BILAG TIL VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB 2011
Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab Sundhedsstyrelsen, 2011 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Sundhedsberedskab, beredskab, præhospital, CBRNE, smitsomme sygdomme, krisestøtte, kriseterapi, lægemiddelberedskab Sprog: Dansk Kategori: Vejledning Version: 3.0 Versionsdato: 12. april 2011 Format: pdf Elektronisk ISBN: 978-87-7104-185-9 Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2011 Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab
Indhold Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere 3 Bilag 2 Risiko- og sårbarhedsvurdering 10 Bilag 3 CBRNE risiko- og trusselsvurderinger 12 Bilag 4 Massevaccination 18 Bilag 5 Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter 24 Bilag 6 Karantæne 28 Bilag 7 Operativ indsats ved C-hændelser 35 Bilag 8 Operativ indsats ved B-hændelser/smitsomme sygdomme 43 Bilag 9 Operativ indsats ved R/N-hændelser 50 Bilag 10 Retningslinjer for håndtering af CBRNE forurenede/kontaminerede lig 63 Bilag 11 Forslag til instruks for ekstraordinær udskrivning region/amk/ sygehus 71 Bilag 12 Forslag til instruks for ekstraordinær udskrivning kommune 73 Bilag 13 Evakuering af sygehuse 75 Bilag 14 Eksempler ved scenarier, kriseterapeutisk-/krisestøttende beredskab 78 Bilag 15 Skabelon til informationsfolder om krisereaktioner 83 Bilag 16 Beredskab for forsyning af blod 85 Bilag 17 Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) 87 Bilag 18 Skabelon for indrapportering fra region til Sundhedsstyrelsen 90 Bilag 19 Koordinerende læge på skadestedet (KOOL) 91 Bilag 20 Skabelon/tjekliste for en regional sundhedsberedskabsplan 95 Bilag 21 Skabelon/tjekliste for en kommunal sundhedsberedskabsplan 104 Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 2
Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere Formål Formålet med bilaget er at give en kort oversigt over samarbejdspartnere til det regionale og/eller kommunale sundhedsberedskab. Samarbejde er et centralt element i al beredskabsarbejde, og det bør fremgå af regioners og kommuners sundhedsberedskabsplaner, at samarbejde med relevante aktører er tænkt ind. Målgruppe Målgruppen for bilaget er planlæggere af sundhedsberedskaber i regioner og kommuner. Målet er således ikke at give en dækkende beskrivelse af de omtalte myndigheders virksomhedsområde, men at fremhæve de informationer, som er relevante for planlægningen af sundhedsberedskabet i regioner og/eller kommuner. Sundhedsstyrelsen Opgaver i relation til sundhedsberedskabet Sundhedsstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsen vejleder og rådgiver regioner og kommuner om planlægning af sundhedsberedskabet. Regioners og kommuners sundhedsberedskabsplaner sendes til rådgivning i styrelsen inden vedtagelse. Sundhedsstyrelsen kan desuden vejlede og rådgive regioner og kommuner med henblik på sundhedsberedskabet i en konkret beredskabssituation. Sundhedsstyrelsen er endvidere pålagt en række opgaver i medfør af epidemiloven. Indenrigs- og Sundhedsministeren kan i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, pålægge regionsrådet eller kommunalbestyrelsen at løse en sundhedsberedskabsopgave på en nærmere bestemt måde. Sundhedsstyrelsen forventes at varetage denne koordinerende opgave i en sådan ekstraordinær situation. Sundhedsstyrelsen er fast medlem af den nationale operative stab (NOST), hvis hovedopgave er koordinationsopgaver i forbindelse med større hændelser, katastrofer og sikkerhedsmæssige trusler, herunder terrorhandlinger i Danmark, der ikke kan løses af de enkelte regioner/politikredse, samt opgaver, der omfatter flere samtidige hændelser i forskellige regioner/landsdele, og hvor der opstår et behov for koordinering på nationalt plan. Sundhedsstyrelsen informerer Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i regionerne, når NOST er nedsat, og styrelsen vil i sådanne situationer holde tæt kontakt til AMK og bede om løbende rapporteringer fra relevante regioner. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter godkendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren, beslutte, at apotekerne kun må udlevere lægemidler til en kortere periode end 14 dage og kun må udlevere lægemidler til nærmere angivne persongrupper. Sundhedsstyrelsen kan tilsvarende i særlige tilfælde beslutte, at en virksomhed skal sprede sit lager, eller at virksomheden ikke skal sprede sit lager. Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 3
Embedslægerne er en del af Sundhedsstyrelsen og er placeret i regionerne. I beredskabssammenhænge varetager Embedslægerne styrelsens decentrale beredskabsopgaver og kan rådgive lokale myndigheder om sundhedsmæssige, herunder hygiejniske og miljømæssige forhold, ligesom Embedslægerne kan inddrages i den lokale planlægning af sundhedsberedskabet. Embedslægerne varetager ligeledes opgaver i relation til smitte- og kontaktopsporing samt forebyggelse af smitsomme sygdomme, sundhedsfaglig rådgivning om smitsomme og andre overførbare sygdomme samt kemiske stoffer og kan rådgive indsatsledelsen om de sundhedsmæssige konsekvenser af en beredskabshændelse telefonisk eller ved fremmøde. Embedslægerne vil ved behov være repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS). Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) er et institut i Sundhedsstyrelsen. Instituttets opgaver ligger inden for lovgivningen om røntgenanlæg, radioaktive stoffer og nukleare anlæg. Instituttet er den eneste offentlige institution med overordnet ansvar for strålebeskyttelse og med faglig viden og kompetence på hele området. Det er SIS opgave at sikre, at det for brugere af strålekilder, andre myndigheder og institutioner m.fl. altid er muligt at få oplysninger og vejledning om egenskaber og skadelige effekter ved ioniserende stråling, herunder tilsigtede anvendelse af radioaktive stoffer eksempelvis dirty bombs og beskyttelsesforanstaltninger. I tilfælde af uheld med radioaktive stoffer, herunder nukleare materialer varetager instituttet opgaverne i beredskabet i relation til strålebeskyttelse. SIS har adgang til oplysninger om alle strålekilder i landet. Sådanne oplysninger kan være vigtige for en akut indsats over for personer, der er