Biologistudiet ved Aarhus Universitet Biologi er videnskaben om det levende. Om alle de levende organismer og deres indre og ydre funktioner. Med emner fra DNA til biosfære og med tætte bånd til andre fagområder er biologien en af de bredeste naturvidenskabelige discipliner. Som grundlag for at forstå den levende natur og anvende den og de biologiske processer på en optimal og forsvarlig måde, har biologien fået en central placering i det moderne verdensbillede. På Aarhus Universitet bygger biologistudiet på den alsidige forskning ved de to store institutter, Biologisk Institut og Institut for Molekylær og Strukturel Biologi. I denne folder kan du få en idé om, hvad biologistudiet handler om. Forhold, der er generelle for studier ved Det naturvidenskabelige Fakultet, kan du læse om i folderen Information om de naturvidenskabelige studier. Studiestart Man optages på bachelorstudiet i biologi og følger de første 2 år et fast program, 1. del, som skal gøre én fortrolig med alle aspekter af biologien. Derefter er der en bred vifte af muligheder for individuelt at bestemme længden og indholdet af uddannelsen gennem tilvalg af kurser og evt. kombi-nation med et andet fag. Man kan også optages på bachelorstudiet i matematik-biologi, hvor de faste programmer i biologi og matematik er kombineret fra studiestarten. Kemi og biologi kan også kombineres og denne studieindgang er nærmere omtalt i pjecen om at læse kemi. Studiets opbygning Studiet kan afsluttes med tre forskellige grader: Bachelorgraden (B.Sc.) efter tre år, kandidatgraden (cand.scient.) efter fem år eller Ph.D. graden efter otte år. Bacheloruddannelsen består af den toårige 1.del plus et bachelorår. and.scient graden opnås ved gennemførelse af bachelor- og kandidatuddannelsen. Den 4-årige Ph.D.- uddannelse bygger videre på bacheloruddannelsen og 1. år af kandidatuddannelsen. (Kandidater kan optages på Ph.D.- uddannelsen med et års merit.) 1
Om Studiet Biologistudiet starter med en 2-årig obligatorisk 1.del. Her behandles alle væsentlige områder af biologien gennem 9 forskellige kurser. Samtidigt er der indlagt kurser i matematik, kemi, statistik og filosofi som forudsætninger for at arbejde med biologien på videregående niveau. Organismer er fællesnævneren for de første tre biologikurser om mikroorganismer, planter og dyr. Gennem omfattende laboratorieundervisning suppleret med ekskursioner og sommerkurser præsenteres man for de forskellige karakteristiske grupper af organismer. Gennem forelæsninger, teoretiske øvelser og lærebøger studeres organismernes anatomi, cytologi, funktion, livscyklus, systematik og evolution. Processer i organismerne er det centrale i de næste tre biologikurser om plantefysiologi, zoofysiologi og molekylærbiologi. Et vægtigt element i disse kurser er en række laboratorieeksperimenter, som udføres og afrapporteres i små grupper. I undervisningen bliver der gået i dybden med processerne i den enkelte celle og reguleringerne mellem genetisk information, proteinstrukturer og enzymatiske mekanismer. Fysiologien om-handler dyr og planters optagelse, transport og omsætning af næringsstoffer, vand og gasser, med vægt på deres tilpasning til miljøet. Desuden gennemgås sanse-, muskel- og hormonmekanismer. De sidste tre biologikurser fokuserer på samspillet mellem organismer og vekselvirkningen med omgivelserne. Hovedemnerne er populationsbiologi, systemøkologi, evolution og diversitet, og der studeres både gennem teoretiske øvelser, opgaver, seminarer, laboratorieøvelser, forelæsninger og sommerprojekter. De fundamentale genetiske lovmæssigheder og de populationsgenetiske og -økologiske grundbegreber gennemgås, og der gives et indblik i evolutionsteorien og livets udvikling. Endelig introduceres samspillet med de fysiske/kemiske variable og stofstrømmene i naturlige og kulturpåvirkede økosystemer. I de første 2 år er indlagt kurser i støttefagene matematik, kemi og statistik. Disse emner er vigtige for at studere biologi på et højere niveau og for senere at kunne arbejde med biologien i mange sammenhænge. Støttefagene er samtidig med til at give en mere bred naturvidenskabelig kompetence. Matematikken bygger videre på gymnasiematematikken og sigter på at gøre den studerende fortrolig med matematisk formulering og ræsonnement. Kemien omfatter kurser i organisk kemi og i almen kemi inklusiv