Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune.

Transkript

1 Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har af Fredensborg Kommune fået til opgave, at udarbejde en datarapport som belyser handel med tilbudspladser på voksen handicap- og socialpsykiatri området. KORA har foretaget en pengestrømsanalyse af ydelser som er tildelt efter SL: 85 Socialpædagogisk støtte 103 Beskyttet beskæftigelse 104 Aktivitets og samværstilbud 107 Midlertidigt botilbud 108 Længerevarende botilbud Formålet med analysen er, at give Fredensborg Kommune overblik over egen og relevante sammenligningskommuners handel med kommunale-, regionale- og private bo- og dagtilbudspladser samt socialpædagogisk støtte på handicap og socialpsykiatri området. Analysen er baseret på kommunernes regnskabstal og indeholder konkret: Beskrivelse af nettoudgiftsudvikling for hele voksen-handicapområdet Beskrivelse af udviklingen i købsandel hos 1. kommuner og regioner 2. kommuner, regioner og private leverandører Beskrivelse af udviklingen i salgsandel til andre kommuner Beskrivelse af udviklingen i kommunernes udgifter til pladser i egen kommune KORA har udvalgt i alt otte kommuner, som egner som sammenligningsgrundlag for Fredensborg Kommune. Sammenligningskommunerne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Kommuner med et for Fredensborg sammenligneligt nettodriftsniveau i 64-årig indbygger i 2010 på mellem og (Fredensborg har et udgiftsniveau i 2010 på kr. pr årig)

2 Kommuner, som i modsætning til Fredensborg Kommune - har oplevet/realiseret et faldende udgiftsniveau fra 2010 eller 2011 til 2013 Udvalgte kommuner, som udviser meget svingende udgiftsniveau over tid, er udtaget af analysen pga. mistanke om væsentlige konteringsfejl Når analysen forholder sig til kommunernes nettodriftsudgifter er der tale om de samlede nettodriftsudgifter for analyseområdet 85, 103, 104, 107 og 108. Hovedtendenser i kommunerne Sammenligningskommunerne som KORA har udpeget for Fredensborg Kommune udgør hhv. Ikast-Brande-, Dragør-, Helsingør-, Esbjerg-, Billund-, Horsens-, Randers- og Hillerød Kommune. Alle sammenligningskommunerne har realiseret et faldende nettoudgiftsniveau siden Det modsatte er tilfældet for Fredensborg Kommune, som oplever et stigning i udgiftsniveau pr årig på 643 kr. fra 2010 til 2013 (Fig. 1). Figur Nettodriftsudgifter Fredensborg Kommune 756 Ikast-Brande Kommune

3 1.1 Tendens til faldende mellemkommunal-, regional- og privat handel med bo og dagtilbud fra Sammenligningskommunerne udviser generelt svagt faldende tendens til at købe tilbudspladser i andre kommuner, regioner eller hos private. Den samme tendens gør sig gældende for Fredensborg Kommune. Men grafen viser også, at Fredensborg Kommune har et relativt højt udgiftsniveau pr årig til køb af pladser. (Fig. 2). I 2013 køber Fredensborg Kommune således botilbud, dagtilbud og socialpædagogisk støtte for hvad der svarer til årig. Til sammenligning ligger Billund Kommune på det laveste niveau i sammenligningen med et udgiftsniveau på kr. pr årig. Som en naturlig konsekvens af Kommunernes relativt høje udgifter til køb af pladser pr årig, ligger procentandelen af kommunernes udgifter til købte pladser også på en relativ høj procentandel af de samlede nettodriftsudgifter. I Fredensborg Kommune udgør købte pladser 75 procent af de samlede nettoudgifter på området i Som den eneste af sammenligningskommunerne, køber Billund Kommune pladser for under 50 procent af kommunens samlede nettodriftsudgifter (Fig. 3) Fredensborg Kommune holder derimod det tredje højeste niveau blandt sammenligningskommunerne, når man ser på kommunernes procentdel af nettodriftsomkostningerne, som går til købte tilbud. Figur Køb hos andre kommuner, regioner og private Fredensborg Kommune 756 Ikast-Brande Kommune

4 Figur Køb hos andre kommuner, regioner og private 210 Fredensborg Kommune 30 udg udg udg udg Ovenstående grafer viser, at kommunerne generelt købe færre pladser. Samtidig viser tallene, at kommunernes indtægter fra salg af botilbud, dagtilbud og socialpædagogisk støtte til andre kommuner ligeledes er faldende i perioden (Fig. 4). Fredensborg Kommunes salgsandel til andre kommuner udgør, hvad der svarer til 29 procent af de samlede nettodriftsudgifter på området. Figur Salg til andre kommuner Fredensborg Kommune 756 Ikast-Brande Kommune

