BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, ** Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, København Rødmundsyge forårsaget af bakterien Yersinia ruckeri serotype O1forvolder stadig problemer i europæisk ørredopdræt og i visse dele af USA. Bakterien kan forekomme som to forskellige biotyper, biotype 1 og 2, og netop den sidstnævnte er i de senere år blevet stadig mere almindelig i Europa samt en del af det østlige USA. Allerede i 1970erne udvikledes en dypvaccine mod rødmundsyge forårsaget af biotype 1, og de danske ørreder har i mange år opnået en god beskyttelse mod sygdommen efter vaccination med denne type vacciner. Da man imidlertid i de senere år har registreret, at ørreder, trods dypvaccinering, kan få rødmundsyge, og at størstedelen af danske udbrud gennem de seneste år har været forårsaget af biotype 2, har det været foreslået, at fisk vaccineret mod biotype 1 ikke automatisk er beskyttet mod biotype 2. Da der tilmed er en vaccine på markedet, som indeholder både biotype 1 og 2 (AquaVac Relera Vet.) har vi ønsket at teste om vaccinen, der også indeholder biotype 2 giver en bedre beskyttelse mod sygdommen end de to vacciner, der kun indeholder biotype 1 komponenter (hhv Ermogen Vet. og AquaVac ERM Vet.). Vaccinationsforsøget Vi har gennemført en kontrolleret undersøgelse af beskyttelse fremkaldt af tre vacciner (AquaVac Relera Vet., Ermogen Vet., AquaVac ERM Vet.) i forhold til uvaccinerede kontrolfisk. Ialt 2400 regnbueørreder fordelt på otte grupper med hver 300 fisk (fire dobbeltgrupper) anvendtes ved forsøgene. Fiskene klækkedes i 2010 og blev holdt i et sygdomsfrit miljø på Bornholms lakseklækkeri i recirkuleret vand. Ved en kropsvægt på ca 5 g (5,2-6,0 g) blev de vaccineret ved præcis 30 sekunders dyp i vacciner fortyndet 1:10 iflg producenternes anbefalinger. Vandtemperaturen var på dette tidspunkt 10 C. Herefter blev fiskene holdt på samme klækkeri i otte måneder ved temperaturer, der i perioden øgedes fra 10 til14 C. Efter to, fire, seks og otte måneder blev undergrupper af ørrederne udsat for eksperimentel smitte med Yersinia ruckeri biotype 2, som er isoleret fra et udbrud af rødmundsyge i et dansk dambrug. Smitteforsøget foregik på Fakultet for Biovidenskab på Københavns Universitet hvortil fiskene transporteredes ca 14-21 dage før smitte med henblik på akklimatisering inden eks- 1
perimentets udførelse. Ved første smitteforsøg forsøgtes først smitte ved badning af fiskene i en opløsning af bakterier i vandet, men dette gav ikke den ønskede sygdomseffekt, hvorfor fiskene efterfølgende også blev smittet ved hjælp af injektion af bakterier i bughulen. Under de første tre smitteforsøg registreredes sygelighed og dødelighed. Ved det sidste smitteforsøg blev der alene udtaget omfattende prøver til at bedømme sygdomstilstanden i fiskene ved såkaldt patologiske og histopatologiske metoder. Således blev der ikke ved det sidste forsøg registreret dødelighed. Smittemetoden, der er baseret på injektion af bakterier i bughulen, afspejler ikke en naturlig infektion i dambruget, men det var nødvendigt at anvende denne fremgangsmåde for at opnå tilstrækkelig dødelighed i kontrolgrupperne til at vurdere beskyttelsen. Det skal dog understreges at dødeligheden fremkaldt på denne måde ikke er direkte sammenlignelig med dødelighed i dambrug ved sygdomsudbrud, men blot kan bruges til at illustrere den relative beskyttelse. Resultatet AquaVac Relera Vet. viste den laveste dødelighed i alle forsøgene. De to vacciner Ermogen Vet. og AquaVac ERM Vet. gav således en dårligere beskyttelse. Ved smitteforsøget fire og seks måneder efter vaccination havde Ermogen Vet. en relativt bedre beskyttelse end Aqua- Vac ERM Vet. vaccinen. Der synes altså at blive fremkaldt en relativt specifik beskyttelse mod rødmundsygebakterien Yersinia ruckeri, biotype 2, ved dypvaccinering med AquaVac Relera Vet. Det var dog interessant at beskyttelsen mod denne bakterie også delvist blev induceret ved vaccination med vacciner indeholdende Yersinia ruckeri biotype 1 fire og seks måneder efter vaccination. En sådan krydsbeskyttelse var altså mest udtalt ved Ermogen Vet. vaccineringen, medens AquaVac ERM Vet. i forsøget klarede sig dårligst. De patologiske undersøgelser otte måneder efter vaccination viste en tendens til at AquaVac Relera Vet. vaccinerede fisk påførtes færre sygelige ændringer af de indre organer. Konklusion Forsøget har vist, at der under laboratorieforhold kan påvises en forskel mht beskyttelse fremkaldt af de tre testede vacciner. Når regnbueørreder udsættes for infektion med den type rødmundsyge, der i øjeblikket oftest isoleres i danske dambrug, klarer AquaVac Relera Vet. sig bedst efterfulgt af Ermogen Vet. og AquaVac ERM Vet. i nævnte rækkefølge, Da der under praktisk dambrugsdrift kan optræde en række forhold, der kan påvirke vaccine-effekter, skal resultaterne opfattes som vejledende. Forsøget har dog vist, at dambrugere og praktiserende fiskedyrlæger skal være opmærksomme på, at forskellige vacciner kan give forskellig beskyttelse. I den kommende tid iværksættes undersøgelser, der skal belyse hvorledes man kan forbedre beskyttelsen mod rødmundsyge yderligere ved at optimere immuniseringsmetoden. 2
Bilag 3 b 3
4
5
6
7
8
9
Bilag 3c
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37