Denne regel omfatter også anden arbejdsgiverbetalt transport, fx firmabus, flyrejser og fællesbefordring i privat bil. Skatterådet har i en konkret sag vurderet, at arbejdsgiverbetalt transport også kan foregå i en helikopter under forudsætning af, at helikopteren var anskaffet af erhvervsmæssige grunde. Stiller arbejdsgiver en BroBizz til rådighed for medarbejderen, er godet skattefrit, hvis medarbejderen undlader at tage fradrag for bropassagen som er 50 kr. for Øresundsbroen og 90 kr. for Storebæltsbroen pr. passage. Ifølge et fremsat lovforslag fastsættes brofradraget for Storebæltsbroen til 110 kr pr. passage i Lovforslaget er dog ikke vedtaget ved redaktionens afslutning. Ved kørsel i egen bil kan medarbejderen i modsætning til pendlerkort godt tage det almindelige befordringsfradrag for hele strækningen, dvs. også for de kørte kilometer broen. Et arbejdsgiverbetalt færgeabonnement er ligeledes skattefrit for medarbejderen. Skattefriheden for BroBizz og færgeabonnement er betinget af, at medarbejderen kun bruger BroBizzen eller færgeabonnementet til kørsel mellem hjem og arbejde eller til erhvervsmæssig kørsel. Enhver anden privat anvendelse udløser skattepligt. Her adskiller BroBizzen sig fra fx togkort, hvor privat brug i begrænset omfang ikke udløser beskatning. Hvis arbejdsgiveren stiller en cykel (eller en elcykel) til rådighed for medarbejderens kørsel mellem hjem og arbejde, er der også tale om arbejdsgiverbetalt transport. Det indebærer dog samtidig en formodning om, at cyklen står til den ansattes private rådighed. Denne formodning har den ansatte næppe mulighed for at afkræfte og medarbejderen vil derfor blive beskattet af værdien af fri cykel. Værdien af fri cykel (eller elcykel) ansættes til markedslejen for den periode, hvor cyklen stilles til rådighed. Moms transport Der er ikke moms persontransport, såsom taxakørsel, tog- eller bustransport (rutekørsel). Der er efter vores vurdering fuldt momsfradrag for indkøb og drift af firmabus (turistkørsel) til brug for arbejdsgiverbetalt transport. Fradragsretten forudsætter, at bussen er indrettet til befordring af mere end ni personer. Se mere om BroBizz i afsnittet om firmabil. Personalegoder

14 Avis Arbejdsgivers betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode, da abonnementet anses for en privat udgift. I visse situationer kan fri avis dog omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder eller værdiansættes til 0 kr., hvis avisen efter en konkret vurdering kan siges i overvejende grad at være ydet af hensyn til arbejdet, eller hvis medarbejderens husstand i forvejen selv holder en avis. Hvornår er fri avis et skattefrit personalegode? Avis, der leveres arbejdspladsen Avis, der i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis Avis, der i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Husstanden holder selv en daglig avis Medarbejderen beskattes ikke af aviser, der leveres og er til rådighed arbejdspladsen. Avisen er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder kr. (2016) og er dermed skattefri, hvis grænsen ikke overskrides. Modtages flere arbejdsgiverbetalte aviser bopælen, skal der under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder kun medregnes markedsværdien af den avis, der udgør det typiske daglige privatforbrug for medarbejderen. Avisen er modtaget i arbejdsgiverens interesse og kan værdiansættes til 0 kr. i forhold til bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Avis, der ikke i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet, men husstanden holder selv en daglig avis Husstandens privatforbrug er dækket via det private avishold. Ifølge SKATs praksis kan modtagelse af én arbejdsgiverbetalt avis som personalegode derfor værdiansættes til 0 kr., da der ikke er et sparet privatforbrug. Arbejdsgiveren har en pligt til aktivt at kontrollere, at medarbejderen kan dokumentere løbende udgifter til privat avishold. Modtager medarbejderen flere arbejdsgiverbetalte aviser bopælen, beskattes medarbejderen af markedsværdien af de aviser, som arbejdsgiveren yder. Dog kan den ene avis værdiansættes til 0 kr. Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis Medarbejderen er skattepligtig af den arbejdsgiverbetalte avis, da denne anses for at dække husstandens privatforbrug. Værdiansættelsen sker til markedspris. Fri avis som led i en bruttolønsordning Praksis viser, at skattemyndighederne generelt anser finansiering ved lønnedgang for en klar indikation af, at avisen er begrundet i private interesser. Får medarbejderen fri avis mod en nedgang i bruttolønnen, udelukker det dog ikke i sig selv, at avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, men arbejdsgiver skal konkret kunne begrunde, at avisen i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. SKAT har anerkendt, at arbejdsgiver kan foretage en samlet konkret vurdering for hele personalegrupper, hvis personalegruppens arbejdsopgaver er ensartede. Der er dog stadig krav om, at arbejdsgiver foretager en konkret vurdering for den enkelte medarbejder, hvis medarbejderen ikke er en del af en gruppe, eller hvis gruppens opgaver ikke er ensartede. Tilbyder arbejdsgiver derimod fri avis uden lønnedgang, er der i praksis en formodning om, at avisen/aviserne i overvejende grad er til brug for arbejdet. I så fald skal arbejdsgiver ikke foretage en konkret vurdering af, om den enkelte medarbejder eller personalegruppe har brug for avisen for at kunne udføre sit arbejde. 14 Personalegoder 2016

15 Blade og magasiner Skatterådet har i et bindende svar anført, at værdien af blade og magasiner, som arbejdsgiver havde stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse, i særlige tilfælde kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. I den konkrete sag kunne bagatelgrænsen dog kun anvendes for medarbejdere, hvor det enkelte ugeblad og/eller magasin efter en konkret vurdering kunne anses for at være stillet til rådighed til brug for arbejdet. Skatterådet gjorde samtidig opmærksom, at formodningsreglen vedrørende fri avis (dvs. formodningen om, at én eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver tilbyder medarbejderne fri avis uden lønnedgang) ikke generelt kan anvendes for andre goder, som eventuelt kunne henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Da ugeblade og magasiner ikke er identiske med aviser, gælder der således ikke en formodning om, at ugeblade og magasiner altid er til brug for arbejdet, selvom arbejdsgiver tilbyder frit ugeblad/magasin uden lønnedgang. E-abonnementer/Onlineabonnementer Arbejdsgiverens betaling af avis-/magasinabonnementer, som kun kan ses online ved brug af computer, ipad/tablet eller mobiltelefon, skal efter vores opfattelse skattemæssigt behandles samme måde som almindelige avis-/magasinabonnementer, jf. ovenfor. Stiller arbejdsgiveren en ipad eller anden tablet til rådighed for medarbejderen sammen med onlineabonnementet, skal der i sig selv være knyttet en konkret arbejdsmæssig begrundelse til at stille ipad/tablet til rådighed, for at medarbejderen kan undgå beskatning af denne. Det forhold, at ipad/tablet skal bruges til at læse avisen/ magasinet, kan ikke i sig selv anses som en arbejdsmæssig begrundelse. ipad/tablet skal værdiansættes til markedslejen. Se i øvrigt afsnittet computere. Moms avis som personalegode Der er ikke moms aviser. Hvis virksomheden i stedet køber avisen elektronisk (e-avis), så er udgiften momsbelagt. Virksomheden vil have fuldt momsfradrag herfor, hvis e-avisen er relevant for det gældende arbejde. Magasiner med fagligt indhold vil typisk være momspligtige, og hvis disse betales af og leveres til virksomheden, vil der i praksis være ret til momsfradrag. Dette gælder formentligt også, hvis magasinerne leveres direkte til medarbejderens bopæl, men må i øvrigt bero en konkret vurdering af magasinets relevans for den gældendes arbejde. Personalegoder