radioaktivt forurenede og/eller har været udsat for ekstern bestråling. Døgnvagt og øvrig information Sundhedsstyrelsen har døgnvagt via Embedslægernes døgnvagtsfunktion. Statens Institut for Strålebeskyttelse har ligeledes en døgnvagt. Kontaktoplysninger og yderligere information findes på www.sst.dk og www.sis.dk Lægemiddelstyrelsen Opgaver i relation til sundhedsberedskabet Lægemiddelstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Lægemiddelstyrelsen varetager de styrelsesmæssige opgaver i relation til lægemiddelberedskabet, som er beredskabet af lægemidler og medicinsk udstyr, der kan imødekomme de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå i en beredskabssituation. Regioners og kommuners sundhedsberedskabsplaner sendes til rådgivning i Lægemiddelstyrelsen inden vedtagelse, ligesom de sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen. Ved forsyningsmæssige nødsituationer ift. lægemidler og medicinsk udstyr kontaktes Lægemiddelstyrelsen. I en beredskabssituation kan Lægemiddelstyrelsen endvidere have en opgave i relation til distribution til regioner, kommuner og apoteker af sera, vacciner og beredskabsmedicin samt lægemidler fra udlandet, herunder lægemidler uden markedsføringstilladelse. Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 4
Lægemiddelstyrelsen udsteder påbud til importører af lægemidler, lægemiddelgrossister og producenter af lægemidler, herunder sygehusapoteker, samt til apoteker, hvis bestemmelserne i bekendtgørelse om spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer træder i kraft. Tilsvarende meddeler Lægemiddelstyrelsen landets apoteker, hvis bestemmelserne i bekendtgørelse om udlevering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer træder i kraft. Døgnvagt og øvrig information Lægemiddelstyrelsen har døgnvagt. Kontaktoplysninger og yderligere information findes på www.laegemiddelstyrelsen.dk Statens Serum Institut Opgaver i relation til sundhedsberedskabet Statens Serum Institut er landets nationale klinisk-mikrobiologiske laboratorium og er referencelaboratorium for de øvrige mikrobiologiske laboratorier. Som en del af det biologiske sundhedsberedskab varetager Statens Serum Institut et diagnostisk beredskab (døgnberedskab, udrykningstjeneste mv.), ligesom instituttet har ansvaret for landets vaccineberedskab. Instituttet varetager desuden Sundhedsstyrelsens meldesystem for smitsomme sygdomme og rådgiver sundhedsvæsenet i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme. Ved større generelle udbrud af smitsomme sygdomme bistår instituttet operationelt i opklaring og kontrol af udbruddet. Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut fungerer endvidere som kontaktpunkt (focal point) i relation til International Health Regulations (IHR). Af særlig relevans for sundhedsberedskabet er foruden Epidemiologisk afdeling, Center for Biosiking og -Beredskab samt Central Enhed for Infektionshygiejne. Epidemiologisk afdeling har til formål at forebygge smitsomme sygdomme via overvågning af forekomsten af disse. Afdelingen er også udpeget som nationalt kontaktpunkt (focal point) i relation til International Health Regulations (IHR) Endvidere rådgiver afdelingen landets læger og sundhedsmyndigheder. Central Enhed for Infektionshygiejne har antibiotikaresistens og sygehushygiejne som hovedopgaver. Afdelingen har bl.a. til opgave at koordinere sygehushygiejnen i Danmark, herunder opretholde et beredskab. Center for Biosikring og -Beredskab (CBB) er statslig myndighed og fører kontrol med overholdelsen af reglerne jf. bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale. Ved mistanke om udslip af visse farlige biologiske stoffer skal der straks rettes henvendelse til CBB. I situationer med ukontrolleret tilstedeværelse af farligt biologisk materiale eller mistanke herom, afgrænser CBB fare- og eksponeringsområderne, og det lokale sundhedsberedskab underrettes om mulige modforanstaltninger samt om den forventede prognose. Døgnvagt og øvrig information Statens Serum Institut har døgnvagt. Kontaktoplysninger og yderligere information findes på www.ssi.dk og www.biosikring.dk Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 5
Giftlinjen Opgaver i relation til sundhedsberedskabet Giftlinjen på Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden rådgiver om behandling af forgiftninger. Rådgivningen omfatter alle former for giftstoffer, herunder industriog husholdningskemikalier, røg, lægemidler, misbrugsstoffer og planter. Giftlinjen er landsdækkende. Henvendelser besvares af læger med uddannelse i klinisk toksikologi. Funktionen er primært en hjælp til læger og andet sundhedspersonale i forbindelse med behandling af forgiftninger, men forespørgsler fra myndigheder og borgere besvares også. I rådgivningen indgår vurdering af risiko for forgiftning ved udsættelse for kemiske stoffer, behandling af forgiftninger, brug af antidoter (modgifte), klinisk biokemiske analyser i forbindelse med forgiftninger samt opfølgning af forgiftninger med henblik på langtidseffekter og forebyggelse. Der rådgives ikke om biologiske toksiner, identifikation af kemikalier eller brug af sikkerhedsudstyr. Døgnvagt og øvrig information Giftlinjen har døgnvagt. Kontaktoplysninger og yderligere information findes på www.giftlinjen.dk Fødevarestyrelsen Opgaver i relation til sundhedsberedskabet Fødevarestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og varetager beredskabet inden for veterinær- og fødevareområdet. Dele af beredskabsopgaven er lagt ud til de regionale fødevareregioner. Fødevarestyrelsen har på veterinær- og fødevareområdet, ud over det daglige beredskab, et beredskab til håndtering af krigs- og krisesituationer, bl.a. vedrørende fødevareforgiftninger, terror mod fødevarer samt anmeldelsespligtige husdyrsygdomme. Døgnvagt og øvrig information Fødevarestyrelsen har døgnvagt. Kontaktoplysninger og yderligere information findes på www.foedevarestyrelsen.dk Beredskabsstyrelsen Opgaver i relation til sundhedsberedskabet Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Forsvarsministeriet. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og forestår koordineringen af planlægningen af den civile sektors beredskab. Endvidere varetager Beredskabsstyrelsen en række operative opgaver. Af relevans for sundhedsberedskabet er bl.a. redningsberedskabet, kemisk beredskab og nukleart beredskab. Redningsberedskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Redningsberedskabet omfatter det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab, herunder det statslige, regionale beredskab. Indsatslederen fra det kommunale redningsberedskab varetager den tekniske ledelse på skadestedet. Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 6