fysisk kemi. Statistikken indeholder sandsynlighedsregning og statistik, og man lærer at sammenligne data og teste forskellige modeller ved hjælp af EDB. Tilsidst på 1. del er der et kursus i videnskabsfilosofi Bacheloruddannelsen Efter den 2 årige obligatoriske 1. del følger bacheloråret, som sammensættes individuelt af valgfag og et bachelorprojekt. Der er et stort udvalg af store og små biologiske fag med varierende indhold og form. Fag udenfor den biologiske faggruppe på Aarhus Universitet kan også inddrages. Hvis man vil tage et sidefag i kombination med en kandidatuddannelse i biologi, skal sidefaget som regel påbegyndes i bacheloråret. På matematik-biologi uddannelsen er bacheloråret på forhånd tilrettelagt, så man når at færdiggøre næsten hele det faste program i biologi og matematik. Bachelorgraden i biologi giver adgang til kandidatuddannelsen i biologi. Den giver 2
også adgang til kandidatstudiet i molekylærbiologi, forudsat at der i bacheloråret indgår nogle bestemte molekylærbiologiske kurser. Bachelorgraden i matematik-biologi giver adgang til kandidatuddannelsen i både matematik og biologi. Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen er en fortsættelse af bacheloruddannelsen og består af endnu et år med tilvalgsfag samt et et-årigt speciale. Mange af valgfagene bygger ovenpå hinanden, og man kan derved komme i dybden med udvalgte emner inden for biologien. Man skal være opmærksom på, at ikke alle områder af biologien er lige godt repræsenteret på Aarhus Universitet. Derfor bør du kontakte studievejledningen, hvis du på forhånd har specielle ønsker. Specialet er normeret til et år. Her arbejdes selvstændigt med et afgrænset område under vejledning fra en af institutternes ansatte. Valget af specialeemne er meget frit. Der kræves blot, at man finder en vejleder i emnet. Er der ingen af institutternes videnskabeligt ansatte, der kan vejlede i emnet, er der også mulighed for at lave specialet med vejledere fra andre højere læreanstalter eller forskningsinstitutioner. Specialet kan være centreret om et teoretisk emne, eller det kan være udpræget eksperimentelt, alt efter interesse. Specialet afsluttes med en skriftlig rapport over det udførte arbejde samt en eksamination i emnet. Forskeruddannelsen Efter første år på kandidatuddannelsen kan man søge om optagelse på forskeruddannelsen. Denne vil typisk tage 4 år at gennemføre og vil udløse en Ph.D. grad. Man kan også indtræde i forkeruddannelsen efter endt kandidateksamen. I det tilfælde vil specialeåret blive meritoverført og man vil have tre år til rådighed for uddannelsen. For at blive optaget skal man konkurrere om stipendiemidler enten fra Det Naturvidenskabelige Fakultet eller eksterne kilder. Under forskeruddannelsen gennemfører man et kursusprogram svarende til et semesters fuldtidsbelastning. Man får lov til under vejledning at gennemføre et forskningsprojekt som typisk vil resultere i et antal videnskabelige artikler. Fakultetet tilbyder den forskerstuderende lønarbejde som en del af indtjeningsgrundlaget. Lønarbejdet vil fortrinsvist bestå i undervisning på kandidatuddannelsen. Det forventes, at en del af forskeruddannelsen henlægges til udlandet. Biologisk Institut er der netop blevet tilsluttet to forskerskoler som er oprettet i samarbejde mellem flere universiteter og forskningsinstitutioner. Forskerskolerne skal styrke forskeruddannelserne inden for udvalgte fagområder. Den ene forskerskole vedrører Akvatisk Økologi, den anden Biodiversitet. 3
Beskæftigelsesmuligheder Biologer fra Aarhus Universitet får i dag job inden for en meget bred vifte af ansættelsesområder. Stat, amter og kommuner anvender mange biologer indenfor miljø- og fredningsområdet samt til rådgivning og undervisning på mange niveauer. Det private arbejdsmarked beskæftiger et stadig stigende antal biologer. Her er medicinalindustrien en stor aftager af faglig ekspertise i mikrobiologi, genetik, fysiologi og biokemi. Mange biologer får også jobs som miljøarbejdere og konsulenter i erhvervslivet. Til forskning anvendes biologer på universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner samt ved offentlige og private laboratorier. Tidligere har mange biologer fundet ansættelse i gymnasiet, men dette er stagneret i løbet af de seneste år. Det forventes, at der i løbet af de næste 5-10 år igen vil