16 Bagatelgrænserne Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige. For en række personalegoder gælder dog, at disse reelt kun vil blive beskattet, hvis den samlede værdi af sådanne goder overstiger kr. pr. år (2016) eller kr. pr. år (2016). Det drejer sig om goder, der kan omfattes af: Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder (5.800 kr. pr. år) Den skattefri bagatelgrænse for private goder (1.100 kr. pr. år). For begge bagatelgrænser gælder, at det er medarbejderen selv, der skal medtage værdien af goderne selvangivelsen, hvis værdien af de samlede goder overstiger henholdsvis kr./5.800 kr. For begge bagatelgrænser gælder desuden, at såfremt den samlede værdi af goderne overstiger grænsen, skal den fulde værdi beskattes, og altså ikke kun den del af værdien, der overstiger bagatelgrænserne. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder (5.800 kr.) Enkelte goder, der er begrundet i arbejdsmæssige forhold, er omfattet af den særlige bagatelgrænse for arbejdsrelaterede goder og skal kun beskattes, hvis den samlede værdi pr. år overstiger kr. De goder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdets udførelse, skal værdiansættes til markedsværdien. Medarbejderens eventuelle egenbetaling skal fragå ved beregningen af, om beløbsgrænsen de kr. er overskredet. For at godet kan anses for i overvejende grad at være ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Det er de konkrete omstændigheder omkring arbejdets udførelse, der er afgørende, og det er således ikke udelukkende arbejdsgivers vurdering, der lægges vægt ved vurdering af, om godet kan anses for ydet overvejende af hensyn til arbejdets udførelse. Hvilke goder omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder? Eksempler goder, som kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder: Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning Gratis mad og drikke i særlige tilfælde, fx i forbindelse med overarbejde Fri avis til brug for arbejdet Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for arbejdsgiver Ansattes kørsel i specialindrettede køretøjer (dvs. biler, der ikke omfattes af reglerne om beskatning af fri bil), der sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel Vareafprøvning af virksomhedens egne produkter Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse Privat brug (ud over kørsel mellem hjem og arbejde) af et frikort til offentlig befordring, som arbejdsgiveren har ydet til erhvervsmæssig befordring, og hvor den ansatte ikke tager befordringsfradrag Kreditkortordninger Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiver, med arbejdsgivers logo. 16 Personalegoder 2016

17 Eksempler goder, som ikke omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder Eksempler skattepligtige goder, som ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder: Goder, der er omfattet af særlige værdiansættelsesregler (som fx fri telefon og internetforbindelse, fri bil, fri lystbåd, fri sommerbolig, personalelån og radioog tv-licens) Den skattepligtige del af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og sundhedsbehandlinger, der er skattepligtige. Disse goder er således skattepligtige, selvom værdien ikke overstiger kr. pr. år. Endelig er skattefri goder (som fx arbejdsgiverbetalt uddannelse og parkering ved arbejdspladsen) og goder, som er omfattet af personaleplejefritagelsen (som fx kaffe-, teog frugtordninger, julefrokost og firmaudflugter), ikke omfattet, og værdien af sådanne goder skal således ikke indgå ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen er overskredet. Den skattefri bagatelgrænse for private goder (1.100 kr.) Mindre personalegoder, belønninger og gaver, som en eller flere arbejdsgivere giver til medarbejderne, beskattes ikke, hvis den samlede værdi af goderne udgør maksimalt kr. pr. år pr. medarbejder. En medarbejder har kun én bagatelgrænse, også selvom medarbejderen har flere arbejdsgivere. De goder, der kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder, skal værdiansættes til markedsværdien. Medarbejderens eventuelle egenbetaling skal fragå ved beregningen af, om beløbsgrænsen de kr. er overskredet. Hvilke goder omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder? Som udgangspunkt omfattes alle goder med en værdi kr. eller derunder. Eksempler goder, som omfattes: Blomster, vin og chokolade Deltagergebyr