Kemisk Beredskab er en ekspertfunktion på det kemiske område. Opgaverne omfatter rådgivning om de farlige stoffer, herunder toksiske industrikemikalier, kemiske kampstoffer, eksplosivstofferne og de i situationen farlige stoffer. Andre opgaver af relevans for sundhedsberedskabet er prøvetagning af farlige stoffer, assistance på skadested/gerningssted efter behov, kemiske analyser og karakteriseringer, specielt af ukendte stoffer, formidling, erfaringsudveksling og undervisning om farlige stoffer, vurderinger vedrørende farlige stoffer og indsats samt håndtering af kemikalieforurenede personer samt varetagelse af Informationssystemet om farlige stoffer. Kemisk Beredskab kan levere data på det kemiske område til brug for information af borgere. Indsatsen på skadestedet og håndteringen af kemikalieforurenede og kemikalieskadede personer kræver kendskab til de kemiske stoffers farlige egenskaber, eksempelvis oplysninger om brandfare og eksplosionsfare, om indåndings- og sundhedsfare, om stoffets forhold over for vand og om miljøfaren. Kemisk Beredskab kan kontaktes hele døgnet, eksempelvis i forbindelse med udslip af farlige stoffer, brand, transportuheld, prøvetagning og kemiske analyser. Nukleart Beredskab er både myndighed og ekspertfunktion på det nukleare område. Det nukleare beredskab varetager planlægningen af det nationale beredskab mod virkningen af ulykker på nukleare anlæg. I planerne for det nukleare beredskab indgår såvel ulykker som utilsigtede hændelser, idet konsekvenserne vurderes at være de samme. Det nukleare beredskab varetager endvidere et landsdækkende nukleart måleberedskab og kan yde assistance ved andre former for frigørelse af radioaktivt materiale. Døgnvagt og øvrig information Beredskabsstyrelsen har døgnvagt. Kontaktoplysninger og yderligere information findes på www.brs.dk og www.kemikalieberedskab.dk Politiet Opgaver i relation til sundhedsberedskabet De fleste af landets alarmcentraler betjenes af politiet. På baggrund af modtagne oplysninger iværksætter alarmcentralen alarmering af de relevante beredskaber. Politiet koordinerer endvidere den samlede indsats ved større ulykker og beredskabshændelser. Det er politiets opgave at sørge for, at personer i farezonen bliver varslet og evakueret, hvis der er behov for det. Det er også politiet, der om nødvendigt afspærrer og bevogter et givent område. Der er endvidere politiets opgave at opretholde sikkerhed, fred og orden. Politiet varetager på skadestedet den koordinerende ledelse, herunder bl.a.: Oprettelse og drift af en klart synlig kommandopost (KST), hvor ledere, eksperter og rådgivere mødes, informeres, afgiver rapport og træffer aftaler med politiet Direkte ledelse af politimæssige opgaver, fx afspærring, varsling og trafikregulering Samarbejde med indsatslederen fra redningsberedskabet og den koordinerende læge (KOOL) om bl.a. med etablering af behandlingsplads og ambulanceveje til sygehusene Etablering af opsamlingssted for uskadte og let tilskadekomne Formidling af særlig assistance, herunder indsættelse af udryknings- og lægehold Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 7
Koordinerer information til presse Information til involverede og pårørende Politiet varetager formandskabet for de lokale beredskabsstabe (LBS) og som udgangspunkt også for den nationale operative stab (NOST). Herudover varetages formandskabet for Epidemikommissionen i regionen af en politidirektør udpeget af rigspolitichefen. Døgnvagt og øvrig information Politiet kontaktes via den lokale politikreds. Kontaktoplysninger og yderligere information findes på www.politi.dk Politiets Efterretningstjeneste Opgaver i relation til sundhedsberedskabet Som Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjeneste skal Politiets Efterretningstjeneste (PET) forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund. PET har således som hovedopgave at modvirke og bekæmpe trusler mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed. Regions og kommunerne sundhedsberedskabsplaner bør bl.a. udarbejdes på baggrund af den aktuelle trusselsvurdering, som er tilgængelig på PET s hjemmeside. Døgnvagt og øvrig information PET har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til www.pet.dk Forsvaret Opgaver i relation til sundhedsberedskab Forsvaret kan anmodes om at yde hjælp til løsning af opgaver, hvor anvendelse af Forsvarets materiel og/eller personel er påkrævet for opgavens løsning, og som ikke strider unødigt mod konkurrence med civil næring. I relation til sundhedsberedskabet kan som eksempler på militær hjælp til civile nævnes patienttransport, transport af livsbevarende organer, snerydning i en for samfærdselens opretholdelse af akut funktioner eller deltagelse i sundhedsberedskabet fx ved konventionelle eller ved CBRNE-hændelser. Af relevans for sundhedsberedskabet kan nævnes Forsvarets Sundhedstjeneste, Flyvertaktisk Kommando, Søværnets Operative Kommando, Ammunitionsrydningstjenesten og Hjemmeværnet. Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) yder støtte til samfundsopgaver herunder præhospitalt beredskab, bistand til sundheds- og sygehusvæsenet i form af traumebehandling, uddannelse, hyperbart beredskab samt støtte til og samarbejde med bl.a. Center for Biosikring og -Beredskab og Rigshospitalets Traumecenter. Flyvertaktisk Kommando (FTK). Anmodning om luftbåren assistance, eksempelvis patienttransport, skal rettes til Flyvertaktisk Kommando, der yder hjælp med luftfartøjer og flyekspertise samt koordinerer gennem Statens Luftfartsvæsen, at luftrum kan friholdes for lufttrafik, der kan genere de civile myndigheders opgaveløsning. Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 8