blive ansat mange biologer i gymnasiet, i takt med at gymnasielærerne i stort tal bliver pensionerede. Det må understreges, at tilgangen af biologer til arbejdsmarkedet fortsat er langt større end afgangen. Nye biologer må derfor i vidt omfang selv ud at finde eller skabe nye arbejdspladser, ofte udenfor de traditionelle erhvervsområder. Biologistudiet giver mange muligheder for at en tilpasning af uddannelsen til den enkeltes interesser og erhvervsønsker. Beslægtede uddannelser Da Biologi er så bredt et studium, er der mange andre studier, der har overlap med biologi. Derfor er det også meget individuelt, hvilke alternativer der er relevante. Herunder er nævnt nogle eksempler, samt kort om forskelle og ligheder med biologi. Biologi ved København og Syddansk Universitets enter samt Roskilde Universitets enter. Biologi i København ligner Biologi i Aarhus meget i struktur, SU og specielt RU er indrettet noget anderledes, Undervisnings-formen i København og SU ligner den i Aarhus meget, mens den på RU er meget gruppe- og projektorienteret. Medicin. I biologistudiet indgår undervisning i menneskets fysiologi og anatomi (i modsætning til i gymnasieundervisningen) kun i begrænset omfang. Hvis man hovedsagelig er interesseret i disse emner, er medicinstudiet et alternativ. En væsentlig forskel mellem biologi og medicin er, at medicinere hovedsageligt uddannes til en profession: læge, mens biologi er mere alsidigt orienteret. Humanbiologi ved Københavns Universitet. Denne uddannelse er en overbygnig til biologi eller medicin. Efter tre år på en af disse uddannelser kan man søge ind på Humanbiologi. Humanbiologi er en forskningsorienteret uddannelse for den, som vil specialisere sig indenfor området, men ikke være læge på traditionel vis. 4
Kemi-Molekylærbiologi. En mere kemisk-molekylærbiologisk bacheloruddannelse, som også giver adgang til kandidatuddannelsen i Molekylær-biologi. Landbohøjskolen. Mere erhvervsrettede og praktisk orienterede uddannelser; jordbrugskandidat, havebrugskandidat, forstkandidat, dyrlæge samt levnedsmiddelskandidat. Aalborg Universitet. Bioteknologiuddannelsen er en diplom- og civilingeniøruddannelse, som startede i 1993. Man kan vælge at specialisere sig i bioprocesser og enzymteknologi eller akvakultur og fiskeriteknologi. Desuden kan nævnes folkeskolelærer med biologi som linjefag, miljøteknikeruddannelsen, laboratorieteknikeruddannelsen, idræt og farmaceutuddannelsen. Hvis du er usikker på dit valg, så kontakt studievejledningen for en uddybende snak. Hvordan man kommer i gang Optagelsesbetingelser For at blive optaget som studerende på en af studieindgangene ved Det naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet skal man have bestået én af følgende adgangsgivende eksaminer: Studentereksamen HF-eksamen HTX-eksamen HH-eksamen Optagelsesbetingelser på biologistudierne er matematik på A-niveau, fysik på B-niveau samt kemi på -niveau. Hvis man kun har kemi på -niveau skal man gennemføre et 3- ugers kemisuppleringskursus i august, umiddelbart før semesterstart. Hvis man ikke opfylder optagelsesbetingelserne, kan man ikke komme i betragtning som ansøger. Andre uddannelser med matematik på A- niveau, fysik på B-niveau og kemi på - niveau giver også adgang til studierne, men da gennem kvote 2. 5
1.dele For at læse biologi optages man på bacheloruddannelsen i biologi eller matematik-biologi. Nedenfor er vist i kasseform, hvilke kurser de første to år er sammensat af, og hvornår de er placeret (et år = to semestre). Biologi 4. sem. Systemøkologi Genetik og populationsøkologi 3. sem. Molekylærbiologi Plantefysiologi Zoofysiologi Diversitet & evolution Kemi F 2. sem. Mikroorganismer Biostatistik Kemi O 1. sem. Planter Zoologi Matematik a 1 Matematik-biologi Vidsk. filosofi Sommerkurser: 2 uger planter og zoologi efter 2. semester og økologi efter 4. semester. 4. sem. Analyse Kemi O Systemøkologi eller div. og evol. + vidsk. filsofi 3. sem. Kompleks funktionsteori Statistik 1-1 Zoologi 2. sem. Matematik 11 Sandsynlighedsteori 1 Mikroorganismer 1. sem. Matematik 10 Planter Sommerkurser: 1 uge planter efter 2. semester, 1 uge zoologi efter 4. semester. Yderligere oplysninger Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte studievejlederne. Adresse og telefonnummer står på bagsiden af denne folder. Sidst revideret den 4. januar 2002 6