til et motionsløb (kan dog være skattefrit) Adgang til svømmehal Årskort til zoo og museer (hvis arbejdsgiver ikke er sponsor) Fribilletter til en sportsbegivenhed (hvis arbejdsgiver ikke er sponsor) En årlig jule- eller nytårsgave (tingsgave). Det særlige ved julegaven Værdien af en årlig jule- eller nytårsgave (tingsgave) omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder, dvs. at værdien af gaven skal medregnes ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen er overskredet. Hovedparten af den skattefri bagatelgrænse opbruges derfor typisk jule- eller nytårsgaven. Jule- eller nytårsgaven beskattes dog ikke, såfremt værdien af tingsgaven udgør 800 kr. inkl. moms (2016) eller derunder også selvom den samlede værdi af goder inklusive julegaven måtte overstige kr. i løbet af året. En lang række goder omfattes ikke En lang række goder falder ikke ind under den skattefri bagatelgrænse for private goder, og værdien af disse goder medregnes derfor heller ikke ved beregningen af, om beløbsgrænsen er overskredet. Personalegoder

18 Eksempler goder, som ikke kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder: Kontanter og gavekort, der sidestilles med kontanter Lejlighedsgaver (kan dog være skattefrit) Goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, jf. ovenfor Goder, der er omfattet af særlige værdiansættelsesregler (som fx fri telefon og internetforbindelse, fri bil, fri lystbåd, fri sommerbolig, personalelån og radio- og tv-licens) Den skattepligtige del af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og sundhedsbehandlinger, der er skattepligtige Skattefri goder (som fx arbejdsgiverbetalt uddannelse og parkering ved arbejdspladsen, fribilletter mv.) Goder, som er omfattet af personaleplejefritagelsen (som fx kaffe-, te- og frugtordninger, julefrokost og firmaudflugter). For de skattepligtige goder betyder det, at disse goder skal beskattes, også selvom værdien ikke overstiger kr. pr. år (2016). Beklædning Hvis medarbejdere får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, beskattes de ikke heraf. Det er dog en forudsætning, at der er tale om egentligt arbejdstøj, der er passende for det gældende arbejde, og som ikke er egnet til at erstatte almindeligt tøj til privat brug. Det kan eksempelvis være kitler, sikkerhedstøj eller tøj til arbejde, som medfører ekstraordinært slid eller ødelæggelse af tøjet. Egentligt arbejdstøj er ikke et personalegode, men anses i stedet som et arbejdsredskab. Arbejdsgiverbetalt tilbehør til en uniform, som fx en hvid skjorte, sorte bukser, sko eller strømper, er ligeledes skattefrit for medarbejderen, hvis tilbehøret er en nødvendig del af den samlede arbejdsdragt også selvom disse dele af uniformen kan bruges privat og ikke er trykt arbejdsgivers logo. Får en medarbejder stillet almindeligt tøj til rådighed, der er forsynet med arbejdsgiverens tydelige navn eller logo, og er dette tøj nødvendigt for medarbejderens arbejdsfunktion (fx receptionister), kan sådant profil-tøj efter en konkret vurdering falde ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at egentligt arbejds- og profiltøj efter en konkret vurdering kunne anses for at være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, selvom medarbejderne finansierede arbejdstøjet via en nedgang i bruttolønnen. Da indgåelse af en bruttolønsaftale efter SKATs opfattelse sædvanligvis indikerer så stor en privat brug af godet, at godet ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, var det afgørende, at arbejdstøjet ved fratrædelse skulle afleveres til arbejdsgiver, og at tøjet dermed forblev arbejdsgivers ejendom. Udbetaler arbejdsgiver en kontant tøjgodtgørelse, er beløbet skattepligtigt, også selvom godtgørelsen i sig selv og beløbets størrelse er fastsat via en overenskomst. Får medarbejderen udleveret tøj, der ikke er begrundet i arbejdsfunktionen, medfører dette beskatning, da beklædning grundlæggende anses for et privat anliggende. Tøjet kan (afhængig af værdien) være omfattet af den skattefri bagatelgrænse kr. (2016) for private goder. 18 Personalegoder 2016