Flyvevåbenets Eftersøgnings- og Redningsberedskab, benævnt SAR-beredskabet (Search and Rescue) yder flyvemæssig assistance til fx redningstjenestens øvrige ansvarlige myndigheder, samt til redningskorps, sygehusvæsen m.fl. Indsættelse af luftfartøjer ledes og koordineres af den fælles redningscentral for flyvevåbnet og skibsfarten (Joint Rescue Coordination Centre, JRCC), som fysisk er placeret i SOK. Alle henvendelser om helikopterassistance fra myndigheder, enkeltpersoner eller andre henvises til JRCC. Ved beredskab med helikoptere indgår vagthavende læge i helikopterens besætning og medfølger på alle operative SAR-flyvninger. Helikopteren er udstyret til at yde præhospital behandling af tilskadekomne og syge, og i samarbejde med luftfartøjschefen tager SAR-lægen desuden nødvendige forholdsregler til imødegåelse af smittefare, forgiftningsrisiko mv. for besætning og luftfartøj, under og efter udførelsen af flyvningen. Søværnets Operative Kommando (SOK). Såfremt transport med helikopter ikke er mulig, kan anmodning om søbåren assistance rettes til Søværnets Operative Kommando (SOK), der forestår og koordinerer Forsvarets hjælpeydelser på havet. Søredningstjenestens daglige ledelse udøves fra Rescue Coordination Center (JRCC) som nævnt ovenfor. JRCC er således ansvarlig myndighed for koordinering af eftersøgnings- og redningsoperationer for skibsfarten. Ammunitionsrydningstjenesten (AMMRYD) kontaktes typisk af politiets kriminaltekniske afdeling ved mistanke om eller konstateret hændelse med formodet konventionel ammunition, bombe, herunder formodet CBRN bomber. Ammunitionsrydningstjenesten assisterer på skadestedet med et hold, der kan neutralisere eller fjerne en formodet bombe eller lignende. Holdet består af en holdleder og fem ammunitionsryddere, som er markeret med Explosive Ordnance Disposal (EOD) på CBRN-indsatsdragten. Holdet kan arbejde inden for den indre afspærring og spore for kemiske- og radionukleare stoffer. Hjemmeværnet (HJV) er en frivillig folkelig bevægelse, der selvstændigt og i samarbejde med hæren, søværnet og flyvevåbnet løser militære opgaver samt i øvrigt yder støtte til det civile samfund, også i relation til sundhedsberedskabet. Døgnvagt og øvrig information Forsvaret herunder FSU, FTK, SOK, AMMRYD og HJV kan kontaktes døgnet rundt. Kontaktoplysninger og yderligere information findes på www.forsvaret.dk Folkekirkens katastrofeberedskab Opgaver i relation til sundhedsberedskab Folkekirkens katastrofeberedskab har til formål at tilbyde sjælesorg, gudstjenester og anden hjælp til overlevende, pårørende, efterladte og hjælpepersonel i katastrofesituationer, hvor lokale sognepræster og sygehuspræster ikke har ressourcer til at imødekomme de forventninger, katastrofen stiller til dem. Denne hjælp ydes i samarbejde med sundhedsvæsenets kriseterapeutiske beredskab. I hver af landets regioner er der udpeget et antal beredskabspræster, som kan tilkaldes af sundhedsvæsenets kriseterapeutiske beredskab. Folkekirkens katastrofeberedskab vil om nødvendigt sørge for, at berørte af en katastrofe tilbydes opfølgende hjælp af deres lokale sognepræst, ligesom man efter behov vil kunne henvise til hjælp fra andre trossamfund. Lokale sognepræster kan findes på www.sogn.dk Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 9
Bilag 2 Risiko- og sårbarhedsvurdering Formål Formålet med dette bilag er at vejlede regioner og kommuner med henblik på den risiko- og sårbarhedsvurdering, der skal foretages i forbindelse med sundhedsberedskabsplanlægningen. Målgruppe Målgruppen er planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner og kommuner. Procedurer Følgende trin bør gennemgås i relation til risiko- og sårbarhedsvurderingen: 1. Identifikation af trusler/hændelser: 1.1. Find de trusler/hændelser, som kan sætte den del af sundhedsvæsnet, I er ansvarlige for, under betydeligt pres eller hindre det i at fungere. 1.2. Find de trusler/hændelser, som kan ramme regionen/kommunens borgere og bør imødegås. 1.3. Opstil scenarier for hændelserne, fx masseskader som følge af alvorlige ulykker eller terrorangreb, omfattende epidemier eller pandemi og større uheld med kemiske eller biologiske midler, herunder bl.a. drikkevandsforurening. I scenariebeskrivelserne bør der sættes særligt fokus på hændelsernes potentielle udbredelse samt regionale/lokale forhold, hvad angår befolkningstæthed, industri, håndtering/transport af farlige kemikalier, forekomst af forsamling af større menneskemængder mv. Scenarierne skal være realistiske og repræsentative for det samlede trusselsbillede. Realismen kan bl.a. sikres ved at basere scenarierne på virkelige hændelser eller næsten-hændelser, som tidligere har påvirket sundhedsvæsenet. Alternativt kan scenarierne baseres på eksempler fra udlandet eller tænkte hændelser, som vil kunne forekomme inden for en overskuelig fremtid. 2. Vurdering af risici og sårbarheder: Risikovurderingen består dels af en vurdering af sandsynligheden for, at en hændelse indtræffer, dels af en vurdering af de mulige konsekvenser, såfremt hændelsen indtræffer. Sandsynlighedsvurderingen: i. Overvej hyppighed, dvs. hvor ofte hændelsen forventes at indtræffe, med udgangspunkt i historiske erfaringer eller statistiske data. For hændelser, som aldrig eller kun sjældent er indtruffet, må der i stedet anvendes kvalificerede gæt på, hvor plausible de er Konsekvensvurderingen: ii. Afdæk hvordan hændelsen direkte kan påvirke befolkningen Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 10