5 Fredensborg Kommune har indtil haft driftsoverenskomst med det socialpsykiatriske botilbud Johannes Hages Hus. Fredensborg Kommunes andel af solgte pladser er dermed faldet med hvad der skønnes til XX antal pladser og i alt XX kr. i kalenderåret udgifter til egne tilbud Udgifter til borgere i kommunernes egne tilbud ligger generelt stabilt faldende i sammenligningskommunerne. Et anderledes billede viser sig for Fredensborg Kommune, hvis udgifter til borgere i egne tilbud holder sig på et jævnt udgiftsniveau fra (Fig. 5). Figur Egen drift 210 Fredensborg Kommune Analyse af tendenser i afsnit Fredensborg Kommune og sammenligningskommunerne bruger generelt en stor procentandel af deres nettodriftsudgifter på området, til køb af bo og dagtilbud og socialpsykiatrisk støtte. Samtidig vider tallene også at der er tendens til, at kommunernes udgifter til køb af pladser er fladende fra Det peger på, at Fredensborg Kommune og sammenligningskommunerne visiterer færre borgere til handlede tilbud, eller at de pladser som kommunerne køber hos andre kommuner, regioner eller hos private er faldet i pris. I en tidligere analyse af botilbudsområdet har Kora

6 argumenteret for, at faldet i kommunernes udgifter til handlede tilbud angiveligt er et udtryk for, at kommunerne hellere visiterer til egne tilbud frem for at købe tilbud ude 1. I Fredensborg Kommunes går 75 procent af de samlede nettodriftsudgifter til køb af botilbud, dagtilbud og socialpædagogisk støtte i andre kommuner, regioner og hos private. Tallene viser også tendens til at kommunernes indtjening på salg af egne pladser til andre kommuner falder i perioden Det peger på, at kommunerne enten sælger færre tilbud, eller at deres egne kommunale tilbud falder i pris. Sammenholdt med det faktum, at kommunerne køber færre pladser ude, er det mest sandsynligt at antage, at faldet i kommunernes indtægter fra salg skyldes fald i antal af pladser som bliver solgt 2. Men hvor sammenligningskommunerne generelt oplever faldende udgifter til borgere i egne tilbud, oplever Fredensborg Kommune et jævnt udgiftsniveau fra Årsager Sammenligningen af nettodriftsudgifter, køb, salg og egen drift af bo- og dagtilbud peger på flere mulige årsager til, at Fredensborg Kommune modsat sammenligningskommunerne oplever stigende nettodriftsudgifter: Egne pladser er for dyre i drift At anbringe egne borgere billigere i egne tilbud Det kan altså tyde på, at sammenligningskommunerne i højere grad end Fredensborg Kommune har held til at tage flere borgere hjem til lavere udgifter. Det vil sige, at Fredensborg Kommune ikke formår at holde udgifterne nede på egne bo og dagtilbudspladser, som man i stigende grad fylder op med egne borgere. Problematikken i ovenstående boks, afføder spørgsmål vedr. Fredensborg Kommunes evne til, at anvende egne tilbud mere økonomisk optimalt for kommunens egne borgere. Det kan tyde på, at sammenligningskommunerne evner, at mindske udgifterne til borgere i kommunernes egne tilbud, frem for hvis borgeren er placeret i et købt tilbud. Tallene viser dog også, at kommunernes indtjening på salg også generelt falder en smule. Derfor er det nærlæggende at forudsætte, at kommunernes prisniveau på egne tilbud ikke kun falder for kommunens egne borgere, men også på pladser som sælges til køberkommuner. Som beskrevet i afsnit Botilbud stadig en handelsvare? Dalsgaard Herre i eget hus? Dalsgaard

7 Flere borgere Dyrere borgere er det dog en tvivlsom antagelse set ud fra det faktum, at der er generel tendens til, at kommunerne holder tilbage med at købe tilbud ude. Derfor tyder det på, at sammenligningskommunerne anbringer egne borgere i egne tilbud til mere fordelagtige økonomiske vilkår end køberkommuner opnår. I Fredensborg Kommunes egne tilbud, skelnes der ikke mellem borgere fra Fredensborg Kommune og borgere fra andre kommuner, når tilbuddet tilrettelægges. Fredensborg Kommune har generelt højere udgifter pr årig til køb af bo- og dagtilbudspladser og socialpsykiatrisk støtte. Fredensborg Kommunes indtægter fra salg af egne tilbud ligger på et gennemsnitligt niveau i forhold til sammenligningskommunerne. Samtidig holdes udgifterne til borgere i egne tilbud på et stabilt niveau, hvorimod disse udgifter er faldende i sammenligningskommunerene. Samlet set kan det tyde på, at Fredensborg Kommune oplever, at en fremtrædende høj andel af befolkningen (Mellem år) modtager handicap og socialydelser. Fredensborgs samlede udgiftsniveau kan skyldes en høj modtagerandel, som fremstillet i boksen ovenfor. Men analysen forholder sig alene til udgiftsniveauet i kommunerne. Det vil sige, at det høje udgiftsniveau også kunne skyldes, at Fredensborg Kommune ikke nødvendigvis har en høj modtagerandel sammenlignet med andre kommuner, men at andelen af meget dyre modtagere er høj i Fredensborg Kommune.