19 Dette gælder også sportstøj og andet fritidstøj med og uden virksomhedens logo af en begrænset værdi, som fx en løbe-t-shirt. Der kan konkret være tale om en skattefri reklamegave, hvis der fx er tale om en t-shirt af mindre værdi. Moms Der er momsfradragsret for udgifter til arbejdstøj og uniformer, som anvendes af medarbejderne. Det samme gælder civilbeklædning såsom bukser, skjorter, slips og pullovere, som medarbejderne altid skal have, når de repræsenterer virksomheden. Momsfradraget er betinget af, at tøjet tilhører virksomheden, og at den del af tøjet, der er synlig, er forsynet med firmaets navn eller logo. Det er ikke tilladt at bruge tøjet uden for arbejdstiden. Derudover skal medarbejderen levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører. Tilsvarende regler er gældende for sportstøj, som virksomheden udleverer til medarbejderne. Bonuspoint/Rejser med flyselskaber Mange flyselskaber har et bonussystem, hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. Medarbejdere er skattepligtige af værdien af frirejsen/overnatningen, som anvendes privat, hvis arbejdsgiver har betalt den eller de rejser/overnatninger, som har udløst point til en frirejse/overnatning. Den skattemæssige værdi fastsættes i forhold til, hvad rejsen/overnatningen ville have kostet medarbejderen, hvis der ikke havde været anvendt bonuspoint. Værdien kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder. Ingen moms bonuspoint ved flyrejser Brug af bonuspoint har ingen momsmæssige konsekvenser for virksomheden, da der ikke er moms flybilletter. Personalegoder

20 Computere Arbejdsgiver kan skattefrit stille en computer inklusive sædvanligt tilbehør til rådighed til brug for arbejdet også selvom medarbejderen tager computeren med hjem. En computer omfatter både stationære og bærbare computere med sædvanligt tilbehør til arbejdsmæssigt brug. En ipad eller anden tablet sidestilles efter praksis med en computer. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør, såsom en computerskærm af almindelig størrelse, softwareprogrammer, printer mv. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og den generelle udvikling. Skatterådet har senest fastslået, at en netværksharddisk med indbygget Bluray-brænder og en avanceret fotoprinter ikke nuværende tidspunkt er sædvanligt tilbehør. I samme afgørelse fastslås det dog, at en netværksharddisk isoleret set er et sædvanligt tilbehør, og sondringen er således hårfin. Der gælder begrænsninger for, hvor mange computere en arbejdsgiver kan stille til rådighed skattefrit for den enkelte medarbejder. Det vil sige, at der kun skattefrit kan stilles computer(e) til rådighed, som den ansatte må forventes at have et arbejdsmæssigt behov for at anvende. Computere, der fortrinsvis stilles til rådighed af hensyn til ægtefælle, børn, anden familie eller venner, udløser således beskatning. Denne problemstilling er særdeles aktuel, da en ipad/tablet efter praksis sidestilles med en computer, og arbejdsgiver kan derfor ikke uden særskilt reel arbejdsmæssig begrundelse stille både en computer og en ipad/tablet til rådighed uden beskatning. Stiller arbejdsgiver en ipad/tablet til rådighed til brug for et e-avisabonnement, er dette i sig selv ikke et arbejdsmæssigt behov. Læs mere under afsnittet om avis. Er computeren stillet til rådighed udelukkende til privat brug, eller er der ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende computer i en tilsvarende periode. Stiller arbejdsgiver sædvanligt tilbehør til rådighed uden samtidig at stille en computer til rådighed beskattes medarbejderen af markedslejen af tilbehøret, hvis det sædvanlige tilbehør benyttes privat. 20 Personalegoder 2016