iii. iv. Afdæk hvordan hændelsen kan påvirke sundhedsvæsnets kritiske funktioner/opgaver Afdæk afhængigheder af andre aktører, som vil påvirke omfanget af afledte konsekvenser. Det kan eksempelvis vedrøre hændelsens påvirkning af fysiske installationer, materiel/udstyr, personale, nødvendige leverancer mv. Sårbarhedsvurderingen tager udgangspunkt i, at hændelsen er indtrådt med det sæt af umiddelbare og afledte konsekvenser, som beskrives i risikovurderingen: i. Kortlæg kritiske funktioner/opgaver under sundhedsvæsenet, dvs. de aktiviteter, varer, tjenesteydelser mv., som er afgørende for sundhedsvæsenets funktionsdygtighed, og som skal kunne opretholdes og videreføres i alle situationer. Under kortlægningen bør der fokuseres på særligt væsentlige driftsopgaver og opgaver vedrørende krisehåndtering. ii. iii. iv. Lav en kapacitetsvurdering hvad angår personale, materiel/udstyr og lokaliteter. Afdæk hvilke dele af befolkningen, der er særligt sårbare, især når hændelsen rammer. Ligesom det var tilfældet i risikovurderingen, skal der i sårbarhedsvurderingen tages hensyn til sundhedsvæsenets afhængighed af andre sektorer og aktører, eksempelvis vand, elektricitet, it- og telekommunikation, transport (herunder vejnettets beskaffenhed) mv. 3. En risiko- og sårbarhedsprofil udarbejdes med en sammenfatning af ovennævnte resultater, herunder hvilke trusler/hændelser, der er forbundet med de største risici og sårbarheder, og som det evt. bør overvejes at iværksætte nye eller supplerende tiltag imod inden for sundhedsberedskabet. Beredskabsstyrelsen har udviklet et værktøj, ROS-modellen, som er en enkel og generelt anvendelig metode til systematisk risiko- og sårbarhedsanalyse på et overordnet niveau. ROS-modellen bygger på analyse af udvalgte scenarier og kræver ikke forudgående kendskab til risiko- og sårbarhedsanalyser. For mere information se Beredskabsstyrelsens ROS-model, jf. Appendiks 2. Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 11
Bilag 3 CBRNE risiko- og trusselsvurderinger Formål Formålet med bilaget er at give regioner og kommuner et grundlag for den risikovurdering af CBRNE-hændelser, der bør foretages i forbindelse med planlægning af sundhedsberedskabet. Der kan være tale om forhold, der kan påvirke borgerne direkte, og forhold der kan påvirke sundhedsvæsnets funktionsevne. Dimensionering af beredskabet ift. CBRNE-hændelser er et aspekt, som bør indgå i planlægningen. En aktuel trusselsvurdering kan hentes på PET s hjemmeside (www.pet.dk). Målgruppe Bilaget er målrettet planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner og kommune. 3.1 Kemiske hændelser Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen samt Giftlinjen på Bispebjerg Hospital er ekspertberedskaber vedrørende kemiske hændelser. Som et led i regioners og kommuners udarbejdelse af risiko- og sårbarhedsvurderinger skal der bl.a. tages hensyn til tilstedeværende industri i området, herunder omfanget af lokal håndtering og transport af kemiske stoffer. Når det gælder risiko for større uheld med kemiske stoffer på de såkaldte risikovirksomheder, er der på dette område en udstrakt lovregulering, se bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Der stilles krav om sikkerhedsdokumenter og sikkerhedsrapporter fra virksomheden (de såkaldte kolonne 2 og 3 virksomheder) samt en ekstern beredskabsplan, som kommunen og politiet udarbejder. Der er krav om afprøvning af denne plan mindst hvert tredje år, og der skal foretages inspektion på virksomheden hvert år. I relation til risikovurdering for sådanne virksomheder anbefales, at de relevante sektormyndigheder overvejer følgende: Hvad er konsekvensområdet, hvis det værst tænkelige uheld skulle ske? Hvor mange mennesker, boligområder, institutioner, natur og miljø kan blive berørt af det værst tænkelige uheld? Hvad er sandsynligheden for det værst tænkelige uheld? Den eksterne beredskabsplan, der gælder for virksomheden, skal i offentlig høring. Oplysninger om risikovirksomheder findes for de fleste politikredses vedkommende på www.politi.dk under den enkelte politikreds. Nogle politikredse har lagt et link til disse informationer på kredsens forside, mens andre kredse har lagt informationerne under borgerservice fakta om politikredsen. Ofte vil også de eksterne beredskabsplaner være tilgængelige via disse links. Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 12
Transport af kemiske stoffer skal forstås bredt og dækker således over transport af kemiske stoffer både ad vej, ad jernbane og til søs. Det vil sige, at der i lokalområdet bør fokuseres på til- og frakørsel til virksomheder samt gennemkørende trafik, på jernbanestationer og rangerterræner samt gennemkørende tog og på havne og containerpladser samt til- og frakørsel til havne. Der ud over findes andre knudepunkter for opbevaring og håndtering af kemiske stoffer, eksempelvis containerhoteller og transportcentre. Endelig bør risikoen for lokal forurening af drikkevand med kemiske stoffer inddrages i risikovurdering af kemiske hændelser. Region Det er relevant for sundhedsberedskabet i regionerne at have kendskab til lokale industrier og virksomheder, der arbejder med og har oplag af kemiske stoffer. Beredskabet kan således være forberedt på hændelser med de pågældende stoffer, sikre sig kendskab til håndtering af eventuelle patienter og sikre sig lagre af relevante antidoter. Virksomheder, typen af kemiske stoffer og den transporterede mængde af kemiske stoffer kan desuden ændres løbende. Der er således behov for løbende opdatering af relevante informationer. Kommune Som supplement til det ovenfor nævnte generelle afsnit skal nævnes bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, der tager udgangspunkt i, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger. Det kommunale redningsberedskab skal derfor identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). I denne sammenhæng bør de sundhedsmæssige konsekvenser vurderes. 3.2 Biologiske hændelser Smitsomme sygdomme Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut er ekspertberedskab vedrørende smitsomme sygdomme og vil udføre en risikovurdering i forbindelse med sygdomsudbrud og epidemi. Sundhedsstyrelsen eller andre relevante myndigheder (fx på fødevareområdet) tager beslutning om den overordnede risikohåndtering, herunder udmeldinger til regioner og kommuner om eventuelle særlige forholdsregler. Sundhedsstyrelsen melder i akutte tilfælde ud til regionen via AMK. Kommunerne vil blive kontaktet via AMK eller evt. direkte (skriftligt) ved behov for information fra de centrale sundhedsmyndigheder i en beredskabssituation. Der er etableret nationale og internationale overvågningssystemer for smitsomme sygdomme. Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut er dansk kontaktpunkt for disse. Formålet med overvågningssystemerne er så tidligt som muligt at opdage sygdomsudbrud eller enkelte sygdomstilfælde af særligt alvorlige infektioner. Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 13
Når en læge behandler en patient i Danmark, som kan mistænkes for at have pådraget sig en anmeldelsespligtig infektion, skal tilfældet anmeldes til Embedslægerne i den region, hvor patienten opholder sig samt til Epidemiologisk afdeling ved Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme og epidemiloven. Anmeldelserne fungerer i princippet som et varslingssystem for erkendelse af udbrud samt registrerer ændringer i forekomst over tid. Visse af sygdommene (alvorlige, farlige) skal straks-anmeldes telefonisk til Embedslægerne, og alle anmeldelsespligtige infektionssygdomstilfælde skal straksanmeldes, hvis de forekommer ophobet. Straks-anmeldelse til Embedslægerne giver mulighed for hurtig indgriben med forebyggende tiltag, så spredning af sygdommen kan imødegås. For en lang række sygdomme er der desuden etableret overvågning gennem indrapportering af resultater fra de diagnosticerende laboratorier Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling, har etableret et udbrudscenter, der i samarbejde med Embedslægerne kan bistå i forbindelse med epidemiologiske undersøgelser af sygdomsudbrud. Det er fx muligt at opspore smittekilder til sygdomstilfælde gennem særlige interviewundersøgelser. Uheld og terrorhændelser med biologiske stoffer Virksomheder, laboratorier, forskningsinstitutioner mv., der ønsker at arbejde med biologiske stoffer med dobbelt anvendelsesmulighed (dvs. som både kan bruges til fredelige formål, men også som våben), skal have tilladelse dertil fra Center for Biosikring og -Beredskab (CBB), som er den statslige myndighed på området og fører kontrol med overholdelsen af reglerne, jf. bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale. Skulle der opstå mistanke om udslip af visse farlige biologiske stoffer på sådanne virksomheder, skal der straks rettes henvendelse til CBB, som opretholder et særligt døgnberedskab til at sikre imødegåelse af en eventuel fare fra en sådan ukontrolleret tilstedeværelse af visse farlige biologiske stoffer de pågældende steder. Der bør tillige ske alarmering af politiet ved mistanke om udslip af visse farlige biologiske stoffer. Lokale beredskabsplaner bør tage højde for tilstedeværelse af virksomheder, der måtte opbevare farlige biologiske stoffer. Anvendelse af biologiske stoffer i terrorøjemed er set i forbindelse med de såkaldte anthrax-breve (miltbrand-breve) i USA, der i oktober 2001 dræbte fem personer og spredte frygt, utryghed samt påvirkede og belastede infrastrukturen. Region Regionerne er i dagligdagen i et vist omfang vant til at håndtere patienter med smitsomme sygdomme, både på sygehuse og hos praktiserende læger. De smitsomme sygdomme, som rummer beredskabsaspekter er især følgende: Alvorlige og farlige sygdomme, der kræver indgreb, hvis der blot optræder et enkelt eller få tilfælde Sygdomme, der har stort epidemisk potentiale, og som kan have alvorlige konsekvenser, hvis personer med visse kroniske tilstande smittes, fx influenza Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 14
Sygdomme, som viser sig ved usædvanlige udbrud eller ophobninger Sygdomme, der kan spredes med terror-formål Området overvåges af Statens Serum Institut, og såfremt en af ovennævnte slags sygdomme opstår, beslutter Sundhedsstyrelsen den overordnede risikohåndtering og melder denne ud. Såfremt der alene er tale om en lokal/regional hændelse, kan vejledning fås via Embedslægerne i regionen. Regionen bør i planlægningen have forberedt at kunne håndtere ovennævnte situationer, se Bilag 8 Operativ indsats ved B-hændelser/smitsomme sygdomme. Desuden bør regionen via de foretagne virksomhedsgodkendelser lokalt have informationer om virksomheder i lokalområdet, der arbejder med biologiske stoffer, så der i planlægning kan være forberedt at håndtere uheldssituationer. Kommune Kommunernes sundhedsberedskab bør hovedsagelig forberede sig på at kunne håndtere situationer med: Sygdomme, der har stort epidemisk potentiale, og som kan have alvorlige konsekvenser, hvis personer med visse kroniske tilstande smittes, fx influenza Sygdomme, som viser sig ved usædvanlige udbrud eller ophobninger (fx i kommunens institutioner) Se også Bilag 8 Operativ indsats ved B-hændelser/smitsomme sygdomme. 3.3 Radiologiske hændelser Anvendelsen af radioaktive stoffer spænder fra medicinsk diagnostik og terapi over et bredt spektrum af industrielle anvendelser til brug i forskning og undervisning. Aktivitetsmængden af de anvendte radioaktive stoffer varierer fra meget små aktivitetsmængder i fx røgdetektorer og laboratoriekits, over moderate mængder ved de mest almindelige medicinske, forskningsmæssige industrielle anvendelser til meget store aktivitetsmængder ved nogle få medicinske, industrielle og forskningsmæssige anlæg. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) under Sundhedsstyrelsen er den centrale strålebeskyttelsesmyndighed. Det danske regelsæt på strålebeskyttelsesområdet bygger på en høj grad af myndighedskontrol, der skal forebygge utilsigtede hændelser. Radioaktive stoffer transporteres dagligt til brugere i hele Danmark. SIS fungerer som dansk kompetent myndighed i henhold til gældende bestemmelser for transport af radioaktive stoffer. Der er aldrig i Danmark sket ulykker eller uheld, som har givet anledning til spredning af større mængder radioaktive stoffer eller til alvorlig stråleeksponering af personer. Der er heller ikke i Danmark sket egentlige trafikulykker med transport- Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 15