21 Bruttolønsordninger Stiller arbejdsgiver en computer med sædvanligt tilbehør til rådighed, mod at medarbejderen går ned i bruttoløn, er der en formodning om, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. Det betyder, at computeren altid skal beskattes, hvis den indgår i en bruttolønsordning (lønomlægning). Beskatningen udgør 50 % af nyprisen hvert år, computeren stilles til rådighed. Dette gælder også, hvor der blot indgås en aftale om lønomlægning for en del af computerens pris. Skatterådet har således fastslået, at medarbejdere, der gik ned i løn for at dække differencen mellem den pris, arbejdsgiveren ville betale for udstyret, og en selvvalgt model, skulle beskattes med 50 % af hele nyprisen hvert år. Moms arbejdscomputer Virksomhedens momsfradragsret til computere afhænger af, hvad computeren anvendes til. Hvis computeren anvendes fuldt ud til virksomhedens momspligtige aktiviteter, vil der være ret til fuldt momsfradrag. Hvis computeren derimod anvendes både erhvervsmæssigt og privat, fastsættes momsfradraget skønsmæssigt i forhold til den momspligtige anvendelse. Hvis computeren er placeret hjemme hos den enkelte medarbejder, vil der være en formodning om, at computeren tillige benyttes privat, hvorfor virksomheden bør opgøre et skøn over den momspligtige anvendelse. Hvis den erhvervsmæssige anvendelse af en computer, der er opstillet medarbejderens bopæl, er 50 %, kan virksomheden fratrække 50 % af momsen ved anskaffelsen af computeren. Dette gælder, uanset om medarbejderen eventuelt har accepteret en lønnedgang for at få computeren til rådighed for bl.a. privat anvendelse. Det må forventes, at skønnet over fordelingen mellem momspligtig og privat anvendelse vil blive udøvet under et vist hensyn til, hvordan de faktiske udgifter til computeren er fordelt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. I de fleste tilfælde anerkendes 50 % momsfradrag, men det afhænger som nævnt af den konkrete anvendelse af computeren, herunder bl.a. om medarbejderen kan koble sig virksomhedens netværk mv. fra hjemmecomputeren. Bemærk, at reglerne også omfatter bærbare computere, som benyttes privat. I praksis synes det rimeligt at antage, at virksomheder, som stiller bærbare computere til rådighed for deres ansatte, kan opnå en fradragsret %, såfremt de har udarbejdet et konkret og velbegrundet skøn over den eventuelle private anvendelse af computerne. Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. Vi gør opmærksom, at der fra 1. juli 2014 er kommet nye regler omkring køb af bærbare computere, tablets mv., hvorfor køb af disse kan være omfattet af reglerne for national omvendt betalingspligt, selvom de købes i Danmark. Reglerne betyder, at virksomheder vil modtage en faktura uden moms og dermed selv skal beregne og afregne dansk salgsmoms, hvis de køber bærebare computere, tablets mv. af danske virksomheder, hvis erhvervsmæssige salg heraf overstiger 50 %. Den selvberegnede moms kan samme momsangivelse fratrækkes i overensstemmelse med de almindelige regler, som beskrevet ovenfor. Personalegoder

22 Firmabil Stiller arbejdsgiver en firmabil til rådighed for medarbejderen til brug for privat kørsel, skal medarbejderen beskattes af værdien af fri bil. Det er den private rådighed, der beskattes, og ikke den faktiske private benyttelse. Kørsel mellem hjem og arbejde betragtes som privat kørsel, og medarbejdere med firmabil kan derfor ikke få fradrag for befordring. Se vores beregningsprogram Firmabil eller egen bil? hvor man ud fra pris og kørselsbehov både privat og i virksomhedsregi kan beregne, om det bedst kan betale sig med firmabil eller privat bil. Beskatningsgrundlaget Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil skelnes mellem, om arbejdsgiver har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering eller senere. Ny firmabil (biler anskaffet højst 36 måneder efter første indregistrering) For nye biler og biler, som anskaffelsestidspunktet er 36 måneder eller derunder, anvendes nyvognsprisen som beskatningsgrundlag. Bilens værdi sættes dog altid til mindst kr. 36 måneder efter bilens første indregistrering nedsættes beskatningsgrundlaget for de følgende indkomstår til 75 % af nybilsprisen dog ikke til et beløb under kr. Nybilspris Nyvognsprisen er bilens pris ved første indregistrering af bilen, inklusive moms samt registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør. Det er alene registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, som skal medtages i beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil. Eftermonteret udstyr indgår som udgangspunkt ikke i beskatningsgrundlaget. Brugt firmabil (biler anskaffet mere end 36 måneder efter første indregistrering) Er bilen anskaffelsestidspunktet over 36 måneder gammel, regnet fra datoen fra første indregistrering, anvendes arbejdsgivers købspris som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil dog minimum kr. I denne situation sker der ikke nedsættelse af beskatningsgrundlaget for fri bil i de følgende år. Hvis bilen i naturlig sammenhæng med købet sættes i stand for arbejdsgivers regning, skal udgifterne til istandsættelse tillægges beskatningsgrundlaget. Den skattepligtige værdi af firmabil Den skattepligtige værdi af fri firmabil beregnes som 25 % af den del af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger kr., og 20 % af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog af mindst kr., og der er ingen maksimumværdi for beregningen. Hertil lægges et miljøtillæg, svarende til 150 % af den årlige ejerafgift for firmabilen. Hvis bilen ikke er omfattet af reglerne om ejerafgift, udgør miljøtillægget 150 % af den årlige vægtafgift for bilen. I miljøtillægget medregnes ikke udligningstillæg dieselbiler, ligesom eventuelt privatbenyttelsestillæg heller ikke medregnes. 22 Personalegoder 2016

23 Eksempel: En arbejdsgiver har købt en ny firmabil den 1. januar 2016, som stilles til rådighed for en medarbejder. Prisen for bilen er kr. Under forudsætning af en årlig ejerafgift bilen kr. udgør den skattepligtige værdi af fri bil og skat følgende beløb i årene 2016 til 2019*: *) I eksemplet er der forudsat en marginalskat 55,8 % for alle årene (efter 36 måneder) Værdi Skat (ca. 55,8 %) Beskatningsgrundlaget reduceres til 75 % af nybilsprisen fra 1. januar 2019, da firmabilen dette tidspunkt er 36 måneder. Miljøtillægget udgør 150 % af den årlige ejerafgift, svarende til kr. Miljøtillægget reduceres ikke efter 36 måneder. Elbiler Elbiler beskattes samme måde som benzin- og dieseldrevne biler. Elektricitet til opladning af bilen vil ligesom brændstof være en sædvanlig driftsudgift, der indgår som en del af den skattepligtige værdi. Værdien af batteriet skal medregnes ved beregning af beskatningsgrundlaget for fri elbil, selvom batteriet lejes separat af tredjemand, da batteriet anses for at være en integreret del af bilen. Såfremt arbejdsgiveren stiller en ladestander til rådighed sammen med en fri bil, skal værdien af ladestanderen samt udgifterne til installationen heraf medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil. Firmabil i en del af året/skift af firmabil Er bilen kun stillet til rådighed for medarbejderen i en del af året, sker der kun beskatning af fri bil i de måneder, hvor bilen er til rådighed. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor firmabilen helt eller delvist har været til rådighed for medarbejderen. Har bilen kun været til rådighed en del af en måned, fx grund af udlandsrejser eller sygefravær, medregnes værdi af fri firmabil fortsat for hele måneden. Hvis firmabilen fx ikke har været til rådighed i perioden fra 3. juli til 6. august, beskattes medarbejderen dog kun af 11/12 af årsværdien, idet den bilfri periode overstiger 30 dage. Skifter medarbejderen firmabil én eller flere gange inden for samme måned, beskattes den gældende af 1/12 af den årlige værdi af den dyreste af bilerne for den gældende måned. Har medarbejderen derimod rådighed over to biler samtidigt, beskattes medarbejderen af begge biler. Skal medarbejderen undgå at blive beskattet af fri bil, skal arbejdsgiver afskære medarbejderen fra at råde over bilen. Eksempelvis kan en medarbejder efter aftale med arbejdsgiver aflevere firmabilen og bilnøglerne virksomhedens adresse, hvis han/hun skal rejse i længere tid (i mindst 30 dage). I den situation sker der ikke beskatning i det antal hele måneder (30 dage), hvor firmabilen ikke er til rådighed for privat brug. Det er vigtigt, at arbejdsgiver kan dokumentere, at medarbejderen ikke har haft bilen til sin rådighed i perioden. Personalegoder