midler, hvor forsendelser med radioaktive stoffer har været involveret. Hændelser og/eller uregelmæssigheder er indtruffet eller er blevet erkendt i forbindelse med håndtering og omladning af sådanne forsendelser. Antallet af denne type hændelser varierer fra år til år og optræder, som man kunne forvente, især på steder hvor det største antal radioaktive forsendelser håndteres og omlades, fx i Københavns Lufthavn. Der er ikke i Danmark konstateret tyveri af radioaktive stoffer eller forsøg på indsmugling af radioaktive stoffer med henblik på at udføre kriminelle handlinger. I forbindelse med det almindelige tilsynsarbejde konstaterer SIS enkelte gange hvert år, at der indføres radioaktive stoffer til Danmark uden de nødvendige tilladelser på grund af manglende kendskab til dansk lovgivning. SIS har ingen grund til at antage, at det nuværende niveau for antallet af uheld med radioaktive stoffer i Danmark i forbindelse med brug og transport vil stige fremover. Som en følge af det almindelige myndighedsarbejde samt den yderligere fokus på sikring af radioaktive kilder mv. forventes snarere et fald i antallet af hændelser. Region og kommune Skulle der opstå beredskabshændelser med radiologiske stoffer vil Sundhedsstyrelsen, herunder SIS, sikre, at forholdsregler på det sundhedsmæssige område bliver udmeldt til regioner og kommuner. Regioner bør have planlagt for håndtering af patienter, se også Bilag 9 Operativ indsats ved R/N-hændelser. 3.4 Nukleare hændelser En ulykke på et kernekraftværk i drift kan medføre, at den danske befolkning bliver udsat for stråling fra radioaktive stoffer, der slipper ud til omgivelserne. Den nærmeste kreds af kernekraftværker omkring Danmark omfatter Ringhalsværket på Sveriges Kattegatkyst cirka 60 kilometer fra Læsø, og de fem nordtyske værker Brunsbüttel, Brokdorf, Stade, Krümmel og Unterweser med en afstand til Danmark på mellem 105 og 160 kilometer. I Europa er der knap hundrede kernekraftværker med i alt cirka tohundrede reaktorer i drift. Uanset hvor høj sikkerheden på et kernekraftværk er, kan risikoen for en ulykke ikke udelukkes. I princippet kan et havari på ethvert europæisk kernekraftværk ved uheldige vejrforhold resultere i radioaktiv forurening af dansk område. Generelt gælder dog, at jo længere afstand til et uheldsramt kernekraftværk, jo mindre risiko. Ud over kernekraftværker kan ulykker eller manglende omhu i forbindelse med andre nukleare aktiviteter resultere i en lokal forurening med radioaktive stoffer. Blandt sådanne anlæg og aktiviteter kan nævnes nukleart drevne skibe og satellitter, forsøgsreaktorer, transporter af radioaktive stoffer - herunder brugt reaktorbrændsel, anlæg for opbevaring og deponering af brugt reaktorbrændsel og atomaffald samt anlæg for uranudvinding og fremstilling af reaktorbrændsel. Kernekraftværkerne er den største potentielle risiko for spredning af store mængder radioaktivt materiale over et stort område. Det skyldes for det første, at de indeholder meget radioaktivt materiale, og for det andet kan en kernekraftulykke frigive så Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 16
meget energi, at de radioaktive materiale kan komme højt op i atmosfæren og derved spredes over store områder. Spredningen af det radioaktive materiale vil typisk ske gennem luft eller via vandløb. Spredning gennem luft er den hurtigste over store afstande. Kernekraftværkernes konstruktion og drift kendetegnes ved omfattende sikkerhedsforanstaltninger og en række tekniske barrierer, der skal forhindre udslip. For eksempel er brændslet indkapslet, der er indbygget trykaflastning, og endelig er reaktoren indesluttet. Den værst tænkelige situation opstår, hvis både reaktor og reaktorindeslutningen ødelægges på et af de nærmeste kernekraftværker. Sandsynligheden for en sådan situation er meget lille. Region og kommune Skulle der opstå nukleare beredskabshændelser, træder Beredskabsstyrelsens publikation Nuklear Beredskabsplan i kraft. Efter denne samarbejder de sektoransvarlige myndigheder om indsatsen. Via Sundhedsstyrelsen, herunder SIS, bliver det sikret, at forholdsregler på det sundhedsmæssige område bliver udmeldt til regioner og kommuner. Se også Bilag 9 Operativ indsats ved R/N-hændelser. 3.5 Hændelser med eksplosivstoffer Brugen af eksplosiver i terrorsammenhæng er velkendt, både i Danmark og i udlandet. Eksplosivstoffer kan også anvendes til fredelige formål, fx entreprenør- og ingeniørvirksomhed. Mistanke om vilje til brug af eksplosiver er set i Danmark i den såkaldte Glasvejsag i 2007, hvor personer havde blandet og opbevaret sprængstoffet TATP i en lejlighed i et boligkompleks. TATP var også det sprængstof, man fandt i forbindelse med den bombe, der sprængte på Jørgensens Hotel i København i august 2010. Brug af eksplosivstoffer er også set i andre europæiske lande inden for de seneste år, herunder Madrid i 2005 og London i 2007. Region Skaderne, der kan opstå i forbindelse med eksplosivstoffer, er typisk konventionelle højenergi traumer. Hovedopgaven for regionen vil være håndtering af mange akut behandlingskrævende tilskadekomne både præhospitalt og på sygehusene. Desuden kan der være mange personer med behov for akut krisestøtte, så det kriseterapeutisk beredskab bør iværksættes. Kommune Kommunens redningsberedskab vil være hovedaktør ved hændelser med eksplosivstoffer, idet redningsberedskabet skal afhjælpe de opståede skader og varetage den tekniske indsatsledelse på skadestedet. Der kan være behov for akut krisestøtte, og i denne sammenhæng kan regionens kriseterapeutiske beredskab få behov for bistand fra kommunens krisestøtteberedskab. Hvis hændelsen er meget omfattende og medfører et stort antal svært tilskadekomne, kan der være behov for indsats fra kommunens hjemmepleje til at modtage ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene. Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 17
Bilag 4 Massevaccination Formål Formålet med dette bilag er at vejlede regioner og kommuner i planlægningen af en omfattende vaccinationsindsats i en beredskabssituation, hvor det er besluttet at vaccinere større befolkningsgrupper eller hele befolkningen. Målgruppe Målgruppen er planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner og kommuner. Dele af vejledningen kan med fordel integreres i de nærmere instrukser mv., der udarbejdes på området i regioner og kommuner til brug i en akut situation. Baggrund Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf træffes af indenrigs- og sundhedsministeren efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Den overordnede handleplan for vaccination defineres af de centrale sundhedsmyndigheder og vil være situationsafhængig. Beslutning om, hvilke grupper der skal vaccineres, er en løbende proces, hvor udviklingen kan ændre trusselsniveauet trinvist eller i spring. Beslutningen kan også modificeres ved fremkomst af nye behandlingsmidler eller vacciner med en mere gunstig bivirkningsprofil. Tvangsmæssig vaccination kan ifølge epidemiloven alene gennemføres efter påbud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Statens Serum Institut varetager forsyningssikkerheden af vacciner til det danske marked og har landets vaccineberedskabslagre. Instituttet er forpligtet til at have en passende beholdning af en række vacciner. De vacciner, instituttet ikke selv fremstiller, indkøbes via andre vaccineproducenter. Lægemiddelstyrelsen er overordnet ansvarlig for distribution af vacciner. 4.1 Region Opgave De konkrete opgaver vil som ovenfor anført afhænge af den aktuelle overordnede nationale handleplan for vaccinationsindsatsen. Opgaverne for region er typisk at indkalde de personer, der skal vaccineres og gennemføre indsatsen. Der kan være tale om at arrangere vaccination for: 1) Visse grupper af befolkningen eller 2) hele befolkningen. Ad 1) I tilfælde af vaccination af visse befolkningsgrupper kan det være hensigtsmæssigt, at vaccination sker hos praktiserende læger (herunder i samarbejde med kommunens ældrepleje), på sygehuse og via vaccinationsfirmaer. Regionerne må påregne at skulle vaccinere eget personale samt eventuelle tilknyttede leverandører. Ad 2) I tilfælde af vaccination af hele befolkningen vil det formentlig være mest hensigtsmæssigt, at region og kommune samarbejder om at oprette egentlige vaccinationscentre. Såfremt staten i den konkrete situation betaler både vaccine og Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 18
vaccination (dvs. lægens honorar for at foretage vaccinationen), vil det være hensigtsmæssigt, at regionerne koordinerer og i samarbejde med kommunerne planlægger for, hvordan man vil iværksætte en evt. massevaccination, herunder udpegning af personale samt konkret udpegning af egnede lokaliteter mv. En plan for indretning af vaccinationscentre med henblik på vaccination af hele befolkningen er beskrevet i appendiks 6G til Sundhedsstyrelsens publikation Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark, jf. Appendiks 2. Ledelse Der udpeges en leder af vaccinationsindsatsen i regionen. I tilfælde af oprettelse af vaccinationscentre bør region og kommuner samarbejde om ledelsesopgaverne efter konkrete aftaler herom. Hvert vaccinationscenter bør have en ledelsesgruppe med både faglig og administrativ deltagelse. Det bør på forhånd være afklaret, hvem/hvilken funktion der har bemyndigelse til at iværksætte indsatsen. Organisation Såfremt der i situationen er behov for at vaccinere store befolkningsgrupper eller hele befolkningen, bør der oprettes vaccinationscentre rundt om i landet. Regioner og kommuner bør anvende på forhånd udpegede steder. Hvis hele befolkningen skal vaccineres, anbefales det, at der oprettes et vaccinationscenter pr. 21.000 indbyggere i befolkningstætte områder, og at indsatsen i landområder tilpasses befolkningstæthed og geografi. Det skal sikres, at de befolkningsgrupper, som skal vaccineres, modtager relevant information, herunder indkaldelse til vaccination. I nogle situationen vil materiale være udarbejdet nationalt af Sundhedsstyrelsen, men der bør lokalt planlægges for, at region og kommuner skal kunne informere og indkalde lokalt. Logistik i form af udbringning/afhentning af vaccine og utensilier samt bortskaffelse af affald bør fremgå af planen, både hvad angår personale og transportmidler. Det bør fremgå af planen, hvem der gør hvad. Forsvaret/Hjemmeværnet og øvrige eksterne bør overvejes inddraget i de logistiske opgaver. I tilfælde af vaccination af hele befolkningen kan region og kommune, for at sikre en hensigtsmæssig afvikling, indkalde folk ved hjælp af lister som ved folketingsvalg. Børn og unge under 18 år følges med deres forældre/værge. I indkaldelsen skal der angives et mødetidspunkt for at udnytte ressourcerne bedst muligt og undgå kødannelse. Hvis udfærdigelse af sådanne kort og afsendelse skønnes at tage for lang tid, kan man via radio, TV og aviser indkalde folk efter fødselsdato, alfabetisk efter navn, geografi eller lignende. Der skal knyttes et registreringssystem til vaccinationscentrene. Bemanding Vaccination kan fortages af læger med erfaring heri, fx praktiserende læger afhængigt af hvilke aftaler, der er indgået regionalt. Andet sundhedspersonale, fx sygeplejersker, medicinstuderende og ambulancebehandlere niveau 3, kan foretage vaccination på delegation fra en læge. Endvidere bør aftaler med eksterne overvejes, fx Forsvarets Sundhedstjeneste eller Beredskabsstyrelsens Katastrofe Medicinsk Enhed (KATMED). Der skal således på forhånd planlægges for, hvorledes udpegning Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 19
af lægelige nøglepersoner finder sted, og der må planlægges for udvælgelse af og instruktion af hjælpepersonale, både sundhedspersonale og servicepersonale. I forbindelse med vaccinationscentre vil der være behov for hjælpepersonale til opstilling og vedligeholdelse af vaccinationskonsultationer (forsyning af utensilier, vaccine mv. samt bortskaffelse af affald). Der vil derudover være brug for chauffører/biler for hvert vaccinationscenter til afhentning af vaccine fra et centralt depot samt bortkørsel af affald. Der bør planlægges for personale til at dirigere strømmen af personer igennem vaccinationscentret samt til at sikre almindelig ro og orden. Disse funktioner kan evt. varetages af politiet, eventuelt med støtte af personale tilknyttet Beredskabsstyrelsen og/eller Forsvaret. Endelig vil der være behov for administrativt personale til registrering af, hvem der bliver vaccineret. Desuden skal det være afgjort, hvor personer, der oplever gener eller bivirkninger efter vaccination, skal henvende sig. Procedurer De procedurer, der bør indgå er følgende: I planlægningsfasen: Aftale mellem region og kommune, evt. en aktiveringskontrakt Udpegning af egnede steder til vaccinationscentre Udpegning af personale, fx aftaler med praktiserende læger Planlægning af foreløbig logistik I den akutte situation: Overvågning af forløbet ved ledelsen i hhv. region og kommune, evt. ved at etablere (hver sin eller fælles) krisestab i relation til vaccinationsindsatsen Aktivering af vaccinationsindsats Oprettelse og indretning af vaccinationscentre Logistikplan, herunder forsyning med vaccine og utensilier Informationsmateriale til patienter (udarbejdes evt. af Sundhedsstyrelsen) Indkaldelse til vaccination Registrering og dokumentation af vaccination Henvendelse ved bivirkninger Aftaler om kommunikation Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 20